Verdenssundhedsorganisationen WHO (World Health Organization) blev stiftet den 7. april i 1948 og er siden da vokset betydeligt. WHO består i dag af mere end 7000 mennesker fra mere end 150 lande, og er den ledende og koordinerende myndighed indenfor international sundhed under FN.

WHO’s arbejde består overordnet i at sørge for den bedst mulige sundhed til alle mennesker i verden. WHO medvirker til at forebygge og helbrede sygdomme, og her er de også på banen, når det kommer til at forebygge hørenedsættelser. HørNu arbejder ud fra, at bevidsthed er nøglen til forebyggelse, og denne vision deler WHO med os. I en rapport fra 2013 har verdenssundhedsorganisationen offentliggjort, at 15 % af verdens voksne har en eller anden form for hørenedsættelse, 25 % af dem er over 65 år og forekomsten af hørenedsættelser aftager eksponentielt som indkomsten stiger. 360 millioner med hørenedsættelse I 2013 gav WHO et skøn over den globale udbredelse af hørenedsættelser. 360 millioner mennesker lever med invaliderende hørenedsættelser globalt og størstedelen af høreproblemer kunne være forebygget eller behandlet. Kroniske øreinfektioner, meningitis, røde hunde, støj og anvendelse af ototoksiske medikamenter (skadelig medicin for øret; eksempelvis nogle typer malariamedicin) er de vigtigste årsager, og disse kan let løses gennem kendte folkesundhedsmæssige foranstaltninger. Lav- og lavere middelklasseindkomstlande er de hårdest ramte, og de er samtidig udfordret på udvikling og levering af god kvalitet og rettidig behandling grundet socioøkonomiske forhold. Ekspertise & vejledning WHO arbejder løbende på at skabe bevidsthed omkring de problematikker, som kan give en hørenedsættelse og hvad manglende behandling kan betyde for den enkelte, men også for samfundet som en helhed, dette fra lav- til højklasseindkomstlande. I 1995 erkendte man, at hørenedsættelser udgør en alvorlig hindring for en optimal udvikling, kommunikation og uddannelse. Det fik WHO til at opfordre medlemslandene til at udvikle nationale planer inden for det primære sundhedsvæsen i de pågældende lande. WHO yder teknisk bistand til dens medlemslande til at hjælpe dem med at udvikle bæredygtig og effektiv øre og hørepleje indenfor det primære sundhedsvæsen. Denne bistand omfatter teknisk ekspertise, uddannelsesmæssige ressourcer og strategisk vejledning på forskellige niveauer i sundhedssystemets struktur. Organisationen udvikler og formidler anbefalinger på sundhedsområdet og strategier til at løse de vigtigste forebyggelige årsager til hørenedsættelser. Bevidsthed kan betyde livet i behold Udvikling af planer inden for hørepleje, sådan at der ved almindelige lægebesøg bliver inkluderet en øre og høreundersøgelse, kan i lavindkomstlande betyde, at en øreinfektion kan opdages, inden den sætter sig som en hørenedsættelse eller i værste fald udvikler sig til en livstruende sygdom. WHO’s arbejde for bedre hørelse kan deles ind i 5 store kategorier; analyser og reporter, udvikling af forebyggelsesstrategier, assistere lande i at udvikle nationale planer og programmer, højne bevidstheden hos sundhedspersonale og sidst men absolut ikke mindst; udvikle træningsmanualer til udviklingslande. Her hos HørNu holder vi øje med WHO’s nyeste tiltag og analyser og vil glæde os til at formidle ny viden videre til dig.

World Hearing Day er et årligt event, der afholdes den 3. marts. Dagen har til formål at øge bevidstheden og fremme det at pleje sin hørelse overalt i verden. Eventet så første gang sit lys til den første internationale konference om rehabilitering af nedsat hørelse i Beijing, Kina i 2007.

