Siri er blevet klogere

En af de nye features i iOS 9, er at du kan træne Apples iPhone assistent Siri til at respondere til din stemme ved blot at sige “Hej Siri”. Stemmegenkendelse-featuren som kaldes “Hej Siri” er kommet med den nye Apple-opdatering til iOS 9, hvor Siri blandt andet også har fået et nyt design, reminderfunktion og en masse nye søgemuligheder i f.eks. billeder og videoer. Siris danske lyder stadig robotagtig i den nye opdatering. Men assistenten virker alligevel glimrende. Den er eminent til at søge i kontakter, ringe op, skrive e-mails eller sms’e, læse beskeder højt, oprette aftaler i din kalender, afspille musik, spørge om vejret, finde vej og søge på nettet og dine fotos og videoer. Alt man skal gøre, er at spørge. Siri kan også besvare kontekstuelle spørgsmål baseret på tidspunkt og lokation - hvis du f. eks. siger til Siri at du skal på toilettet, vil den søge efter nærmeste offentlige toilet - og åbner dermed for en række nye søgeresultater som er mere meningsfulde end hidtidige versioner. Allerede i iOS8 var der håndfri Siri-funktion. Når den er slået til, og din device er sat til strøm, kan du give stemmekommandoer uden at skulle trykke på knappen. Med den nye opdatering, kan du “træne” Siri til kun at svare på din egen stemme. Den nye iPhone 6S understøtter også “Hej Siri” når telefonen ikke er tilsluttet strømforsyning. For at slå den nye funktion til skal du gå til Indstillinger > Generelt > Siri og vælge “Tillad Hej Siri”. Derefter starter en kort træningssession, hvor Siri lærer din stemme at kende. Du bliver bedt om at sige “Hej Siri” tre gange og spørge “Siri, hvordan er vejret i dag?” og “Hej Siri, det er mig.” Det hele tager under et minut. Og herefter skulle Siri kunne genkende din stemme. Jeg har selv testet det, og uanset hvor meget min kæreste parodierede mig, kunne han ikke starte Siri. Siri “lystrede” kun på min stemme. Den nye stemmegenkendelse er en del af Apples nye vision om, at Siri skal spille en større rolle i iOS end hidtil. I iOS 9 vil Siri give det Apple kalder “proaktiv assistance”, såsom at forudsige notifikationer, ud fra information hentet fra kalender og e-mail.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder