Verden er lyd

HørNu har været til endnu et lydforedrag med vores yndlings lydguru Julian Treasure. Denne gang om miljøstøj og tips til en bedre hørelse.

Hinduerne har et ordsprog ”Nada brahma”, som oversat betyder, ”verden er lyd”. Treasure forklarer, at dette ordsprog faktisk er helt korrekt, da alt vibrerer. Alle os, lige nu, sidder og vibrerer. Dele af kroppen vibrerer ved forskellige frekvenser, i en sådan grad, at vi hver især er ligesom en streng. Treasure sammenligner det, at have et godt helbred, med at den streng er i fuldstændig harmoni. Vores ører er dog ikke i stand til at høre den streng, men vi kan høre forbløffende ting: vi kan f.eks. høre 10 oktaver. Vi kan kun se én oktav. Vores ører er altid tændt – vi har jo ikke ørelåg. De arbejder endda når vi sover. Den laveste lyd man kan opfatte, flytter kun trommehinden fire atomiske diametre – til sammenligning er den højeste lyd man kan høre en milliard gange højere. Treasure forklarer, at øret ikke er lavet til at høre, men til at lytte. At lytte er en aktiv egenskab, hvorimod at høre er passivt. At lytte er noget vi skal arbejde for. Han siger, at det er et forhold med lyden. Alligevel er det ikke en egenskab vi lærer. Treasure spørger, om vi nogensinde har overvejet, at der er lyttepositioner, altså steder, man kan lytte fra? Han forklarer, at der er to: reduktiv lytning, er at ”lytte efter”. Det reducerer alt ned til det der er relevant, og kasserer alt det der ikke er relevant. Mænd lytter typisk reduktivt. Et billede af to mænd i jakkesæt, gående ved siden af hinanden, i samtale dukker frem på skærmen bag ham. Treasure giver som eksempel: ”En mand siger: ’Jeg har dette problem.’ Hans ven svarer: ’Her er din løsning. Tak. Næste.’ Det er sådan vi taler, ikke gutter?” Salen griner højt. Der toner et billede frem af to kvinder i samtale siddende i en sofa. Treasure forklarer den anden lytteposition, ekspansiv lytning, som er at lytte ”med”, ikke at lytte ”efter”. Der er ingen destination i tankerne, det handler bare om at nyde turen. Kvinder taler typisk ekspansivt. Han peger på billedet af de to kvinder og siger: ”disse to kvinder har fuld øjenkontakt, vendt mod hinanden, taler muligvis begge samtidig. Mænd, hvis I ikke får andet ud af dette foredrag, så øv jer i ekspansiv lytning, og I kan forvandle jeres forhold.” Salen fyldes endnu en gang med latter. Treasure skifter tone, det bliver mere seriøst. Han forklarer, at problemet med at lytte er, at meget af det der omgiver os er larm. Treasure trykker på hans lille knap i hånden og fylder salen med støj fra biler, trafik, mennesker – byens lyde. Den slags larm reducerer, ifølge EU, helbredet og livskvaliteten på 25 procent af Europas befolkning. To procent af befolkningen i Europa – 16 millioner mennesker – får ødelagt deres søvn af den slags larm. Larm dræber 200.000 mennesker om året i Europa. Det er et virkelig stort problem. Treasure siger, at da man var lille, puttede man fingrene i ørerne og nynnede, hvis der var noget man ikke ville høre. Nu kan man gøre noget lignende, bare med høretelefoner. Problemet med dem er bare, at det medbringer tre store helbredsproblemer. Den første er det, han kalder ”skizofoni”, forklaret ved en forskydning mellem det man ser og det man hører. Man inviterer stemmer af mennesker, der ikke er tilstede, ind i ens liv. Treasure mener, at det er dybt usundt at leve i konstant skizofoni. Et andet problem med høretelefoner er kompression. For at kunne høre musik på farten, har vi maset den ned i et format, så den kan være i vores lomme. Han afspiller det samme musikstykke to gange, først ukomprimeret og dernæst komprimeret, hvor 