I 2015 var temaet for World Hearing Day ’Make Listening Safe’ eller ’Gør det sikkert at lytte’. Dette tema henledte opmærksomheden på det stigende problem med støjfremkaldte hørenedsættelser på grund af eksponering af lyd i fritiden. Det fremhævede, at over en milliard teenagere og unge menneske er i risiko for en hørenedsættelse grundet usikker brug af personlige lydenheder, inklusiv smartphones, og eksponering i form af skadelige lydniveauer på støjfyldte steder som f.eks. natklubber, barer og til sportsarrangementer. Den 3. marts 2015 satte WHO fokus på, at sådanne eksponeringer kan have potentielt ødelæggende konsekvenser for den fysiske og mentale sundhed, uddannelse og beskæftigelse. Hos HørNu mener vi, at det er vigtigt at sætte fokus på unge og støjfremkaldte hørenedsættelser og ikke glemme WHO’s 2015 kampagne. WHO estimerer, at milliarder af unge mennesker fra hele verden kan være i risiko for en hørenedsættelse forårsaget af usikker lyttemåde. Over 43 millioner unge mellem 12 og 35 lever med en hørenedsættelse grundet forskellige årsager. Eksempelvis ved vi, at teenagere og unge voksne i middel og højindkomst lande, bliver op mod 50 % udsat for skadelige lydniveauer fra private lydenheder og ca. 40 % er udsat for skadelige lydniveauer på klubber, diskoteker og barer. Når man bliver eksponeret for høje lydniveauer, ligegyldigt hvor lang tid, forårsager det en træthed i ørets sensoriske celler. Resultatet vil til at starte med være en midlertidig hørenedsættelse eller tinnitus (en ringende fornemmelse i øret). Når man har været til en koncert med meget høj lyd, kan man opleve dæmpet hørelse eller tinnitus, og hørelsen vender tilbage, når ørets sensoriske celler har kommet sig. Når eksponering er særlig høj eller over en længere periode, kan det forårsage en permanent skade af de sensoriske celler, hvilket resulterer i en irreversibel hørenedsættelse, hvor hørelsen aldrig bliver normal igen. Det højfrekvente område bliver først ramt og bliver ikke nødvendigvis opdaget med det samme. En fortsat eksponering fører til en forværring af hørenedsættelsen, hvilket vil berøre taleforståelsen og vil grundlæggende få en negativ indvirkning på livskvaliteten. Nogle mennesker er mere udsat for at få en støjfremkaldt hørenedsættelse end andre. Genetisk anlæg, kroniske sygdomme som f.eks. diabetes samt eksponering af cigaretrøg er kendte faktorer, som kan øge risikoen for at få en støjfremkaldt hørenedsættelse. Da man ikke kan sige, om nogen bestemt er mere udsat end andre, er forebyggelse den mest effektive måde at undgå en hørenedsættelse. En støjfremkaldt hørenedsættelse kan påvirke mange aspekter af ens liv, inklu-siv ens sociale og uddannelsesmæssige udvikling og evnen til at arbejde. Børn og voksne som lever i larmende miljøer kan blive udsat for øget mentalt stress og angst. For små børn kan en støjfremkaldt hørenedsættelse hindre sprogtilegnelse. Indlæringsvanskeligheder, angst og opmærksomhedssøgende adfærd er også normale konsekvenser af en hørenedsættelse. Støjeksponering hos unge mennesker bidrager også til alderdomsbetinget høreskader. Ved at lytte til høj musik i teenagesårene, kan man få voldsomme kommunikative problemer senere i livet. Men det kan også være farligt at lytte til musik i høretelefoner på andre måder, f.eks. når man cykler i trafikken, hvor man har sværere ved at koncentrere sig om trafikken og derved har lettere ved at blive involveret i en ulykke. Hvad er så sikker lytning? Sikre lytte niveauer afhænger af intensiteten (hvor højt det er), varigheden og hyppigheden. Disse tre faktorer er sammenhængende og medvirker til det samlede lydenerginiveau en persons ører bliver eksponeret for. Vi kan blive eksponeret for den samme mængde lydenergi ved at lytte til lavere volumen over en lang periode, som vi kan ved at lytte til høje lyde i en kort periode. 85 dB betragtes som det højeste sikre eksponeringsniveau i op til 8 timer og det svarer til lyden fra en brandalarm. Når lydniveauet stiger, sænkes lyttetiden. F.eks. bør du med et lydniveau på 100 dB (svarende til lyden fra et trykluftsbor) maksimalt lytte til 15 minutter om dagen. Det er meget forskelligt, hvor højt ens personlige lydenheder kan spille. De kan gå fra 75 dB til så højt som 136 dB. På diskoteker og barer kan det gennemsnitslige lydniveau være mellem 104 og 112 dB, og ved koncerter kan niveauet være endnu højere. Ved sportsarrangementer har man fundet ud af, at lydniveauet ligger mellem 80 og 117 dB. Faktisk var det gennemsnitslige lydniveau ved VM i fodbold i 2010 så højt som 100,5 dB. Bare en kort varighed af eksponering i høje decibelniveauer kan være skadelige og ved gentagende eksponering vil det næsten med sikkerhed føre til en hørenedsættelse over tid. Den gode nyhed er, at denne slags hørenedsættelser kan blive undgået ved at praktisere sikre lyttemetoder. Sørg for at holde lydniveauet nede og under 85 dB i maksimalt 8 timer om dagen. Beskyt dine ører med høreværn, når du er på diskotek, til sportsarrangementer og til koncerter. Brug høretelefoner, som passer til dine ører og gerne støjreducerende. Når høretelefoner er tilpasset dine øregange, kan du høre din musik bedre på et lavere niveau. Skær ned på den tid du bruger i støjende omgivelser og hold pauser fra eksponeringen. Når du først har mistet din hørelse – kommer den ikke tilbage igen. Den 3. marts 2016 sætter WHO fokus på hørenedsættelser hos børn, under temaet ’Childhood hearing loss: act now, here is how!’. Dette har til formål at henlede opmærksomheden på det faktum, at størstedelen af årsager, der fører til hørenedsættelser hos børn kan forebygges gennem offentlige sundhedsforanstaltninger. Endvidere kan de, der har en hørenedsættelse drage stor nytte af tidlig diagnosticering og passende og rettidige indgreb. Dagen har til formål at øge bevidstheden om offentlige sundhedsstrategier til at reducere forekomsten og virkningen af hørenedsættelser. Kampagnen kommer som en naturlig efterfølger fra sidste års kampagne. HørNu vil også i 2016 sætte fokus på, at børn og unge skal passe bedre på deres hørelse i skole og i fritiden. Derfor vil HørNu i partnerskab med andre aktører tage fat på folkeoplysning i skolen og søge svar på, hvordan vi sammen kan undgå, at børn bliver udsat for al meget støj. Vi starter indsatsen i folkeskolen, hvor også lærernes arbejdsmiljø må forbedres i forhold til støj.

Hvis man har brug for høreapparat og pengene er små, kan man blive fristet til at anskaffe sig det billigste på markedet. Men efter at have testet en række af de billige apparater, advarer to amerikanske forskere nu mod at falde for denne fristelse. Billige høreapparater kan have den modsatte virkning end det ønskede, og i værste tilfælde være skadelige.

Skadelige og utilstrækkelige

Elleve høreapparater blev underlagt de samme tests som almindelige høreapparater normalt er underlagt. Testen tog tre almene former for høretab i betragtning. De testede apparater inkluderede lavprismodeller til under 100 dollars (ca. 550 DKK) samt mellemprisklassen 100-500 dollars (ca. 550-3000 DKK). Undersøgelsen viste, at apparaterne i den laveste prisklasse udsendte høje lyde i øret og dermed øgede risikoen for støjskader. Tilmed forstærkede de kun lavfrekvenslyde og kunne ikke hjælpe brugeren til at høre lyde ved højere frekvenser, som f.eks. ved tale, som er de lyde som er mest svære at høre ved høretab.

"Tal med din hørespecialist"

Apparaterne i mellemprisklassen klarede sig noget bedre end dem i lavprisklassen. Men eftersom de bliver solgt "over-the-counter", får man ingen vejledning eller hjælp til at anvende og indstille apparaterne. Forskerne anbefaler, at man konsulterer en hørespecialist, hvis man køber disse apparater. "Ud fra undersøgelsen, er det bedste råd til forbrugerne at de taler med en hørespecialist. Grundet høreapparaters komplekse teknik er det nødvendigt at få dem tilpasset og justeret til individet," erklærede de. Testene blev udført at Jerry Punch, professor ved Department of Communicative Sciences and Disorders ved Michigan State University og Susanna Løve Callaway, en dansk studerende. Resultaterne blev publiceret i American Journal of Audiology. Kilde: American Journal of Audiology

Mode handler ikke kun om den rigtige stil, men også om det rigtige grej, som sagtens kan være et par elegante høreapparater.

Rigtig mange mennesker udskyder købet af det første par høreapparater, enten fordi de er bange for, at det vil få dem til at se ældre ud eller fordi de ikke tror, at høreapparater vil passe til deres personlige stil. Langt de fleste foretrækker diskrete, små høreapparater, som ikke kan ses alt for tydeligt.

Men hvis du er typen, der gerne vil vise, hvad du har, eller blot skille dig lidt ud fra den grå mængde, er der hjælp at hente.

Nyeste mode

Hørenedsættelse rammer alle, ung såvel som gammel, og enten er hørenedsættelsen medfødt eller opstået senere hen. Uanset alder og årsag, bør man bære sine høreapparater med værdighed og stolthed. Hvis man allerede har et par diskrete høreapparater, som man gerne vil peppe lidt op, kan man vælge at købe smykker til ens høreapparater, som kan skiftes ud efter smag og behag. Det britiske firma Hearrings, har designet og udviklet smykker til høreapparater. Bag firmaet er designeren Victoria Glynn og audiologen Kate Cross, som selv bruger høreapparater. Kate siger om Hearrings konceptet: ”Jeg er selv delvist døv og jeg er dybt optaget af at udfordre de negative opfattelser, som er omkring høreapparater, og jeg vil også gerne give høreapparatbrugere samme mulighed for at vælge mellem et fashionabelt eller et diskret høreapparat – på samme måde som folk med briller kan vælge mellem linser eller en flot brille. Derfor fandt vi på Hearrings, som er et lille smykke, som kan sættes på bagøret høreapparater.”

Nedbryder fordomme

Det nystartede amerikanske firma Audicus, som udleverer høreapparater online, har for nyligt lanceret en serie høreapparater i samarbejde med modebloggen Advanced Style. Filosofien bag Audicus’ nye serie er at give folk mulighed for at bære deres høreapparater som et stilet og unikt smykke, i stedet for at se det som et stigmatiseret hjælpemiddel. Advanced Style er en modeblog, kreeret af Ari Seth Cohen, som har trasket storbyernes gader tynde og taget billeder af moderigtige – og modne – personer. Bloggen fanger essensen af looket hos personer, som har haft flere årtier til at raffinere deres stil og hylder deres evne til at ældes med ynde og stil.

Din stil - Dit valg

Mange høreapparatproducenter tilbyder i dag flere anderledes mønstre og farver, inklusiv perlemor- og leopardmønstre. Uanset om du er til det diskrete eller det mere åbenlyse, er det værd at tænke over, hvilken farve eller hvilket design, der passer allerbedst til dig og din personlighed, når du skal have høreapparater. Tal med din hørespecialist der, som ligesom din optiker når du skal have briller, kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige stil til dig. Udviklingen er nået langt, og mange fås i dag i et flot udvalg af elegant design, som kan afspejle din individuelle stil og være med til at nedbryde de gamle forestillinger om høreapparater, som værende uskønne og klodsede.

HørNu har tidligere bragt nyheder om, at Samsung lancerer et høreapparat. Nu er de første billeder af produktet frigivet. Ifølge flere kilder lanceres høreapparatet Earcle som et Personal Sound Amplification Product (PSAP), og dermed er det ikke klassificeret som et høreapparat. Samsung er i øvrigt ikke den eneste gigant, som har fokus på ”hearables” for tiden. Google og Microsoft har også fokus på gadgets i ørerne. Læs artiklen her

HørNu har været til endnu et lydforedrag med vores yndlings lydguru Julian Treasure. Denne gang om miljøstøj og tips til en bedre hørelse.

Hinduerne har et ordsprog ”Nada brahma”, som oversat betyder, ”verden er lyd”. Treasure forklarer, at dette ordsprog faktisk er helt korrekt, da alt vibrerer. Alle os, lige nu, sidder og vibrerer. Dele af kroppen vibrerer ved forskellige frekvenser, i en sådan grad, at vi hver især er ligesom en streng. Treasure sammenligner det, at have et godt helbred, med at den streng er i fuldstændig harmoni. Vores ører er dog ikke i stand til at høre den streng, men vi kan høre forbløffende ting: vi kan f.eks. høre 10 oktaver. Vi kan kun se én oktav. Vores ører er altid tændt – vi har jo ikke ørelåg. De arbejder endda når vi sover. Den laveste lyd man kan opfatte, flytter kun trommehinden fire atomiske diametre – til sammenligning er den højeste lyd man kan høre en milliard gange højere. Treasure forklarer, at øret ikke er lavet til at høre, men til at lytte. At lytte er en aktiv egenskab, hvorimod at høre er passivt. At lytte er noget vi skal arbejde for. Han siger, at det er et forhold med lyden. Alligevel er det ikke en egenskab vi lærer. Treasure spørger, om vi nogensinde har overvejet, at der er lyttepositioner, altså steder, man kan lytte fra? Han forklarer, at der er to: reduktiv lytning, er at ”lytte efter”. Det reducerer alt ned til det der er relevant, og kasserer alt det der ikke er relevant. Mænd lytter typisk reduktivt. Et billede af to mænd i jakkesæt, gående ved siden af hinanden, i samtale dukker frem på skærmen bag ham. Treasure giver som eksempel: ”En mand siger: ’Jeg har dette problem.’ Hans ven svarer: ’Her er din løsning. Tak. Næste.’ Det er sådan vi taler, ikke gutter?” Salen griner højt. Der toner et billede frem af to kvinder i samtale siddende i en sofa. Treasure forklarer den anden lytteposition, ekspansiv lytning, som er at lytte ”med”, ikke at lytte ”efter”. Der er ingen destination i tankerne, det handler bare om at nyde turen. Kvinder taler typisk ekspansivt. Han peger på billedet af de to kvinder og siger: ”disse to kvinder har fuld øjenkontakt, vendt mod hinanden, taler muligvis begge samtidig. Mænd, hvis I ikke får andet ud af dette foredrag, så øv jer i ekspansiv lytning, og I kan forvandle jeres forhold.” Salen fyldes endnu en gang med latter. Treasure skifter tone, det bliver mere seriøst. Han forklarer, at problemet med at lytte er, at meget af det der omgiver os er larm. Treasure trykker på hans lille knap i hånden og fylder salen med støj fra biler, trafik, mennesker – byens lyde. Den slags larm reducerer, ifølge EU, helbredet og livskvaliteten på 25 procent af Europas befolkning. To procent af befolkningen i Europa – 16 millioner mennesker – får ødelagt deres søvn af den slags larm. Larm dræber 200.000 mennesker om året i Europa. Det er et virkelig stort problem. Treasure siger, at da man var lille, puttede man fingrene i ørerne og nynnede, hvis der var noget man ikke ville høre. Nu kan man gøre noget lignende, bare med høretelefoner. Problemet med dem er bare, at det medbringer tre store helbredsproblemer. Den første er det, han kalder ”skizofoni”, forklaret ved en forskydning mellem det man ser og det man hører. Man inviterer stemmer af mennesker, der ikke er tilstede, ind i ens liv. Treasure mener, at det er dybt usundt at leve i konstant skizofoni. Et andet problem med høretelefoner er kompression. For at kunne høre musik på farten, har vi maset den ned i et format, så den kan være i vores lomme. Han afspiller det samme musikstykke to gange, først ukomprimeret og dernæst komprimeret, hvor 98 procent af dataene er fjernet. Det er umiddelbart svært at høre den store forskel, men det der sker, er at man bliver træt og irritabel af selv at skulle opfinde de manglende 98 procent data. Det er slet ikke sundt på lang sigt. Det tredje problem med høretelefoner er hørenedsættelse. Eller rettere, støjfremkaldt høreforstyrrelse. Ti millioner amerikanere lider allerede af dette, af den ene eller anden årsag. En ud af seks amerikanske teenagere lider af støjfremkaldt høreforstyrrelse, som følge af høretelefonmisbrug. Ved ét amerikansk universitet viste 61 procent af de førsteårsstuderende nedsat hørelse, som et resultat af overdreven brug af høretelefoner. Som Treasure advarer, er vi måske i gang med at opdrage en generation af mennesker med hørenedsættelse. Treasure har nogle hurtige tips til at beskytte vores ører: Hvis man har råd, bør man købe professionelle høreværn. Hvis pengene er mindre, skal man købe de bedste høretelefoner man har råd til, fordi kvalitet og pris hænger sammen. Jo bedre høretelefonerne er, jo bedre er musikken. Endelig, hvis man er omgivet af dårlig lyd, er det helt fint at putte fingrene i ørerne eller gå væk fra det. Treasure skifter emne fra dårlig lyd til god lyd. Dem som Treasure kalder VVF: Vind, vand, fugle – naturens tilfældige lyde, som består af mange individuelle dele, alt sammen meget sundt og alt sammen lyd som vi gennem evolutionen er udviklet til at lytte til. Treasure siger, at vi skal opsøge disse lyde og stilhed. Stilhed er smukt, siger han. Opfordringen går videre til, at vi flytter os fra stilhed med vilje og designer vores personlige lydlandskaber, ligesom et kunstværk. Skab en forgrund, en baggrund, alt sammen i en smuk proportion. Det er sjovt at designe med lyd, og kan man ikke selv, kan man få en professionel til det. Tresure mener, at lyddesign er vejen frem og kan ændre den måde verden lyder på. Lyd bruges i dag også som behandling. Treasure gennemgår en række behandlingsmetoder. Den første er ret udbredt, nemlig ultralyd. Ultralyd bruges flittigt i fysioterapi og man er også begyndt at bruge det til at behandle kræft. Lithotripsi redder årligt tusindvis fra skalpellen ved at pulverisere urin- og nyresten med højintensitetslyd. Lyd som healing er også efterhånden en anerkendt behandlingsmetode, som har været anvendt i tusinder år. Ifølge Treasure, bliver der gjort store fremskridt i denne retning, og man behandler nu også autisme, demens og andre lidelser. Og så selvfølgelig musik, bare det at lytte til musik er sundt. Men Treasure understreger, at det skal være musik, som er lavet med gode intentioner og kærlighed. Han fremhæver Mozart som værende særligt opbyggelig. Treasure har også fire lyttemetoder, hvor man aktivt selv skal involvere sig. For det første, lyt bevidst. Han forklarer, at det kan give ens liv en helt ny dimension. For det andet, opfordrer han os til at få føling med at lave nogen lyde, altså skabe lyd. Lær at synge eller spille et instrument. Det er påvist, at musikere har større hjerner. For det tredje, kan man i grupper skabe lyd sammen, det er godt mod skizofoni – start til kor eller start et trommeband. Til sidst, beskyt dine ører. Design lydlandskaberne hjemme og på arbejdet til at være smukke. Og lær at sige fra, når du bliver bombarderet med uønsket lyd. Han afslutter sit foredrag med at spille fuglelyde for os, og forklarer imens, at hans vision for verden, er at den skal lyde smuk, og hvis vi alle sammen følger hans råd, vil vi kunne tage et stort skridt i den retning. Salen runger af et begejstret bifald, og jeg tænker, at dét må lyde rart i hans ører om end det nok er lidt højt.

”Smag på P3” er der en radioudsendelse der hedder. I den opfordres lytterne til at vurdere indtrykket af musiknumre og udtrykke det i smagsindtryk. Dette kan give anledning til ganske underholdende sammenligninger mellem mere eller mindre velkendte smagsindtryk af risengrød eller sure citroner og lytternes musiksmag. Konceptet i denne lille leg spiller på det faktum, at vores evne til at beskrive smagsindtryk, ofte er langt mere nuanceret end til at beskrive lydindtryk. Et andet element af legen er behovet for at stimulere vores sanser og efterfølgende kunne diskutere oplevelsen med andre. Mange af vores fritidsaktiviteter er centreret om nye input til sanserne. Vi spiser gourmet middage, deltager i vinsmagninger, ser TV, går til koncerter eller ser på kunst. Vi forsøger at fordybe os i de stimuli der generer sanseoplevelserne, så de kan raffineres yderligere. Vi læser om rødvinen, køber ny fladskærm med tilhørende soundbar, vi diskuterer, hvordan den bedste umami- smag frembringes, og om modellen har det rigtige look på billedet. Jeg tror mange oplever at beskrive sanseoplevelsen i ord alligevel kan være en vanskelig opgave. Unuancerede præferencer som grim, lækker, larmende og stærk, kan knyttes til oplevelserne, men mere konstruktiv dialog kræver finere nuancer i sproget omkring sanseoplevelsen. Ikke desto mindre kan der være god grund til at udvikle sit ordforråd omkring de sanseindtryk man søger. Hvis man for eksempel får en god kop kaffe, kan man naturligvis blot købe samme mærke igen, og håbe på at opnå en gentagelse af smagsoplevelsen. Men skal oplevelsen udfoldes for at øge nydelsen, skal detaljerne dyrkes. Både mere viden om kaffebønnetyper, ristning, og ikke mindst flere ord til at beskrive smagsoplevelsen højner værdien af oplevelsen. Dette gælder kaffe, vin, chokolade og mange andre former for smag, det gælder dufte og det gælder i hvert fald lyd. Musikeren Peter Bastian har siden han skrev bogen “ind i musikken” i 1987 berettet om, hvordan man ved at kvalificere sig til det, opnår endnu bedre musikalske oplevelser. Min påstand er, at denne kvalifikation ofte kommer igennem de ord man kan beskrive og nuancere oplevelsen med. Når kaffesmagen skal nuanceres, kan man benytte et ”kaffehjul”, hvor smagspaletten udfoldes i form af ord beskrivende smagsnuancerne fra bitter og sød til skarp og bidende med aroma af vanilje, røg eller bær. Lignende ”sansehjul” findes for vin, chokolade og sikkert også for andre smagsoplevelser. Også sansehjul for lydindtryk kan laves. DELTA Senselab, som arbejder med opfattelse af lyd, arbejder for eksempel med et hjul for vurderingen af reproduceret lyd som også inkluderer høreapparater. Ved at bruge denne lydindtryks- palette introduceres man til begreber som komprimeret, nasal, fyldig og dyb lyd. Med lidt arbejde kan man knytte disse begreber til den subjektive lydoplevelse og derved blive lidt klogere på hvordan lyden skal være for at man får den bedste oplevelse ud af den. Et historisk eksempel for behovet for et sprog om lydoplevelser findes i filmen “Amadeus”. Her er en scene hvor Mozart modtager følgende evaluering af sit nyeste værk af sin arbejdsgiver Kejseren af Østrig-Ungarn: “En glimrende komposition, men der var for mange toner”. Givetvis kunne Mozart have ønsket sig en mere præcis kritik af sit arbejde, hvis han skulle have en mulighed for at forbedre det efter Kejserens ønsker. I vores almindelige dagligdag er det måske ikke så ofte større musikkompositioner, vi har behov for at diskutere, men hvis stemmerne fra ens nærmeste, eller andre lydoplevelser kommer igennem et høreapparat, er det vigtigt, at apparatet er justeret til at yde det optimale. I en dialog mellem bruger og hørespecialist må muligheden for at kunne udtrykke sin oplevelse af lyden nuanceret være en hjælp mod den bedst mulige tilpasning. Så grib udfordringen, og øv dig i at sætte beskrivende ord på de lydindtryk, du modtager igennem dine høreapparater. Så er chancerne for en god justering næste gang, du kommer forbi en klinik med garanti større. Carsten Daugaard Ekstern lektor SDU Senior specialist DELTA

Fra den 14. til 16. oktober løb den internationale konference for høreapparatakustikere (som hørespecialisterne bliver benævnt i Tyskland) af stablen. Konferencen foregik i Nürnberg Exhibition Centre. 25 præsentationer, 6 workshops og 133 udstillere i én stor messe tiltrak en stor mængde besøgende - ikke kun fra Tyskland, men fra hele verden – herunder selvfølgelig også HørNu. Her er et overblik fra dette års event.

