Det kan ofte være en udfordring at høre danske film eller dansk tale på TV. Endnu værre er det, hvis der er lagt baggrundsstøj ind i lydsporet. Sidder du med nedsat hørelse sammen med en normalt hørende person, så kan det ende med en kamp om volumenkontrollen på fjernbetjeningen.

Indtil nu har de eneste muligheder for at løse dette været høretekniske løsninger af forskellige former for hovedtelefoner, som dels har tendens til at afskære brugeren socialt fra andre i rummet, og dels føler nogle, at det er besværligt at have hovedtelefonerne på. Denne løsning har primært fokus på at give et bedre signal/ støj forhold. Altså skrue det ønskede signal højere op og dæmpe baggrundsstøjen f.eks. ved at lukke den af med hovedtelefonerne. En anden løsning er naturligvis bare at skrue op for lyden. Men bliver det lettere at lytte og adskille ordene ved en højere volumen? ”Tja, svaret er typisk ikke,” forklarer Chris Auty, som er administrerende direktør for den europæiske afdeling af Hypersound. ”Faktisk gør det tingene værre for de personer, der har en mild hørenedsættelse, blot at skrue op for lyden. Det er grunden til, at høreapparat teknologi har været så effektiv i det seneste årti. Moderne høreapparater kan programmeres til at levere et skræddersyet program, så man tydeligere kan høre for eksempel TV’et. Ifølge den amerikanske virksomhed, HyperSound, klager 80 % af den amerikanske befolkning over lyden på TV’et, men samtidig er der mange der fortsat foretrækker ikke at have et høreapparat. Derudover er der mange, som har fået høreapparater, men stadig kæmper med lyden fra fjernsynet. ”HyperSound® teknologi er en fundamental ny tilgang til at levere lyd. Det genererer en meget retningsbestemt, smal stråle af lyd i luften«, forklarer Chris Auty. ”På samme måde som en lommelygte, der dirigerer en lysstråle, sender HyperSound højtalere en stråle af lyd til eksempelvis en person, der ønsker at høre fjernsynet. Systemet viser sig at give en væsentlig forbedring af taleforståelse for personer med hørenedsættelse.” Højtalerne fra HyperSound arbejder parallelt med lyd fra TV eller hjemmebiografsystem, så en person med hørenedsættelse vil opleve krystalklar, 3D-lyd, når man sidder i strålen fra højtalerne, mens alle andre i lokalet hører lyd fra tv-højttalerne eller hjemmebiograf-systemet på et normalt lydniveau. Det betyder, at mennesker med hørenedsættelse, sammen med familie og venner, igen kan nyde underholdningen fra TV skærmen uden at genere hinanden med for lidt eller for meget lyd. For den person, der sidder foran lydstrålen, minder effekten om hovedtelefoner selvom højtalerne rent faktisk står 5 meter væk. HørNu har prøvet højtalerne og vi er imponeret over lydintensiteten og det klare signal, selvom højtalerne står et stykke væk fra dig. Mange danskere har en soundbar eller hjemmebiografsystem stående derhjemme. Hvordan mener du lyden fra Hyper- Sound er i forholdt til disse systemer? ”Når man tænker på traditionel lyd i sin almindelige form, så forestil dig en højttaler membran, som vibrerer og genererer lyd ved at skubbe lydbølger gennem luften. Traditionelle talere vil ofte vibrere ved en relativ høj hastighed, afhængigt af frekvensen, og skubbe lyd i hele rummet og ofte i alle retninger. Lyd reflekteres på objekter før det når øret,” forklarer Chris Auty. ”Almindelig, dagligdags lyd leveres med konventionelle højttalere på et sted mellem 1-10khz, og lydbølgen spreder sig temmelig bredt fra højttaleren. Lyd fra HyperSound løsningen er fundamentalt anderledes. Man kan sammenligne en traditionel højtaler med en almindelig elpære og HyperSound teknologien med en lommelygte. Ligesom en elbpære, så vil traditionelle højttalere udstråle lyd i alle retninger. Uanset hvor lytteren er placeret i rummet, vil lyden høres. Ofte kan lytteren pege direkte på den pågældende højttaler overalt i et rum og sige ”det er der, lyden kommer fra.” ”Hypersound højttalere derimod, udsender lyd i en meget kontrolleret, smal stråle, så lyden kan høres, når du er ”i strålen” eller man står, så lydstrålen bliver reflekteret tilbage på én. Dette skyldes vores helt nye teknologi, der snarere end at skabe lyd direkte ved hjælp af en vibrerende højttaler kegle, bruger ultralyd, hvor lyden bliver skabt i luften. Lyden er meget retningsbestemt, og det giver brugeren en unik fleksibilitet til at placere højtalerne præcis, hvor du ønsker det. Ved at sende en stråle af lyd ligesom en lommelygte, kan man sende lyden ret præcist til en bestemt lytter. Da lyden kan rettes til et specifik område, giver det enkeltpersoner i dette område, fordelen af at høre lyden uden at forstyrre andre. Og da lyden skabes i luften i stedet for i selve højtaleren, er oplevelsen særdeles intens, og det føles som om man har hovedtelefoner på. Da Hypersound højttalere leverer lyd præcist, er det heller ikke nødvendigt at skrue så højt op. Ud over denne unikke måde at levere lyd, afviger Hypersound systemet også signifikant fra et soundbar system ved at man kan justere højtalerne i forhold til en persons hørenedsættelse på samme måde, som man kan justere høreapparater. ”Af samme årsag er Hypersound højtalerne klassificeret i den samme medicinske kategori som høreapparater, og vil derfor kun kunne købes kun gennem hørecentre, da de vil kræve finjustering til den individuelle høretærskel.” forklarer Chris Auty. ”Men vores højtalere kan også hjælpe mennesker uden en målbar hørenedsættelse. I højtaleren standardindstilling vil de stadig levere en medrivende 3D-oplevelse med high fidelity lyd,” siger en stolt Chris Auty. ”Systemet ikke kun lyder fantastisk, men vi er også meget stolte af selve designet med den højglans sorte finish og den reflekterende forside.” Da vi testede det af i HørNu, havde vi ingen problemer med at sætte det op. Det leveres med en forstærker, højtalerfødder og et system så man kan justere, hvilken højde selve højtaleren skal stå i. Derudover får man naturligvis en fjernbetjening med. Med et par klik på denne kan du justere lydstyrken, tænde, slukke eller skifte mellem forskellige lytteprogrammer. Enkelt og nemt. De to lytteprogrammer kan justeres til to personers hørenedsættelser, og derudover er der et særligt program, når du har dine høreapparater på og et uden dem. Hypersound systemet er en ny måde at tænke løsninger i forhold til udfordringen ved at høre fjernsynet uanset om du er endnu ikke har høreapparater og gerne vil have super skarp, retningsbestemt lyd, eller om du allerede har anskaffet dig høreapparater og fortsat er udfordret med at høre TV’et.

