Mange millioner amerikanere, inklusiv 12-15% af børn i skolealderen, har allerede et permanent høretab, som ofte skyldes hverdagsstøjen som omgiver os.
”Den triste sandhed er, at mange af os er selv skyld i vores eget høretab,” skriver Katherine Bouton i hendes nye bog “ Shouting Won’t Help: Why I — and 50 Million Other Americans — Can’t Hear You.” Årsagen, forklarer hun, er ”den støj vi uanfægtet udsætter os selv for, dag efter dag.”
Mens der er et utal af regulativer der skal beskytte personer der arbejder i støjende miljøer, er der relativt få regler vedrørende støj uden for arbejdspladsen: musikafspillere, koncerter, hårtørrere, sirener, græsslåmaskiner, støvsugere, bladblæsere, bilalarmer og utallige andre kilder til støj.
Vi lever i en støjende verden og det lader til at støje mere hvert år. Bouton konstaterer at støjniveauet på University of Kansas ofte er højere end en motorsav.
Næst efter dårlig service er støj den største klage omkring restaurantbesøg. Indehavere mener at kunderne bruger flere penge på mad og drikke i travle restauranter, og mange har derfor optimeret deres etablissementer til maksimalt lydniveau.
Ørerne er skrøbelige instrumenter. Når lydbølger rammer øret, får de trommehinden til at vibrere. Disse vibrationer sendes videre til øresneglen i det indre øre, hvor væsker transporterer dem videre til rækkerne af hårceller. Disse stimulerer så hørenervernes fibre, som har hver sin frekvens. Disse impulser bevæger sig via hørenerven til hjernen, hvor de fortolkes som ord, musik eller modkørende trafik.
Skader på disse sarte apparater, stammer både fra volumen og i hvor lang tid du udsættes for støjen. Meget høje lyde eller det at være konstant udsat for lyd, der måske ikke synes særlig høj, kan gøre stor skade på hårcellerne og sætte dem i uorden eller degenerere fuldstændig.
Vi er født med et fast antal hårceller; når først de er døde, kan de ikke erstattes og høreevnen er tabt permanent. Som regel er det de højfrekvente lyde der ryger først, derefter talefrekvenser.
Selvom vi starter med at have rigeligt med hårceller, er vedvarende støj nok til at skade hørelsen. Derfor kan der opstå høretab hos for eksempel musikere og ivrige koncertgængere tidligt.
Lydniveau måles i decibel (dB), og niveauet hvor der kan opstå permanente skader, begynder omkring 85 dB, svarende til hårtørrere, blendere og foodprocessorer.
Michael D. Seidman, ledende ørelæge ved Henry Ford Hospital, Michigan, råder folk til at bruge ørepropper når de slår græs, tørrer hår og holde sig for ørerne når der kører udrykningskøretøjer forbi. Beskyttelse af ørerne er vigtigt for folk der skyder, kører motorcykel, bruger bladblæsere, trykbor eller motorsave.
MP3 afspillere er endda meget højere. Nogle af dem har et maksimum der langt overskrider arbejdsmiljøreglerne, og med niveauer der svarer til et jetfly der starter. Hvis du hører musik med høretelefoner og ikke kan høre hvad der bliver talt om ved siden af dig, udsætter du, ifølge Seidman, dine hårceller for dødelig støj.
En amerikansk rundspørge fra 2006, foretaget af American Speech-Language-Hearing Association, viser at blandt personer der bruger MP3 afspillere, siger 35% af voksne og 59% af teenagerne at de hører musik ved høj volumen.
Læger råder til at man læser instruktionen og dens praktiske råd angående brug af afspilleren. Alt for ofte skruer brugeren op, for at overdøve den omgivende støj. Det rådes til, at man finder max volumen mens der er stille omkring dig, og sørge for aldrig at skrue mere op end det.
Generelt set kan man sige, at hvis andre kan høre det du lytter til, er der skruet for højt op.
Høretelefoner der sidder inde i øret kan som regel give mere lyd fra sig, end dem der sidder uden på øret. Hvis du bruger nogle der sidder i øret, skal du sørge for at de ikke slutter tæt.
Bliv en del af HørNu