Juleønsker…

Kære Julemand, Hvordan har du det? Jeg er sikker på, at du har rigtig travlt, og dette er et langt brev, så jeg må se at komme til sagen. Jeg har en hørenedsættelse - og som du nok kan forestille dig - giver nogle kommunikationsudfordringer på denne tid af året. Eller måske kan du ikke forestille dig det? For du har jo ikke en hørenedsættelse. Lad mig prøve at fortælle lidt om de udfordringer det giver, og hvorfor jeg skriver til dig om hjælp. Julemand, på denne tid af året er det svært at høre. Højtiden er støjende med alt den festivitas, koncerter og menneskemængderne overalt. Folk er opstemte, mere højlydte og sommetider svære at forstå. Jeg skal anstrenge mig ekstra for at høre, hvilket gør mig mere stresset i en i forvejen stresset tid. Jeg vil gerne have mere i denne højtid end lækker mad og gode gaver. Jeg vil gerne høre mere; jeg vil gerne af med de barrierer, der efterlader os med hørenedsættelse med en følelse af at være ude i vinterkulden. Så her er mine juleudfordringer og mine ønsker til at løse dem. Til juleaftensmiddag sidder vi 12 mennesker omkring et langt egestræsbord. Det er et smukt syn, men jeg har svært ved at følge med i samtalen, som springer frem og tilbage mellem de andre. Og jeg er ligeglad med om det bare er triviel smalltalk - jeg vil også være med! Jeg vil gerne selv bestemme, hvad der er værd at lytte til, og ikke være begrænset til kun at tale med min sidemand. Så, jeg ønsker mig et rundt spisebord, så jeg bedre kan se og kommunikere med andre. Hvis ikke det kan være på din kane, kan du så bare give min mand en sav? Så transformerer vi det lange egetræsbord til et stort, smukt kommunikationsbord! Efter den store middag, sætter vi os i stuen og hyggesnakker og vittighederne  flyver tykt som sneen udenfor. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre vittighederne, mens de bliver fortalt, i stedet for, at de bliver gentaget lidt efter. Hvis jeg bare kunne grine på det rigtige tidspunkt af den rigtige årsag. Så jeg ønsker mig en mikrofon til kaffebordet. Så kan jeg have min teleslynge på og alle de dårlige vittigheder ryger direkte i mine høreapparater. Er det ikke noget dine teknologinisser kan kigge på? Hvis du kommer med sådan en, vil jeg pynte den med kristtorn, så alle kan se den. Nogle gange går vi en tur ud i sneen for at få lidt af julefedtet og nogle gange laver vi sneengle. Jeg vil ikke klage, men når vi alle går med ansigtet i samme retning i mørket, er det ikke ligefrem nemt for mig at høre, hvad der bliver sagt. Sidste år ville jeg ikke ødelægge den gode stemning ved at sige noget. Men i år ønsker jeg mig et personligt FM-system. Så kan min mand og jeg tale stille sammen og nyde øjeblikket. Her til sidst, vil jeg bede om, at du hjælper til med adgang til viden omkring hørenedsættelse? Der er mange der lever med hørenedsættelse eller sammen med nogle som har, og der er alt for få, der ved, hvad det handler om. Der er for mange, der stadig skammer sig over ikke at høre optimalt. Hjælp dem med at tale om det, og hjælp dem omkring dem til at tale tydeligere. Kærlig hilsen, Lis E. Mohr PS. Kør forsigtigt - og husk at trimme dit overskæg inden du taler med børn med hørenedsættelse.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder