En hørenedsættelse påvirker vores evne til at høre, det er der intet nyt i, men hvilken betydning har nedsættelsen af hørelsen ellers hos os mennesker? Læs her om, hvordan en hørenedsættelse også kan have indflydelse på andre aspekter af vores livskvalitet.

En hørenedsættelse påvirker vores evne til at høre, det er der intet nyt i, men hvilken betydning har nedsættelsen af hørelsen ellers hos os mennesker? Læs her om, hvordan en hørenedsættelse også kan have indflydelse på andre aspekter af vores livskvalitet. Mark Hammels hørelse blev beskadiget af lyden af en maskinpistol da han i sine 20’ere tjente i den israelske hær. Men der skulle gå rigtig mange år før han fik sit første sæt høreapparater som 57-årig. “Det var en fryd, men også meget trist at tænke på, hvor meget jeg havde gået glip af i alle de år,” siger Hammel, psykolog og bosiddende i New York. “Jeg kunne sagtens høre, når jeg sad ansigt til ansigt med nogen i et stille rum, men udenfor og med baggrundsstøj, vidste jeg, at folk talte, men jeg anede ikke, hvad de sagde. Jeg stod der bare og nikkede og smilede. Jeg stoppede med at deltage i sociale arrangementer. Selv når jeg kørte i bilen kunne jeg ikke høre min datter på bagsædet. Jeg bor ude på landet og kunne ikke høre fuglene synge. Personer med hørenedsættelse ved ofte ikke, hvad de går glip af,” siger Hammel. “Rigtig meget af det der gør os menneskelige er den sociale kontakt, interaktion med andre mennesker. Når dette fjernes, får det store omkostninger.” Og den pris de betaler, er ikke kun på det sociale. Som Hammel har erkendt: “evnen til at høre er essentiel for vores generelle helbredstilstand.” Hørenedsættelse er den mest udbredte helbredsudfordring for voksne og ældre. Man estimerer, at omkring 30-48 millioner amerikanere lider af en hørenedsættelse så stor, at det har negativ indvirkning på deres livskvalitet; akademisk, professionelt og helbredsmæssigt, såvel som socialt. Debbie Clason, forfatter på en rapport der hedder Healthy Hearing, skriver at én ud af tre over 60 år lider af en så svær hørenedsættelse at det påvirker deres livskvalitet, men de fleste venter fem til 15 år, før de søger hjælp. Og jo længere man venter, des mere går man glip af, og jo sværere bliver det at vænne sig til at bruge høreapparater. Som Hammel udtrykker det: “Jeg havde vænnet mig af med at lytte. Efter jeg fik mine høreapparater, tog det mig lang tid at lære at høre efter, hvad andre sagde.” Clason uddyber: “Jo før du får hjælp til din hørenedsættelse, jo lettere vil det være for din hjerne at anvende de auditive processer, som bruges til at bearbejde lyd.” Det amerikanske National Register of Health Service Psychologists siger: “For størstedelen af personer med hørenedsættelse, fører udfordringerne til store problemer i det daglige liv.” Og alligevel er mange personer med en hørenedsættelse ikke klar over det, accepterer det ikke eller vil ikke tale om det. I en stor undersøgelse foretaget af det amerikanske National Council on the Aging, fastslås det at to-tredjedele af ældre voksne med en ubehandlet hørenedsættelse, forklarede deres tøven med at få høreapparater med erklæringer som: “min hørelse er ikke dårlig nok til høreapparater” eller “jeg klarer mig fint uden høreapparater”. Én ud af fem sagde “jeg ville føle mig gammel med høreapparater” eller “jeg er bekymret for hvad andre tænker om mig.” Men de deltagere i den store undersøgelse som havde høreapparater, var i gennemsnit mere socialt aktive og mindre depressive, bekymrede, paranoide og usikre. Deres familie og venner var også bevidste om fordelene ved høreapparater. Mange som lider af en hørenedsættelse, er ikke klar over hvor frustrerende det er for familien. De, som ofte føler sig irriterede og triste på grund af anstrengelsen ved at høre og misforståelserne i kommunikationen. For personen med hørenedsættelsen er forvirring og koncentrationsbesvær udbredte kognitive udfordringer. Nogle har også udtrykt besvær med at “tænke ordentligt” og tage beslutninger. Når man ikke kan høre, hvad der bliver sagt, kan man blive nervøs og mistænkelig over, hvad der foregår. Vrede, skam og selvværdsproblemer er udbredte følelser. Flere undersøgelser peger også på en sammenhæng mellem hørenedsættelse og demens, hovedsageligt på grund af de manglende kognitive input. I en undersøgelse fra 2013 påviste man at “det kognitive forfald og risikoen for kognitive skader lineært er associeret med individets høretab.” En ubehandlet hørenedsættelse kan også have fysiske konsekvenser. Mange lider af træthed, stress og hovedpine på grund af den ekstra anstrengelse det kræver at høre og forstå, hvad der bliver sagt. En nyere undersøgelse har påvist at moderat til svær hørenedsættelse associeres med en 54 % øget risiko for at dø, og en mild hørenedsættelse giver 27 % øget risiko i forhold til personer uden hørenedsættelse. Der er også rapporteret problemer med sexlivet, søvn og appetitten. Personer med ubehandlet hørenedsættelse og som har et arbejde, hvor kommunikation er essentiel, får generelt en lavere løn og har desuden større risiko for at miste deres job. Undersøgelser har vist, at en ubehandlet hørenedsættelse påvirker produktivteten, performance og succes i karrieren negativt og kan koste op til 200.000 kr. i tabt indkomst. Personer med svær og ubehandlet hørenedsættelse er dobbelt så udsatte for arbejdsløshed. Der er også sikkerhedsaspekter, der er værd at tage med. Det er meget farligt, hvis man ikke kan høre bilhorn, alarmer og advarselsråb. Ligesom det er helt essentielt, at man kan høre telefonen, dørklokken og hvad ens elskede siger til en. Budskabet er tydeligt: få hjælp til din hørenedsættelse, når den opstår. Få tjekket din hørelse jævnligt, og begynd at se din hørelse som en essentiel del af din livskvalitet.

Det bliver efterhånden mere og mere normalt at arbejde i åbne kontormiljøer, hvor der er mulighed for at brainstorme henover skrivebordene og kunne bidrage med idéer til kollegaerne. Og det ser ud til, at kontormiljøerne er kommet for at blive.