Kære Julemand, Hvordan har du det? Jeg er sikker på, at du har rigtig travlt, og dette er et langt brev, så jeg må se at komme til sagen. Jeg har en hørenedsættelse - og som du nok kan forestille dig - giver nogle kommunikationsudfordringer på denne tid af året. Eller måske kan du ikke forestille dig det? For du har jo ikke en hørenedsættelse. Lad mig prøve at fortælle lidt om de udfordringer det giver, og hvorfor jeg skriver til dig om hjælp. Julemand, på denne tid af året er det svært at høre. Højtiden er støjende med alt den festivitas, koncerter og menneskemængderne overalt. Folk er opstemte, mere højlydte og sommetider svære at forstå. Jeg skal anstrenge mig ekstra for at høre, hvilket gør mig mere stresset i en i forvejen stresset tid. Jeg vil gerne have mere i denne højtid end lækker mad og gode gaver. Jeg vil gerne høre mere; jeg vil gerne af med de barrierer, der efterlader os med hørenedsættelse med en følelse af at være ude i vinterkulden. Så her er mine juleudfordringer og mine ønsker til at løse dem. Til juleaftensmiddag sidder vi 12 mennesker omkring et langt egestræsbord. Det er et smukt syn, men jeg har svært ved at følge med i samtalen, som springer frem og tilbage mellem de andre. Og jeg er ligeglad med om det bare er triviel smalltalk - jeg vil også være med! Jeg vil gerne selv bestemme, hvad der er værd at lytte til, og ikke være begrænset til kun at tale med min sidemand. Så, jeg ønsker mig et rundt spisebord, så jeg bedre kan se og kommunikere med andre. Hvis ikke det kan være på din kane, kan du så bare give min mand en sav? Så transformerer vi det lange egetræsbord til et stort, smukt kommunikationsbord! Efter den store middag, sætter vi os i stuen og hyggesnakker og vittighederne  flyver tykt som sneen udenfor. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre vittighederne, mens de bliver fortalt, i stedet for, at de bliver gentaget lidt efter. Hvis jeg bare kunne grine på det rigtige tidspunkt af den rigtige årsag. Så jeg ønsker mig en mikrofon til kaffebordet. Så kan jeg have min teleslynge på og alle de dårlige vittigheder ryger direkte i mine høreapparater. Er det ikke noget dine teknologinisser kan kigge på? Hvis du kommer med sådan en, vil jeg pynte den med kristtorn, så alle kan se den. Nogle gange går vi en tur ud i sneen for at få lidt af julefedtet og nogle gange laver vi sneengle. Jeg vil ikke klage, men når vi alle går med ansigtet i samme retning i mørket, er det ikke ligefrem nemt for mig at høre, hvad der bliver sagt. Sidste år ville jeg ikke ødelægge den gode stemning ved at sige noget. Men i år ønsker jeg mig et personligt FM-system. Så kan min mand og jeg tale stille sammen og nyde øjeblikket. Her til sidst, vil jeg bede om, at du hjælper til med adgang til viden omkring hørenedsættelse? Der er mange der lever med hørenedsættelse eller sammen med nogle som har, og der er alt for få, der ved, hvad det handler om. Der er for mange, der stadig skammer sig over ikke at høre optimalt. Hjælp dem med at tale om det, og hjælp dem omkring dem til at tale tydeligere. Kærlig hilsen, Lis E. Mohr PS. Kør forsigtigt - og husk at trimme dit overskæg inden du taler med børn med hørenedsættelse.

Nu nærmer julen sig, sød og hvid, men ikke alle glæder sig i denne juletid. For har du eller en af dine nærmeste en hørenedsættelse, så kan denne tid med en masse sociale sammenhænge med samtaler, musik og lyden af hygge være en stor udfordring. Heldigvis er der hjælp at hente. Læs videre og bliv inspireret, så du kan nyde familien og vennerne i denne hyggelige tid. Vi mennesker kommunikerer på rigtig mange måder med vores kropssprog, vores mimik, vores gestikulationer og vores udseende. Nuancerne og den dybere forståelse for hinanden opstår imidlertid først i samtalen med andre mennesker. Vi indsamler de informationer vores samtalepartner giver os, og lagrer dem til brug næste gang vi ses, så vi kan spørge; ‘Nå, hvordan gik det så med....’ Denne proces er en central del i at forstå de mennesker vi omgås, og derfor er det vigtigt at holde hørelsen optimal, så man ikke mister væsentlig information i samtalen, og derfor må bede personen gentage sig selv, eller måske give op på at få det hele med. Har du en ubehandlet hørenedsættelse risikerer du at fremstå som ukoncentreret i intime situationer med din partner, i samtaler med din nærmeste, i arbejdssituationer eller i mødet med nye mennesker, som du gerne vil gøre et godt indtryk på. Risikoen for at personer med en ubehandlet hørenedsættelse isolerer sig fra omverdenen er i den grad til stede, og vi oplever desværre, at det har konsekvenser i form af depression, mindre selvværd og angst.

Undersøgelser siger...

En undersøgelse foretaget af den velgørende organisation Action on Hearing Loss har vist, at lyden af samtaler med familie og venner er det, som folk ville savne mest, hvis de udviklede en hørenedsættelse. Undersøgelsen er foretaget blandt 1700 personer, som er blevet bedt om at identificere de lyde, som er vigtigst for dem i juletiden - og det er ikke englelyd. Det er lyden af samværet med venner og familie, som fik flest stemmer. De personer, som bruger høreapparater, ved hvor vigtige de er for, at samtalen med andre personer kan høres og lyder behageligt. 33 procent af de adspurgte sagde at netop samtale, var deres yndlingslyd i julen. Om det er telefonsamtaler, ansigt-til-ansigt eller lyden af et barns glæde over at se Julemanden, så er det familie og venner, der gør julen til en særlig højtid. Andre lyde, som også høstede mange stemmer, var lyden af højtidens musik og julesange med 31 procent, og 10 procent af stemmerne gik til lyden af film, radio og klassisk julefjernsyn. Paul Breckell, CEO i Action on Hearing Loss, siger, at julen ofte også er den tid på året, hvor mange opdager, at de har en hørenedsættelse. Det er noget vi alle bør være opmærksomme på i den kommende højtid. Tidlig afklaring og afhjælpning afen hørenedsættelse er essentiel for atbevare livskvaliteten. Mange høreapparatsproducenter har modeller af høreapparater oghjælpemidler, som er specielt designet til at nyde samvær med familie og venner. Der findes høreapparater, som kan udelukke støj fra omgivelserne og fokusere på det mest dominerende talesignal. Så der er altså hjælp at hente, hvis man er udfordret på kommunikationen i den søde juletid.

Det kan være en mærkelig oplevelse at køre i elbil. Der er ikke noget som den beroligende lyd af motorstøj. Men fremtidige veje fyldt med elbiler vil ikke være tavse, da ny lovgivning i visse lande tvinger producenterne til at tilføje lyde højt nok for fodgængere at høre. Men i stedet for kunstig motor lyde er en designer i gang med et projekt med at lave musik i stedet. Designeren Marta Santambrogio tog til Indien på nogle af de mest travle gader på planeten for at teste hendes koncept, som hun kalder "fuzzy logik". "Jeg valgte Indien, da det er et af de mest ekstreme scenarier med meget støj og mange mennesker,” siger Santambrogio. "Den indiske trafik er et ikon i form af den fremtidige støj med den stigende grad af overbefolkede byområder." Hun indgik et samarbejde med musikere fra Delhi, om at skabe et helt arkiv af lokale musikeksempler fra indiske instrumenter som for eksempel de lokale fløjter tabla og shehani. Tanken er at tilføje disse musiklyde til alle køretøjer på vejene, og dermed skabe muligheden for at bilerne ”jammer” med hinanden på gaden. Resultatet ville ikke være en typisk sang med en begyndelse og ende, men en tilfældig, harmonisk samling af lyde. "Det er ikke hensigten, at du som passager, lytter til et komplet musikstykke, ligesom du ville gøre i din bils iPod," siger hun. "Tanken er, at du omfavner og deltager i en musikalsk optræden, som dannes afhængig af hvilken du tager, og dem, som du krydser på din vej." Samme koncept kan tilpasses til andre lokale kulturer og infrastrukturer. På veje i Europa eller USA, hvor der er mindre trafik og mere forudsigelige kørselsmønstre, forestiller designeren sig, at vejene kan skabe musikken ved at skabe nye lyde, når biler kører over sensorer indbygget i vejene. Fodgængere der venter ved fodgængerovergangene vil kunne vælge på knapper, hvilken musik, de ønsker at høre, når de krydser vejen. "Vi kan på denne måde åbne for en bred vifte af uudforskede kreative muligheder," siger Santambrogio. Alt tyder på, at fremtidens biler vil kunne køre af sig selv, og derfor forestiller designeren, at det vil være attraktivt for passagererne at skabe musik, mens de sidder fast i trafikken. Og så er det sundt og rart. ”Det er veldokumenteret, at musik kan aktivere flere områder af vores hjerne end nogen anden kendt stimulus, - dels fordi det kræver koordinering, og dels fordi det stimulerer belønningscentret i hjernen," siger hun. "Fuzzy Logik ville være revolutionerende for trafikken, og nedsætte den kendte kilde til stress.” Mens andre lydteknikere og designere har forsøgt at løse støjforurening med mere stille omgivelser, er Santambrogio af en helt anden holdning: "Jeg tror ikke på en tavs fremtid," siger hun. "Jeg tror ikke på overbefolkede byer med millioner af enkeltpersoner iført støjreducerende teknologier. Livet støjer, og musik er en bedre lyd."

I sidste udgave af HørNu, var vi til et lydlivligt foredrag med Julian Treaure. I dette nummer har vi igen været til et inspirerende foredrag med lydeksperten. Denne gang er emnet lytning, og hvordan vi risikerer at miste den helt. Treasure lægger kontant ud: “Vi mister vores evne til at lytte.” 60 procent af den tid vi bruger på kommunikation, går til at lytte. Men ifølge Treasure, er vi ikke særligt gode til det. Han definerer lytning som det at skabe mening ud af lyd.

Lyd der giver mening

De teknikker, vi bruger til at forstå meningen af lyd, er faktisk ret cool, mener Treasure. En af dem er mønstergenkendelse. Salen fyldes med støj fra en menneskemængde. Treasure taler oveni støjen. “Så hvis jeg var til en fest som denne og sagde “David, Sara, hør efter!” så var der helt sikkert lige nogle af jer der spidsede ører.” Og det er mønstergenkendelsen, vi her bruger for at kunne adskille støj fra reelle lydsignaler. Og vi er især gode til at høre vores navn. En anden teknik vi bruger, er evnen til at skelne forskelle. Salen fyldes igen med støj, denne gang ensartet, såkaldt lyserød støj. Treasure forklarer, at hvis han lod denne lyd køre mere end et par minutter, ville vi bogstavelig talt ikke længere kunne høre den. Vi lytter efter forskelle, og dermed fraregner vi støj, som ikke ændrer sig. Og så har vi et helt arsenal af filtre. Disse filtre gør os i stand til at fokusere vores opmærksomhed på et enkelt lydsignal. De fleste mennesker er fuldstændig ubevidste om disse filtre. Men, som Treasure forklarer, skaber de på en måde vores virkelighed. For de fortæller os, hvad vores opmærksomhed er rettet mod, lige nu. Treasure deler et personligt eksempel, som fremkalder en del latter: “Intention er meget vigtig i lyd og lytning. Da jeg giftede mig med min kone, lovede jeg hende, at jeg hver dag ville lytte til hende, som var det for første gang. Dagligt formår jeg ikke at leve op til dette. Men det er da en rigtig god intention.” Treasure forklarer videre, at lyd også placerer os i tid og rum. Han får os til at lukke øjnene og siger “du er helt bevidst om størrelsen af rummet ud fra efterklangen og hvordan det lyder når lyden rammer overfladerne. Og du er bevidst om, hvor mange mennesker der er omkring dig på grund af al støjen du modtager.” Og ganske rigtigt, jeg er fuldt opmærksom på rummet og lyden af dem omkring mig, selvom jeg ikke kan se noget.

