Nigerias børn lever med nedsat hørelse

I mange afrikanske lande er den generelle viden omkring nedsat hørelse ikke særlig stor. Manglende ressourcer betyder mangel på eller nedskæringer af hørescreeninger. Vi ved, at tidlig opsporing af hørenedsættelser er essentiel for børns udvikling.

Hvis et spædbarn eller større barn har en hørenedsættelse, får det ofte store problemer med at udvikle sprog og tale. Det afrikanske kontinent har en overvejende ung befolkning og mange er i risikogruppen af personer, der kan få problemer med hørelsen.

Det estimeres, at der i landene syd for Sahara er mere end 1,2 millioner børn i alderen 5 til 14 år, som lider af moderat eller svær hørenedsættelse. Undersøgelser af hørelsen og behandling af hørenedsættelse i de forskellige lande tåler ikke altid sammenligning, da der kan være store forskelle i både levestandarder og undersøgelsesmetoder imellem de enkelte lande. * I Nigeria har ca. 14 procent af skolebørn en eller anden form for hørenedsættelse * I Kenya, Gambia og Tanzania har 3,5 ud af 1000 børn svær til meget svær hørenedsættelse * I Sydafrika har 7,5 procent af skolebørn varierende grader af hørenedsættelse * I Swaziland har 4,1 procent af børn mellem 5 og 15 år problemer med hørelsen * I Sierra Leone er forekomsten af høre nedsættelse i aldersgruppen 5 til 15 år på 9 procent I mange afrikanske lande syd for Sahara, er forekomsten af hørenedsættelse hos børn større end i andre udviklingslande. De underliggende årsager er endnu ikke systematisk blevet undersøgt, men generelt viser det sig, at de største syndere er meningitis, mæslinger, mellemørebetændelse og bakterielle infektioner med feber. Børn i udviklingslande med disse sygdomme bliver ofte ikke behandlet eller tilset af en læge, da adgangen til sundhedsfaciliteter ikke er så lige til. I Nigeria har en undersøgelse klarlagt, at 25 % af tilfældene af døvhed skyldes meningitis. Forskere har fundet samme tendens i Angola, hvor 21 % af tilfældene tilskrives meningitis, 10 % skyldes mæslinger og 10 % feber. I en undersøgelse er 359 skolebørn fra Lagos, med en gennemsnitsalder på 6,7 år undersøgt. De forskellige kategorier af nedsat hørelse er defineret som let (16- 35 dB hørenedsættelse), mildt (26-40 dB), moderat (41-70 dB), svært (71-95 dB) og meget svært (>95 dB). Resultatet viser, at op til 13,9 procent af skolebørnene har nedsat hørelse. Men kun i 2 procent af tilfældene observerede lærere og forældre, at der var et problem. Rutinemæssige undersøgelser af hørelsen i form af spædbarnsscreeninger og besøg hos sundhedsplejerske er stort set ikkeeksisterende. Blandt de børn der har nedsat hørelse er 8,9 procent i en mild grad, 2,8 procent i en moderat grad og 0,8 procent i en svær grad. Forskerne bag undersøgelsen kiggede også på forekomsten af de forskellige typer af nedsat hørelse. 36 procent har konduktiv hørenedsættelse, som er en hørenedsættelse der opstår, når lyden ikke kan ”komme igennem” øret, på grund af ørevoks eller væske. 2 procent har sensorineural hørenedsættelse, enten på grund af en skade på hørenerven eller hårcellerne i det indre øre, som opstår ved tilskadekomst. 40 procent skyldes en blanding af en konduktiv og sensorineural hørenedsættelse. Børnene blev også undersøgt for andre øreproblemer og der blev fundet en signifikant sammenhæng mellem nedsat hørelse og aflukkede øregange på grund af ørevoks. Dette er således tilfældet for 53 procent af børnene og af dem har 80 procent en eller anden form for nedsat hørelse. I lande hvor der er nem adgang til sundhedspersonale, såsom f.eks. sundhedsplejersker og lægefagligt personale, vil et problem som ørevoks hurtigt blive opdaget og behandlet. Mange tilfælde af nedsat hørelse hos nigerianske børn skyldes også ubehandlede mellemøreinfektioner. En rapport fra en landsby i Nigeria, viste at 7,3 procent havde kronisk mellemørebetændelse. Mere end 75 procent af disses forældre havde ingen uddannelse, omkring halvdelen havde mere end seks søskende. 