Du kender det sikkert fra dig selv, hvis du arbejder i et åbent kontormiljø. Du har lettere ved at sludre med kollegerne, idéerne kan hurtigt udvikle sig mellem flere hoveder og virksomheden sparer helt bestemt penge på ikke at have mange lukkede kontorer. Men der findes også en bagside af medaljen. En undersøgelse lavet af Jungsoo Kim og Richard de Dear fra the Center on the Built Environment ved the University of Sydney viser, at produktiviteten lider når medarbejderne kæmper for at koncentrere sig i støjende rum med minimalt privatliv. Kim og de Dear’s forskning viste, at ansatte i åbne kontormiljøer ikke kun er utilfredse med deres manglende evne til at forhindre medarbejdere i at høre, hvad de siger, men også ved ikke at kunne styre, hvad de hører fra andre. Andre undersøgelser har vist lignende resultater og påvist, at dem der har et lukket kontor, har været mindst frustreret med deres arbejdsmiljø og dermed være de mest glade medarbejdere. Ifølge en svensk miljøpsykolog Helena Jahncke er støj i form af tale værre end baggrundsstøj, når du arbejder, og har du et job, hvor du skal koncentrere dig og huske ny information, kan din effektivitet blive sænket med op til 10 %, hvis der er meget snak omkring dig. Katarina Gospic er en svensk hjerneforsker, som gennem et metastudie har fundet ud af, at det tager op til 25 minutter at komme på niveau igen, hvis man er blevet forstyrret, mens man er koncentreret om en opgave. ”Man kan sammenligne det med at tage en kogende gryde vand af komfuret, så går den øjeblikkeligt af kog” fortæller hun. Når vi arbejder i åbne kontormiljøer, skal vi bruge en vis procentdel af hjernekapaciteten for at holde støjkilderne væk fra vores bevidsthed og ifølge Katarina kan denne type støj få din præstation til at dykke med helt op mod 66 %. For personer med en hørenedsættelse, er det endnu svære at høre i støj og det bliver sværere at forstå talen. Så hvordan sørger vi så for at holde vores hjerne på niveau, når vi har behov for at færdiggøre en opgave uden at blive forstyrret? En af mulighederne er at være bedre til at sige fra, når man bliver forstyrret, så man kan fortsætte sit arbejde. En anden kunne være at sætte en post-it på sin lampe eller andet med en tekst om, at man ikke vil forstyrres. Kim og de Dear’s forslag til virksomheder med åbne kontormiljø er bl.a. at sørge for lukkede rum, hvor man som medarbejder kan trække ind, når man har behov for at koncentrere sig om en opgave, skal tale i telefon eller blot har brug for luft. Ved at balancere lukkede rum med åbne kontormiljøer, vil medarbejdere og virksomheder få størst muligt udbytte ifølge Kim og de Dear. På den måde vil medarbejderne kunne få ro, når dette er nødvendigt og deltage i idéudvekslingen henover skrivebordene, når de er tilbage på deres plads og bidrage med deres input.

Johanna Gallus har vidst, at hun havde en hørenedsættelse, siden hun var 6 år. Alligvel skulle der gå næsten 11 år, før hun fik sit første høreapparat. Her fortæller hun, sammen med sin mor Merete, i et ærligt og personligt interview om, hvordan hendes store passion for ridning næsten måtte afsluttes, fordi hendes hørenedsættelse udmattede og udfordrede hende og hendes omgivelser. Det er en helt almindelig grå tirsdag eftermiddag i en mindre sønderjysk by. Vi sidder ved et typisk gæstfrit sønderjysk lunt kaffebord med hjemmesmurte lækre rugbrødssnitter, kaffe, kage og sodavand. Rundt om bordet sidder en ung smuk pige, hendes mor og jeg og snakker. Tallerkenerne og kaffekopper klirrer og snakken går på hyggelig vis. Hvis man ikke vidste bedre, så ville man ikke tænke over, at den unge pige, Johanna, anvender høreapparat på det ene øre. Hørelsen på hendes højre øre ikke godt. Faktisk er det meget lidt hun kan høre over 2000 kHz på det øre. Det har Johanna vidst i lang tid. Første gang hun fik det at vide, var til sundhedsplejersken, da hun var 6 år gammel. Og lige siden har hun gået til en årlig kontrol hos ørelægen for at få hørelsen testet, og ørelægen har hver gang kunnet konstatere en mindre hørenedsættelse på det ene øre, men 17 årige Johanna Gallus har først for et halvt år siden fået sit første høreapparat. ”Hvorfor har du ikke fået et høreapparat tidligere, når du i 12 år har vidst, at du har haft en hørenedsættelse?” Johanna smiler, ”Det er rigtigt, at jeg vidste, at jeg havde en hørenedsættelse på det ene øre, men det påvirkede mig ikke. Jeg skulle blot have folk over på den rigtige side, og mine venner, som kendte til min hørenedsættelse gik helt automatisk over på den rigtige side af mig. Så jeg tænkte ikke rigtig over det.” Men Johannas hørelse blev værre, og hun begyndte at tænke over, om hun skulle have en form for hjælp. ”Men jeg havde ikke lyst til at få et høreapparat. Når jeg fortalte mine venner det, så sagde de, at det var mega nederen. De troede, at det var et stort gammeldags høreapparat. Men min bedste veninde opfordrede mig til at gøre noget ved det, og sagde, at det vil være godt for mig. Hun forklarede også, at det jo også var et problem for mine venner. De skulle gentage hele tiden hvad de sagde, og sidde på den rigtige side.” ”Jeg syntes, at det var flovt at rende rundt med et høreapparat. Jeg tænkte, at det jo ikke er unge mennesker, der går med høreapparater. Det er jo mere gamle mennesker. Hvis jeg selv så en ung person med høreapparater, så ville jeg tænke, at det virkelig var nederen. Der er én på min skole, der har et eller andet hængende rundt om halsen, og så kan man jo rigtig se det. Og det havde jeg altså ikke lyst til. Så ville folk komme hen og spørge, hvad det var jeg havde rundt om halsen, og det ville være mega pinligt,” siger Johanna og gør en grimasse, der understreger budskabet. ”Det er svært ikke at have fordomme,” supplerer Johannas mor, Merete Gallus. ”Man forbinder brugen af høreapparater med at være gammel.” Jeg fortæller, at en dansk undersøgelse viser, at næsten hver 5 person med en hørenedsættelse er under 44, og kan se, at Johanna og Merete bliver overrasket. ”Men for mange mennesker tager det rigtig lang tid at erkende, at de har behov for et høreapparat. Måske fordi de forbinder et høreapparat med at være gammel, men det er jo ikke nødvendigvis tilfældet,” supplerer jeg.

UNG MED HØREAPPARAT

Merete og Johanna fortæller, at det er ekstra svært, når man er ung at få et høreapparat. ”Måske er det især os yngre mennesker, der søger det fejlfrie. Vi skal jo se perfekte ud. Have det perfekte hår, og det rigtige tøj på. Og så passer det rigtig dårligt pludselig at have et høreapparat bag øret.” ”For et år siden begyndte jeg ikke at kunne høre det hele i skolen. Og når jeg var i store forsamlinger, hvor der var støj, gik det helt galt. Jeg gik på 1. år på HHX, og havde jo undervisning i 6 – 8 timer om dagen. Efter skole skulle jeg enten til træning på ridebanen, eller på arbejdet i Rema 1000. Det kunne nogle gange været et problem, når kunden skulle have cigaretter. Hvis jeg så sagde ”Hvad?” blev nogle af kunderne provokeret, og troede bare, at det var en doven teenager, som ikke gad høre efter. Mine venner begyndte at sige, at jeg skulle vende hovedet, fordi jeg ikke hørte hvad de sagde, og nogle blev lidt irriteret over, hvis de skulle over og stå på den anden side, så jeg kunne høre dem. De blev trætte af at gentage tingene til mig, og nogle gange kunne de sige, at jeg bare skulle glemme det, hvis jeg ikke havde hørt det første eller anden gang. Nogle venner troede endda at jeg ikke gad høre dem. Og det blev jeg selvfølgelig ked af.” Johanna rider næsten hver dag, og har altid været rigtig glad for det, men sidste år overvejede hun at stoppe. Hun ville ikke ridning udenfor, for når der var vind og træneren stod længere væk kunne hun ikke høre træneren. Og når Johanna flere gange skulle sige ”Hvad?”, var der ikke den store forståelse for hendes hørenedsættelse. I begyndelsen troede træneren bare, at Johanna ikke hørte ordentlig efter, men så tog Johanna og hendes mor en snak med træneren og forklarede hende situationen. Ud over ikke at kunne høre var Johanna hele tiden træt. ”Når jeg kunne sove, så gjorde jeg det. Jeg blev meget hurtigere sur, og havde ikke noget overskud. I weekenden, hvor mine venner måske skulle i byen, så tog jeg ikke med, for jeg orkede det simpelthen ikke. Jeg ville hellere bare ind på mit værelse og slappe af. Når mine klassekammerater gik i kantinen til frokostpause, så gik jeg ikke med, for jeg kunne alligevel ikke følge med. Ofte endte jeg bare med at spise i klasseværelset.” I maj måned blev det for meget for Johanna, og hun tog kontakt med den lokale ørelæge, som kunne konstatere, at hendes hørelse var blevet meget værre over årene. Han sendte hende videre til sygehuset. ”Jeg fylder 18 til december, og derfor hører jeg jo officielt til det offentlige system. Hvis man er under 18 år gammel kan man nemlig ikke få tilskud til høreapparater, hvis jeg ville købe dem i en privat klinik,” forklarer Johanna. ”Vi har faktisk været på sygehuset i Sønderborg, men det var en ret besynderlig oplevelse”, tilføjer mor Merete. ”Der blev ikke spurgt om mit behov. De virkede meget ligeglade, og vi fik opfattelsen af, at de helst ikke ville udlevere et høreapparat. Lægen sagde, at et høreapparat formentlig ikke ville hjælpe, og sagde, at Johanna jo egentlig hørte meget godt,” siger Merete og ryster på hovedet. ”Jeg havde jo et problem, som jeg gerne ville have løst,” supplerer Johanna. ”Jeg ville jo egentlig helst være fri for et høreapparat, så jeg var der jo ikke bare for sjov.” ”Hvis en person selv henvender sig til en klinik for at få hjælp til hørelsen, skal man vel have lov til at prøve et høreapparat, - uanset om man er 18 eller 90 år gammel. Hvis man ikke prøver det af, finder man vel aldrig ud af om det hjælper eller ej,” fortæller Ragner Häbel fra Synnejysk Hørecenter. ”Ud fra det audiogram (hørekurve, red.), som jeg lavede på Johanna, kunne jeg tydeligt se, at venstre (blå linje) lå helt, som det vi kalder en aldersvarende hørelse, og helt normalt indenfor de 0-20dB som vi bruger for guideline for normalt hørende. Men højre side (rød linje) viser tydeligt, at hørelsen bevæger sig på kanten af vores guideline i bas-området 125 Hz til 750 Hz. I taleområdet, som går fra 750 Hz til 2kHz falder hørelsen, og i området 2kHz til 8kHz ser vi en stor diskant hørenedsættelse. Det gør, at Johanna får en meget asymmetrisk hørelse, og at opfattelse af lyd og tale bliver en noget rodet oplevelse. Ragner Häbel fortæller ligeledes, at den asymmetriske hørelse har den konsekvens, at lyden kan fremstå uldent i klasseværelset, og det med denne type hørenedsættelse kan være svært at få al information med fra eksempelvis læreren, når der er baggrundsstøj.

STOR HJÆLP FRA HØRECENTRET

Til ridning mødte Johannas mor, Lone Häbel fra Synnejysk Hørecenter, og de to kvinder snakkede om Johannas hørenedsættelse. Lone tog kontakt til GN ReSound, som tilbød at sponsorere et prøvehøreapparat til Johanna. Netop på grund af forløbet i det offentlige system faldt sponsoratet fra GN ReSound på et tørt sted. Det var derfor med store forventninger, at Johanna tog til Synnejysk Hørecenter for at få optimeret sin hørelse. ”Jeg var meget spændt. Jeg glædede mig til at høre forskellen, og så frem til, at jeg ikke længere skulle tænke over, hvilken side mine venner skulle være på. I skolen har jeg altid skulle være meget opmærksom på, hvor jeg skulle sidde i klassen. Mit gode øre skulle vende mod læreren. Så jeg glædede mig til mere frit at kunne vælge, hvor jeg skulle sidde i klassen. Men mest af alt håbede jeg, at det ville hjælpe mig i min dagligdag. Hjælpe mig med at skulle koncentrere mig mindre, når der var baggrundsstøj og kunne få lov til at slappe af. Så jeg ikke hele tiden skulle være så træt og uoplagt.” Johanna havde ikke det store kendskab til, hvordan høreapparater fungerede. ”Jeg troede måske, at det var ligesom at have et par hovedtelefoner på. Jeg tænkte vel bare, at det forstærkede stemmerne”. Hos Synnejysk Hørecenter tog Lone og Ragner Häbel en lang snak om min hørelse. Ragner var ikke i tvivl om, at Johanna havde behov for et høreapparat. Hørelsen i det højfrekvente område var langt nede. På baggrund af den længere samtale blev Johanna og Synnejysk enige om, at Johanna kunne låne et apparat, et GN ReSound LiNX, af Synnejysk Hørecenter indtil Johanna fik sit eget apparat fra GN. ”På baggrund af dialogen med Johanna endte vi med et RØDT LinX2 961 fra GN ReSound. Johanna havde en del ønsker til, hvad et høreapparat skulle kunne, nu da hun kun er 18 år. Det skulle kunne fungere med hendes Iphone 6. Det skulle være småt, men behøvede ikke at være usynlig, og så skulle det give en god lyd, hvilket kan være svært ved kun forstærkning i diskant. Men vi kunne også have anvendt andre produkter til denne hørenedsættelse,” fortæller Ragner Häbel. ”Til at starte med var det lidt mærkeligt at have høreapparatet i øret,” mindes Johanna. ”Det kildede inde i øret. Jeg var lidt nervøs for at det skulle fortsætte med det, for det var jo ubehageligt. Men der gik bare en dag eller to og så havde jeg faktisk vænnet mig til det. På et tidspunkt kom jeg endda til at gå i bad med det. Der skete heldigvis ikke noget med høreapparatet,” smiler hun. Hos Synnejysk er man ikke overrasket over, at Johanna har været meget hurtig til at vænne sig til høreapparatet. ”Johanna havde et stort behov for, at hendes dagligdag med studier og ridesporten skulle fungere, så Johanna havde fra starten den rette indstilling til, at det skulle fungere,” siger Ragner.

EN NY VERDEN AF LYD

”Det er jo ikke naturlig lyd man får ind. Jeg hørte jo selv nogle ting, som jeg ikke kunne høre tidligere. For eksempel kunne jeg høre mig selv smaske, og ventilatoren i bilen kunne jeg pludselig høre. Og så kunne jeg endda høre fuglene synge! Nogle lyde blev irriterende. Papir, for eksempel, kom til at lyde som metal.” Men i dag har Johanna vænnet sig til de nye lyde. Faktisk fortæller hun, at det kun tog en uges tid at vænne sig til de nye lyde. Det har stort set kun været positive oplevelser. ”Jeg kan ride udenfor igen. Jeg kan høre træneren fra den ene side til den anden. Det har gjort, at jeg har fået lysten til at ride igen. Jeg har fået mere motivation til det, og vigtigst af alt – jeg har fået mere overskud i hverdagen.” Man kan ikke se, at Johanna bruger høreapparat. ”Det er jeg jo rigtig glad for. På den måde kan jeg selv selektere i, hvem der skal vide, at jeg har høreapparat. Og dermed undgår jeg, at folk kommer hen og spørger til det. Jeg kan selv vælge, hvornår jeg vil snakke om det.” Johanna fortæller, at hun er blevet ret afhængig af at have sit høreapparat. Hun er netop kommet retur fra Barcelona, hvor hun har været på studietur. Desværre skulle hendes apparat repareres, og derfor kunne hun ikke have det med på til Barcelona. ”Vi var på en guidet tur rundt i byen, og jeg kunne bare ikke høre, hvad guiden sagde. Jeg skulle igen have vennerne på den rigtige side og havde svært ved at høre med baggrundsstøj. Det var pisseirriterende,” smiler hun. Det er blevet mørkt udenfor. Det hyggelige sønderjyske kaffebord er spist og drukket. På vej ud af døren spørger jeg Johanna, hvad hun ville sige til den Johanna, som år tilbage ikke ville have høreapparater. ”Man skal jo tænke på en selv. Spring ud i det. Der er jo ikke noget farligt i at få taget en høreprøve. Og hvis du har en hørenedsættelse, så prøv nogle høreapparater. Og hvis det fungerer godt, så behold dem på. Og hvis det ikke fungerer, så må man jo finde en anden løsning. Jeg er bare rigtig glad for at jeg fik taget mig sammen til at komme i gang, for i dag går det bare rigtig godt,” smiler Johanna.

Ridesporten er dyr

”Sidste år solgte jeg min pony, og i marts købte jeg min nye hest – en unghest, Heart Beat’s Brakeout, som stammer fra elitehingsten Heart Beat,” fortæller Johanna. Hesten er blandt de 40 bedste heste i Danmark der deltog ved finalen i DV for 5 års i Odense indenfor individuelt spring. Johanna og Merete fortæller, at alt er dyrt, og bruger let 1700 kroner på et par ridebukser, og jakkerne koster snildt det dobbelte. Og dem skal man have flere af. ”Vi bruger vel omkring 4.000 – 5.000 om måneden på denne sport,” fortæller Merete. Det er således en ret dyr idrætsgren, og derfor søger Johanna en sponsor, som kan blive eksponeret på hendes tøj, underlag og på hestetraileren. Sidder du med dette magasin, og kan se en idé i at sponsorere Johanna, så hun kan sætte fuld galop på sin ridesport, så kontakt HørNu på info@hnmail.dk, så skal vi videreformidle kontakten til Johanna.

Magasinet Penge på DR1 satte den 7. oktober fokus på unges intensive brug af høretelefoner, og hvordan en hørenedsættelse som følge heraf kan komme til at koste samfundet milliarder. I forbindelse med udsendelsen har HørNu talt med Senior Researcher Morin Reiness fra Scandinavian Institute of Audiology om, hvad der ligger til grund for, at flere unge er i risiko for høreskader i form af nedsat hørelse eller tinnitus, og det ser ud til, at belønninger i hjernen kan være en af forklaringerne.