For meget larm

Treasure lagde ud med at sige, at vi mister vores lytteevne. Og det er der mange grunde til, siger han. For det første opfandt vi måder at optage - først skrift, senere lyd og nu også video. Værdien af nøjagtig og omhyggelig lytning er simpelthen forsvundet. For det andet, er verden blevet meget larmende. Salen fyldes med støj fra trafik og mennesker, og på skærmen bag Treasure toner et billede frem af en tætpakket, neonoplyst gade. Det er simpelthen blevet for svært og udmattende at lytte. Det har den konsekvens, at mange søger tilflugt i deres hovedtelefoner. Men de transformerer store offentlige rum, som ellers er delte lydlandskaber, til millioner af bittesmå personlige bobler af lyd. Og i sådan et scenarie, er der slet ingen, der lytter til hinanden. Vi er også blevet utålmodige. Vi vil ikke længere have talekunst. Vi vil have små korte lydstumper. Og kunsten at samtale, bliver erstattet af det, som Treasure kalder personlig broadcasting. Han uddyber: “Vi bliver mindre og mindre sensitive. Vores medier bliver nødt til at skrige ad os med skandaløse og fængende overskrifter for at fange vores opmærksomhed. Og det betyder desværre, at det bliver sværere for os at være opmærksomme på det stille, det subtile og det underspillede.” Han understreger, at det, at vi er ved at miste vores evne til at lytte, er meget alvorligt. For lytning er vores LÆR AT LYTTE Af Trine Hansen HØR NU - MAGASIN #4 - 2015 49 adgang til forståelse. Bevidst lytning skaber altid forståelse. Der toner ubehagelige billeder frem på skærmen bag ham: af konflikter, vold og tortur, og siger: “at kun uden bevidst lytning kan disse ting ske - en verden, hvor vi overhovedet ikke lytter til hinanden, er faktisk et meget skræmmende sted at være.” Han lader os hænge lidt i alvoren af det, og siger så, at han har fem simple øvelser, - værktøjer om man vil, - vi kan tage med os for at forbedre vores bevidste lytning.

Fem gode lytteøvelser

Den første er stilhed. Bare tre minutters stilhed om dagen, er en vidunderlig øvelse, som nulstiller dine ører og re-kalibrerer dem, så vi igen kan lytte til stilheden. Treasure siger dog, at kan man ikke finde komplet stilhed, kan roligt være nok. Den anden kalder Treasure for mixeren. Salen fyldes med støj fra noget, der minder om en køkkenmaskine, og han forklarer: “Selvom du befinder dig et støjende miljø, som dette, hvor vi alle bruger en masse tid, så prøv at lytte efter. Når maskinen i kaffebaren larmer, hvor mangetyper af lyd kan du så høre?” Han opfordrer os til at afprøve dette alle vegne, hvor der er støj. Lytte efter hvor mange typer af lyd der faktisk kan være i støj. Den tredje øvelse kalder han for nydelse. Den handler om at nyde dagligdagens lyde. Salen fyldes med en velkendt brummende, vibrerende lyd. Det er lyden af en tørretumbler. Treasure opfordrer os til at spidse ører: “Det er en vals. Et, to, tre. Et, to, tre. Et, to, tre. Jeg elsker den her lyd!” Og der er rent faktisk en melodisk takt i den ellers så undseelige støj. Treasure kalder også denne slags lyde for det skjulte kor. Den fjerde øvelse, forklarer han, er den vigtigste af dem alle. Det er nemlig lyttepositioner. Ideen om, at du kan flytte din lytteposition til det, som er passende for det, du lytter til. Det er på en måde at lege med de føromtalte filtre. Han opfordrer os til at blive bedre til at flytte vores lytteopmærksomhed bevidst, og bruge den aktivt og udforske den.

RASA

Til sidst, introducerer Treasure os for en forkortelse som vi kan bruge i vores lytning og kommunikation: RASA, som er Sanskrit for essens og står for Receive (modtage), hvilket betyder at være opmærksom på personen der taler; Appreciate (værdsætte), altså lave små lyde som hmm, åh og okay; Summarize (opsummere), ordet “altså” er meget vigtig i kommunikation; og endelig Ask (spørg), stil spørgsmål bagefter. Treasure slutter foredraget af med en bøn: “Vi har brug for at undervise i lytning i vores skoler som en færdighed. Hvorfor bliver der ikke undervist i det? Det er skørt. Og hvis vi kan undervise i lytning i vores skoler, så kan vi fjerne vores lytning fra den glidebane mod den farlige, skræmmende verden jeg snakkede om og flytte den til et sted, hvor alle lytter bevidst hele tiden - eller i det mindste er i stand til at gøre det.” Salen kvitterer med stående bifald. Jeg er i hvert fald blevet inspireret til at spidse ører og begynde at lære at lytte igen.

Folk venter meget længe før de får høreapparater. Jeg er et eksempel på dette, jeg har haft et hørenedsættelse siden fødslen (tror vi), men ventede helt til jeg 38 år med at gøre noget ved det, selvom jeg som 13 årig godt vidste, at der “var noget” med min hørelse.

I en artikel omkring baby boomers og høreapparater, peges på en undersøgelse som viser at amerikanere venter i gennemsnit 7 år, fra de opdager et problem med hørelsen, til de rent faktisk får høreapparater. Artiklen hedder Right Product; Wrong Message, og du bør læse den. Den handler om hvordan vi kan forsøge at ændre den sociale norm omkring høreproblemer. Jeg ventede, og det lader til at jeg ikke er alene om det. Én ting jeg opdagede, da jeg fik tilpasset høreapparater, var at jeg havde undervurderet hvor stor min hørenedsættelse var. Flere samtaler, som jeg siden har haft med audiologer og andre personer med hørenedsættelse, får mig til at tro at dette er ret normalt.

