Lær at lytte

I sidste udgave af HørNu, var vi til et lydlivligt foredrag med Julian Treaure. I dette nummer har vi igen været til et inspirerende foredrag med lydeksperten. Denne gang er emnet lytning, og hvordan vi risikerer at miste den helt. Treasure lægger kontant ud: “Vi mister vores evne til at lytte.” 60 procent af den tid vi bruger på kommunikation, går til at lytte. Men ifølge Treasure, er vi ikke særligt gode til det. Han definerer lytning som det at skabe mening ud af lyd.

Lyd der giver mening

De teknikker, vi bruger til at forstå meningen af lyd, er faktisk ret cool, mener Treasure. En af dem er mønstergenkendelse. Salen fyldes med støj fra en menneskemængde. Treasure taler oveni støjen. “Så hvis jeg var til en fest som denne og sagde “David, Sara, hør efter!” så var der helt sikkert lige nogle af jer der spidsede ører.” Og det er mønstergenkendelsen, vi her bruger for at kunne adskille støj fra reelle lydsignaler. Og vi er især gode til at høre vores navn. En anden teknik vi bruger, er evnen til at skelne forskelle. Salen fyldes igen med støj, denne gang ensartet, såkaldt lyserød støj. Treasure forklarer, at hvis han lod denne lyd køre mere end et par minutter, ville vi bogstavelig talt ikke længere kunne høre den. Vi lytter efter forskelle, og dermed fraregner vi støj, som ikke ændrer sig. Og så har vi et helt arsenal af filtre. Disse filtre gør os i stand til at fokusere vores opmærksomhed på et enkelt lydsignal. De fleste mennesker er fuldstændig ubevidste om disse filtre. Men, som Treasure forklarer, skaber de på en måde vores virkelighed. For de fortæller os, hvad vores opmærksomhed er rettet mod, lige nu. Treasure deler et personligt eksempel, som fremkalder en del latter: “Intention er meget vigtig i lyd og lytning. Da jeg giftede mig med min kone, lovede jeg hende, at jeg hver dag ville lytte til hende, som var det for første gang. Dagligt formår jeg ikke at leve op til dette. Men det er da en rigtig god intention.” Treasure forklarer videre, at lyd også placerer os i tid og rum. Han får os til at lukke øjnene og siger “du er helt bevidst om størrelsen af rummet ud fra efterklangen og hvordan det lyder når lyden rammer overfladerne. Og du er bevidst om, hvor mange mennesker der er omkring dig på grund af al støjen du modtager.” Og ganske rigtigt, jeg er fuldt opmærksom på rummet og lyden af dem omkring mig, selvom jeg ikke kan se noget.

For meget larm

Treasure lagde ud med at sige, at vi mister vores lytteevne. Og det er der mange grunde til, siger han. For det første opfandt vi måder at optage - først skrift, senere lyd og nu også video. Værdien af nøjagtig og omhyggelig lytning er simpelthen forsvundet. For det andet, er verden blevet meget larmende. Salen fyldes med støj fra trafik og mennesker, og på skærmen bag Treasure toner et billede frem af en tætpakket, neonoplyst gade. Det er simpelthen blevet for svært og udmattende at lytte. Det har den konsekvens, at mange søger tilflugt i deres hovedtelefoner. Men de transformerer store offentlige rum, som ellers er delte lydlandskaber, til millioner af bittesmå personlige bobler af lyd. Og i sådan et scenarie, er der slet ingen, der lytter til hinanden. Vi er også blevet utålmodige. Vi vil ikke længere have talekunst. Vi vil have små korte lydstumper. Og kunsten at samtale, bliver erstattet af det, som Treasure kalder personlig broadcasting. Han uddyber: “Vi bliver mindre og mindre sensitive. Vores medier bliver nødt til at skrige ad os med skandaløse og fængende overskrifter for at fange vores opmærksomhed. Og det betyder desværre, at det bliver sværere for os at være opmærksomme på det stille, det subtile og det underspillede.” Han understreger, at det, at vi er ved at miste vores evne til at lytte, er meget alvorligt. For lytning er vores LÆR AT LYTTE Af Trine Hansen HØR NU - MAGASIN #4 - 2015 49 adgang til forståelse. Bevidst lytning skaber altid forståelse. Der toner ubehagelige billeder frem på skærmen bag ham: af konflikter, vold og tortur, og siger: “at kun uden bevidst lytning kan disse ting ske - en verden, hvor vi overhovedet ikke lytter til hinanden, er faktisk et meget skræmmende sted at være.” Han lader os hænge lidt i alvoren af det, og siger så, at han har fem simple øvelser, - værktøjer om man vil, - vi kan tage med os for at forbedre vores bevidste lytning.

Fem gode lytteøvelser

Den første er stilhed. Bare tre minutters stilhed om dagen, er en vidunderlig øvelse, som nulstiller dine ører og re-kalibrerer dem, så vi igen kan lytte til stilheden. Treasure siger dog, at kan man ikke finde komplet stilhed, kan roligt være nok. Den anden kalder Treasure for mixeren. Salen fyldes med støj fra noget, der minder om en køkkenmaskine, og han forklarer: “Selvom du befinder dig et støjende miljø, som dette, hvor vi alle bruger en masse tid, så prøv at lytte efter. Når maskinen i kaffebaren larmer, hvor mangetyper af lyd kan du så høre?” Han opfordrer os til at afprøve dette alle vegne, hvor der er støj. Lytte efter hvor mange typer af lyd der faktisk kan være i støj. Den tredje øvelse kalder han for nydelse. Den handler om at nyde dagligdagens lyde. Salen fyldes med en velkendt brummende, vibrerende lyd. Det er lyden af en tørretumbler. Treasure opfordrer os til at spidse ører: “Det er en vals. Et, to, tre. Et, to, tre. Et, to, tre. Jeg elsker den her lyd!” Og der er rent faktisk en melodisk takt i den ellers så undseelige støj. Treasure kalder også denne slags lyde for det skjulte kor. Den fjerde øvelse, forklarer han, er den vigtigste af dem alle. Det er nemlig lyttepositioner. Ideen om, at du kan flytte din lytteposition til det, som er passende for det, du lytter til. Det er på en måde at lege med de føromtalte filtre. Han opfordrer os til at blive bedre til at flytte vores lytteopmærksomhed bevidst, og bruge den aktivt og udforske den.

RASA

Til sidst, introducerer Treasure os for en forkortelse som vi kan bruge i vores lytning og kommunikation: RASA, som er Sanskrit for essens og står for Receive (modtage), hvilket betyder at være opmærksom på personen der taler; Appreciate (værdsætte), altså lave små lyde som hmm, åh og okay; Summarize (opsummere), ordet “altså” er meget vigtig i kommunikation; og endelig Ask (spørg), stil spørgsmål bagefter. Treasure slutter foredraget af med en bøn: “Vi har brug for at undervise i lytning i vores skoler som en færdighed. Hvorfor bliver der ikke undervist i det? Det er skørt. Og hvis vi kan undervise i lytning i vores skoler, så kan vi fjerne vores lytning fra den glidebane mod den farlige, skræmmende verden jeg snakkede om og flytte den til et sted, hvor alle lytter bevidst hele tiden - eller i det mindste er i stand til at gøre det.” Salen kvitterer med stående bifald. Jeg er i hvert fald blevet inspireret til at spidse ører og begynde at lære at lytte igen.