”Nyere forskning tyder nemlig på, at musik er en stimulans, ligesom sukker, alkohol, koffein, nikotin, motion og sex, idet det påvirker hjernens belønningssystem gennem frigivelse af dopamin.” Det skriver Morin Reiness i sin undersøgelse om at være ”Høj på høj musik”. Hun har spurgt over 1800 danske unge om deres brug af musik i høretelefoner. Målet har været bedre at kunne forstå, hvad man kan gøre, for at få folk til at passe bedre på. IKKE HØJT NOK Unge, der hører højt og ofte, angiver i Morins undersøgelse, at de ikke mener, at deres musikafspiller kan spille højt nok. De oplever en større nydelse og et højere energiniveau jo højere musikken bliver. De angiver også, at de bliver i bedre humør og får en behagelig effekt i kroppen med høj musik. Samlet set viser undersøgelsen et billede af en risikogruppe, der er ikke er meget bekymret for konsekvenserne af deres adfærd. De er til en vis grad afhængige af musikken, da belønningerne tilsyneladende vejer tungere end risikoen for en fremtidig hørenedsættelse. BELØNNING VED MUSIK Når vi hører musik frigives signalstoffet dopamin, som fremkalder en behagelig og lystbetonet følelse hos lytteren. Det giver os en stimulans og når vi så lytter til højere musik medfører det en større stimulans. ”Man kan sammenligne det med et dobbelt shot whisky, jo større dosis, jo større stimulans” fortæller Morin Reiness. Mennesket har en tendens til at opsøge behagelige stimuli, som har en positiv indflydelse på organismen, formodentlig for at sikre vores overlevelse, f.eks. når vi er tørstige eller sultne. Men det har vist sig, at belønningssystemet ikke blot aktiveres af naturlige belønningsformer, men også af mange rusmidler, som kan fastholde os i uhensigtsmæssige vaner. Disse belønninger kan være en forklaring på, hvorfor det kan være så svært at overbevise folk om, at de skal skrue ned for musikken for at undgå skader på hørelsen. ”Ligesom med andre stimulanser, så bliver man afhængig af dopaminen, og man kan derfor være tilbøjelig til at gentage handlingen, som har medført belønningen” fortæller hun. Man kan ikke få nok. BELØNNINGER MED HØRETELEFONER ”Ved at bruge høretelefoner, kan de unge opleve de her belønninger uden at genere andre i nærheden med musikken. Lydniveauet overalt omkring os er blevet højere. Som bruger af høretelefoner kan man derfor være tilbøjelig til at skrue endnu højere op for lydstyrken for at overdøve baggrundsstøjen og bevare effekten af belønningen. Dermed øges risikoen for en hørenedsættelse ” fortæller Morin Reiness. De moderne høretelefoner som følger med en iPhone sidder helt ind i øregangen. De kommer tættere på vores sarte trommehinde end de tidligere hovedtelefoner og gengiver ikke musikken på bedste vis, da bassen ofte ryger ud. Vi skruer derfor højere og højere op. Hukommelsen i afspillerne bliver samtidig større, og batteritiden bliver længere. Brugeren har derfor mulighed for at lytte til mange musiknumre i længere tid. Som et resultat heraf skaber afspilleren betingelser for højere lydniveauer og længere lyttetider. Faktorer, der er påvist at øge risikoen for en hørenedsættelse. Høj musik bliver primært ignoreret, fordi det til forskel fra andre farlige påvirkninger tager mange års misbrug, før en skade er mærkbar. Det hører til unges kultur ikke at skulle bekymre sig om de skavanker, man evt. måtte få, når man bliver ældre. HVAD KAN VI GØRE? Forebyggelsesindsatsen bør tage hensyn til, at nydelsesværdien ved høj musik tilsyneladende ofte overdøver advarslerne. Omkostningerne for de unge ved at ændre adfærd er en mindre opfyldelse af denne nydelse. Nydelsen er øjeblikkelig, mens konsekvenserne opfattes som diffuse. ”En anerkendelse af at lysten til at høre høj musik har en simpel forklaring; den gør noget behageligt for lytteren, og det kan være et skridt på vej mod bedre forebyggelse”, mener Morin Reiness. Hvis høj musik er en stimulans, som udløser dopamin, så kan man betragte høj musik som endnu et af de nydelsesmidler, mennesket udsætter sig selv for – og som er farlig i for store mængder. Alkohol, rygning, solbadning mv. falder i denne kategori. ”Det er sandsynligt, at en gruppe af nutidens danske unge belaster deres hørelse i en sådan grad, at de går en fremtid i møde med høreproblemer, som kan hæmme deres livsmuligheder og blive en stor samfundsøkonomisk udgift”, fortsætter hun. Den indlysende konsekvens for dem som nyder musikken, kan være, at man med tiden slet ikke vil kunne nyde musik på samme måde som før, fordi en hørenedsættelse påvirker de finere detaljer i musikken. Hun fortæller, at over 60 % i hendes undersøgelse var usikre på, hvad der er et sikkert lydniveau på musikafspilleren. Da behandlingsmulighederne er begrænsede, er forebyggelsesindsatsen vigtig, så de unge kan træffe deres eget valg på et mere informeret grundlag. MORINS GODE RÅD TIL AT BEVARE HØRELSEN Så hvordan passer vi bedre på hørelsen? Det kan være svært at forstå, hvornår man overskrider grænsen til en skadelig volumen, da dB-skalaen for de fleste er et ukendt begreb. ”Hvis du f.eks. hører musik på 100dB, er din dagdosis opbrugt efter et eller to musiknumre. Skruer du 10 % ned kan lyttetiden firdobles”. En sænkning af musikken med få dB, kan derfor have stor betydning for lydens skadelige virkning, fortæller Morin. Hun anbefaler, at man holder pauser i ens lyttetid, hvor øret kan få lov til at restituere. Så længe man holder lyttepauser mellem belastningerne, kan øret faktisk godt tåle høje niveauer. Musikken er for høj, hvis du får at vide, at du taler meget højt eller ikke kan høre dine omgivelser, når du lytter. Oplever du ømme ører, ringen for ørerne eller tillukkede ører lige efter du har hørt musik, f.eks. at du siger ”hvad” eller beder folk om at gentage sig, fordi deres stemmer lyder dæmpet, så er det ofte naturens advarselssignal om, at din hørelse har været udsat for en større belastning, som kræver ro for at komme sig. De fleste mennesker har måske også oplevet at tænde for gårsdagens musik og opdage, at musikken er meget høj. Dine ører tilpasser sig efter et stykke tid til den høje lyd. Resultatet bliver, at du ikke oplever lyden så høj, som den i virkeligheden er. Frem for alt bør man bruge høreværn, når man opholder sig i høj musik, som f.eks. til koncerter. Når man kombinerer koncerter, biografturer og støj på arbejdspladsen med den høje musik, man hører til dagligt, øges risikoen for hørenedsættelse. Et sundt lytteniveau er på max 85dB. Du er ofte ikke selv i stand til at vurdere, om din hørelse er blevet ringere end sidste år. Derfor er det en god ide, at få tjekket hørelen én gang om året. Den støjbetingede høreskade er næstefter aldersbetinget hørenedsættelse den mest almindelige forekommende hørenedsættelse. Til forskel fra den aldersbetingede, så kan støjbetingede høreskader forebygges eller forhindres, da støjen er menneskeskabt. ”Dette giver stof til eftertanke” siger Morin Reiness. NÅR UHELDET ER UDE Ved en høreskade bliver vores hårceller i det indre øre permanent beskadiget. Er skaden først sket, så er det vigtigt at behandle hørenedsættelsen f.eks. med et høreapparat. En ubehandlet høreskade kan have mange konsekvenser i forhold til jobfastholdelse, uddannelse og lysten til at indgå i sociale sammenhænge. Mange ender med at give afkald på visse ting, fordi de måske ikke føler sig gode nok, og nogle kan opleve træthed, stress og depressioner. ”Jo hurtigere man sætter ind, jo bedre – for de lyde, man ikke kan høre, glemmer hjernen efterhånden med tiden” fortæller Morin. Jo flere år der går, hvor lydene ikke bliver stimuleret i hjernen, jo svære har hjernen ved at genkalde lydene igen. Da musik har et bredere frekvensområde end tale, så skal der mere til for at kunne høre detaljerne. Jo før man kommer i gang, desto tidligere er der noget at hente, så hjernen ikke ender med at glemme alle ens yndlingsmelodier.