Man kan ikke høre, hvad man ikke kan høre

Når du begynder at se dårligt, kan du jo stadig se noget, det er bare utydeligt. Men når du mister hørelse, ophører de lyde du ikke kan høre, med at eksistere. Du ved ikke, at du ikke længere kan høre dem. Du kan ikke “høre” at du ikke hørte dørklokken. Du kan ikke “høre” at du ikke hørte vedkommende tale til dig bagfra. Der er flere måder, hvorpå hørelse og syn adskiller sig. Når hørelsen forværres, forlader du dig på, at andre fortæller dig at du ikke kan høre. Eller at de ikke mumler, og det kun er når de taler med dig at de skal gentage sig uafladeligt. Vi former vores liv omkring vores evne til at høre. Min præference for stille steder og en-til-en situationer er ikke et tilfælde. Det er disse sociale situationer hvor min hørelse ikke forhindrer mig i at kommunikere og have det hyggeligt. Da jeg fik mine høreapparater, var en af de første ting jeg bemærkede, at næsten alle mine venner taler højt. Sjovt, ikke? Nogen gange tænker jeg på alle de lavttalende personer jeg aldrig kom til at kende, simpelthen fordi jeg ikke kunne forstå dem, eller måske slet ikke kunne høre dem. Personligt tror jeg, at en af de mange grunde til at folk venter med at få høreapparater, bortset fra økonomiske hensyn, er at de ikke er klar over alle de fordele, som høreapparater kan give dem, fordi de end ikke er klar over hvad de går glip af.

Parterapeuter fortæller os, at det bedste elskovsmiddel er effektiv kommunikation. Kommunikation på flere niveauer opstår, når partnerne udveksler ønsker om kærlighed, fysiske og emotionelle behov. Hvad sker der så, når kommunikationsringen brydes? Dårlig hørelse bliver en forhindring mellem partnerne.

Når en af parterne har et ubehandlet høretab, kan der ske en bølgeeffekt på forholdet. Ikke at kunne opfatte samtaler, verbale signaler, det at høre en kær komme nærmere, kan få nogle til at isolere sig, hvilket kan resultere i tilbagetrækning og dårligt selvværd. Sådanne negative konsekvenser kan skabe problemer i et parforhold. Frustrationerne vokser i takt med at den ene part prøver at håndtere den andens høreproblem. Tålmodigheden bliver presset, når den ene part uafladeligt bliver bedt om at gentage sig selv. Det er næsten umuligt ikke at se gal ud, når man for tredje eller fjerde gang skal råbe noget. Normale samtaler, og de intime stunder der sommetider følger, er ofte spontane. Høretab kan i mange tilfælde fratage ens evne til at være spontan. Omstændighederne for kommunikation og intimitet skal arrangeres. Personer med nedsat hørelse, kan som regel kun en ting ad gangen. I hverdagens hektiske tempo kan dette være et alvorligt problem. En undersøgelse lavet af National Council on Aging omkring høretab hos ældre, viser at, når man begynder at bruge høreapparater, ses der mange forbedringer i deres liv, inklusiv det mentale helbred, følelsen af selvstændighed, det sociale liv og sexlivet. Det kan lyde latterligt eller direkte fornærmende for en person med høretab, at deres sexliv lider under deres høreproblem, men hvordan kan man vide sig sikker? Sex afhænger ofte af subtile signaler, som man let kan misse. Det kan få en partner eller date til at synes man er uopmærksom eller fjern, når man i virkeligheden bare har svært ved at høre nuancerne i det sagte.

Afvisning, uvenskab og frustration kan være den yderste konsekvens.

Høretab kan kraftigt hæmme en persons evne til at tale med andre. Om det er mødet med nye mennesker, at tale med din ægtefælle eller på en date, er der ingen grund til at risikere at misse noget. Folk i alle aldre har behov for intimitet. Så hvorfor opsætte forhindringer i vores forhold? Livet er godt, så gør noget godt for dig selv.

