God lyd, godt helbred

HørNu har været til et lydlivligt 6-minutters foredrag med Julian Treasure om hvordan lyd påvirker os.

Salen vi sidder i fyldes med lyden af trafikstøj. Treasure starter med at tale, mens støjen kører i baggrunden og han forklarer, at det meste af den lyd der omgiver os, er tilfældig støj og at meget af det faktisk er ubehagelige lyde. Man står på gaden og forsøger at overdøve denne lyd, at ignorere den. Denne vane med at undertrykke lyd har, i følge Treasure, resulteret i at vores forhold til lyd i høj grad er blevet ubevidst. Treasure forklarer, at der er flere vigtige måder, hvorpå lyd hele tiden påvirker os. Den første er rent fysiologisk. Der lyder pludselig en høj alarmklokke i salen. Treasure undskylder, og forklarer at vi lige har fået et skud kortisol, som er vores kæmp/flygt hormon. Han har lige de-monstreret på os, at lyd påvirker vores hormonudskillelse, vejrtrækning og også hjerterytme. Det er dog ikke kun ubehagelige eller høje lyde der kan påvirke os på den måde. Salen fyldes endnu en gang med lyd, denne gang er det lyden af bølger. Frekvensen på 12 cy-klusser pr. minut, som bølger har, finder langt de fleste beroligende. Det er pudsigt nok samme frekvens, som en sovende persons vejrtrækning. Treasure forklarer, at vi associerer lyden med hvile, det at være stressfri og på ferie. En anden måde hvorpå lyd påvirker os er psykologisk. Treasure afspiller Albinonis melankolske Adagio, og siger, at de fleste af os med garanti ville føle en vis vemodighed, hvis han lod dette musikstykke spille videre. Musik er dog ikke den eneste lyd der kan påvirke vores følelser. Natu-rens lyde kan også. Fuglesang, siger Treasure, mens salen fyldes med fuglekvidder, er endnu en lyd, som de fleste finder beroligende. Og det er der en grund til: gennem hundredetusinder af år har vi nemlig lært, at når de små fugle synger, så er alt fryd og gammen. Det er først når de stopper med at synge, at man skal være bekymret. Lyd kan også påvirke os kognitivt. Salen fyldes af lyden af snak. Treasure forsøger at trænge igennem menneskestøjen: man kan ikke forstå to mennesker, som snakker på én gang. Han for-klarer, at vi kun har en lille båndbredde hvorpå vi kan bearbejde auditive inputs. Hvilket også er grunden til, at produktiviteten falder drastisk, hvis man arbejder i støjende, åbne kontormiljøer. Han anbefaler, at hvis man arbejder i sådanne støjende omgivelser, skal man tage høretelefoner på med fuglesang i, og ens produktivitet vil kunne stige til det tredobbelte. Treasure siger, at lyd også påvirker vores adfærd. Salen fyldes af teknomusik for en kort stund. Treasure spørger: vil en person som hører dette i sin bilradio nogensinde køre 40 rolige km/t? Næppe. Man har en tendens til at flytte sig væk fra ubehagelige lyde og nærme sig behagelige lyde. Salen fyldes med den enerverende lyd fra et trykluftsbor. Efter nogle sekunder føler man ubehag. Han siger, hvis han spillede den lyd i mere end få minutter, ville vi alle forlade salen i ho-betal. For mennesker der ikke kan komme væk fra sådan en larm, er det meget skadeligt for hel-bredet. Og helbredet er ikke det eneste der lider under dårlig lyd. Meget af den lyd der omgiver os, er upassende og utilsigtet, endda direkte fjendtlig, og kan have en stor effekt på f.eks. salg. Der toner en slide frem på skærmen bag Treasure på scenen, som viser at butikker, som afspiller uhensigtsmæssig lyd, mister op til 30 procent af deres salg, fordi folk vender rundt i døren eller forlader butikken hurtigere. Treasure har udviklet en videnskabelig model, hvorved man kan forudsige personers reaktion på bestemte lyde. Denne model kan anvendes til at designe lyd, så den passer til de enkelte virksom-heders behov. Musik, siger Treasure, er den mest kraftfulde lyd, som oftest bruges uhensigtsmæssigt. Der er to årsager til dette: man lægger meget hurtigt mærke til musik og man har kraftige associationer til det. Første akkord af “A Hard Days Night” af The Beatles lyder. Treasure griner og siger, at de fleste af os, måske ikke lige de unge, meget hurtigt vil kunne genkende denne sang. De første to toner fra temaet til “Dødens Gab” lyder, og han mener, at også her har de fleste mennesker en association. Og dette var blot en-sekunders eksempler på musik, så kraftigt kan musik altså være. Han slutter af med at sige, at hvis man lytter bevidst, kan man tage kontrol over de lyde der omgi-ver os. Det er godt for vores helbred og produktivitet. Han efterlader os med en anbefaling om at lytte til fuglesang i minimum fem minutter hver dag. Julian Treasure er direktør i det Londonbaserede firma Sound Agency, som rådgiver virksomheder om hvordan man kan bruge lyd til kommercielle formål. Han er forfatter til bogen Sound Business og har en blog ved samme navn, hvor han beskæftiger sig med alt med lyd. I slutfirserne var han trommeslager i det britiske post-punk band The Transmitters.