Indholdsfortegnelse
Høreapparater har alle komponenter, inklusiv receiver og mikrofon, samlet i en lille skal, som bæres i eller ved øret.
Der findes disse forskellige typer høreapparater:
CIC-høreapparatet (completely-in-canal = helt inde i øregangen) er den mindste model og er særligt egnet til milde og moderate høretab. Selve høreapparatet er placeret i en skal, som støbes efter et aftryk af dit øre og derefter placeres helt inde i øregangen.
Et ITE-høreapparat (in-the-ear = i øret) er særligt velegnet til brugere med mildt til svært høretab. I-øret-høreapparat har alle elektroniske komponenter i en skal, der er støbt efter et aftryk af dit øre. Denne prop fylder lidt mere i øret end et CIC-høreapparat.
Det klassiske BTE-høreapparat (behind-the-ear = bag øret) er det man vælger til et svært høretab – eller hvis øregangen er så lille, at det er vanskeligt at sætte et høreapparat ind i øret. Komponenterne er samlet i en halvmåneformet skal, som passer bag øret. Lyden sendes gennem en transparent plasticslange til en øreprop inde i øret.
RIC-modellen (receiver-in-canal = højttaler inde i øregangen) er en nyere udvikling inden for høreapparater, som er egnet til brugere med mildt til svært høretab. Højttaleren i et RIC-høreapparet er placeret i eartippen.
RITE-modellen (receiver-in-the-ear = højttaler i øret) er til brugere med mildt til svært høretab. Højttaleren i et RITE-høreapparat er placeret i eartippen.
Bliv en del af HørNu