Høreapparater kan forhindre glemsomhed

En ny undersøgelse viser, at høreapparater kan formindske glemsomhed og forvirring, som kan hænge sammen med moderat til svært høretab.

“Denne undersøgelse er vigtig, fordi den fokuserer på et helbredsproblem som man bliver mere modtagelig overfor med alderen og som potentielt kan forhindre kognitivt forfald,” siger Jennifer Deal, undersøgelsens hovedforfatter fra Johns Hopkins University, USA. Hun, og en række kolleger, har forfattet en artikel til American Journal of Epidemiology, hvori de fastslår at tidligere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem høretab og kognitive problemer. Selvom den underliggende årsag er ukendt, spekulerer forskere i at høretab og kognitive problemer kan være forbundet med inflammation, social isolation og en række andre tilstande. Få undersøgelser har fokuseret på, om brugen af høreapparater formindsker risikoen for at udvikle kognitive problemer fremadrettet. Men i den nye undersøgelse, har de anvendt data fra en ældre undersøgelse, for at se om det at bruge høreapparater har beskyttet mod at udvikle de omtalte helbredsproblemer. Undersøgelsen er baseret på 253 personer fra Maryland, USA, med en gennemsnitsalder over 77 år. De fleste havde et mildt, moderat eller svært høretab. Testpersonerne blev testet på hukommelse, indlæring, sprog og koncentration fra 1990 til 1992, 1996 til 1998 og endelig med en intensiv kognitiv test i 2013. Overordnet set, faldt testscoren hos de personer der havde moderat til svært høretab over de 20 år. Men de deltagere, som ikke brugte høreapparat oplevede det største fald i testscoren. Deltagere, som brugte høreapparat, oplevede derimod at deres testscore kun faldt en smule over de 20 år. Jennifer Deal advarer dog mod at tro, at høreapparater alene beskytter mod kognitivt forfald. For eksempel er høreapparater ikke dækket af Medicare-forsikringen, som er den statsstøttede sundhedsforsikring i USA. Resultaterne af undersøgelsen kan derfor også afspejle, at testpersonerne som har høreapparat, også har en større indkomst og måske gør mere ud af deres generelle sundhed, siger hun. “Men vi ved også, at personer som bruger høreapparat, har dem fordi de har et større høretab,” siger hun. Der er en række barrierer ved at bruge høreapparater, mener hun. Bland andet er det en betydelig omkostning og de kan være svære at lære at bruge. “For størstedelen af de ældre er det en udgift som, næst efter terminen eller bilen, vil være det største køb de gør hele deres liv,” siger Deal. “Dette viser, at man virkelig bør behandle høretab,” siger dr. Alice Holmes, audiologiprofessor ved Florida Universitet. Træning i kommunikation eller anden audiologisk rehabilitering vil også kunne give den hjælp der er nødvendigt for at øge livskvaliteten. “Jeg mener, at behandling af et høretab virkelig kan øge en persons overordnede livskvalitet og ikke blot øge ens egen livskvalitet, men også for dem omkring en,” siger Holmes. Kilde: American Journal of Epidemiology

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder