Hver fjerde ved ikke, at de har en hørenedsættelse

MILLIONER AF AMERIKANSKE voksne har en hørenedsættelse og et overraskende antal ved det ikke engang, viser en ny undersøgelse fra det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC).

Mere udbredt end kræft

Hørenedsættelse påvirker omkring 40 millioner voksne amerikanere – en ud af fem i alderen 20 og 69. Det er den tredje mest almindelige kroniske tilstand i USA. Næsten dobbelt så mange mennesker har en hørenedsættelse i forhold til diabetes eller kræft. Mens langvarig udsættelse for høje lyde på en støjende arbejdsplads er en fælles synder, understreger den nye undersøgelse, at den rutinemæssige støj i dagligdagen kan skade hørelse lige så meget.

Hørenedsættelse belaster

"40 millioner amerikanere har en hørenedsættelse som følge af høje lyde, hvoraf næsten 21 millioner ikke mener, at de har været eksponeret for kraftig støj på arbejdet," siger direktør Dr. Anne Schuchat fra CDC. "Vi ved at en ubehandlet hørenedsættelse kan være belastende for mennesker, der er berørt og for deres familie og venner.

Årsag til hørenedsættelse

"Det der kan forårsage en hørenedsættelse er ikke kun kraftig støj eller hvor høj støjen er. En vigtig faktor er også, hvor længe en person er udsat for det," fortæller Dr. David Agus. "Hvis man udsættes for en moderat støj over en lang periode, så kan det også forårsage en hørenedsættelse." Synderne omfatter alt fra brug af en løvblæser, højlydte koncerter, anvendelse af hovedtelefoner, og endda brug af din mobiltelefon.

Manglende opmærksomhed

Undersøgelsen viser, at omkring 1 ud af 4 amerikanske voksne, der siger, at deres hørelse er god eller fremragende, faktisk har hørenedsættelse. " Vi er ved at lære nu, at forekomsten af hørenedsættelser blandt befolkningen er meget højere, end vi troede, og det er virkelig noget, vi skal være opmærksomme på," siger Agus.

Hvornår er lyden skadelig?

Så hvor højt er for højt? Svaret er kompliceret. "Desværre har vi ikke viden nok omkring dette. Ofte ved vi det først når det for sent," siger Agus. "Vi har ikke nok data til at måle dette." Han anbefaler, at man ikke skruer for højt op for musikken i øretelefonerne, begrænser brugen af elværktøj og bruge høreværn i støjende miljøer. "Hold lyden på et lavere niveau. Lad være med at skrue op, for hvis der opstår en skade på nerverne i dine ører, så kan vi ikke regenerere nye nerver der. Og det kan medføre et problem," forklarer Agus.

Eksperternes anbefalinger:

• Undgå støjende steder når det er muligt. • Brug ørepropper, beskyttende høreværn eller støjreducerende hovedtelefoner, når du er udsat for høje lyde. • Hold lydstyrken ned, når du ser fjernsyn, lytter til musik, og brug øretelefoner eller hovedtelefoner. • Bed din hørespecialist om at få tjekket hørelsen.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder