Ghana tester hørelsen med dyrelyde

De fleste danskere kender nok Ghana for de kakaobønner, der bliver til Toms chokoladeguldbarrer. Færre husker Danmarks historiske ’handelsbånd’ med Guldkysten i den transatlantiske slavehandel – officielt indtil 1801. Endnu færre ved, at en dansker startede audiologi uddannelsen på Universitet i Kumasi. Med denne artikel håber HørNu at få sat fokus på børn og audiologisk udvikling i Ghana.

En historisk forskel imellem Nord og Syd betyder, at ulighed og fattigdom faktisk er vokset nordpå, og det giver samtidig med et ringe udbredt offentligt sundhedssystem dårlige vilkår for, at høretests og ikke mindst høreapparater når ud til de mange voksne, børn og unge, der bor i landdistrikterne. Især børnene kunne klare sig bedre i livet, hvis de fik adgang til et høreapparat, eller blot blev testet. Ofte er det bedste man kan tilbyde barnet med nedsat hørelse at give hende en plads foran i klassen. Fra audiologens synspunkt står det klart, at jo tidligere indsats for børn med nedsat hørelse, jo bedre. Hvis noget kan stå i vejen for en god uddannelse, er det, at barnets indlæringsmuligheder begrænses. Det gælder også ghanesiske børn, der modsat børn i Danmark, sjældent oplever hørelsen som noget man tester tidligt i livet. Dels fordi klinikker og uddannede audiologer er få og dels idet de tekniske løsninger er for dyre hvad angår testmuligheder og hjælpemidler. Så selv børn, der får identificeret et problem har ringe udsigt til at afhjælpe problemet aktivt, fx med et høreapparat eller implantater. Når høretests af børn halter, så har det store konsekvenser for det enkelte barns læring og udvikling, men også for landet generelt set. Et barn med nedsat hørelse vil have sværere ved at kommunikere med omverdenen på lige fod med andre børn. Risikoen er, at intelligente børn vil blive anset for at være dumme. De taber, for familien skal prioritere for, hvilke børn de vil investere i en uddannelse. I stedet taber landet sit talent på gulvet, hvis landmandens søn, der kunne blive læge bliver landmand. Betyder det så, at staten slipper af sted med, at de ghanesiske børns hørelse aldrig vil blive testet? Nej, for der er flere udviklinger på vej. På trods af at landet har underskrevet FN’s ”Konvention om rettigheder for personer med handicap”, så mangler de en national strategi for at implementere den. Det gælder desværre også i høreområdet, herunder i inklusionen af børn med nedsat hørelse i skolen. Regeringen har dog en målsætning om at lave en strategi på området, men selv denne handlingsplan må forholde sig til en virkelighed, hvor der i 2011/2012 kun var 4 centre i hele landet, der tog sig af vurderingen af børn med særlige behov (2 kun med hørelse) og er dårligt udstyrede. Alle 4 er placeret i byer. Heldigvis arbejder forskere på at udvikle og tilpasse høretest. De skal laves lokalt og nå 9 ud af 10 børn. Et eksempel er et spørgeskema for børn i alderen 4-36 måneder, der kan udfyldes af forældrene, og screening for nedsat hørelse og andre faktorer, der har indflydelse på barnets læring. Det næste er den såkaldte multiple frekvens Dyre Lyds Test, som et alternativ til en ordinær ren-tone audiometri. Testen blev udviklet for at bruge mere naturlige lyde, som er kendt i dagligdagen og især for de helt små børn, kan de naturlige lyde fra hverdagen være en relevant fordel i screeningen, hvor lyden af en ko, en hund, en kat og en fugl bruges i forskellige spektre. Den ordinære ren-tone audiometri bruges på tværs af lande og er ikke afhængig af sprog og kultur, og er derfor kendt som en værdifuld screeningmetode. Metoden afspejler dog ikke virkelig hørefærdigheder, da de rene toner, der benyttes, sjældent er brugt i reelle situationer. Det viser sig derfor, at denne type test ikke er speciel interessant for børn, som sjældent hører efter, når de udsættes for eksempelvis uinteressante lyde. Det kan resultere i unøjagtige resultater. Dyre Lyds Testen kan derfor være et muligt interessant alternativ og være med til at sikre diagnose og behandling tidligt for de ghanesiske børn. Data fra hørescreeningerne kan herefter også bruges til at oplyse og uddanne forældre, børnene selv og andre relevante instanser. Hvad angår optimeringen af uddannelsesmulighederne for Ghanas børn, kan dyrelyde være en vej frem, for i sidste ende er landets fremtid ikke kun betinget af økonomiske udfordringer og fattigdom. Der er potentiale i praktisk anvendelige høretests, der opdager flere børn, så de hører med i landets fremtid. Ghana er tidligere kendt som Guldkysten, og fik som det første afrikanske land uafhængighed fra den britiske kolonimagt i 1957. Ghana anses for at være et af de mere stabile lande i Vestafrika efter at landet i 1992 overgik til et demokratisk flerparti-styre. Landet er rigt på naturressourcer som guld, og siden oliefund i 2010 har man oplevet høj økonomisk vækst. Dog trues den udvikling nu af underskud på de offentlige finanser. Slaveriet gik hårdest ud over det nordlige Ghana, og området er stadigvæk markant fattigere end det sydlige Ghana. Forskellen på land og by er stor og udviklingen er centreret om hovedstaden Accra, samt Kumasi, hovedstaden i det tidligere Ashanti kongedømme. Flere ghaneserne får en ungdomsuddannelse, men 2/3 af befolkningen er beskæftiget med landbrug. Ghana er i dag et nedre middel-indkomst land, har færre fattige (25 %) og flere børn i skole (<90%) takket være nationale indsatser, støttet af internationale organisationer og FN’s 2015 udviklingsmål. Der er dog store udfordringer, hvad angår Ghanas forhåbninger om at blive et mellem-indkomstland. Hovedstad: Accra Større byer: Kumasi Areal: 238.535 km2 Befolkning: 26,79 mio. (2014) Sprog: Engelsk (officielt), Ga, Dagombe, Akan, Ewe Befolkningsgrupper: Ashanti, Fanti, Ga-Adangbe, Moshi-Dagomba, Gonja Præsident: John Dramani Mahama Uafhængig: 1957 Religion: kristne (71,2 %), Muslimer (17,6 %), traditionelle religioner (5,2 %), andre (6 %). Middellevetid: mænd 61,5 år, kvinder 64,1 år.