Hos HørNu får vi ofte henvendelser fra vores medlemmer, som har svært ved at finde hoved og hale i de forskellige lovgivninger tilknyttet til en hørenedsættelse samt hvilke muligheder de har for undervisning, hjælpemidler mv. Vi har i den forbindelse taget kontakt til flere kommunikationscentre omkring i landet for at få formidlet, hvilke muligheder du har med nedsat hørelse. I hver region er der tilknyttet ét eller flere kommunikationscentre. Nogle steder er der et center i hver kommune og andre steder ét overordnet for regionen. For at finde ud af, om processen er ensartet de forskellige steder, har vi talt med både kommunale og regionale centre. Der findes ikke en ensartethed omkring, hvor mange kommunikationscentre der er tilknyttet en region. Er du i tvivl, så er det altid en god idé at kontakte sin hjemkommune for at høre, hvor man skal henvende sig henne. Hvorfor findes der kommunikationscentre? Kommunikationscentrene er til for at afhjælpe eller begrænse konsekvensen af din funktionsnedsættelse, således at du så vidt muligt ikke er præget af denne i hverdagen. Denne primære opgave hører under lov om specialundervisning for voksne, men kommunikationscentrene opererer også indenfor andre love, hvorfor man godt kan blive lidt forvirret. Vi vil derfor forsøge at give et overblik over, hvilke typer af rådgivning, undervisning og ydelser du kan få fra sit lokale kommunikationscenter. Som borger med en hørenedsættelse i Danmark har man ret til en udredningssamtale på et kommunikationscenter. Den normale vej vil ofte være gennem din ørelæge eller en høreklinik, hvorved der henvises videre til kommunikationscenteret. Det kan være, hvis du har behov for yderligere undervisning af høreapparatet, har behov for ekstra støtte eller ønsker at ansøge om hjælpemidler. Men du kan også sagtens komme ind fra gaden og få en udredning og dermed få hjælp til at optimere din hørelse, også selvom du ikke har fået høreapparater. Du behøver dermed ikke en henvisning til kommunikationscentret, men hvis du ønsker at få testet din hørelse, så vil man ofte blive anbefalet at tage turen forbi en ørelæge eller høreklinik, da kommunikationscentrenes måleudstyr ikke har samme nøjagtighed som på en audiologisk klinik. Når du første gang har en samtale med en hørekonsulent på kommunikationscenteret, vil der blive foretaget en udredning. Denne udredning har til formål at vurdere, hvilket behov du har for at blive hjulpet videre. Ved nogle forløb kan denne udredning være nok for at få afhjulpet udfordringen med sin hørelse, og ved andre, vil det være nødvendigt at kigge på, om der skal mere til. Hvis hørekonsulenten vurderer, at du vil have gavn af flere samtaler, kurser eller hjælpemidler, vil de anbefale din kommune det. Det betyder, at de sender en rapport ind til din hjemkommune, hvori de beskriver, hvad de mener forløbet skal indeholde. Det er så op til kommunen at godkende dette, så derfor kan du i nogle kommuner skulle vente lidt på svar, før du eksempelvis kan få dine hjælpemidler, hvorimod i andre kommuner, er der lavet aftaler, hvor processen kan gå lidt hurtigere. Hvad tilbyder de? Foruden samtaler om hørelsen, høreapparatet og lignende, har du som nævnt mulighed for at ansøge om tekniske hjælpemidler, såfremt høreapparatet ikke afhjælper din funktionsnedsættelse tilstrækkeligt. Derudover har mange kommunikationscentre tilbud i form af enten individuel eller holdundervisning. Her kan man få undervisning i høretekniske hjælpemidler, i tinnitus, cochlear implantat eller ménière, men man kan også i nogle centre komme på kommunikationskurser, hvor man bl.a. lærer om, hvordan hørelsen fungerer og hvordan man lever med en hørenedsættelse. Har du behov for, at din arbejdsplads får mere viden om din funktionsnedsættelse, så kan kommunikationscentrene også hjælpe her. Du kan finde ud af, hvad du har af muligheder ved at henvende dig til dit lokale kommunikationscenter. Hvad koster det? Det koster ikke dig noget at blive afhjulpet på et kommunikationscenter og såfremt du bliver vurderet til at få gavn af et eventuelt høreteknisk hjælpemiddel, skal du heller ikke have penge op af lommen her. Kommunikationscentrene bliver betalt af kommunerne, hvorfor det er dém, som vurderer, om du skal godkendes til det forløb, som hørekonsulenten har anbefalet. Nogle kommunikationscentre har en såkaldt abonnementsordning med kommunerne, hvilket betyder, at man som borger har fri henvendelsesret i centeret, da kommunen betaler et fast beløb, som dækker alle. Andre centre er takstfinansieret, og det er her, at du godt kan komme til at vente lidt på en afklaring, efter du har været til en udredningssamtale. Disse kommunikationscentre får betaling i forhold til, hvilke tiltag der skal sættes i værk og her skal kommunen altså lige ind over og godkende det først. Samarbejde på tværs Flere af vores medlemmer ser gerne et samarbejde, som når hele vejen rundt i systemet og de kan have svært ved at forstå, hvorfor det ikke altid kan lade sig gøre. Et samarbejde, hvor man fra ørelægen får en tid i hånden til en audiologisk udredning og derfra yderligere en tid til kommunikationscenteret, hvor man kan få undervisning i høreapparatet og rådgivning om hørelsen. Da de forskellige instanser opererer med forskellige love og forskellige former for betaling, virker det heller ikke til, at den slags samarbejde bare lige kan få ben at gå på. I nogle kommuner og regioner findes der dog samarbejde på tværs, hvor kommunikationscenteret afvikler undervisning til nye høreapparatsbrugere og her er deres tilbud noget mere synlige end i kommuner og regioner, hvor der ikke er etableret et lignende samarbejde. Det skal dog siges, at der for det meste er tale om samarbejde med offentlige høreklinikker, hvor kommunikationscentrene er ude på selve klinikken og give undervisning i høreapparatets brug. Centrene vil gerne i kontakt med de private klinikker for at give dig de bedste muligheder, men ikke alle private klinikker ønsker at mødes og dette kan muligvis skyldes, at de ser kommunikationscentrene som deres konkurrenter. Flere af kommunikationscentrene er af den holdning, at der ofte er et fint samarbejde også til de private forhandlere, dog er flere af vores medlemmer ikke af samme holdning og kan have svært ved at finde rundt i systemet og finde svar på, hvor de skal henvende sig for hjælp. Om du har valgt at få dine høreapparater i offentlig eller privat regi, så har du præcis de samme rettigheder til vejledning og undervisning på kommunikationscenteret. Tag høreapparatet op af skuffen og lev livet Hos HørNu ved vi, at mange ender med at lægge høreapparatet i skuffen, fordi de ikke kan få det til at fungere tilstrækkeligt. Det kan være, at du har svært ved at vænne dig til de nye lyde, har brug for ekstra hjælpemidler eller måske gerne vil tale med andre i samme situation. Her kan du med fordel tage kontakt til dit kommunikationscenter og høre, hvilke muligheder du har for at få dine apparater til at fungere optimalt. Vores håb for fremtiden er, at færre vil lægge det i skuffen og i stedet få det bedst tænkelige ud af sine apparater og dermed få mere livskvalitet. Tak til kommunikationscentrene for deres medvirken; SCR (Roskilde), CSV København, Institut for syn og hørelse (Region Nordjylland), Kommunikationscenteret i Hillerød og CKV Høre (Region Syddanmark)