Unitron præsenterer ny teknologi og kundeorienteret design Hos Unitron præsenterede man det nye Stride Design og den nye North Platform på årets EUHA kongres i Nürnberg. “Vi synes, at vores produkters gode design appellerer til kunder, både når det kommer til ergonomi, funktionalitet og udseende. Unitron er med som en førende teknologisk aktør, hvilket understreges af vores unikke automatiske 7-program system og kundeorienterede design,” fortæller Unitron på standen. Stride-serien er en ny vandafvisende ørehænger, og indeholder både Stride P, det robuste Stride P Dura, og en ny ITE-linje, som er specifikt udviklet til at eliminere barriererne der kan være mellem produkt og bruger. De nye trådløse modeller fuldender Moxi-serien med den nye North Platform, en kombination af SoundNav, Sound Conductor og SpeechZone 2, som ifølge Unitron har en ”helt naturlig lyd” og den ”allerbedste taleforståelse.” Mens SoundNav garanterer præcis klassificering af syv forskellige lydmiljøer, hjælper Sound Conductor og SpeechZone 2 med at optimere taleforståelsen. Musik synkroniseres binauralt, som et separat lydmiljø. Den nye volumenkontrol og trykknap der føles som en iPhoneknap, plasmacoatingen og den nye højtaler runder designet af. Flexprogrammet er også blevet udviklet og opdateret med Log It All. Dataloggersystem fra Unitron registrerer lytteoplevelsen for brugeren, og gør det muligt for hørespecialisten at afkode og vise brugerne den kontekst, der har været i de individuelle lyttesituationer og dermed anbefale præcis det teknologiniveau, som passer til den enkelte bruger. Altså lidt hen i stil med det, som vi mødte hos Bernafon med BeFlex (se senere i artiklen). Funktionen gør hørespecialisten i stand til at rådgive brugeren baseret på deres faktiske behov og objektive data. Unitron siger: ”Det er vigtig at vinde vores kunders tillid. Og det kan vi kun gøre, hvis vi sætter fokus på de services, som hørespecialisten kan tilbyde. Vi tror på, at enhver optimering af service er rigtig god marketing.” Phonak: Virker sammen med alle telefoner Hos Phonak ses det tydeligt af EUHA er hjemmebanen for den Schweiziske producent. “For et år siden lancerede vi Venture- platformen til Audéo V. I foråret fulgte Bolero V, - de traditionelle ørehængere. Nu fuldender vi porteføljen med Virto V. Vores fokus i år er de formstøbte i øret apparater. Udover Virto V har vi også et formstøbt CROS-system.” En marketing medarbejder støder til og fortsætter: ”Af de personer, der besøger en hørespecialist for første gang, ønsker 40 % diskrete i øret apparater ”viser” vores data. Men kun 19 % ender med dem – så der er plads til forbedring. Det er derfor vi nu tilbyder alle fordelene ved vores Venture-platform, som f.eks. AutoSense OS, også i et i øret apparat – som, takket være den teknologiske udvikling, er mindre end nogensinde før.” Den trådløse antenne, kan nu nemmere placeres hvor det er belejligt. Dette sparer plads, ligesom trykknappen, som er integrereret i batteriskuffen. Det lave strømforbrug giver fuld trådløshed på et størrelse 10 batteri.” Phonak fortæller videre om tilslutningsmuligheder: ”I foråret lancerede vi EasyCall, som et lille add-on til alle telefoner med ”Bluetooth”, hvor telefonsignalet streames direkte til høresystemet. Da hovedet skærmer en del af signalet med iPhones 2.4 GHz frekvens, bruger vi 10.6 MHz-frekvens. Dette gør det muligt at sende høj lydkvalitet fra et produkt til et andet.” Phonak indikerer, at man bevidst ikke har lavet ”made for iPhone” høreapparater, men tværtimod har arbejdet på ”made for all phones”. ”EasyCall har været det første skridt. Nu har vi en teknologisk løsning med direkte tilslutning til alle slags telefoner, og med en chip der aktiverer det på alle telefoner med Bluetooth. Bortset fra det, ser vi ikke tilslutning som bare et link mellem telefon og høreapparater, men som noget meget bredere med mulighed for innovative e-servicer.” Senere på dagen hørte vi at Phonaks moderselskab, Sonova, vil implementere 2,4 Ghz i deres næste chipplatform, på deres briefing til deres investorer. Hvordan det matcher med medarbejderens fortælling på standen, bliver meget spændende at følge. GN ReSound og Cochlear annoncerer samarbejde Ved ReSound standen kunne man høre medarbejderen byde velkommen med ”Vi er meget tilfredse med at kunne tilbyde et fuldstændigt sortiment af innovative audiologiske løsninger. Med Linx2, der er 2. generation af verdens første Made for IPhone høreapparater, ønsker vi at sætte nye standarder, indenfor audiologi, connectivity, apps og design. For HørNu’s udsendte var der ikke meget nyt over ReSounds produkter, som vi allerede i vort magasin #2 2015 har beskrevet, men det var første gang man så produkterne på EUHA konferencen. Den teknologiske kerne er den nyeste version af Sorround Sound by ReSound. Den nye Spatial Sense feature tillader en forbedring af retningsbestemmelsen. Selv i komplekse lyttesituationer og med høje støjniveauer kan der opnås troværdig taleforståelse, ifølge ReSound selv. ReSound tilbyder med Linx2 en komplet familie af høreapparater, der er Made for iPhone (MFi), og som dermed betyder direkte sammenkobling med iPhone, iPad og iPod Touch såvel som Apple Watch og skiller sig ud fra deres nærmeste konkurrent Starkey, som godt nok også tilbyder MFi, - men udelukkende i deres RIC løsning. Derudover er der nu også i Linx2 direkte kontrol af et høreapparat med en Samsung Galaxy. Sidste nyt er at MFi også er tilgængelig i de formstøbte i-øret høreapparater. Der er også, for første gang, et Made for IPhone høreapparat i basis priskategorien. Derudover har Re- Sound tilføjet en Tinnitus Lyd Generator. Helt snydt for nyheder fra ReSound skal du dog ikke blive, kære læser. ReSound havde nemlig også deres Super Power høreapparat ReSound ENZO med på standen, og selvom det har været på hylderne hos de fleste ReSound forhandlere herhjemme et stykke tid, er det dog ikke et apparat vi har haft lejlighed til at fortælle om. Derudover fandt vi ReSound Up Smart System til børn. ReSound fortalte, at SmartApp’en for tiden er ved at blive forbedret med talefokus og støjundertrykkelse, vindstøjselimenering og tinnitus funktionalitet. Der var umiddelbart ingen nye ReSound trådløst tilbehør produkter. ReSounds Relief App tilbyder også muligheder for lindring af tinnitus. Sidst men ikke mindst blev ReSounds Enya apparater præsenteret. Disse er udviklet til mindre udviklede markeder end det danske, men kan også købes hos nogle danske forhandlere. ”Enya fås i RIE, traditionel ørehænger og som i-øret apparat, og kan dække fra milde til kraftigere høretab” fortæller en medarbejder. Den største furore på standen drejede sig om annonceringen om at GN ReSound og Cochlear (der producerer Cochlear Implants (CI)), snart samler kræfterne om ”smart hørelse”. Det samlede mål er at udvikle og markedsføre bi modale høre løsninger (høreapparat på det ene øre og CI på det andet). ”Siden 2011 har parterne haft et succesrigt samarbejde omkring teknologi og produkter” fortælles der. ”Som en del af alliancen, vil dette samarbejde blive betragteligt udvidet. De fleste brugere af CI har en bi modal løsning. I fremtiden vil de kunne få fordel af verdens smarteste bi modale høreløsninger”, slutter GN ReSound af. Widex præsenterer “Unique” Widex standen tiltrak sig stor opmærksomhed. Med sloganet “100 % Dig”, præsenterede Widex “Unique”, deres nyeste produkt. Grundstenen - som Widex kalder ”verdens første selvstyrende intelligente høresystem” - er den nye energieffektive Universal platform bygget på en højtydende processor og en relativt stor mængde hukommelse. Derudover er den udstyret med en database med akustiske signaturer. Den nye processor giver dermed nye muligheder for signalbehandlingen og for at fastslå, hvilken lyttesituation brugeren befinder sig i. Denne teknologi kendes allerede fra andre producenter, blandt andet har Sonova og Starkey nogle af de samme egenskaber. Hos Widex kaldes det ”Sound Class Technology”, eller SCT. SCT matcher ifølge Widex indgangssignalet med over 100 lydbidder fra Uniques database over lyttesituationer. Efter at have