Et naturligt loft over larmen

Både møblement, tæpper og gardiner kan være med til at sænke efterklangstiden. Personer med hørenedsættelser skal helst helt ned på omkring 0,4 sekunder efterklangstid. Men den helt store forskel gør du ved at beklæde dine lofter og/eller vægge med lydabsorberende materiale.
”Hvis du for eksempel har et loft af beton, vil det kun absorbere omkring 1-2 procent af lyden i et rum og give dig en efterklangstid på adskillige sekunder afhængig af rummets størrelse. Til sammenligning sluger en loftkonstruktion med akustikplader af træbeton omkring 80-90 procent af lyden og giver en markant lavere efterklangstid. Hvis du også beklæder dele af væggene, kan du selv i store rum nå ned på de 0,4 sekunder”, forklarer Kurt Meyer Madsen, der er ingeniør og teknisk rådgiver i Troldtekt A/S.
Siden 1935 har virksomheden produceret Troldtekt træbetonplader til lofter og vægge ud fra en bæredygtig opskrift, hvor dansk træ og cement er ingredienserne. Træbeton har en unik overfladestruktur, som både absorberer lyden og bidrager til en særlig æstetik i rummet. Det har gjort Troldtekt til en af de løsninger, der ofte bliver valgt, når arkitekter og bygherrer tænker god akustik ind i deres byggeri.
Elise og Per Højlund er blandt dem, der har fået ørerne op for, at det rette loft gør en stor forskel. Familien, der også tæller en lille datter og en glad gårdhund, havde nemlig store problemer med akustikken i deres nybyggede drømmehus ved Bramming. Babyskrål og -begejstring, hundens gøen, klirrende bestik og almindelig hyggesnak i venners lag. Tilsammen brød hverdagens lyde roen i hjemmet, der med gipslofter til kip, gulve af stenfliser, store stålflader i køkkenet og flere vinduespartier fra gulv til loft har mange hårde flader, som kan kaste lyden rundt.
”Vores telefon måtte vi simpelthen flytte til et andet sted end køkken-alrummet. Når vi talte med venner og familie, troede de, at vi stod i en lagerhal”, siger Per Højlund.
Både han og resten af familien mærker en markant forskel, efter håndværkere har monteret et Troldtekt loft oven på det eksisterende gipsloft i stuen og i køkken- alrummet. Troldtekt loftet er typen med pålimet mineraluld, hvilket bidrager til at sikre en rigtig god akustik. ”Der er en meget kortere efterklangstid end tidligere – og gæsterne holder sig ikke længere for ørerne, når de er på besøg. Det er nemmere at høre hinanden tydeligt, og miljøet er i det hele taget mere roligt. Også selvom fjernsynet er tændt, eller vi arbejder i køkkenet”, siger Elise Højlund og tilføjer: ”Vi synes også, at Troldtekt loftet er varmere og giver nogle hyggeligere rammer.”
Troldtekt A/S har siden 1935 produceret Troldtekt akustikplader i Danmark – af lokale materialer og under moderne, miljøskånsomme forhold.
Troldtekt er certificeret efter det bæredygtige koncept Cradle to Cradle og modtog i 2014 strategiprisen ved prisuddelingen CSR Awards, som har fokus på virksomheders samfundsansvar.