Rigtig mange af de personer der kommer til Pahel’s Audiology, en klinik for personer med høretab i Greensboro, North Carolina, USA, har høreproblemer, men alderen på patienterne vil måske overraske. “Jeg ser så mange 20-årige med permanent høretab. Jeg ser det rigtig meget. Det er meget, meget udbredt fordi de har gennem rigtig mange år været udsat for støj og har permanent høretab,”siger audiolog Carolyn Franks, som arbejder i Pahel’s Audiology. “Det er det, der er bekymrende. Mange tror, at det er et højt knald eller brag der er skyld i pludseligt høretab, og det kan det ogsåvære, men meget ofte er det den konstante støj fra iPods, elværktøj, koncerter og racerbaner som skader din hørelse mest.” Ifølge Verdensundhedsorganisationen, WHO, er der estimeret 1 milliard unge mennesker med øget risiko for høretab på grund af brugen af øre- og høretelefoner. Blandt de unge, der er i den største risikozone, er musikere, som David Leland. Han spiller guitar og er meget påpasselig med kun at spille med moderat lydniveau. “Hvem har lyst til at blive døv som 30-årig? Hvis jeg overdriver med lyden for meget af tiden, såvil det helt sikkert påvirke min hørelse over tid.” Franks anbefaler unge, at bruge høretelefoner der automatisk begrænser volumen til 85 decibel. “Selv der, tjekker jeg indimellem, bare for at være sikker, at den står påden rigtige indstilling.”For de unge, siger hun, er det vigtigt at bruge støjreducerende øre- eller høretelefoner, som gør, at man stadig kan høre musikken ordentligt, selv pålidt lavere decibel. Endeligt, siger Franks, kan man gåefter det hun kalder 60/60 reglen. Det betyder, at hvis volumen går til f.eks. 10, skal man holde den på 6, eller 60% af maks lydstyrke. Og der, skal man så kun lytte til maks 60 minutter ad gangen. Tegn påhøretab inkluderer smerte, hyletone eller summen i øret efter, eller under, en støjende aktivitet. Hvis du tror at du, eller dit barn, allerede har et høretab, såtag dem til en hørespecialist for en høreprøve. Hvis høretabet bliver opdaget tidligt, kan man forhindre yderligere høretab.

Personer med tinnitus og hørenedsættelser har 25% større risiko for at komme til skade på jobbet, viser en ny undersøgelse. Ansatte med tinnitus samt en hørenedsættelse i de høje frekvenser, har en større risiko for at komme galt afsted på arbejdspladsen, ifølge den nye undersøgelse fra Yale University, USA.

Forskerne har analyseret mere end 9.900 produktions- og vedligeholdelsesansatte på seks aluminiumsfabrikker i perioden 2003-2008. Forskerne tog højde for støj i omgivelserne undervejs. Risikoen for akut skade var 25% højere blandt ansatte med tinnitus og højfrekvent hørenedsættelse. Ansatte med tinnitus og lavfrekvent hørenedsættelse var ikke ligeså udsatte for akut skade, men mere for mindre uheld.

Høreprøver og høreværn

Højrisikoansatte i støjende arbejdsmiljøer kan være nødsaget til at få tjekket deres hørelse og høreværnsbehov grundigt, siger forskerne. Undersøgelsen er publiceret i International Journal of Audiology. Kilder: www.ncbi.nlm.nih.gov og www.safetyandhealthmagazine.com