Overser vi hørenedsættelse?

En ny undersøgelse, foretaget af Katrine Taagaard, research assistant hos Scandinavian Institute of Audiology, viser, at den metode man anvender til at vurdere om en person har en hørenedsættelse eller ej, muligvis bør tages op til revision.

I hendes kliniske arbejde, undrede hun sig over, at de systemer, der bruges til automatisk at udregne hørenedsættelse, ikke inkluderede de to højeste frekvenser, og hun satte sig for at undersøge, hvad dette betyder for antallet af personer med nedsat hørelse. En toneaudiometri bruger man til at fastlægge høretærsklen, som er den laveste lydstyrke man kan høre. Man undersøger hørelsen ved forskellige toner i bas-, mellemtone- og diskantfrekvenserne (Hz). Prøven kaldes i daglig tale blot høreprøve. Ved hjælp af toneaudiometrien er tærsklen for hver enkelt deltager fundet på hver af frekvenserne mellem 125-8000 Hz på begge ører i følgende rækkefølge: 1000, 1500, 2000, 3000, 4000, 6000, 8000, 1000 (gentest), 750, 500, 250 og 125 Hz. Der udregnes et gennemsnitligt dB for hørenedsættelsen, kaldet pure tone average (PTA), som bestemmer i hvor høj grad der er tale om en hørenedsættelse. Udregningen er, næsten altid, baseret på høretærsklen på 500, 1000 og 2000Hz. Det undrede dog Katrine Taagaard, at de største hørenedsættelser, som hun målte i sin undersøgelse, lå på 6000 og 8000 Hz og - alligevel - efter gældende standarder ikke medregnes. Hun ville derfor kigge på, hvordan det ville se ud, hvis man i PTA medregner de to høje frekvenser, 6000 og 8000 Hz, i forhold til antallet af personer med hørenedsættelse. Denne undersøgelse bygger på toneaudiometrier fra 122 personer i alderen 50- 64. Resultatet af undersøgelsen og de nye beregninger, gav et noget andet billede end hidtil. Officielle standarder udregner PTA med 500, 1000, 2000 og 4000 Hz (PTA 1) og Katrine Taagaards udregninger inkluderer også de høje frekvenser på 6000 og 8000 Hz (PTA 2). Ved PTA 1 er der 40 af deltagerne der har en hørenedsættelse og 82 uden. Ved at inkludere de højere frekvenser, altså PTA 2, stiger antallet af personer med hørenedsættelse til 67, og 55 uden hørenedsættelse. Det er en stigning på hele 52,3 procent. Antallet af personer i gradueringen der hedder moderat hørenedsættelse steg fra 9 til 22, hvilket procentvis giver en stigning på 144 procent! Grunden til, at man normalt ikke udregner PTA med de høje frekvenser er, at man siger, at tale ligger på 1600 til 4000 Hz, og det dermed er det vigtigste høreområde. Det er dog ikke helt korrekt, fortæller Katrine Taagaard. Som man kan se af den såkaldte talebanan, som anvendes til at illustrere hvor de forskellige lyde ligger på frekvenserne, ligger lydene “s” og “th” omkring 6000 Hz og man må formode, at dette har betydning for at forstå noget tale. Det, at have en hørenedsættelse, kan have mange konsekvenser for de personer, der bliver ramt. Først og fremmest kan en hørenedsættelse betyde, at det bliver vanskeligt at forstå andre menneskers tale, særligt i støjfyldte omgivelser. Dette kan give udfordringer i kommunikationen både for personen med en hørenedsættelse og dennes pårørende. Disse udfordringer i kommunikationen kan føre til, at personen med hørenedsættelse trækker sig fra sit sociale liv. En hørenedsættelse kan afstedkomme isolation og en følelse af udelukkelse, som i sidste ende kan resultere i en forringet livskvalitet. En ubehandlet hørenedsættelse kan påvirke en person i en sådan grad, at det får konsekvenser for vedkommendes helbred og velbefindende. En af de risici, der er forbundet med en ubehandlet hørenedsættelse, er risikoen for udviklingen af demens. Dette skyldes formentligt det faktum, at høresystemet er påvirket på en måde, så personen mister essentielle stimuli. Der er også større risiko for at blive ramt af depression, bekymringer, paranoia og følelsesmæssig uro, hvis man har en ubehandlet hørenedsættelse. Hvis man skærper udregningen af PTA og dermed re-definerer hvornår en person har til en hørenedsættelse, kan man opspore og behandle hørenedsættelsen langt tidligere og måske undgå nogle af de helbredsproblemer der følger i kølvandet på nedsat hørelse. I HørNu finder vi betragtningerne interessante, og vil følge den videre forskning indenfor dette felt.