MAKSIMAL LYTTETID PER DAG

Den maksimale lyttetid er både afhængig af, hvilken type høretelefoner man benytter og, hvor højt man skruer op, på det apparat man lytter fra.

De seneste par uger har været gode for os, der arbejder med at optimere udviklingen inden for den danske høreforsorg, hvor især konsekvenserne af ubehandlet hørenedsættelse er kommet offentligheden for øre. I slutningen af september præsenterede den såkaldte ”Effector-gruppe” arbejdsgruppens fælles vision til fremtidens hørerehabilitering, og i begyndelsen af oktober fulgte DR’s magasin ”Penge” op med programmet ”Høretab koster milliarder”. Programmet trak i høj grad på det samme persongalleri, der var medvirkende i ”Effectorgruppen”, så tanken om at konsulentbureauet Effector Communications har haft en rolle at spille for at føre Danmarks Radios hen på interessen for ubehandlet hørenedsættelse og samfundsøkonomiske konsekvenser deraf er nærliggende – i hvert tilfælde, når man kender branchens mange interessenter. Magasinet Penge blev indledt med at orientere om den støj vi omgives af, som på sigt kan give os hørenedsættelse. Vi mødte erhvervsaktive personer, der fik målt deres hørelse. Efterfølgende kunne de fleste lykkeligvist erfare, at de klarede ”frisag”. Programmets vinkel gik på følger af en ubehandlet hørenedsættelse. Fokus lå blandt andet på en øget risiko for arbejdsløshed, depression, dårligere helbred, og højere dødelighed. Overlæge på Odense Universitetshospital, Rikke Schnack Petersen, supplerede med at berette om følgevirkninger såsom en øget risiko for demens og social isolation. GN ReSound fik eksponeret deres høreapparater, og ingeniøren Nicolai Bisgaard (som i parentes bemærket sidder med i Effector-gruppen )fortalte seerne med hjerte og hjerne om avancerede apparater, og opgav estimerede udsalgspriser på fabrikantens højteknologiske høreapparater. Programmet blev afsluttet med at orientere om den manglende fokus på støj, høj musik, og dertilhørende økonomiske konsekvenser af tabt arbejdsfortjeneste samt nogle råd om forebyggelse af hørenedsættelse. Der var således fornuftigt indhold i programmet, som HørNu støtter og arbejder ihærdigt for at få frem i lyset – dels til vores medlemmer via vores Magasin, men ikke mindst til de danske borgere generelt, fx via de sociale netværk. Programmets fokus byder vi velkommen, men det mangestrengede indhold er samtidig programmets ene akilleshæl, da seeren står tilbage med et noget rodet budskab. Var formålet at gøre opmærksom på støjen, på hørelse, på høreapparater og priserne på disse? Eller var fokus mest på konsekvenserne af ubehandlet hørenedsættelse i et samfundsøkonomisk perspektiv? Blot ét af de emner ville give stof til et helt program. Hos HørNu har vi netop fokus på at fortælle om konsekvenserne af en ubehandlet hørenedsættelse. Vi har for nyligt sendt postkort ud til danskerne med budskabet om den øget risiko for demens og sygdomme ved en ubehandlet hørenedsættelse, og HørNu støtter gerne en opfølgning på programmet, som går disse forhold efter i detaljer. HørNu’s kampagner sætter også fokus på de positive følgevirkninger ved at få ens egen hørelse behandlet, herunder større overskud i sociale fora, bedre selvtillid og højere humør. Netop her finder vi programmets anden akilleshæl. Vi mangler et fokus på det positive i at gøre noget ved hørelsen. Hvorfor altid have fokus på det negative ved nedsat hørelse? Hvordan kan branchen optimere høre- løsninger til gavn for borgerne? Nyere undersøgelser viser, at der er adskillige, mere eller mindre kontante fordele ved at holde ens hørelse optimal. For eksempel er der langt større sandsynlighed for, at du kan beholde dit arbejde; du opnår større intimitet med din partner; og du får bedre kognitive funktioner ved at behandle din hørenedsættelse. Denne vinkel mangler vi i programmet ”Penge”. Men i HørNu mener vi generelt, at de fordele borgerne opnår ved at få hjælp i tide mangler i dialogen med personer med hørenedsættelse. Faktisk står vi lidt undrende over for, at Effector-gruppens oplæg til fremtidens hørerehabilitering ikke blev nævnt i programmet. Den fælles vision, der netop er blevet præsenteret, lægger jo op til nogle fornuftige diskussioner i og om branchen. Det ville have været naturligt at få nævnt nogle af disse forhold for seerne.

Find løsninger i tide

Til gengæld er vi ovenud tilfredse med, at DR tog ud til en erhvervsaktiv målgruppe, så vi får sat fokus på, at det ikke kun er Danmarks ældre, der lever med en hørenedsættelse. Vi ved fra flere undersøgelser, at ca. 20 % af danskerne, der lever med en hørenedsættelse er mellem 18 og 44 år gamle. Disse mennesker er erhvervsaktive, og det skulle de gerne være langt ud i fremtiden. Derfor arbejder vi i HørNu netop for, at alle danskere over 40 år skal have testet deres hørelse én gang om året. Simpelthen som et sundhedstjek. Afslutningsvis er vi som nævnt fint tilfredse med, at vi allesammen får fokus på at optimere vores hørelse. Vi håber, at dette program blot er startskuddet til en øget eksponering af hørelsens univers. Hos HørNu vil vi bidrage, og er fuld gang med en folkeoplysningskampagne, som sætter fokus på de mange gevinster ved en behandlet hørenedsættelse, samt de negative konsekvenserne af en ubehandlet hørenedsættelse, som – kan vi allerede nu konstatere – giver folk anledning til at få tjekket deres hørelse – også selvom de ”kun” er 40 år gamle. Det giver den enkelte større sandsynlighed for en højnet livskvalitet. Nu og på længere sigt!

De fleste er vel enige om, at livskvalitet handler om at være aktiv, uafhængig og have tætte bånd med familie og venner. Og nok så væsentligt – at livet har kvalitetsindhold. Men hvordan sørger man for undgå at dagligdagens trummerum tager over, og livskvaliteten daler? Livskvalitet handler også om at holde alle sine sanser i optimal form – uanset hvor gammel man er. Danske Seniorer og HørNu ønsker at inspirere dig til at holde alle sanserne i topform. Så glæd dig til en god aften, hvor du får forkælet dine sanser. Onsdag den 13. januar kl 15 slår Danske Seniorer og HørNu dørene op i den smukke Klærkesal på Nørrebro i København til 3 timers herlig og eftertænksom underholdning, hvor Det Gode Liv er omdrejningspunktet.