98 procent af dataene er fjernet. Det er umiddelbart svært at høre den store forskel, men det der sker, er at man bliver træt og irritabel af selv at skulle opfinde de manglende 98 procent data. Det er slet ikke sundt på lang sigt. Det tredje problem med høretelefoner er hørenedsættelse. Eller rettere, støjfremkaldt høreforstyrrelse. Ti millioner amerikanere lider allerede af dette, af den ene eller anden årsag. En ud af seks amerikanske teenagere lider af støjfremkaldt høreforstyrrelse, som følge af høretelefonmisbrug. Ved ét amerikansk universitet viste 61 procent af de førsteårsstuderende nedsat hørelse, som et resultat af overdreven brug af høretelefoner. Som Treasure advarer, er vi måske i gang med at opdrage en generation af mennesker med hørenedsættelse. Treasure har nogle hurtige tips til at beskytte vores ører: Hvis man har råd, bør man købe professionelle høreværn. Hvis pengene er mindre, skal man købe de bedste høretelefoner man har råd til, fordi kvalitet og pris hænger sammen. Jo bedre høretelefonerne er, jo bedre er musikken. Endelig, hvis man er omgivet af dårlig lyd, er det helt fint at putte fingrene i ørerne eller gå væk fra det. Treasure skifter emne fra dårlig lyd til god lyd. Dem som Treasure kalder VVF: Vind, vand, fugle – naturens tilfældige lyde, som består af mange individuelle dele, alt sammen meget sundt og alt sammen lyd som vi gennem evolutionen er udviklet til at lytte til. Treasure siger, at vi skal opsøge disse lyde og stilhed. Stilhed er smukt, siger han. Opfordringen går videre til, at vi flytter os fra stilhed med vilje og designer vores personlige lydlandskaber, ligesom et kunstværk. Skab en forgrund, en baggrund, alt sammen i en smuk proportion. Det er sjovt at designe med lyd, og kan man ikke selv, kan man få en professionel til det. Tresure mener, at lyddesign er vejen frem og kan ændre den måde verden lyder på. Lyd bruges i dag også som behandling. Treasure gennemgår en række behandlingsmetoder. Den første er ret udbredt, nemlig ultralyd. Ultralyd bruges flittigt i fysioterapi og man er også begyndt at bruge det til at behandle kræft. Lithotripsi redder årligt tusindvis fra skalpellen ved at pulverisere urin- og nyresten med højintensitetslyd. Lyd som healing er også efterhånden en anerkendt behandlingsmetode, som har været anvendt i tusinder år. Ifølge Treasure, bliver der gjort store fremskridt i denne retning, og man behandler nu også autisme, demens og andre lidelser. Og så selvfølgelig musik, bare det at lytte til musik er sundt. Men Treasure understreger, at det skal være musik, som er lavet med gode intentioner og kærlighed. Han fremhæver Mozart som værende særligt opbyggelig. Treasure har også fire lyttemetoder, hvor man aktivt selv skal involvere sig. For det første, lyt bevidst. Han forklarer, at det kan give ens liv en helt ny dimension. For det andet, opfordrer han os til at få føling med at lave nogen lyde, altså skabe lyd. Lær at synge eller spille et instrument. Det er påvist, at musikere har større hjerner. For det tredje, kan man i grupper skabe lyd sammen, det er godt mod skizofoni – start til kor eller start et trommeband. Til sidst, beskyt dine ører. Design lydlandskaberne hjemme og på arbejdet til at være smukke. Og lær at sige fra, når du bliver bombarderet med uønsket lyd. Han afslutter sit foredrag med at spille fuglelyde for os, og forklarer imens, at hans vision for verden, er at den skal lyde smuk, og hvis vi alle sammen følger hans råd, vil vi kunne tage et stort skridt i den retning. Salen runger af et begejstret bifald, og jeg tænker, at dét må lyde rart i hans ører om end det nok er lidt højt.