Om ‘ørekammerater’ & ‘sure, gamle mænd’
Danske Seniorer og HørNu indgik i sommeren 2015 en samarbejdsaftale om at få større fokus på hørelsen blandt Danske Seniorers medlemmer. Mød her John Lagoni, som er direktør hos Danske Seniorer, og hør hvordan de danske seniorer både kan have brug for hjælp, men også er længere fremme teknologisk, end man umiddelbart kunne regne med.
Danske Seniorer er en landsdækkende interesseorganisation for seniorer, som rummer over 600 medlemsforeninger og omkring 130.000 medlemmer på landsplan. ”Det er rigtigt, at vi arbejder for en bedre og inkluderende ældrepolitik,” fortæller direktør John Lagoni, ”men meget af vores fokus ligger også på at højne livskvaliteten for vores medlemmer, og faktisk for alle Danmarks seniorer”.
Danske Seniorer er en forholdsvis nyligt fusioneret organisation, idet Pensionisternes Samvirke, Danske Pensionister og Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark, i 2013 gik sammen om at starte et nyt kapitel i dansk seniorpolitik ved at give alle Danmarks seniorer en anderledes og vedkommende røst.
John har været direktør i organisationen siden oktober 2014 og har et meget klart syn på hvorfor mange søger at blive en del af den voksende paraply af mangfoldige foreninger, medlemmer, frivillige og kulturtilbud. Ifølge John handlede fusionen, og ønsket om at tænke nyt, nemlig i bund og grund om, at mange var trætte af, at man i medierne og i den offentlige debat altid hørte om ’de stakkels ældre’. Og ofte – om end tænkt i en god mening – på en lidt uheldig og umyndiggørende facon.
”Vores motto lyder på at ’vi hjælper hinanden’, og det er netop det som er den røde tråd i alt hvad vi og vores 130.000 medlemmer foretager os til dagligt. Der er nemlig rigtig mange seniorer, som er friske og virkelystne, og som har et stort overskud til at hjælpe andre og gøre en forskel i andre menneskers liv. For lad os ikke stikke blår i øjnene på hinanden – der er en gruppe ældre, som har et stort behov for at blive hjulpet, og for at nogen tør tale deres sag i samfundsdebatten, også på det økonomiske område. Og hvem bedre til at gøre dette, end de mange friske erfarne borgere som Danske Seniorer består af? Seniorer som har været med til at opbygge det velfærdssamfund, som vi kender det i dag, og som fint kan relatere til andre seniorers udfordringer, også selvom de måske selv er væsentligt bedre stillet.” fortæller den 57årige direktør med mange års erfaring på det ældre-sundhedsfaglige område.
Hvis man spørger folk, der kender John og har samarbejdet med ham, ved man, at han er en mand der kalder en spade for en spade og, at man ved hans afvæbnende facon altid får rene ord for pengene. ”Det nytter ikke noget, at vi ikke kalder tingene ved rette navn, at vi går rundt og foregiver noget” fortsætter han helt i tråd med Københavns Sundhedsog Omsorgsborgmester, Ninna Thomsens tale ved Johns afskedsreception som centerleder i 2014 sagde, at hun aldrig før har mødt et menneske, der besidder så udpræget en evne til at være autentisk og forblive tro mod sig selv – uanset hvem han omgås. John er ikke en af dem, som hyler med de ulve han er iblandt, men man skal dog kunne høre hvad de siger.
”Jeg siger gerne og ofte til folk, at de skal se at få deres høreapparater i når de ikke kan høre hvad man siger, og det er uanset om de bruger et apparat eller ej. Og det er alle over 30 år der får den besked – jeg aldersdiskriminerer ikke!” siger han med bestemthed i stemmen og smilende øjne. ”Og det er heller ikke anderledes hvis folk tydeligvis kunne trænge til et besøg hos optikeren, da jeg ikke ser nogen afgørende forskel mellem at bruge briller eller høreapparater. Før i tiden var der måske en større generthed omkring at bruge et høreapparat, men det er ved at ændre sig og det er et tabu, som vi er med til at gøre noget ved” udtaler han og peger på et tidligere nummer af HørNu i bladholderen på sit kontor, og referer til det samarbejde, som man i år har indgået.