Tag en bid af Italien

Denne vinter eftermiddag og aften skal vi nyde vin, delikatesser, snacks og små lækkerier fra La Rocca. Måske kender du allerede den hyggelige italienske restaurant fra det hyggelige Nansensgadekvarter på Indre Nørrebro. La Rocca er italiensk til fingerspidserne, hvor deres italienske kokke tilbereder med friske råvarer. Hver aften fremtryller de en Menu-Surprise, mens vores tilsvarende italienske tjenere diskret sørger for en stemningsfuld oplevelse. Og det er netop disse talentfulde kokke, som vi skal have smagsprøver fra.

Flyv ind i et smukt musikalsk univers

Peter Hougaard og Louise Hyrup giver os mulighed for at flyve væk fra vintermørket og svinde ind i deres skønne musikalske univers. Peter Hougaard er konservatorieuddannet organist, og har udover sit virke som organist - gennem de seneste 17 år ansat ved Hørsholm Kirke - virket som pianist i et utal af sammenhænge indenfor især underholdnings- og teater/musicalområdet. Siden 2001 har han været pianist i Tivolis Promenadeorkester, og siden 2007 repetitør og keyboardspiller på Nørregadeteatret i Maribo, I 2011 vendte han tilbage til Det Ny Teater (pt. The Sound of Music). Sammen med Louise Hyrup har han udover “det lette” repertoire (Strauss, Lumbye m.fl.) spillet et antal koncerter bl.a med Beethowens sonater på programmet.

Drøm dig til en varm og lys verden

Er du træt af vinterkulden og mørket, så kom og få inspirerende rejsefortællinger fra vores samarbejdspartner indenfor rejser. De vil fortælle om det gode liv udenfor Danmarks grænser.

Bliv klogere om det gode liv

Direktør for Danske Seniorer John Lagoni vil fortælle om sine visioner for et godt liv. En god hørelse hænger nøje sammen med en god livskvalitet i det nære samvær med mennesker, der betyder noget for en. Vi er heldige at Generalsekretær for den europæiske organisation EHIMA kommer med til arrangementet. EHIMA har blandt andet har til formål at oplyse om det værdifulde i at holde hørelsen optimal.

Hvor & Hvornår?

Arrangementet foregår i smukke omgivelser i Klærkesalen på Sct Joseph, Griffenfeldsgade 44, 2200 København N. Dørene åbner kl 15.00, arrangementet begynder kl 15.30 og varer til kl 18.30. Vi har lagt et par pauser ind, hvor det vil være muligt at snakke med alle foredragsholdere og bidragsyder og få information og inspiration til livskvalitet.

Bestil billetter nu!

Billetpris: dkk 150. Medlemspris for Danske Seniorer og HørNu: dkk 100,-. Du kan bestille billetter her: HørNu Telefon 3123 8348 Mail: info@hnmail.dk Danske Seniorer Kulturhjørnet Griffenfeldtsgade 58 Telefon: 3537 2422 Skynd dig at booke en stol til dig og din ven(inde) - der bliver udsolgt!

Den 1. januar 2013 blev høreapparatområdet samlet i sundhedsloven, og det offentlige tilskud til høreapparatbehandling i privat regi blev reduceret. Sundheds- og Ældreministeriet har som bekendt ønsket at evaluere konsekvenserne af reduktionen. I den forbindelse blev diverse interessenter i branchen inviteret sidste år – herunder HørNu – til at komme med indlæg til, hvad evalueringen bør lægge vægt på. Fra HørNu’s side lagde vi vægt på, at evalueringen skulle indeholde en analyse af kvaliteten af høreapparatbehandlingen, da vi er bekymret for, at kvaliteten i behandlingen er dalet. Vi er derfor glade for, at Ministeriet har valgt at sætte fokus på blandt andet kvaliteten i evalueringen, men vi har samtidigt skrevet til ministeriet, at nedenstående næppe er tilstrækkeligt for at få en reel analyse af kvaliteten før og efter 2013. Du kan i nedenstående læse, hvad evalueringen vil indeholde. Vi hører meget gerne din holdning til evalueringen. Kontakt HørNu på info@hnmail.dk og lad os høre, om du er tilfreds med indholdet. Indledning o    Afgrænsning af området o    Baggrund for evalueringen o    Høreapparatområdets omfang

• - Danskere registreret med høretabsdiagnose fordelt på demografiske faktorer
• - Danskere i høreapparatbehandling fordelt på demografiske faktorer

Aktivitet o    Opgørelse over antallet af patienter i hhv. offentlig og privat behandling o    Udviklingen i ventetider for hhv. offentlig og privat behandling siden samlingen af høreapparatområdet i sundhedsloven Omkostninger o    Opgørelse over udgifter til offentlig høreapparatbehandling o    Opgørelse over udviklingen i offentligt tilskud til privat høreapparatbehandling o    Opgørelse over udviklingen i patienternes udgifter til privat høreapparatbehandling o    Opgørelse over kommunernes udgifter til udbetaling af helbredstillæg ifm. høreapparatbehandling Kvalitet i behandlingen o    Beskrivelse af patientens vej gennem systemet o    Beskrivelse af personalets kompetencer o    Beskrivelse af klageadgangen ifm. offentlig og privat høreapparatbehandling o    Beskrivelse af tilsynet med hhv. offentlig og privat høreapparatbehandling Andre overvejelser o    Beskrivelse af den europæiske standard, DS/EN 15927, 2. udgave o    Evt. erfaringer fra andre lande

Der er mange måder, at opretholde en sund hørelse på; man kan f.eks. beskytte ens ører mod støj og infektion. Men motion og en sund, varieret kost kan også være med til at beskytte dine ører og forebygge hørenedsættelse. HørNu har kigget kosten efter i sømmene og fundet de fire mest høresunde fødevarer.

Magnesium

Magnesium er essentiel for, at vores nerveimpulser i kroppen virker optimalt. Mineralet magnesium findes i større mængder i mælk, bananer, kartofler, artiskokker og broccoli. Forskerne er usikre på præcis, hvordan det hænger sammen, men der er meget der tyder på, at et sundt niveau af magnesium beskytter vores hørelse mod støjskader og lydfølsomhed. Desuden modvirker magnesium migræne, og hjælper til en bedre og dybere søvn, som giver en generelt forbedret hørelse.

Antioxidanter og folsyre

Et jævnt indtag af antioxidanter, især i form af folsyre, som findes i spinat, asparges, bønner, broccoli, æg, lever og nødder, kan reducere risikoen for hørenedsættelse med op til 20 procent. Antioxidanter beskytter vores nerver i det indre øre mod nedbrydning. Så gør som din mor altid har sagt og spis dine grøntsager!

