Lydens smag

”Smag på P3” er der en radioudsendelse der hedder. I den opfordres lytterne til at vurdere indtrykket af musiknumre og udtrykke det i smagsindtryk. Dette kan give anledning til ganske underholdende sammenligninger mellem mere eller mindre velkendte smagsindtryk af risengrød eller sure citroner og lytternes musiksmag. Konceptet i denne lille leg spiller på det faktum, at vores evne til at beskrive smagsindtryk, ofte er langt mere nuanceret end til at beskrive lydindtryk. Et andet element af legen er behovet for at stimulere vores sanser og efterfølgende kunne diskutere oplevelsen med andre. Mange af vores fritidsaktiviteter er centreret om nye input til sanserne. Vi spiser gourmet middage, deltager i vinsmagninger, ser TV, går til koncerter eller ser på kunst. Vi forsøger at fordybe os i de stimuli der generer sanseoplevelserne, så de kan raffineres yderligere. Vi læser om rødvinen, køber ny fladskærm med tilhørende soundbar, vi diskuterer, hvordan den bedste umami- smag frembringes, og om modellen har det rigtige look på billedet. Jeg tror mange oplever at beskrive sanseoplevelsen i ord alligevel kan være en vanskelig opgave. Unuancerede præferencer som grim, lækker, larmende og stærk, kan knyttes til oplevelserne, men mere konstruktiv dialog kræver finere nuancer i sproget omkring sanseoplevelsen. Ikke desto mindre kan der være god grund til at udvikle sit ordforråd omkring de sanseindtryk man søger. Hvis man for eksempel får en god kop kaffe, kan man naturligvis blot købe samme mærke igen, og håbe på at opnå en gentagelse af smagsoplevelsen. Men skal oplevelsen udfoldes for at øge nydelsen, skal detaljerne dyrkes. Både mere viden om kaffebønnetyper, ristning, og ikke mindst flere ord til at beskrive smagsoplevelsen højner værdien af oplevelsen. Dette gælder kaffe, vin, chokolade og mange andre former for smag, det gælder dufte og det gælder i hvert fald lyd. Musikeren Peter Bastian har siden han skrev bogen “ind i musikken” i 1987 berettet om, hvordan man ved at kvalificere sig til det, opnår endnu bedre musikalske oplevelser. Min påstand er, at denne kvalifikation ofte kommer igennem de ord man kan beskrive og nuancere oplevelsen med. Når kaffesmagen skal nuanceres, kan man benytte et ”kaffehjul”, hvor smagspaletten udfoldes i form af ord beskrivende smagsnuancerne fra bitter og sød til skarp og bidende med aroma af vanilje, røg eller bær. Lignende ”sansehjul” findes for vin, chokolade og sikkert også for andre smagsoplevelser. Også sansehjul for lydindtryk kan laves. DELTA Senselab, som arbejder med opfattelse af lyd, arbejder for eksempel med et hjul for vurderingen af reproduceret lyd som også inkluderer høreapparater. Ved at bruge denne lydindtryks- palette introduceres man til begreber som komprimeret, nasal, fyldig og dyb lyd. Med lidt arbejde kan man knytte disse begreber til den subjektive lydoplevelse og derved blive lidt klogere på hvordan lyden skal være for at man får den bedste oplevelse ud af den. Et historisk eksempel for behovet for et sprog om lydoplevelser findes i filmen “Amadeus”. Her er en scene hvor Mozart modtager følgende evaluering af sit nyeste værk af sin arbejdsgiver Kejseren af Østrig-Ungarn: “En glimrende komposition, men der var for mange toner”. Givetvis kunne Mozart have ønsket sig en mere præcis kritik af sit arbejde, hvis han skulle have en mulighed for at forbedre det efter Kejserens ønsker. I vores almindelige dagligdag er det måske ikke så ofte større musikkompositioner, vi har behov for at diskutere, men hvis stemmerne fra ens nærmeste, eller andre lydoplevelser kommer igennem et høreapparat, er det vigtigt, at apparatet er justeret til at yde det optimale. I en dialog mellem bruger og hørespecialist må muligheden for at kunne udtrykke sin oplevelse af lyden nuanceret være en hjælp mod den bedst mulige tilpasning. Så grib udfordringen, og øv dig i at sætte beskrivende ord på de lydindtryk, du modtager igennem dine høreapparater. Så er chancerne for en god justering næste gang, du kommer forbi en klinik med garanti større. Carsten Daugaard Ekstern lektor SDU Senior specialist DELTA