I sin hverdag som direktør for en landsdækkende og så mangfoldig organisation som Danske Seniorer, møder John høj og lav, og er meget bevidst om de mange negative følgevirkninger som nedsat hørelse kan bibringe. ”Jeg har oplevet folk over tid glide mere og mere ud af sociale fælleskaber og trække sig ind i sig selv på grund af, at de ikke længere kunne høre optimalt og følge med i samtaler. At folk bliver ramt af depressionslignende tilstande og virker mere glemsomme og distræte, og omgivelserne måske pakker dem lidt ind i vat i stedet for at skubbe på. Det behøver ikke at være sådan. I sidste uge havde jeg f.eks. et møde med en projektleder, som i starten af mødet undskyldte at hun havde glemt sine ’ørekammerater’ og at man derfor skulle tale højt, tydeligt og direkte til hende. Der var bestemt ikke noget tabu eller nogen som helst beklemthed der. Og det er virkelig forfriskende og en åbenhed, som er den eneste vej til gensidig bedre forståelse.” fortæller han. ”Og jeg tror faktisk, at mange myter omkring ’sure gamle mænd’ vil kunne aflives på rekordtid, hvis folk indså, at meget på netop dét område handler om usikkerhed og at have paraderne oppe. Når man har siddet til møder med folk, hvor man helt sikkert ved, at der et ubehandlet og ikke mindst usagt høretab, er det ikke svært at se hvornår en adfærd, som nogle vil betegne som kort for hovedet, faktisk stammer fra at man foregiver at være uenig i noget, som man i bund og grund måske bare ikke har hørt og forstået.”
To af de organisationer, som i 2013 fusionerede og blev til Danske Seniorer, har rødder helt tilbage til 1926 og 1939, så der sættes en vis ære i at holde en kulturarv i hævd og bevare nogle af de stolte traditioner fra en svunden tid. Men samtidigt påpeger John, at hele vores opfattelse af alderdommen har ændret sig enormt meget på så relativ kort tid.
Når man f.eks. i dag taler om den aktive 3. alder, drejer det sig om et spænd på over 30 år, hvor man først er rigtig ’gammel’ når man når den 4. alder, dvs. når man runder de 90 år. ”Når jeg sidder med til møder rundt om i professionelle sammenhæng, kan jeg ikke undgå at blive lidt imponeret over nogle af de erhvervsaktive seniorer jeg diskuterer og forhandler med, som har en alder omkring eller over 70 år. Og vi får stadigt flere henvendelser fra folk omkring 50+, som gerne vil meldes ind hos Danske Seniorer pga. vores mange kulturtilbud, og som bestemt ikke har et problem med mærkatet seniorer” indskyder den udadvendte direktør. ”Men fælles for de seniorer som netop forbliver aktive op i, hvad man i gamle dage kaldte for, en høj alder er, at rigtig mange bruger et høreapparat på enten det ene eller på begge ører. Man ser jo heller ikke mange +50årige, som skal læse en projektbeskrivelse eller en kontrakt igennem uden at have et par briller på næsen.” konkluderer han.
”Så er der selvfølgelig også elementet af blær…” siger han og smiler, ”Til et netværksmøde forleden sad jeg overfor to direktører, som indbyrdes sad og sammenlignede gadgets, idet de begge havde høreapparat, som kunne tale sammen med både deres smartphone, MP3-afspillere og hvad ved jeg. Den ene kunne sågar fortælle, hvordan hans 7 årige barnebarn havde sagt ’hvor sejt morfar!’, da han blev præsenteret for sin bedstefars remote til høreapparaterne. Hvis dét ikke kan være med til at rykke ved folks opfattelse og mulige fordomme, så ved jeg ikke hvad der kan.” og retter så sig selv, ved at tilføje ”Nåh jo, måske at virksomheder i Danmark i stigende grad oplever, at det rent faktisk styrker den pågældende virksomheds troværdighed, at have erhvervsaktive seniorer med på holdet! For al forskning peger på, at seniorer bevarer deres evne til nytænkning og omstilling, og at deres evne til at lære nyt forbliver intakt. Men selvfølgelig kun hvis de kan følge med, og her er det at hørelsen spiller ind.” fortæller John Lagoni afslutningsvis og peger på begge ører.
Læs mere om Danske Seniorer arrangement ’Det Gode Liv’ den 13. januar 2016.