Zink

Et fornuftigt indtag af zink, er med til at undgå pludselig sensorineuralt hørenedsættelse. SSNHL (Sudden Sensorineural Hearing Loss) rammer ca. 20 ud af 10.000 personer, og langt de fleste får hørelsen tilbage efter medicinsk behandling. Årsagen til SSNHL er ikke kendt, men man mener det hænger sammen med virusinfektioner eller immunologiske sygdomme. Og det er så her, at zink kommer ind i billedet: zink styrker immunforsvaret og har i nogle undersøgelser vist anti-virale egenskaber. Og der er gode nyheder til livsnyderne! Zink i større doser findes nemlig i mørk chokolade og østers.

Omega-3 fedtsyre og D-vitamin

Høje niveauer af omega-3 fedtsyre og D-vitamin findes hovedsageligt i fede fisk, såsom laks, tun, sardiner, sild, makrel og ørred og har en meget positiv indvirkning på hørelsen. Undersøgelser har vist, at voksne der spiser fisk to gange om ugen, har en 42 procent lavere risiko for at udvikle en aldersrelateret hørenedsættelse, end dem der ikke spiste fisk. Årsagen skal findes i omega-3 fedtsyrernes enestående evne til at styrke blodkarrene i vores ørers nervesystem. Fisken bør være din hørelses nye bedste ven.

Spis bedre og hør bedre

Disse ovennævnte fødevarer er lette at få fingre i, og dermed kan du forbedre din hørelse allerede næste gang du spiser. Hvis du synes det er svært at få varieret kosten til hverdag, kan du med fordel tage et kosttilskud, men helt ærligt - hvem siger nej til et stykke chokolade?

Du har læst bøger om romantik. Du har dedikeret tid og opmærksomhed for at forbedre dit sexliv. Men du ignorerer sikkert et lille stykke elektronik, som virkelig kan tænde gnisten i dit intime forhold. Du behøver ikke at lede efter det i useriøse butikker eller på hjemmesider. Det er et høreapparat, og du kan få et ved at lave en aftale med en ørelæge eller en høreklinik. Næsten en ud af fem amerikanske baby boomers (alderen mellem 41 og 59) og en ud af fjorten fra generation X (29-40) har en hørenedsættelse ifølge en undersøgelse lavet af Better Hearing Institute. Men kun en ud af fire af dem bruger høreapparater. De går glip af et værktøj, som viser, at ikke blot vil det booste deres selvtillid og reducere angst; det kan meget vel gøre deres sexliv mere tilfredsstillende. Sexologer og parterapeuter fortæller os, at det bedste elskovsmiddel i verden, er effektiv kommunikation. Man behøver ikke være en ekspert i intimitet for at forstå, at når to partnere eller ’vordende partnerne’ er til en romantisk middag og en af dem bliver nødt til at råbe henover bordet for at blive hørt, så er det ikke ligefrem stemningsskabende for kærlighed. Men effekten på forholdet ved selv milde hørenedsættelser er ofte mere skjult. Det kan få en date til at virke fraværende og afvisende, når han eller hun i virkeligheden bare har svært ved at høre visse centrale sætninger eller mangler de underliggende nuancer af samtalerne. Han eller hun vil føle sig afvist, når han eller hun i virkeligheden bare gerne vil være tæt på ham eller hende. Det er ikke den type af date, som fører til intimitet. Samme problem huserer ofte hos par i længerevarende forhold, når en af dem udvikler høreproblemer, men nægter at anerkende eller håndtere dem. “Det er svært at føle sig romantisk og tiltrukket af en, som aldrig virker til at lytte. Men det er sådan man kommer til at virke, når man har en ubehandlet hørenedsættelse,” siger Dr. Fred Piercy, en parterapeut fra Blacksburg, Virginia, USA. Hans kone Susan er audiolog og bruger høreapparat. Men når Piercy og hans kone behandler et ulykkeligt par, der omfatter en person med en ubehandlet hørenedsættelse og denne person får et høreapparat, hjælper det ofte gnisten med at vende tilbage til forholdet, både i og udenfor sengen. Du kan nærmest tænke på et høreapparat som viagra for ørerne! Sex afhænger ofte af den rette atmosfære, den rette opbygning for at få en eller begge partnere i stemning. Hvis du eller din partner har svært ved at høre, kan et høreapparat hjælpe med at sørge for, at de romantiske signaler opfanges og at søde ord hvisket i øret, bliver hørt. Selv noget så normalt som at lytte til musik sammen, hvilket er optakten til sex for nogle par, bliver meget lettere. Mange tror, at høreapparater vil få dem til at se ældre og mindre attraktive ud. Men de har et forældet billede af, hvordan moderne høreapparater ser ud. Nogle er næsten usynlige og passer ind i øregangen eller er meget diskrete. Nogle kan endda blive vist frem til skue - producenter er begyndt at lave høreapparater, der er sande modeerklæringer i forskellige farver og design. Der er bare ingen undskyldning for at tillade en forældet stigmatisering at stoppe dig fra at behandle din hørenedsættelse. Du vil være meget mere sexet, hvis du gør noget ved det.

Du har muligvis ikke tænkt på at begynde at tage klavertimer, hvis du har svært ved at høre, men undersøgelser viser nu, at dét at lære at spille et instrument, ja selv trommer, kan hjælpe dig med at holde en hørenedsættelse nede. Det kan især hjælpe dig med at høre i støjende omgivelser som f.eks. til fester og på restauranter, hvor det ofte er svært at høre, når man har en hørenedsættelse. Ofte vælger personer med en hørenedsættelse at undgå situationer, hvor de bliver udsat for meget støj og det kan gøre, at de isolerer sig og bliver deprimerede. En ørelæge og professor inden for neurobiologi og fysiologi fra Northwestern University i USA, Nina Kraus, har i 2013 foretaget en undersøgelse med 18 musikere og 19 ikke-musikere i alderen 45-65, alle med en hørenedsættelse. Hun testede deres hørelse i støjende miljøer ved at overvåge den elektriske aktivitet i hjernen, der sker som en reaktion på lyde. Dette gjorde hun ved hjælp af elektroder i hovedbunden. Undersøgelsen, som blev offentliggjort i tidsskriftet Hearing Research, fandt ud af, at de som spillede et instrument, havde lettere ved at høre lyde i baggrundsstøj, lettere ved at behandle lyden og huske, hvad de havde hørt. Hun fortæller, at nerverne i musikernes hjerner responderede mere klart og præcist end hos ikke-musikerne. ”En del af det du laver som musiker er at lytte efter mening, harmonier og lyden af dit instrument. Musikere udkonkurrerer ikke- musikere i at huske, hvad de har hørt, og denne færdighed er nødvendig for at høre i støjende omgivelser” fortsætter hun. Ved at lære at spille et instrument, kan en person udvikle auditive færdigheder, som kan forbedre evnen til at høre lyde og tale. Selvom denne undersøgelse var fokuseret på dem, som havde spillet musik siden barndommen, tror professor Kraus, at hørelsen også vil blive forbedret, hvis voksne begynder at spille musik.