identificeret lyttesituationen justerer programmet alle egenskaber i høreapparatet og opnår – ifølge Widex - således en bedre balance mellem hørbarhed og komfort i lyttesituationen. Unique har endelig fået en vindstøjseleminering, WindEX, som har været en mangelvare i Widex produkter sammenlignet med nyeste platforme fra f.eks. Phonak og Siemens. Ifølge Widex fjerner WindEx ikke alene vindstøj men fremhæver endvidere taledelen af signalet på en målrettet måde. Ifølge Widex er signal/ støjforholdet forbedret med 8.4dB og giver derfor forbedret taleforståelse på omkring 60 % i vindstøj. Unique bliver lanceret i november hos forhandlerne og findes i teknikniveauerne 110, 220, 330 og 440. På tilbehørssiden kunne Widex præsentere COM app’en og COM-Dex, som er de seneste tilføjelser i DEX tilbehørsserien fra Widex. De funktionelle højdepunkter er app’en, der lader brugeren justere til sine individuelle præferencer. En Widex repræsentant udtaler: ”Vi ved, at der er naturlige variationer i præferencer fra dag til dag. Stress kan for eksempel påvirke hørelsen så meget, at selv med perfekt justerede høreapparater, kan brugeren have sværere ved at høre tale i støjende omgivelser om aftenen end om morgenen”. COM-Dex er, en mobil trådløs håndfri kommunikationsenhed der forbinder høreapparaterne med de mangfoldige multimedieenheder via bluetooth, og som Widex hævder, har en forbavsende høj batteri levetid. Oticon: BrainHearing nu også til kraftige reduktioner i hørelsen Oticons stand var ligeledes meget velbesøgt. I auditoriet præsenterede Oticon hver halve time deres nye innovationer på kongressen, og det helt store emne er fortsat BrainHearing for Oticon. ”Vi har allerede en del erfaring med BrainHearing,” fortæller Oticon på standen. ”Den teknologi som BrainHearing anvender til at understøtte hjernen i at høre og forstå, er alle videnskabeligt funderet,” uddyber han. ”Udover frekvens-respons, forstærkning og output niveau, er der også en target ramme, som kan bearbejdes. Dette er især vigtigt ved kraftige hørereduktioner. Vi vil gerne tilbyde disse brugere nogle særlige produkter.” For at opnå dette, er de to vigtigste ting kraftig forstærkning og højt output, forklarer Oticon repræsentanten. Det er også vigtigt at gøre taledetaljer mere hørbare og dermed lettere at forstå. Og endelig er der fokus på, at produktet skal være nemt for brugeren at anvende. Som resultat heraf, præsenterede Oticon, hvad de selv kalder: “det mindste høreapparat med et output på 138dB” ”Apparatet har en fantastisk lyd, som vi allerede kender fra Alta,” beretter medarbejderen fra Oticon. De nye Super Power produkter er tilgængelige i pro-versionerne Alta2, Nera2 og Ria2-serierne. Oticon fremhæver en forbedret antihyle algoritme og en lang batterilevetid, samt en bred vifte af forskellige farver . En anden nyhed, omend i samme boldgade, hos Oticon er Dynamo- produkterne. ”Her er de mindste apparater med 143dB output,” fortæller en anden repræsentant fra Oticon. Det samme output niveau er også tilgængeligt i Oticons Sensei SP produkter til børn. Her kan vi tilbyde større forstærkning både i det lavfrekvente område. I det højfrekvente område er det omkring 5 dB. Det er i en klasse helt for sig for SuperPower produkter”, tilføjer han. Et andet nyt tiltag fra Oticon er Speech Rescue. Denne feature identificerer toner i de høje frekvenser og kopierer dem til de frekvenser, som personen med kraftig hørereduktion bedre kan høre i. For at få en bedre dynamik, bibeholdes de højfrekvente lyde i Speech Rescue fremfor at fjerne dem helt. Det har været et ønske fra Oticon, at signalet skal overføres til så bred en båndbredde, som muligt. ”Det virker rigtig godt,” siger Oticon medarbejderen. ”Vi har foreløbige studier, som viser, at ved at aktivere denne feature, kan man få mellem 3 og 5 % bedre taleforståelse. Og for denne kategori af brugere er hvert procentpoint signifikant.” Heller ikke Oticon havde nogle nye trådløse Oticon Connectline produkter. Bernafon præsenterer et “revolutionerede nyt tilpasnings koncept” Hos Bernafon var interessen også stor på dette års event. Med et ”revolutionerende nyt fitting koncept”, havde den schweiziske producent lagt i kakkelovnen for at opbygge høje forventninger i forløbet op til kongressen. Vi møder en medarbejder fra Bernafon i Berlin, som fortæller os, hvad det er, der er så vigtigt omkring det nye koncept, - bedre kendt som BeFlex. ”BeFlex er en teknologisk implementering af vores ide omkring parallel høreapparat tilpasning.” og fortsætter, ”Med BeFlex, kan Bernafon gøre høreapparatbrugere i stand til at sammenligne op til tre forskellige teknikniveauer af høreapparater samtidigt i ét testsystem for én enkelt høresituation”. Bernafon forfølger hvad de startede i 2014 med ”dual fitting”. ”BeFlex har nu gjort det teknisk muligt at inkludere op til tre niveauer fra vores nuværende produktfamilie, der arbejder fuldstændigt uafhængigt på én enkelt platform”, fortsætter han. Med et tryk på knappen på apparatet eller på fjernbetjeningen kan brugeren skifte mellem de forskellige niveauer i den individuelle lyttesituation og på den måde fastslå, hvilket teknikniveau der bedst løser brugerens lyttebehov. Brugeren kan derefter returnere til sin hørespecialist som vil vurdere, hvilket teknikniveau der var foretrukket. ”Til dette brug har vi forskellige analyse modeller, for eksempel Data Logging, som er standard på alle moderne høreapparater”. En dagbog over hørelsen, hvor brugeren kan tilføje og vurdere deres oplevelse af hvert enkelt niveau i forskellige situationer. Når brugeren har valgt et teknikniveau, kan hørespecialisten bestille et nyt sæt apparater i den foretrukne farve og udformning med det valgte teknikniveau. Siemens: Det nuværende marked er meget dynamisk Sidste år introducerede Siemens Binax, som ifølge Siemens er ”en fantastisk efterfølger og forbedring af den ældre Micon- platform. Den nye algoritme skulle være god til at separere uønskede lyde fra ønskede lyde. Binax høresystemet kan selv under et cocktail-party reducere forstyrrende tale fra siden og bagfra. Vores hjerne har evnen til at koncentrere sig om samtalepartneren, og teknologien understøtter dette,” fortæller Siemens. På dette års EUHA messe viste Siemens en ny basispris serie med Orion 2, Sirion 2 og Intius 2, som er baseret på en nyere chip-teknologi. Siemens fortæller: ”Vi kalder det Smart Hearing: en smart teknologi, der gør livet lettere med automatisk data-transmission og smart direkte tilslutning af høreapparaterne med eksterne produkter uden indblanding af separate produkter. Starkey: Tinnitus Relax App, Z-serien og Halo-systemet Fredag var besøgerantallet faldet en del til kongressen, men der var stadig godt gang i besøgende hos de store høreapparatsproducenter, inklusiv Starkey, som havde høje forventninger til EUHA kongressen. Centralt på Starkeys stand finder man, til at starte med Z-serien, som tilbyder trådløs teknologi i alle produkt kategorier. Z-serien blev lanceret i februar i år og tilbagemeldingerne har været ekstremt gode ifølge Starkey selv og de uddyber: “Det har overbevist brugerne med extraordinær god lydkvalitet og hurtig tilvænning”. Samtidig præsenterede man sit første ’Made for iPhone’-apparat Halo. Gennem samarbejdet mellem Apple og Starkey, kan høreapparatbrugeren anvende en iPod Touch som en ekstern mikrofon, der så streamer en samtale i f.eks. en restaurant direkte til apparaterne. En anden smart detalje er, at brugeren kan optage lyttesituationer, som de synes er vanskelig og sende dem til deres hørespecialist, som så kan lave de nødvendige tilpasninger ved den næste konsultation. Starkey præsenterede også deres nye Tinnitus Relax App i Nürnberg. “Med appen, kan brugeren selv justere lydmønstrene direkte på skærmen”. Vores messebesøg slutter fredag, klokken er omkring 16 og der begynder så småt at være længere mellem de besøgende på standene. Det giver til gengæld plads til at repræsentanterne kan besøge de øvrige virksomheders stande, hvilket også er en positiv effekt af en messe af denne størrelse. Næste år går turen til Hanover til den 61. kongres.

Om ‘ørekammerater’ & ‘sure, gamle mænd’

Danske Seniorer og HørNu indgik i sommeren 2015 en samarbejdsaftale om at få større fokus på hørelsen blandt Danske Seniorers medlemmer. Mød her John Lagoni, som er direktør hos Danske Seniorer, og hør hvordan de danske seniorer både kan have brug for hjælp, men også er længere fremme teknologisk, end man umiddelbart kunne regne med. Danske Seniorer er en landsdækkende interesseorganisation for seniorer, som rummer over 600 medlemsforeninger og omkring 130.000 medlemmer på landsplan. ”Det er rigtigt, at vi arbejder for en bedre og inkluderende ældrepolitik,” fortæller direktør John Lagoni, ”men meget af vores fokus ligger også på at højne livskvaliteten for vores medlemmer, og faktisk for alle Danmarks seniorer”. Danske Seniorer er en forholdsvis nyligt fusioneret organisation, idet Pensionisternes Samvirke, Danske Pensionister og Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark, i 2013 gik sammen om at starte et nyt kapitel i dansk seniorpolitik ved at give alle Danmarks seniorer en anderledes og vedkommende røst. John har været direktør i organisationen siden oktober 2014 og har et meget klart syn på hvorfor mange søger at blive en del af den voksende paraply af mangfoldige foreninger, medlemmer, frivillige og kulturtilbud. Ifølge John handlede fusionen, og ønsket om at tænke nyt, nemlig i bund og grund om, at mange var trætte af, at man i medierne og i den offentlige debat altid hørte om ’de stakkels ældre’. Og ofte – om end tænkt i en god mening – på en lidt uheldig og umyndiggørende facon. ”Vores motto lyder på at ’vi hjælper hinanden’, og det er netop det som er den røde tråd i alt hvad vi og vores 130.000 medlemmer foretager os til dagligt. Der er nemlig rigtig mange seniorer, som er friske og virkelystne, og som har et stort overskud til at hjælpe andre og gøre en forskel i andre menneskers liv. For lad os ikke stikke blår i øjnene på hinanden – der er en gruppe ældre, som har et stort behov for at blive hjulpet, og for at nogen tør tale deres sag i samfundsdebatten, også på det økonomiske område. Og hvem bedre til at gøre dette, end de mange friske erfarne borgere som Danske Seniorer består af? Seniorer som har været med til at opbygge det velfærdssamfund, som vi kender det i dag, og som fint kan relatere til andre seniorers udfordringer, også selvom de måske selv er væsentligt bedre stillet.” fortæller den 57årige direktør med mange års erfaring på det ældre-sundhedsfaglige område. Hvis man spørger folk, der kender John og har samarbejdet med ham, ved man, at han er en mand der kalder en spade for en spade og, at man ved hans afvæbnende facon altid får rene ord for pengene. ”Det nytter ikke noget, at vi ikke kalder tingene ved rette navn, at vi går rundt og foregiver noget” fortsætter han helt i tråd med Københavns Sundhedsog Omsorgsborgmester, Ninna Thomsens tale ved Johns afskedsreception som centerleder i 2014 sagde, at hun aldrig før har mødt et menneske, der besidder så udpræget en evne til at være autentisk og forblive tro mod sig selv – uanset hvem han omgås. John er ikke en af dem, som hyler med de ulve han er iblandt, men man skal dog kunne høre hvad de siger. ”Jeg siger gerne og ofte til folk, at de skal se at få deres høreapparater i når de ikke kan høre hvad man siger, og det er uanset om de bruger et apparat eller ej. Og det er alle over 30 år der får den besked – jeg aldersdiskriminerer ikke!” siger han med bestemthed i stemmen og smilende øjne. ”Og det er heller ikke anderledes hvis folk tydeligvis kunne trænge til et besøg hos optikeren, da jeg ikke ser nogen afgørende forskel mellem at bruge briller eller høreapparater. Før i tiden var der måske en større generthed omkring at bruge et høreapparat, men det er ved at ændre sig og det er et tabu, som vi er med til at gøre noget ved” udtaler han og peger på et tidligere nummer af HørNu i bladholderen på sit kontor, og referer til det samarbejde, som man i år har indgået. I sin hverdag som direktør for en landsdækkende og så mangfoldig organisation som Danske Seniorer, møder John høj og lav, og er meget bevidst om de mange negative følgevirkninger som nedsat hørelse kan bibringe. ”Jeg har oplevet folk over tid glide mere og mere ud af sociale fælleskaber og trække sig ind i sig selv på grund af, at de ikke længere kunne høre optimalt og følge med i samtaler. At folk bliver ramt af depressionslignende tilstande og virker mere glemsomme og distræte, og omgivelserne måske pakker dem lidt ind i vat i stedet for at skubbe på. Det behøver ikke at være sådan. I sidste uge havde jeg f.eks. et møde med en projektleder, som i starten af mødet undskyldte at hun havde glemt sine ’ørekammerater’ og at man derfor skulle tale højt, tydeligt og direkte til hende. Der var bestemt ikke noget tabu eller nogen som helst beklemthed der. Og det er virkelig forfriskende og en åbenhed, som er den eneste vej til gensidig bedre forståelse.” fortæller han. ”Og jeg tror faktisk, at mange myter omkring ’sure gamle mænd’ vil kunne aflives på rekordtid, hvis folk indså, at meget på netop dét område handler om usikkerhed og at have paraderne oppe. Når man har siddet til møder med folk, hvor man helt sikkert ved, at der et ubehandlet og ikke mindst usagt høretab, er det ikke svært at se hvornår en adfærd, som nogle vil betegne som kort for hovedet, faktisk stammer fra at man foregiver at være uenig i noget, som man i bund og grund måske bare ikke har hørt og forstået.” To af de organisationer, som i 2013 fusionerede og blev til Danske Seniorer, har rødder helt tilbage til 1926 og 1939, så der sættes en vis ære i at holde en kulturarv i hævd og bevare nogle af de stolte traditioner fra en svunden tid. Men samtidigt påpeger John, at hele vores opfattelse af alderdommen har ændret sig enormt meget på så relativ kort tid. Når man f.eks. i dag taler om den aktive 3. alder, drejer det sig om et spænd på over 30 år, hvor man først er rigtig ’gammel’ når man når den 4. alder, dvs. når man runder de 90 år. ”Når jeg sidder med til møder rundt om i professionelle sammenhæng, kan jeg ikke undgå at blive lidt imponeret over nogle af de erhvervsaktive seniorer jeg diskuterer og forhandler med, som har en alder omkring eller over 70 år. Og vi får stadigt flere henvendelser fra folk omkring 50+, som gerne vil meldes ind hos Danske Seniorer pga. vores mange kulturtilbud, og som bestemt ikke har et problem med mærkatet seniorer” indskyder den udadvendte direktør. ”Men fælles for de seniorer som netop forbliver aktive op i, hvad man i gamle dage kaldte for, en høj alder er, at rigtig mange bruger et høreapparat på enten det ene eller på begge ører. Man ser jo heller ikke mange +50årige, som skal læse en projektbeskrivelse eller en kontrakt igennem uden at have et par briller på næsen.” konkluderer han. ”Så er der selvfølgelig også elementet af blær…” siger han og smiler, ”Til et netværksmøde forleden sad jeg overfor to direktører, som indbyrdes sad og sammenlignede gadgets, idet de begge havde høreapparat, som kunne tale sammen med både deres smartphone, MP3-afspillere og hvad ved jeg. Den ene kunne sågar fortælle, hvordan hans 7 årige barnebarn havde sagt ’hvor sejt morfar!’, da han blev præsenteret for sin bedstefars remote til høreapparaterne. Hvis dét ikke kan være med til at rykke ved folks opfattelse og mulige fordomme, så ved jeg ikke hvad der kan.” og retter så sig selv, ved at tilføje ”Nåh jo, måske at virksomheder i Danmark i stigende grad oplever, at det rent faktisk styrker den pågældende virksomheds troværdighed, at have erhvervsaktive seniorer med på holdet! For al forskning peger på, at seniorer bevarer deres evne til nytænkning og omstilling, og at deres evne til at lære nyt forbliver intakt. Men selvfølgelig kun hvis de kan følge med, og her er det at hørelsen spiller ind.” fortæller John Lagoni afslutningsvis og peger på begge ører. Læs mere om Danske Seniorer arrangement ’Det Gode Liv’ den 13. januar 2016.

