En af de nye features i iOS 9, er at du kan træne Apples iPhone assistent Siri til at respondere til din stemme ved blot at sige “Hej Siri”. Stemmegenkendelse-featuren som kaldes “Hej Siri” er kommet med den nye Apple-opdatering til iOS 9, hvor Siri blandt andet også har fået et nyt design, reminderfunktion og en masse nye søgemuligheder i f.eks. billeder og videoer. Siris danske lyder stadig robotagtig i den nye opdatering. Men assistenten virker alligevel glimrende. Den er eminent til at søge i kontakter, ringe op, skrive e-mails eller sms’e, læse beskeder højt, oprette aftaler i din kalender, afspille musik, spørge om vejret, finde vej og søge på nettet og dine fotos og videoer. Alt man skal gøre, er at spørge. Siri kan også besvare kontekstuelle spørgsmål baseret på tidspunkt og lokation - hvis du f. eks. siger til Siri at du skal på toilettet, vil den søge efter nærmeste offentlige toilet - og åbner dermed for en række nye søgeresultater som er mere meningsfulde end hidtidige versioner. Allerede i iOS8 var der håndfri Siri-funktion. Når den er slået til, og din device er sat til strøm, kan du give stemmekommandoer uden at skulle trykke på knappen. Med den nye opdatering, kan du “træne” Siri til kun at svare på din egen stemme. Den nye iPhone 6S understøtter også “Hej Siri” når telefonen ikke er tilsluttet strømforsyning. For at slå den nye funktion til skal du gå til Indstillinger > Generelt > Siri og vælge “Tillad Hej Siri”. Derefter starter en kort træningssession, hvor Siri lærer din stemme at kende. Du bliver bedt om at sige “Hej Siri” tre gange og spørge “Siri, hvordan er vejret i dag?” og “Hej Siri, det er mig.” Det hele tager under et minut. Og herefter skulle Siri kunne genkende din stemme. Jeg har selv testet det, og uanset hvor meget min kæreste parodierede mig, kunne han ikke starte Siri. Siri “lystrede” kun på min stemme. Den nye stemmegenkendelse er en del af Apples nye vision om, at Siri skal spille en større rolle i iOS end hidtil. I iOS 9 vil Siri give det Apple kalder “proaktiv assistance”, såsom at forudsige notifikationer, ud fra information hentet fra kalender og e-mail.

En ny undersøgelse viser, at høreapparater kan formindske glemsomhed og forvirring, som kan hænge sammen med moderat til svært høretab.

“Denne undersøgelse er vigtig, fordi den fokuserer på et helbredsproblem som man bliver mere modtagelig overfor med alderen og som potentielt kan forhindre kognitivt forfald,” siger Jennifer Deal, undersøgelsens hovedforfatter fra Johns Hopkins University, USA. Hun, og en række kolleger, har forfattet en artikel til American Journal of Epidemiology, hvori de fastslår at tidligere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem høretab og kognitive problemer. Selvom den underliggende årsag er ukendt, spekulerer forskere i at høretab og kognitive problemer kan være forbundet med inflammation, social isolation og en række andre tilstande. Få undersøgelser har fokuseret på, om brugen af høreapparater formindsker risikoen for at udvikle kognitive problemer fremadrettet. Men i den nye undersøgelse, har de anvendt data fra en ældre undersøgelse, for at se om det at bruge høreapparater har beskyttet mod at udvikle de omtalte helbredsproblemer. Undersøgelsen er baseret på 253 personer fra Maryland, USA, med en gennemsnitsalder over 77 år. De fleste havde et mildt, moderat eller svært høretab. Testpersonerne blev testet på hukommelse, indlæring, sprog og koncentration fra 1990 til 1992, 1996 til 1998 og endelig med en intensiv kognitiv test i 2013. Overordnet set, faldt testscoren hos de personer der havde moderat til svært høretab over de 20 år. Men de deltagere, som ikke brugte høreapparat oplevede det største fald i testscoren. Deltagere, som brugte høreapparat, oplevede derimod at deres testscore kun faldt en smule over de 20 år. Jennifer Deal advarer dog mod at tro, at høreapparater alene beskytter mod kognitivt forfald. For eksempel er høreapparater ikke dækket af Medicare-forsikringen, som er den statsstøttede sundhedsforsikring i USA. Resultaterne af undersøgelsen kan derfor også afspejle, at testpersonerne som har høreapparat, også har en større indkomst og måske gør mere ud af deres generelle sundhed, siger hun. “Men vi ved også, at personer som bruger høreapparat, har dem fordi de har et større høretab,” siger hun. Der er en række barrierer ved at bruge høreapparater, mener hun. Bland andet er det en betydelig omkostning og de kan være svære at lære at bruge. “For størstedelen af de ældre er det en udgift som, næst efter terminen eller bilen, vil være det største køb de gør hele deres liv,” siger Deal. “Dette viser, at man virkelig bør behandle høretab,” siger dr. Alice Holmes, audiologiprofessor ved Florida Universitet. Træning i kommunikation eller anden audiologisk rehabilitering vil også kunne give den hjælp der er nødvendigt for at øge livskvaliteten. “Jeg mener, at behandling af et høretab virkelig kan øge en persons overordnede livskvalitet og ikke blot øge ens egen livskvalitet, men også for dem omkring en,” siger Holmes. Kilde: American Journal of Epidemiology

HørNu har været til et lydlivligt 6-minutters foredrag med Julian Treasure om hvordan lyd påvirker os.