87 procent af dem var fejlernærede. Tidlig diagnosticering og behandling kan forebygge denne udvikling, men den udbredte fattigdom står i vejen. Mellemøreinfektioner kan være akutte eller kroniske. De akutte infektioner er ofte kortvarige og sjældne. Kronisk mellemøreinfektion kan vare helt op til en måned eller mere, og kommer ofte igen og igen. Det er den kroniske infektion, der kan skade det indre øre og dermed nedsætte hørelsen. Ifølge to rapporter fra behandlere, er kroniske øreinfektioner den mest udbredte årsag til problemer med hørelsen hos nigerianske børn. Hos en ørelægeklinik i byen Ife, rapporteres det, at en ud af tre børn diagnosticeres med mellemøreinfektioner og ud af disse har en ud af fire nedsat hørelse. En høreklinik i hovedstaden Abuja rapporterede i 2008, at mellemøreinfektioner hos børn er skyld i en ud af fire af deres patienters hørenedsættelse. Tidlig og korrekt behandling kan ifølge de to rapporter forhindre mange af de mellemøreinfektioner som relateres til hørenedsættelse. Men ofte er fattigdom en alvorlig hindring for diagnosticering og behandling, og ofte bliver de først tilset af en læge eller behandler lang tid efter der er opstået komplikationer i forbindelse med øreinfektionen. Forskerne bag rapporterne mener, at bedre uddannet sundhedspersonale på de små klinikker i lokalområderne, kan hjælpe med tidlig opsporing og behandling. Dette understøttes af en rapport som siger, at i takt med at man får bugt med børnedødeligheden og den basale leveog udviklingsstandard stiger, bliver der plads til at fokusere på mere udviklingsmæssige udfordringer, såsom hørelse og taleudvikling hos børn. Skolebørnene bliver mange steder rutinemæssigt tilset af sundhedsfagligt personale i forbindelse med vacciner, forebyggelse af smitsomme sygdomme og andre livstruende sygdomme, og et bedre uddannet sundhedspersonale ville kunne gøre en stor forskel i forhold til børnenes hørelse og udvikling. Der er lavet forsøg med at foretage hørescreeninger af spædbørn på nogle udvalgte hospitaler i Lagos, og resultaterne har været positive. Personale og patienter har taget godt imod tilbuddet, men det har vist sig at være svært at lave en god opfølgning på screeningerne, da patienterne ofte ikke vender tilbage til yderligere undersøgelse og udredning. En anden stor udfordring er, at langt de fleste fødsler stadig foregår i hjemmene og langt fra hospitalerne. Rapporten foreslår, at man lægger hørescreeningerne sammen med vaccinationsprogrammet. 75 procent af Nigerias nyfødte bliver vaccineret, enten på hospitalet eller på klinikker rundt omkring i lokalområderne, og det kunne være en mulighed at uddanne det eksisterende personale til at udføre screeninger, samtidig med at der gives vacciner og dermed få en høj screeningsprocent og nemmere opfølgning. Republik i Vestafrika, tidligere britisk koloni. Briterne praktiserede et indirekte styre, som kun indebar begrænsede ændringer i de oprindelige samfundssystemer. Der findes flere hundrede forskellige etniske grupper, og landets udvikling har været præget af store kulturelle, sociale og økonomiske forskelle. Nigeria er et traditionelt landbrugsland, men siden 1970’erne har produktion og eksport af råolie været bærende for økonomien. Nigeria har 1,5 procent af verdens oliereserver, som udnyttes i et højt og stigende tempo. Nigeria er en økonomisk og befolkningsmæssig sværvægter på det Afrikanske kontinent. Hovedstad: Abuja Største by: Lagos Areal: 923.768 km2 Befolkning: 182.202.000 Sprog: engelsk (officielt), hausa, yoruba, igbo, fulani, i alt ca. 500 forskellige sprog. Befolkningsgrupper: hausa (21%), yoruba (21%), igbo (18%), fulani (11%) er de fire største grupper. Styreform: Føderal republik Præsident: Muhammadu Buhari Uafhængig: 1. oktober 1960 Religion: Muslimer (43%), kristne (35%), traditionelle religioner (19%), andre (3%). Middellevetid: mænd 52 år, kvinder 54 år.