Din hørelse er essentiel for dit helbred og derfor bør du tage bedst muligt vare på den. Her er nogle områder, hvor du kan sætte ind allerede nu, og passe godt på din hørelse.

De fleste voksne har aldrig fået testet deres hørelse. Næste gang du skal til årligt tjek hos lægen, så overvej at få en høretest oveni, eller kontakt dit lokale hørecenter for at få vurderet din hørelse. Når du ser TV eller hører radio, er det en god ide at holde volumen på et behageligt niveau. Det skal være så højt, at du ikke behøver at anstrenge dig for at høre, hvad der bliver sagt, men ikke så højt at det kan høres andre steder i dit hjem. Sørg for at holde pauser i din lyttetid, så dit øre får lov til at restituere. Din hørelse har også brug for ro. Hvis du ofte hører musik gennem høretelefoner, er det en god ide og en fornuftigt investering at købe et par speciallavede høretelefoner, som er støbt til lige netop dit øre. Lyden i sådan nogle støbte høretelefoner er uovertruffen og blokerer alle andre lyde, sådan at du kan holde musikvolumen på et uskadeligt niveau. Spørg efter dem hos en høre- eller lydspecialist. Når du bevæger dig i støjende omgivelser, er det en rigtig god ide at bruge beskyttelse, såsom ørepropper eller høreværn. De kan købes på apoteket, i supermarkeder eller hos din hørespecialist. Støjende omgivelser omfatter: koncerter, byggepladser, togstationer, når du slår græs, racerløb, jagt, snedkerarbejde og andre arbejdspladser hvor høreværn er påbudt.