Hørenedsættelse koster MERE end evnen til at høre

En hørenedsættelse påvirker vores evne til at høre, det er der intet nyt i, men hvilken betydning har nedsættelsen af hørelsen ellers hos os mennesker? Læs her om, hvordan en hørenedsættelse også kan have indflydelse på andre aspekter af vores livskvalitet.

En hørenedsættelse påvirker vores evne til at høre, det er der intet nyt i, men hvilken betydning har nedsættelsen af hørelsen ellers hos os mennesker? Læs her om, hvordan en hørenedsættelse også kan have indflydelse på andre aspekter af vores livskvalitet. Mark Hammels hørelse blev beskadiget af lyden af en maskinpistol da han i sine 20’ere tjente i den israelske hær. Men der skulle gå rigtig mange år før han fik sit første sæt høreapparater som 57-årig. “Det var en fryd, men også meget trist at tænke på, hvor meget jeg havde gået glip af i alle de år,” siger Hammel, psykolog og bosiddende i New York. “Jeg kunne sagtens høre, når jeg sad ansigt til ansigt med nogen i et stille rum, men udenfor og med baggrundsstøj, vidste jeg, at folk talte, men jeg anede ikke, hvad de sagde. Jeg stod der bare og nikkede og smilede. Jeg stoppede med at deltage i sociale arrangementer. Selv når jeg kørte i bilen kunne jeg ikke høre min datter på bagsædet. Jeg bor ude på landet og kunne ikke høre fuglene synge. Personer med hørenedsættelse ved ofte ikke, hvad de går glip af,” siger Hammel. “Rigtig meget af det der gør os menneskelige er den sociale kontakt, interaktion med andre mennesker. Når dette fjernes, får det store omkostninger.” Og den pris de betaler, er ikke kun på det sociale. Som Hammel har erkendt: “evnen til at høre er essentiel for vores generelle helbredstilstand.” Hørenedsættelse er den mest udbredte helbredsudfordring for voksne og ældre. Man estimerer, at omkring 30-48 millioner amerikanere lider af en hørenedsættelse så stor, at det har negativ indvirkning på deres livskvalitet; akademisk, professionelt og helbredsmæssigt, såvel som socialt. Debbie Clason, forfatter på en rapport der hedder Healthy Hearing, skriver at én ud af tre over 60 år lider af en så svær hørenedsættelse at det påvirker deres livskvalitet, men de fleste venter fem til 15 år, før de søger hjælp. Og jo længere man venter, des mere går man glip af, og jo sværere bliver det at vænne sig til at bruge høreapparater. Som Hammel udtrykker det: “Jeg havde vænnet mig af med at lytte. Efter jeg fik mine høreapparater, tog det mig lang tid at lære at høre efter, hvad andre sagde.” Clason uddyber: “Jo før du får hjælp til din hørenedsættelse, jo lettere vil det være for din hjerne at anvende de auditive processer, som bruges til at bearbejde lyd.” Det amerikanske National Register of Health Service Psychologists siger: “For størstedelen af personer med hørenedsættelse, fører udfordringerne til store problemer i det daglige liv.” Og alligevel er mange personer med en hørenedsættelse ikke klar over det, accepterer det ikke eller vil ikke tale om det. I en stor undersøgelse foretaget af det amerikanske National Council on the Aging, fastslås det at to-tredjedele af ældre voksne med en ubehandlet hørenedsættelse, forklarede deres tøven med at få høreapparater med erklæringer som: “min hørelse er ikke dårlig nok til høreapparater” eller “jeg klarer mig fint uden høreapparater”. Én ud af fem sagde “jeg ville føle mig gammel med høreapparater” eller “jeg er bekymret for hvad andre tænker om mig.” Men de deltagere i den store undersøgelse som havde høreapparater, var i gennemsnit mere socialt aktive og mindre depressive, bekymrede, paranoide og usikre. Deres familie og venner var også bevidste om fordelene ved høreapparater. Mange som lider af en hørenedsættelse, er ikke klar over hvor frustrerende det er for familien. De, som ofte føler sig irriterede og triste på grund af anstrengelsen ved at høre og misforståelserne i kommunikationen. For personen med hørenedsættelsen er forvirring og koncentrationsbesvær udbredte kognitive udfordringer. Nogle har også udtrykt besvær med at “tænke ordentligt” og tage beslutninger. Når man ikke kan høre, hvad der bliver sagt, kan man blive nervøs og mistænkelig over, hvad der foregår. Vrede, skam og selvværdsproblemer er udbredte følelser. Flere undersøgelser peger også på en sammenhæng mellem hørenedsættelse og demens, hovedsageligt på grund af de manglende kognitive input. I en undersøgelse fra 2013 påviste man at “det kognitive forfald og risikoen for kognitive skader lineært er associeret med individets høretab.” En ubehandlet hørenedsættelse kan også have fysiske konsekvenser. Mange lider af træthed, stress og hovedpine på grund af den ekstra anstrengelse det kræver at høre og forstå, hvad der bliver sagt. En nyere undersøgelse har påvist at moderat til svær hørenedsættelse associeres med en 54 % øget risiko for at dø, og en mild hørenedsættelse giver 27 % øget risiko i forhold til personer uden hørenedsættelse. Der er også rapporteret problemer med sexlivet, søvn og appetitten. Personer med ubehandlet hørenedsættelse og som har et arbejde, hvor kommunikation er essentiel, får generelt en lavere løn og har desuden større risiko for at miste deres job. Undersøgelser har vist, at en ubehandlet hørenedsættelse påvirker produktivteten, performance og succes i karrieren negativt og kan koste op til 200.000 kr. i tabt indkomst. Personer med svær og ubehandlet hørenedsættelse er dobbelt så udsatte for arbejdsløshed. Der er også sikkerhedsaspekter, der er værd at tage med. Det er meget farligt, hvis man ikke kan høre bilhorn, alarmer og advarselsråb. Ligesom det er helt essentielt, at man kan høre telefonen, dørklokken og hvad ens elskede siger til en. Budskabet er tydeligt: få hjælp til din hørenedsættelse, når den opstår. Få tjekket din hørelse jævnligt, og begynd at se din hørelse som en essentiel del af din livskvalitet.