Har du nogensinde været til en koncert, hvor lyden var så skrækkelig, at du prompte gik over til lydmanden for at afkræve forklaring? Hvis du kan sige ja til dette, så er du sikkert det, der kaldes audiofil – den mest irriterende type musiknørd. Du elsker sikkert også fintuning og optimering af al slags lyd du kommer i nærheden af.

Musik er bare én af de ting vores auditive liv består af. Alt fra støjen fra en menneskemængde til den skrigende lyd af et tog, der bremser, kræver noget af vores hørelse. Augmented reality, teknologisk forøget virkelighed, bruges allerede til at manipulere vores omgivelser visuelt, så hvorfor taler vi ikke også om at forøge vores akustiske virkelighed? Det er præcis dét, som Doppler Labs gør med deres såkaldt aktive lyttesystem, som de kalder ”Here”. Here er i øret høretelefoner, som binauralt og trådløst justerer al indkommende lyd. Sagt på anden måde, så lader Here dig kreere dit helt eget personlige lydmiljø. Med en række detaljerede audioværktøjer, kan du gennem Here kontrollere volumen (noise cancelling) og frekvens (EQ) på alt, hvad du hører. Du kan endda forøge lydinputtet med rumklang, ekko og forskellige filtre. Der er en række anvendelser for Here høretelefonerne. Audiofile koncertgængere kan med fordel bruge dem, og således selv tage styringen som lydmænd. Man kan bruge volumenkontrollen til at skrue op og ned for musikken eller zoome ind og ud på bestemte instrumenter med EQ-filteret. Here kan også bruges til at skelne ét talende individ fra en gruppe, eller til at bløde op for den skrigende lyd af togbremser. Volumenkontrollen kommer også til sin ret når man skal flyve, hvormed man kan drukne støjen fra flyets motorer. Man kan fristes til at spørge, om høretelefonerne fra Here nogensinde bliver en nødvendighed. Måske er det bare et dyrt stykke legetøj. Uanset hvad, peger de i hvert fald mod en fremtid, hvor vi kan skrue op, tune ind og modificere vores visuelle og auditive stimuli. Vi går en fremtid i møde, hvor augmented reality, både visuelt og auditivt, bliver en del af mainstream teknologien. Hvis du er interesseret i at erhverve dig et par høretelefoner fra Here, er der gode og dårlige nyheder. Doppler Labs har kun produceret nogle få prototyper til deres økonomiske støtter på crowdfunding sitet Kickstarter, som de har skudt i gang for at skaffe midler til yderligere produktion. Den gode nyhed er, at de senere på året udkommer med en forbedret version. Der er endnu ikke forlydender om prisen på Heres høretelefoner. Læs mere om Here på deres hjemmeside på www.hereplus.me

De fleste af os, er nok klar over at fisk er sundt og godt for hjernen. Men vidste du, at fisk også kan forhindre hørenedsættelse?

En ny undersøgelse foretaget på Brigham and Women’s Hospital i Boston, Massachusetts, viser at kvinder som spiste fisk mere end to gange om ugen, havde færre problemer med hørelsen. Dr. Sharon G. Curhan, leder af forskningsprojektet, undersøgte specifikt flerumættede omega-3 fedtsyrer, som kædes sammen med vores hørelse. Der er flere slags fisk som nedsætter risikoen for hørenedsættelse, blandt andet makrel, laks, ørred, sild, sardiner og tun. I forlængelse af en sund fiskekost, kan man med fordel tage omega-3 kosttilskud i pilleform for at booste en bedre hørelse. Alle former for fed fisk tæller, hvis du vil gøre noget aktivt godt for din hørelse, -også frossen fisk, fiskefrikadeller, fisk på dåse og fiskepålæg. Skaldyr, som rejer, hummere og muslinger indeholder desuden også de essentielle fedtsyrer, som er så gode for vores hørelse. Gravide og ammende kvinder, samt børn op til 14-årsalderen, bør dog ikke spise udskæringer af de store rovfisk, som f.eks. helleflynder, rokke, aborre, gedde og tun som bøffer, da de kan have et højt indhold af kviksølv. Selv i meget små mængder, kan kviksølv være skadeligt for udviklingen af børn og fostres hjerner. Undersøgelsen blev foretaget over en lang periode fra 1991 til 2009, hvor over 65.000 kvinder i alderen 25 til 42, udfyldte en række spørgeskemaer vedrørende deres hørelse og deres spisevaner. De kvinder som spiste fisk mere end to gange om ugen havde 20 procent mindre risiko for at udvikle nedsat hørelse, i forhold til de kvinder som ikke spiste ligeså meget fisk. Der mangler stadig forskning på, hvilke mekanismer der ligger bag omega-3 fedtsyrernes gode indvirkning på vores hørelse. Forskerne mener, at omega-3 fedtsyrerne øger blodtilstrømningen til cochlea, - en del af øret, som er essentiel for hørelsen. Ofte ser man, at personer der spiser meget fisk, også generelt har et bedre helbred - så der er kun gode grunde til at få mere fisk i din kost.

En ny undersøgelse, foretaget af Katrine Taagaard, research assistant hos Scandinavian Institute of Audiology, viser, at den metode man anvender til at vurdere om en person har en hørenedsættelse eller ej, muligvis bør tages op til revision.

I hendes kliniske arbejde, undrede hun sig over, at de systemer, der bruges til automatisk at udregne hørenedsættelse, ikke inkluderede de to højeste frekvenser, og hun satte sig for at undersøge, hvad dette betyder for antallet af personer med nedsat hørelse. En toneaudiometri bruger man til at fastlægge høretærsklen, som er den laveste lydstyrke man kan høre. Man undersøger hørelsen ved forskellige toner i bas-, mellemtone- og diskantfrekvenserne (Hz). Prøven kaldes i daglig tale blot høreprøve. Ved hjælp af toneaudiometrien er tærsklen for hver enkelt deltager fundet på hver af frekvenserne mellem 125-8000 Hz på begge ører i følgende rækkefølge: 1000, 1500, 2000, 3000, 4000, 6000, 8000, 1000 (gentest), 750, 500, 250 og 125 Hz. Der udregnes et gennemsnitligt dB for hørenedsættelsen, kaldet pure tone average (PTA), som bestemmer i hvor høj grad der er tale om en hørenedsættelse. Udregningen er, næsten altid, baseret på høretærsklen på 500, 1000 og 2000Hz. Det undrede dog Katrine Taagaard, at de største hørenedsættelser, som hun målte i sin undersøgelse, lå på 6000 og 8000 Hz og - alligevel - efter gældende standarder ikke medregnes. Hun ville derfor kigge på, hvordan det ville se ud, hvis man i PTA medregner de to høje frekvenser, 6000 og 8000 Hz, i forhold til antallet af personer med hørenedsættelse. Denne undersøgelse bygger på toneaudiometrier fra 122 personer i alderen 50- 64. Resultatet af undersøgelsen og de nye beregninger, gav et noget andet billede end hidtil. Officielle standarder udregner PTA med 500, 1000, 2000 og 4000 Hz (PTA 1) og Katrine Taagaards udregninger inkluderer også de høje frekvenser på 6000 og 8000 Hz (PTA 2). Ved PTA 1 er der 40 af deltagerne der har en hørenedsættelse og 82 uden. Ved at inkludere de højere frekvenser, altså PTA 2, stiger antallet af personer med hørenedsættelse til 67, og 55 uden hørenedsættelse. Det er en stigning på hele 52,3 procent. Antallet af personer i gradueringen der hedder moderat hørenedsættelse steg fra 9 til 22, hvilket procentvis giver en stigning på 144 procent! Grunden til, at man normalt ikke udregner PTA med de høje frekvenser er, at man siger, at tale ligger på 1600 til 4000 Hz, og det dermed er det vigtigste høreområde. Det er dog ikke helt korrekt, fortæller Katrine Taagaard. Som man kan se af den såkaldte talebanan, som anvendes til at illustrere hvor de forskellige lyde ligger på frekvenserne, ligger lydene “s” og “th” omkring 6000 Hz og man må formode, at dette har betydning for at forstå noget tale. Det, at have en hørenedsættelse, kan have mange konsekvenser for de personer, der bliver ramt. Først og fremmest kan en hørenedsættelse betyde, at det bliver vanskeligt at forstå andre menneskers tale, særligt i støjfyldte omgivelser. Dette kan give udfordringer i kommunikationen både for personen med en hørenedsættelse og dennes pårørende. Disse udfordringer i kommunikationen kan føre til, at personen med hørenedsættelse trækker sig fra sit sociale liv. En hørenedsættelse kan afstedkomme isolation og en følelse af udelukkelse, som i sidste ende kan resultere i en forringet livskvalitet. En ubehandlet hørenedsættelse kan påvirke en person i en sådan grad, at det får konsekvenser for vedkommendes helbred og velbefindende. En af de risici, der er forbundet med en ubehandlet hørenedsættelse, er risikoen for udviklingen af demens. Dette skyldes formentligt det faktum, at høresystemet er påvirket på en måde, så personen mister essentielle stimuli. Der er også større risiko for at blive ramt af depression, bekymringer, paranoia og følelsesmæssig uro, hvis man har en ubehandlet hørenedsættelse. Hvis man skærper udregningen af PTA og dermed re-definerer hvornår en person har til en hørenedsættelse, kan man opspore og behandle hørenedsættelsen langt tidligere og måske undgå nogle af de helbredsproblemer der følger i kølvandet på nedsat hørelse. I HørNu finder vi betragtningerne interessante, og vil følge den videre forskning indenfor dette felt.

En ny undersøgelse, foretaget af Katrine Taagaard, research assistant hos Scandinavian Institute of Audiology, viser, at den metode man anvender til at vurdere om en person har en hørenedsættelse eller ej, muligvis bør tages op til revision.

I hendes kliniske arbejde, undrede hun sig over, at de systemer, der bruges til automatisk at udregne hørenedsættelse, ikke inkluderede de to højeste frekvenser, og hun satte sig for at undersøge, hvad dette betyder for antallet af personer med nedsat hørelse.

Undersøgelsen

En toneaudiometri bruger man til at fastlægge høretærsklen, som er den laveste lydstyrke man kan høre. Man undersøger hørelsen ved forskellige toner i bas-, mellemtone- og diskantfrekvenserne (Hz). Prøven kaldes i daglig tale blot høreprøve. Ved hjælp af toneaudiometrien er tærsklen for hver enkelt deltager fundet på hver af frekvenserne mellem 125-8000 Hz på begge ører i følgende rækkefølge: 1000, 1500, 2000, 3000, 4000, 6000, 8000, 1000 (gentest), 750, 500, 250 og 125 Hz. Der udregnes et gennemsnitligt dB for hørenedsættelsen, kaldet pure tone average (PTA), som bestemmer i hvor høj grad der er tale om en hørenedsættelse. Udregningen er, næsten altid, baseret på høretærsklen på 500, 1000 og 2000Hz. Det undrede dog Katrine Taagaard, at de største hørenedsættelser, som hun målte i sin undersøgelse, lå på 6000 og 8000 Hz og - alligevel - efter gældende standarder ikke medregnes. Hun ville derfor kigge på, hvordan det ville se ud, hvis man i PTA medregner de to høje frekvenser, 6000 og 8000 Hz, i forhold til antallet af personer med hørenedsættelse. Denne undersøgelse bygger på toneaudiometrier fra 122 personer i alderen 50- 64.

Overraskende tal

Resultatet af undersøgelsen og de nye beregninger, gav et noget andet billede end hidtil. Officielle standarder udregner PTA med 500, 1000, 2000 og 4000 Hz (PTA 1) og Katrine Taagaards udregninger inkluderer også de høje frekvenser på 6000 og 8000 Hz (PTA 2). Ved PTA 1 er der 40 af deltagerne der har en hørenedsættelse og 82 uden. Ved at inkludere de højere frekvenser, altså PTA 2, stiger antallet af personer med hørenedsættelse til 67, og 55 uden hørenedsættelse. Det er en stigning på hele 52,3 procent. Antallet af personer i gradueringen der hedder moderat hørenedsættelse steg fra 9 til 22, hvilket procentvis giver en stigning på 144 procent!

Høje frekvenser og talen

Grunden til, at man normalt ikke udregner PTA med de høje frekvenser er, at man siger, at tale ligger på 1600 til 4000 Hz, og det dermed er det vigtigste høreområde. Det er dog ikke helt korrekt, fortæller Katrine Taagaard. Som man kan se af den såkaldte talebanan, som anvendes til at illustrere hvor de forskellige lyde ligger på frekvenserne, ligger lydene “s” og “th” omkring 6000 Hz og man må formode, at dette har betydning for at forstå noget tale.

Vigtigheden af tidlig opsporing

Det, at have en hørenedsættelse, kan have mange konsekvenser for de personer, der bliver ramt. Først og fremmest kan en hørenedsættelse betyde, at det bliver vanskeligt at forstå andre menneskers tale, særligt i støjfyldte omgivelser. Dette kan give udfordringer i kommunikationen både for personen med en hørenedsættelse og dennes pårørende. Disse udfordringer i kommunikationen kan føre til, at personen med hørenedsættelse trækker sig fra sit sociale liv. En hørenedsættelse kan afstedkomme isolation og en følelse af udelukkelse, som i sidste ende kan resultere i en forringet livskvalitet. En ubehandlet hørenedsættelse kan påvirke en person i en sådan grad, at det får konsekvenser for vedkommendes helbred og velbefindende. En af de risici, der er forbundet med en ubehandlet hørenedsættelse, er risikoen for udviklingen af demens. Dette skyldes formentligt det faktum, at høresystemet er påvirket på en måde, så personen mister essentielle stimuli. Der er også større risiko for at blive ramt af depression, bekymringer, paranoia og følelsesmæssig uro, hvis man har en ubehandlet hørenedsættelse. Hvis man skærper udregningen af PTA og dermed re-definerer hvornår en person har til en hørenedsættelse, kan man opspore og behandle hørenedsættelsen langt tidligere og måske undgå nogle af de helbredsproblemer der følger i kølvandet på nedsat hørelse. I HørNu finder vi betragtningerne interessante, og vil følge den videre forskning indenfor dette felt.

Den minimalistiske byggestil med åbne rum og mange hårde flader er gift for indeklimaet. Men med den rette loft- og vægbeklædning kan du skifte rungende støj og stress ud med akustisk komfort og hygge – i hjemmet og på arbejdspladsen.

Lydabsorberende akustikplader sluger de høje lyde, før de bliver kastet rundt i lokalet. Desuden kan de være en elegant kontrast til mere glatte overflader.

Har du opholdt dig i en restaurant, et storrumskontor, en svømmehal eller en bolig med store overflader af glas, gips, beton og stål? Så kender du oplevelsen af, at det runger så meget, at det kan være svært at høre, hvad sidemanden siger. Lyde er længe om at dø ud, når glatte overflader kaster dem frem og tilbage, og det gør det til en udmattende oplevelse at være i rummet. Det gælder for alle, men især de hundredtusindvis af danskere med nedsat hørelse oplever gener og risikerer at blive holdt helt ude af samtalerne. Problemer med akustikken skyldes efterklangstiden i et rum. Efterklangstiden er et udtryk for den tid, der går,fra en lydkilde afbrydes, til lyden uddør. Er perioden for lang, er det svært at skelne samtale fra støj. Resultatet vil ofte være irritation og stress. Både møblement, tæpper og gardiner kan være med til at sænke efterklangstiden. Personer med hørenedsættelser skal helst helt ned på omkring 0,4 sekunder efterklangstid. Men den helt store forskel gør du ved at beklæde dine lofter og/eller vægge med lydabsorberende materiale. ”Hvis du for eksempel har et loft af beton, vil det kun absorbere omkring 1-2 procent af lyden i et rum og give dig en efterklangstid på adskillige sekunder afhængig af rummets størrelse. Til sammenligning sluger en loftkonstruktion med akustikplader af træbeton omkring 80-90 procent af lyden og giver en markant lavere efterklangstid. Hvis du også beklæder dele af væggene, kan du selv i store rum nå ned på de 0,4 sekunder”, forklarer Kurt Meyer Madsen, der er ingeniør og teknisk rådgiver i Troldtekt A/S. Siden 1935 har virksomheden produceret Troldtekt træbetonplader til lofter og vægge ud fra en bæredygtig opskrift, hvor dansk træ og cement er ingredienserne. Træbeton har en unik overfladestruktur, som både absorberer lyden og bidrager til en særlig æstetik i rummet. Det har gjort Troldtekt til en af de løsninger, der ofte bliver valgt, når arkitekter og bygherrer tænker god akustik ind i deres byggeri. Elise og Per Højlund er blandt dem, der har fået ørerne op for, at det rette loft gør en stor forskel. Familien, der også tæller en lille datter og en glad gårdhund, havde nemlig store problemer med akustikken i deres nybyggede drømmehus ved Bramming. Babyskrål og -begejstring, hundens gøen, klirrende bestik og almindelig hyggesnak i venners lag. Tilsammen brød hverdagens lyde roen i hjemmet, der med gipslofter til kip, gulve af stenfliser, store stålflader i køkkenet og flere vinduespartier fra gulv til loft har mange hårde flader, som kan kaste lyden rundt. ”Vores telefon måtte vi simpelthen flytte til et andet sted end køkken-alrummet. Når vi talte med venner og familie, troede de, at vi stod i en lagerhal”, siger Per Højlund. Både han og resten af familien mærker en markant forskel, efter håndværkere har monteret et Troldtekt loft oven på det eksisterende gipsloft i stuen og i køkken- alrummet. Troldtekt loftet er typen med pålimet mineraluld, hvilket bidrager til at sikre en rigtig god akustik. ”Der er en meget kortere efterklangstid end tidligere – og gæsterne holder sig ikke længere for ørerne, når de er på besøg. Det er nemmere at høre hinanden tydeligt, og miljøet er i det hele taget mere roligt. Også selvom fjernsynet er tændt, eller vi arbejder i køkkenet”, siger Elise Højlund og tilføjer: ”Vi synes også, at Troldtekt loftet er varmere og giver nogle hyggeligere rammer.” Troldtekt A/S har siden 1935 produceret Troldtekt akustikplader i Danmark – af lokale materialer og under moderne, miljøskånsomme forhold. Troldtekt er certificeret efter det bæredygtige koncept Cradle to Cradle og modtog i 2014 strategiprisen ved prisuddelingen CSR Awards, som har fokus på virksomheders samfundsansvar.

Noget af det, der gør storbyen så tillokkende er, at den aldrig sover - der er altid lys, travle gader og restauranter og barer, der har åbent hele natten.

Men der en bagside ved søvnløsheden. Den konstante støj fra gaden og trafikken kan have en negativ effekt på byboernes hørelse, og hvis man ikke passer på, kan skaden være permanent.

Støjforurening er betegnelsen for forstyrrende eller overdreven støj, som kan skade både menneske- og dyreliv. Kilden til udendørs støjforurening er oftest maskiner, biler, fly og tog – under én kam kaldet miljøstøj. Dårlig byplanlægning kan også forværre miljøstøjen; f.eks. er der nogle steder industribygninger side om side med beboelse. Høje støjniveauer kan ikke blot skade din hørelse, men kan også give hjerte-karsygdomme, stress, tinnitus og søvnforstyrrelser. Støjen bliver problematisk i det øjeblik den forstyrrer dine daglige aktiviteter, såsom samtale, søvn eller generelle livskvalitet. Lyd måles i decibel, forkortet dB. Et ur der tikker er 20 dB, en vaskemaskine er 70 dB og et skrigende barn kan nå helt op på 110 dB - selvom nogle vil hævde det er lige i underkanten. En travl gade i en storby kan være op til 90 dB, det samme som en Boeing 737, der lander. Sikkerhedsstandarder siger, at arbejdere ikke bør udsættes for støj over 85 dB i mere end 8 timer af gangen – og kun med beskyttelse. Men en gennemsnitlig trafikeret vej ligger på omkring 85 dB, så bare det at være i nærheden af byens trafikstøj for længe, kan øge risikoen for at få en støjfremkaldt hørenedsættelse. Hørelse sker nemlig ved, at ørets organer bearbejder lyd til elektriske signaler. Hørenerven sender disse signaler til hjernen, som så fortolker det hørte. Hvis man bliver udsat for alt for høje lyde, bliver ørets hårceller beskadiget og høreprocessen bremses og i værste fald kan det resultere i en støjfremkaldt hørenedsættelse. Selv kortvarig udsættelse for støj kan være skadeligt. Mange mennesker oplever nedsat hørelse flere dage efter en støjfyldt begivenhed, f.eks. en rockkoncert, hvis de har glemt at bruge høreværn. Høje lyde stimulerer vores hørelse, men i længden skader det mere end det gavner. Hvis du bor i storbyen, er det især vigtigt at beskytte din hørelse og bruge høreværn når det er nødvendigt. En smart måde at holde øje med, om man er i et lidt for støjfyldt miljø, kan være en dB-måler. Der findes forskellige apps til smartphones, som kan måle dB lige dér, hvor man befinder sig.

Det estimeres, at der på verdensplan er 360 millioner mennesker, som lever med en hørenedsættelse, defineret som >40 dB, for voksne og >30 dB for børn. Et bekymrende faktum er, at langt de fleste lever i de fattigste verdensdele, som f.eks. Sydasien og Afrika syd for Sahara.

Sydafrika er på mange områder et opdelt land. På den ene side er Sydafrika en økonomisk sværvægter og i 2010 blev Sydafrika tilføjet som ”S’et” i BRIKS-landene, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, som sammenlagt står for 20 procent af verdensøkonomien. På den anden side, er der store udfordringer i selv den mest basale infrastruktur. Arbejdsløsheden ligger på 30 procent, og mange eksperter ser en sammenhæng mellem den høje arbejdsløshed og den høje kriminalitetsrate. Sydafrika har også den højeste andel af HIV-smittede i verden, næsten 20 procent af befolkningen, 7,5 millioner mennesker, lever med HIV. Arven efter apartheid har også skabt et ulige samfund. Selvom der er officiel lighed i Sydafrika, er de sorte stadig de fattigste. Uligheden viser sig også i hørestatistikkerne. Den hvide befolkningsgruppe har den højeste forekomst af mild hørenedsættelse, 4 procent og hos den sorte befolkningsgruppe lyder det på 2,8 procent. Af disse tal, kan man aflæse, at den hvide befolkningsgruppe har bedre adgang til sundhedssystemet og dermed får identificeret hørenedsættelse oftere.

Børn og hørelse i Sydafrika

Adgang til uddannelse er dog blevet lige for alle og 90 procent af Sydafrikanske børn går nu i skole. Hørenedsættelse er den mest udbredte sensoriske lidelse blandt børn i Sydafrika, hvor 6 børn ud af 1000 lider af en hørenedsættelse, sammenlignet med 2 ud af 1000 i verdens udviklede lande. Ubehandlet mellemørebetændelse er den største årsag til, at så mange børn får en hørenedsættelse. 50 procent af hørenedsættelser hos børn under 10 år skyldes, at en infektion i øret ikke er behandlet i tide. Følgerne af dette er alvorlige: kognitive evner, sprog og tale udvikles ikke optimalt og resulterer i problemer med indlæring i skolen, og på længere sigt kan have katastrofale følger for social integration og muligheder for ansættelse.

Manglende screening

Tidlig opsporing af hørenedsættelse via screeninger kan, ifølge eksperterne, nedsætte antallet af hørenedsættelser med 50 procent. Men selvom Sydafrika på mange punkter har et velfungerende sundhedssystem, er der udfordringer. Mange lande, inklusiv Danmark, har nationale retningslinjer, som sikrer, at over 90 procent af nyfødte får deres hørelse screenet. Screeningen foretages inden for den første levemåned, diagnose følger kort efter, senest omkring tre måneder, og inden seksmåneders alderen skal der være en handlingsplan for behandling og videre støtte på plads. I Sydafrika er det 90 procent der ikke bliver screenet. Kun 7 procent af de offentlige hospitaler udbyder en eller anden form for screening af nyfødte, og under 1 procent tilbyder opfølgning på diagnoserne. Det er i høj grad mangel på ordentligt udstyr og korrekt uddannet personale der står i vejen.

Høreapparater for en bedre fremtid

Hvis der opdages en hørenedsættelse hos en nyfødt, er det vigtigt at der sættes en behandling i gang, så tidligt som muligt. En behandling kan være høreapparater og/eller cochlearimplantater. Med en helhedsorienteret behandling bestående af familievejledning, specialundervisning og mulighed for social integration, undgår man, at en hørenedsættelse kommer til at præge barnets fremtid i en negativ retning. Internationale retningslinjer anbefaler, at behandling med cochlearimplantater bør ske allerede i alderen 12 til 36 måneder, for at sikre de bedste muligheder for at udvikle alderssvarende sprog og talefærdigheder, og dermed klare sig på lige fod i skolen. I Sydafrika modtager under 2,5 procent behandling. Der er kritisk mangel på øre-næse-halslæger og audiologer, og omkostningerne ved cochlearimplantater er en stor udfordring for det Sydafrikanske sundhedssystem.

Et særligt tilpasset system

Der er flere måder, hvorpå man udfører screeninger af hørelsen på en måde, som er tilpasset det Sydafrikanske system. På grund af landets høje HIV-statistik, findes der i stort set alle lokalområder særlige HIV-klinikker, hvor patienterne kommer jævnligt for at få helbredstjek og udleveret medicin. I disse klinikker kunne man implementere hørescreeninger af både børn og voksne. Der er også forsøg i gang, med at udstyre sundhedsplejersker med tablets og automatiseret teknologi til hørescreening så de på barselsbesøg ude hos de nyfødte, har mulighed for at foretage elementære hørescreeninger. FAKTA om Sydafrika Sydafrika er det sydligste land på det Afrikanske kontinent. Det er et multietnisk samfund, som afspejles i forfatningens anerkendelse af ikke mindre end 11 officielle sprog. Landet har afholdt demokratiske valg i over 100 år, men den sorte befolkning fik ikke valgret før i 1994. Det sorte flertals kamp for rettigheder har præget landets politik og historie. National Party indstiftede i 1948 apartheidsystemet, som institutionaliserede raceadskillelse. African National Congress (ANC) og andre anti-apartheidaktivister kæmpede mod systemet og fra 1990’erne og frem brød apartheidsystemets strukturer sammen. Siden 1994 har alle landets etniske grupper været repræsenteret i Parlamentet. Dette har givet landet kælenavnet ”Regnbuenationen”. Sydafrika er et mellemindkomstland, og klassificeret som ny-industrialiseret, selvom en fjerdel af befolkningen lever i dyb fattigdom. Hovedstad: Pretoria Parlamentarisk hovedstad: Cape Town Sæde for lovgivende forsamling: Bloemfontein Største by: Johannesburg Areal: 1.221.037 km2 Befolkning: 54.956.900 Befolkningsgrupper: Af afrikansk oprindelse (over 76%). Blandt disse er de etniske grupper fra bantufolket dominerende: zulu (22%); xhosa (18%), pedi (9%), sotho (7%) tswana (7%) tsonga (3,5%) swazi (3%) ndebele (2%), venda (2%). Europæiske efterkommere udgør 13% af befolkningen. Sprog: 11 officelle sprog: afrikaans, engelsk, ndebele, nordsotho, sotho, swazi, tswana, tsonga, venda, xhosa, zulu. Styreform: Republik Præsident: Jacob Zuma Uafhængig: Selvstyrende siden 1931, republik siden 1961. Religion: Kristne (80%), hinduisme (400.000 tilhængere), islam (350.000 tilhængere) og en del ikke-kristne traditionelle religioner. Middellevetid: Hvide 71 år, sorte 48 år.

I mange afrikanske lande er den generelle viden omkring nedsat hørelse ikke særlig stor. Manglende ressourcer betyder mangel på eller nedskæringer af hørescreeninger. Vi ved, at tidlig opsporing af hørenedsættelser er essentiel for børns udvikling.

Hvis et spædbarn eller større barn har en hørenedsættelse, får det ofte store problemer med at udvikle sprog og tale. Det afrikanske kontinent har en overvejende ung befolkning og mange er i risikogruppen af personer, der kan få problemer med hørelsen.

Det estimeres, at der i landene syd for Sahara er mere end 1,2 millioner børn i alderen 5 til 14 år, som lider af moderat eller svær hørenedsættelse. Undersøgelser af hørelsen og behandling af hørenedsættelse i de forskellige lande tåler ikke altid sammenligning, da der kan være store forskelle i både levestandarder og undersøgelsesmetoder imellem de enkelte lande. * I Nigeria har ca. 14 procent af skolebørn en eller anden form for hørenedsættelse * I Kenya, Gambia og Tanzania har 3,5 ud af 1000 børn svær til meget svær hørenedsættelse * I Sydafrika har 7,5 procent af skolebørn varierende grader af hørenedsættelse * I Swaziland har 4,1 procent af børn mellem 5 og 15 år problemer med hørelsen * I Sierra Leone er forekomsten af høre nedsættelse i aldersgruppen 5 til 15 år på 9 procent I mange afrikanske lande syd for Sahara, er forekomsten af hørenedsættelse hos børn større end i andre udviklingslande. De underliggende årsager er endnu ikke systematisk blevet undersøgt, men generelt viser det sig, at de største syndere er meningitis, mæslinger, mellemørebetændelse og bakterielle infektioner med feber. Børn i udviklingslande med disse sygdomme bliver ofte ikke behandlet eller tilset af en læge, da adgangen til sundhedsfaciliteter ikke er så lige til. I Nigeria har en undersøgelse klarlagt, at 25 % af tilfældene af døvhed skyldes meningitis. Forskere har fundet samme tendens i Angola, hvor 21 % af tilfældene tilskrives meningitis, 10 % skyldes mæslinger og 10 % feber. I en undersøgelse er 359 skolebørn fra Lagos, med en gennemsnitsalder på 6,7 år undersøgt. De forskellige kategorier af nedsat hørelse er defineret som let (16- 35 dB hørenedsættelse), mildt (26-40 dB), moderat (41-70 dB), svært (71-95 dB) og meget svært (>95 dB). Resultatet viser, at op til 13,9 procent af skolebørnene har nedsat hørelse. Men kun i 2 procent af tilfældene observerede lærere og forældre, at der var et problem. Rutinemæssige undersøgelser af hørelsen i form af spædbarnsscreeninger og besøg hos sundhedsplejerske er stort set ikkeeksisterende. Blandt de børn der har nedsat hørelse er 8,9 procent i en mild grad, 2,8 procent i en moderat grad og 0,8 procent i en svær grad. Forskerne bag undersøgelsen kiggede også på forekomsten af de forskellige typer af nedsat hørelse. 36 procent har konduktiv hørenedsættelse, som er en hørenedsættelse der opstår, når lyden ikke kan ”komme igennem” øret, på grund af ørevoks eller væske. 2 procent har sensorineural hørenedsættelse, enten på grund af en skade på hørenerven eller hårcellerne i det indre øre, som opstår ved tilskadekomst. 40 procent skyldes en blanding af en konduktiv og sensorineural hørenedsættelse. Børnene blev også undersøgt for andre øreproblemer og der blev fundet en signifikant sammenhæng mellem nedsat hørelse og aflukkede øregange på grund af ørevoks. Dette er således tilfældet for 53 procent af børnene og af dem har 80 procent en eller anden form for nedsat hørelse. I lande hvor der er nem adgang til sundhedspersonale, såsom f.eks. sundhedsplejersker og lægefagligt personale, vil et problem som ørevoks hurtigt blive opdaget og behandlet. Mange tilfælde af nedsat hørelse hos nigerianske børn skyldes også ubehandlede mellemøreinfektioner. En rapport fra en landsby i Nigeria, viste at 7,3 procent havde kronisk mellemørebetændelse. Mere end 75 procent af disses forældre havde ingen uddannelse, omkring halvdelen havde mere end seks søskende. 87 procent af dem var fejlernærede. Tidlig diagnosticering og behandling kan forebygge denne udvikling, men den udbredte fattigdom står i vejen. Mellemøreinfektioner kan være akutte eller kroniske. De akutte infektioner er ofte kortvarige og sjældne. Kronisk mellemøreinfektion kan vare helt op til en måned eller mere, og kommer ofte igen og igen. Det er den kroniske infektion, der kan skade det indre øre og dermed nedsætte hørelsen. Ifølge to rapporter fra behandlere, er kroniske øreinfektioner den mest udbredte årsag til problemer med hørelsen hos nigerianske børn. Hos en ørelægeklinik i byen Ife, rapporteres det, at en ud af tre børn diagnosticeres med mellemøreinfektioner og ud af disse har en ud af fire nedsat hørelse. En høreklinik i hovedstaden Abuja rapporterede i 2008, at mellemøreinfektioner hos børn er skyld i en ud af fire af deres patienters hørenedsættelse. Tidlig og korrekt behandling kan ifølge de to rapporter forhindre mange af de mellemøreinfektioner som relateres til hørenedsættelse. Men ofte er fattigdom en alvorlig hindring for diagnosticering og behandling, og ofte bliver de først tilset af en læge eller behandler lang tid efter der er opstået komplikationer i forbindelse med øreinfektionen. Forskerne bag rapporterne mener, at bedre uddannet sundhedspersonale på de små klinikker i lokalområderne, kan hjælpe med tidlig opsporing og behandling. Dette understøttes af en rapport som siger, at i takt med at man får bugt med børnedødeligheden og den basale leveog udviklingsstandard stiger, bliver der plads til at fokusere på mere udviklingsmæssige udfordringer, såsom hørelse og taleudvikling hos børn. Skolebørnene bliver mange steder rutinemæssigt tilset af sundhedsfagligt personale i forbindelse med vacciner, forebyggelse af smitsomme sygdomme og andre livstruende sygdomme, og et bedre uddannet sundhedspersonale ville kunne gøre en stor forskel i forhold til børnenes hørelse og udvikling. Der er lavet forsøg med at foretage hørescreeninger af spædbørn på nogle udvalgte hospitaler i Lagos, og resultaterne har været positive. Personale og patienter har taget godt imod tilbuddet, men det har vist sig at være svært at lave en god opfølgning på screeningerne, da patienterne ofte ikke vender tilbage til yderligere undersøgelse og udredning. En anden stor udfordring er, at langt de fleste fødsler stadig foregår i hjemmene og langt fra hospitalerne. Rapporten foreslår, at man lægger hørescreeningerne sammen med vaccinationsprogrammet. 75 procent af Nigerias nyfødte bliver vaccineret, enten på hospitalet eller på klinikker rundt omkring i lokalområderne, og det kunne være en mulighed at uddanne det eksisterende personale til at udføre screeninger, samtidig med at der gives vacciner og dermed få en høj screeningsprocent og nemmere opfølgning. Republik i Vestafrika, tidligere britisk koloni. Briterne praktiserede et indirekte styre, som kun indebar begrænsede ændringer i de oprindelige samfundssystemer. Der findes flere hundrede forskellige etniske grupper, og landets udvikling har været præget af store kulturelle, sociale og økonomiske forskelle. Nigeria er et traditionelt landbrugsland, men siden 1970’erne har produktion og eksport af råolie været bærende for økonomien. Nigeria har 1,5 procent af verdens oliereserver, som udnyttes i et højt og stigende tempo. Nigeria er en økonomisk og befolkningsmæssig sværvægter på det Afrikanske kontinent. Hovedstad: Abuja Største by: Lagos Areal: 923.768 km2 Befolkning: 182.202.000 Sprog: engelsk (officielt), hausa, yoruba, igbo, fulani, i alt ca. 500 forskellige sprog. Befolkningsgrupper: hausa (21%), yoruba (21%), igbo (18%), fulani (11%) er de fire største grupper. Styreform: Føderal republik Præsident: Muhammadu Buhari Uafhængig: 1. oktober 1960 Religion: Muslimer (43%), kristne (35%), traditionelle religioner (19%), andre (3%). Middellevetid: mænd 52 år, kvinder 54 år.

De fleste danskere kender nok Ghana for de kakaobønner, der bliver til Toms chokoladeguldbarrer. Færre husker Danmarks historiske ’handelsbånd’ med Guldkysten i den transatlantiske slavehandel – officielt indtil 1801. Endnu færre ved, at en dansker startede audiologi uddannelsen på Universitet i Kumasi. Med denne artikel håber HørNu at få sat fokus på børn og audiologisk udvikling i Ghana.

En historisk forskel imellem Nord og Syd betyder, at ulighed og fattigdom faktisk er vokset nordpå, og det giver samtidig med et ringe udbredt offentligt sundhedssystem dårlige vilkår for, at høretests og ikke mindst høreapparater når ud til de mange voksne, børn og unge, der bor i landdistrikterne. Især børnene kunne klare sig bedre i livet, hvis de fik adgang til et høreapparat, eller blot blev testet. Ofte er det bedste man kan tilbyde barnet med nedsat hørelse at give hende en plads foran i klassen. Fra audiologens synspunkt står det klart, at jo tidligere indsats for børn med nedsat hørelse, jo bedre. Hvis noget kan stå i vejen for en god uddannelse, er det, at barnets indlæringsmuligheder begrænses. Det gælder også ghanesiske børn, der modsat børn i Danmark, sjældent oplever hørelsen som noget man tester tidligt i livet. Dels fordi klinikker og uddannede audiologer er få og dels idet de tekniske løsninger er for dyre hvad angår testmuligheder og hjælpemidler. Så selv børn, der får identificeret et problem har ringe udsigt til at afhjælpe problemet aktivt, fx med et høreapparat eller implantater. Når høretests af børn halter, så har det store konsekvenser for det enkelte barns læring og udvikling, men også for landet generelt set. Et barn med nedsat hørelse vil have sværere ved at kommunikere med omverdenen på lige fod med andre børn. Risikoen er, at intelligente børn vil blive anset for at være dumme. De taber, for familien skal prioritere for, hvilke børn de vil investere i en uddannelse. I stedet taber landet sit talent på gulvet, hvis landmandens søn, der kunne blive læge bliver landmand. Betyder det så, at staten slipper af sted med, at de ghanesiske børns hørelse aldrig vil blive testet? Nej, for der er flere udviklinger på vej. På trods af at landet har underskrevet FN’s ”Konvention om rettigheder for personer med handicap”, så mangler de en national strategi for at implementere den. Det gælder desværre også i høreområdet, herunder i inklusionen af børn med nedsat hørelse i skolen. Regeringen har dog en målsætning om at lave en strategi på området, men selv denne handlingsplan må forholde sig til en virkelighed, hvor der i 2011/2012 kun var 4 centre i hele landet, der tog sig af vurderingen af børn med særlige behov (2 kun med hørelse) og er dårligt udstyrede. Alle 4 er placeret i byer. Heldigvis arbejder forskere på at udvikle og tilpasse høretest. De skal laves lokalt og nå 9 ud af 10 børn. Et eksempel er et spørgeskema for børn i alderen 4-36 måneder, der kan udfyldes af forældrene, og screening for nedsat hørelse og andre faktorer, der har indflydelse på barnets læring. Det næste er den såkaldte multiple frekvens Dyre Lyds Test, som et alternativ til en ordinær ren-tone audiometri. Testen blev udviklet for at bruge mere naturlige lyde, som er kendt i dagligdagen og især for de helt små børn, kan de naturlige lyde fra hverdagen være en relevant fordel i screeningen, hvor lyden af en ko, en hund, en kat og en fugl bruges i forskellige spektre. Den ordinære ren-tone audiometri bruges på tværs af lande og er ikke afhængig af sprog og kultur, og er derfor kendt som en værdifuld screeningmetode. Metoden afspejler dog ikke virkelig hørefærdigheder, da de rene toner, der benyttes, sjældent er brugt i reelle situationer. Det viser sig derfor, at denne type test ikke er speciel interessant for børn, som sjældent hører efter, når de udsættes for eksempelvis uinteressante lyde. Det kan resultere i unøjagtige resultater. Dyre Lyds Testen kan derfor være et muligt interessant alternativ og være med til at sikre diagnose og behandling tidligt for de ghanesiske børn. Data fra hørescreeningerne kan herefter også bruges til at oplyse og uddanne forældre, børnene selv og andre relevante instanser. Hvad angår optimeringen af uddannelsesmulighederne for Ghanas børn, kan dyrelyde være en vej frem, for i sidste ende er landets fremtid ikke kun betinget af økonomiske udfordringer og fattigdom. Der er potentiale i praktisk anvendelige høretests, der opdager flere børn, så de hører med i landets fremtid. Ghana er tidligere kendt som Guldkysten, og fik som det første afrikanske land uafhængighed fra den britiske kolonimagt i 1957. Ghana anses for at være et af de mere stabile lande i Vestafrika efter at landet i 1992 overgik til et demokratisk flerparti-styre. Landet er rigt på naturressourcer som guld, og siden oliefund i 2010 har man oplevet høj økonomisk vækst. Dog trues den udvikling nu af underskud på de offentlige finanser. Slaveriet gik hårdest ud over det nordlige Ghana, og området er stadigvæk markant fattigere end det sydlige Ghana. Forskellen på land og by er stor og udviklingen er centreret om hovedstaden Accra, samt Kumasi, hovedstaden i det tidligere Ashanti kongedømme. Flere ghaneserne får en ungdomsuddannelse, men 2/3 af befolkningen er beskæftiget med landbrug. Ghana er i dag et nedre middel-indkomst land, har færre fattige (25 %) og flere børn i skole (<90%) takket være nationale indsatser, støttet af internationale organisationer og FN’s 2015 udviklingsmål. Der er dog store udfordringer, hvad angår Ghanas forhåbninger om at blive et mellem-indkomstland. Hovedstad: Accra Større byer: Kumasi Areal: 238.535 km2 Befolkning: 26,79 mio. (2014) Sprog: Engelsk (officielt), Ga, Dagombe, Akan, Ewe Befolkningsgrupper: Ashanti, Fanti, Ga-Adangbe, Moshi-Dagomba, Gonja Præsident: John Dramani Mahama Uafhængig: 1957 Religion: kristne (71,2 %), Muslimer (17,6 %), traditionelle religioner (5,2 %), andre (6 %). Middellevetid: mænd 61,5 år, kvinder 64,1 år.

Hvis du har en hørenedsættelse i Danmark, så kan du gennem det offentlige system få et gratis høreapparat, og dermed komme til at høre optimalt. Hvis du ønsker at gå via det private system, så vil du få et tilskud fra det offentlige system på dkk 6.384, så du er på denne måde sikret, at du kan komme til at høre optimalt uanset om du anvender det offentlige eller private system i Danmark. Sådan er det ikke i mange dele af Afrika!

I den lille landsby, Louga, i det nordlige Senegal sidder en skolepige og smiler. Årsagen er et brugt høreapparat fra Danmark, som har givet hende en optimal hørelse, så hun i dag kan følge med. Mette Berthelsen er en dansk audiologiassistent, som fik øjnene op for den store forskel mellem den danske og afrikanske behandling af hørenedsættelser, da hun i 2012 var i Senegal. Hun havde fra forskellige steder samlet ca 250 høreapparater, som hun tog med sig for at udlevere dem gratis til personer med hørenedsættelse. ”Men der er behov for mange flere apparater. Det gør et kæmpe indtryk, når man oplever børn og voksne, der for første gang kan høre igen, og dermed få et optimalt liv.” Den 10 årige pige vendte i øvrigt tilbage til Mette Berthelsen året efter hun havde fået sit høreapparat sammen med sin far og rektoren for den skole hun gik på. Stolt fortalte hun, at hun nu var én af de bedste i sin klasse. Nu kunne hun høre meget bedre, hvad der blev sagt i klassen. ”Og så er det altså svært ikke at blive rørt”, fortæller Mette Berthelsen. Oprindeligt havde Mette Berthelsen blot håbet, at hun kunne hjælpe nogle stykker i landsbyen med at høre bedre. ”Men rygtet om, at jeg var kommet for at hjælpe havde hurtigt spredt sig, og børn og voksne kom langvejs fra,” siger Mette. Hun fortæller om en ung fyr, der var døv på det ene øre, og hørte rigtig dårligt på det andet. Han boede i en landsby langt fra Louga, og havde via venner fået kendskab til, at Mette udleverede høreapparaterne. Han startede derfor sin knallert og kørte gennem ørkenen til Louga. På vejen gik hans knallert i stykker, og han måtte derfor gå resten af vejen. Da han efter 24 timer endelig nåede frem til Louga, havde Mette ikke flere høreapparater tilbage. ”Jeg var simpelthen så ked af det, men kunne jo ikke gøre noget,” mindes Mette. ”Jeg lovede ham dog, at jeg ville vende tilbage med flere høreapparater, så han også kunne få et.” Mette har rigtig mange historier, der ligner denne, og dette vidner om et enormt behov for hjælp. I dag bor Mette i Ghana. Hun har en velgørende klinik, hvor hun gratis hjælper ghaneserne med at høre optimalt. Klinikken kører på deltid, og derudover har Mette et almindeligt job ved siden af, som hun kan leve af. ”Jeg er både glad, og så gør jeg andre glade, så det er ikke et helt dum liv,” smiler Mette Berthelsen.

Hvorfor går HørNu ind i dette projekt?

Ghanas befolkning blev i 2005 anslået til at være 22,5 millioner mennesker. Vi ved ikke, hvor mange ghanesere, der har en hørenedsættelse. Flere undersøgelser fastslår, at mindst 10 % af den danske befolkning har en hørenedsættelse. I Ghana er det formentlig mindre, da den gennemsnitlige levealder ikke er så høj som i Danmark. Men uanset hvad, så ved vi, at meget få ghanesere har fået behandlet deres hørenedsættelse og dermed må vi konstatere, at over 2 millioner ghanesere har behov for et høreapparat. Så behovet er enormt. Når vi så samtidig ved, at en ubehandlet hørenedsættelse kan have alvorlige følgevirkninger i form af eksempelvis demens, depression, faldskader og hjerte- kar sygdomme, så er HørNu ikke i tvivl om, at vi bør støtte op om dette projekt. Derfor har HørNu valgt at hjælpe Mette med at samle høreapparater ind. Vi ved nemlig, at en optimal hørelse hænger nøje sammen med en højere livskvalitet. Og det har vi vel alle ret til.

Hvad kan du gøre ?

I Danmark er vi berettiget til et tilskud fra det offentlige hvert 4. år. Nogle statistikker indikerer, at vi skifter vores høreapparat senest hver 5. år. Der må således ligge rigtig mange ældre høreapparater i skufferne rundt omkring i de danske hjem og dem vil HørNu rigtig gerne have, så vi kan sende dem ned til Mette. Tjek derfor dine skuffer, og se, om du skulle have et høreapparat liggende. Vi tager imod alt, som vi samler sammen, og sender i en forhåbentlig meget stor pakke til Ghana. Og her vil de gøre en hel del mere gavn end i din skuffe. Så hjælp HørNu med at hjælpe ghanesere med at høre optimalt! Send dine brugte høreapparater til os inden den 1. oktober 2016. Vores adresse er: HørNu Dexter Gordons vej 65 2450 København SV