Salen vi sidder i fyldes med lyden af trafikstøj. Treasure starter med at tale, mens støjen kører i baggrunden og han forklarer, at det meste af den lyd der omgiver os, er tilfældig støj og at meget af det faktisk er ubehagelige lyde. Man står på gaden og forsøger at overdøve denne lyd, at ignorere den. Denne vane med at undertrykke lyd har, i følge Treasure, resulteret i at vores forhold til lyd i høj grad er blevet ubevidst. Treasure forklarer, at der er flere vigtige måder, hvorpå lyd hele tiden påvirker os. Den første er rent fysiologisk. Der lyder pludselig en høj alarmklokke i salen. Treasure undskylder, og forklarer at vi lige har fået et skud kortisol, som er vores kæmp/flygt hormon. Han har lige de-monstreret på os, at lyd påvirker vores hormonudskillelse, vejrtrækning og også hjerterytme. Det er dog ikke kun ubehagelige eller høje lyde der kan påvirke os på den måde. Salen fyldes endnu en gang med lyd, denne gang er det lyden af bølger. Frekvensen på 12 cy-klusser pr. minut, som bølger har, finder langt de fleste beroligende. Det er pudsigt nok samme frekvens, som en sovende persons vejrtrækning. Treasure forklarer, at vi associerer lyden med hvile, det at være stressfri og på ferie. En anden måde hvorpå lyd påvirker os er psykologisk. Treasure afspiller Albinonis melankolske Adagio, og siger, at de fleste af os med garanti ville føle en vis vemodighed, hvis han lod dette musikstykke spille videre. Musik er dog ikke den eneste lyd der kan påvirke vores følelser. Natu-rens lyde kan også. Fuglesang, siger Treasure, mens salen fyldes med fuglekvidder, er endnu en lyd, som de fleste finder beroligende. Og det er der en grund til: gennem hundredetusinder af år har vi nemlig lært, at når de små fugle synger, så er alt fryd og gammen. Det er først når de stopper med at synge, at man skal være bekymret. Lyd kan også påvirke os kognitivt. Salen fyldes af lyden af snak. Treasure forsøger at trænge igennem menneskestøjen: man kan ikke forstå to mennesker, som snakker på én gang. Han for-klarer, at vi kun har en lille båndbredde hvorpå vi kan bearbejde auditive inputs. Hvilket også er grunden til, at produktiviteten falder drastisk, hvis man arbejder i støjende, åbne kontormiljøer. Han anbefaler, at hvis man arbejder i sådanne støjende omgivelser, skal man tage høretelefoner på med fuglesang i, og ens produktivitet vil kunne stige til det tredobbelte. Treasure siger, at lyd også påvirker vores adfærd. Salen fyldes af teknomusik for en kort stund. Treasure spørger: vil en person som hører dette i sin bilradio nogensinde køre 40 rolige km/t? Næppe. Man har en tendens til at flytte sig væk fra ubehagelige lyde og nærme sig behagelige lyde. Salen fyldes med den enerverende lyd fra et trykluftsbor. Efter nogle sekunder føler man ubehag. Han siger, hvis han spillede den lyd i mere end få minutter, ville vi alle forlade salen i ho-betal. For mennesker der ikke kan komme væk fra sådan en larm, er det meget skadeligt for hel-bredet. Og helbredet er ikke det eneste der lider under dårlig lyd. Meget af den lyd der omgiver os, er upassende og utilsigtet, endda direkte fjendtlig, og kan have en stor effekt på f.eks. salg. Der toner en slide frem på skærmen bag Treasure på scenen, som viser at butikker, som afspiller uhensigtsmæssig lyd, mister op til 30 procent af deres salg, fordi folk vender rundt i døren eller forlader butikken hurtigere. Treasure har udviklet en videnskabelig model, hvorved man kan forudsige personers reaktion på bestemte lyde. Denne model kan anvendes til at designe lyd, så den passer til de enkelte virksom-heders behov. Musik, siger Treasure, er den mest kraftfulde lyd, som oftest bruges uhensigtsmæssigt. Der er to årsager til dette: man lægger meget hurtigt mærke til musik og man har kraftige associationer til det. Første akkord af “A Hard Days Night” af The Beatles lyder. Treasure griner og siger, at de fleste af os, måske ikke lige de unge, meget hurtigt vil kunne genkende denne sang. De første to toner fra temaet til “Dødens Gab” lyder, og han mener, at også her har de fleste mennesker en association. Og dette var blot en-sekunders eksempler på musik, så kraftigt kan musik altså være. Han slutter af med at sige, at hvis man lytter bevidst, kan man tage kontrol over de lyde der omgi-ver os. Det er godt for vores helbred og produktivitet. Han efterlader os med en anbefaling om at lytte til fuglesang i minimum fem minutter hver dag. Julian Treasure er direktør i det Londonbaserede firma Sound Agency, som rådgiver virksomheder om hvordan man kan bruge lyd til kommercielle formål. Han er forfatter til bogen Sound Business og har en blog ved samme navn, hvor han beskæftiger sig med alt med lyd. I slutfirserne var han trommeslager i det britiske post-punk band The Transmitters.

Din høremekanisme som sidder dybt inde i dit kranie, er meget følsom og kompliceret og hvis noget af den mekanisme - alt fra trommehinden til øresneglen - bliver beskadiget, resulterer det i en hørenedsættelse. Det er derfor at hørespecialister anbefaler at man bruger høreværn når der er meget støj og at vi slukker for vores høretelefoner indimellem for at få lidt stilletid. Hørenedsættelse er en naturlig del af aldringsprocessen. Høremekanismen svækkes naturligt med alderen. Men hvis vi lever sundt i dag, vil vi høre bedre i morgen og kan måske imødekomme nogle af de helbredsproblemer som alderen bringer med sig. Helt specifikt, handler det om at spise sundt og have en sund livsstil for at høre bedre og længere. Og det er ikke så svært endda. Når vores ører udsættes for høje lyde - især over en længere periode - begynder det indre øre at producere små molekyler, som kaldes frie radikaler. Disse ætsende, små molekyler sættes i forbindelse med alt fra selve aldringsprocessen til hørenedsættelse. De frie radikaler flyder altid rundt i vores kroppe, så man skal ikke satse på at blive helt radikalfri. De forekommer naturligt, som regel når kroppen er skadet eller stresset. Hvis du skærer dig i fingeren, produceres der frie radikaler. Det sker også når du hører høj musik. Det er derfor, at dine ører kan ringe eller hyle efter du har været til en koncert. For meget støj. For meget volumen. For mange frie radikaler. De frie radikaler skader den følsomme høremekanisme og man mister gradvist evnen til at høre. I de fleste tilfælde, kommer hørenedsættelsen så gradvist, at man ikke engang opdager det. Men man hører mindre og mindre hver dag.

Antioxidanter, folater og frie radikaler

Frie radikaler er dårlige for dit helbred. Så hvordan bekæmper vi disse naturligt forekommende molekyler, som skader vores krops celler? Lægerne anbefaler at vi spiser fødevarer, som har et højt indhold af antioxidanter og især folater. Folater er næringstoffer som findes i vores fødevarer. Folater hører til den vandopløselige B-vitaminfamilie. Hvis du tager vitaminpiller, kan du på glasset måske se ingrediensen folsyre. Folsyre er den syntetiske udgave af folat, og kroppen kan ikke kende forskel på den syntestiske og den naturlige udgave. De kæmper begge mod de frie radikaler som stresser din krop. Med andre ord, frie radikaler skader ligeså stille kroppen over tid. Antioxidanter, som folater, bekæmper disse frie radikaler. Så jo bedre din kost er, jo flere folater indtager du, som så kan bekæmpe de molekyler der accelererer aldringsprocessen og skader din hørelse. En undersøgelse, som blev præsenteret til det årlige møde i 2009 i American Academy of Otolaryngology-Head and Neck Surgery Foundation, viste at mænd over 60 år, som har et højt indtag af fødevarer og kosttilskud med folater, havde reduceret risikoen for hørenedsættelse med 20%. Dette er en meget vigtig opdagelse og forfatterne bag undersøgelsen siger, at det er den største af sin slags, som undersøger sammenhængen mellem hørenedsættelse og folater i kosten.

Sund kost for ørerne

Hvis du tager et kosttilskud - en vitaminpille for eksempel - hver dag, så tjek ingredienslisten. Kig efter folsyre. Hvis tilskuddet giver 100% af det daglige anbefalede indtag af folsyre, så er du godt dækket ind. Men det betyder ikke, at du skal forlade dig på dine vitaminpiller til at holde dig sund og rask. En sund kost hjælper også til at bekæmpe de frie radikaler som ødelægger din hørelse. Der er rigtig mange fødevarer der har et højt indhold af folater: spinat, asparges, avokado, broccoli, banan, bønner, ærter og æg - er blot nogle af dem. Disse fødevarer er alle med til at give et godt helbred. En god diæt giver ikke blot et godt helbred på det molekylære niveau, det højner også livskvaliteten. Fødevarer som har et højt indhold af folater, eller kosttilskud som dækker det daglige behov, rækker langt til at sikre dig et godt helbred. Det er en livskvalitet vi aldrig tænker over. Du hører fint. Selv de mindste lyde. Godt for dig. Vil du ikke gerne blive ved med det? Det vil vi alle. Vores kroppe producerer frie radikaler som ødelægger vores celler, kroppens byggesten. Antioxidanter, især folater, er første linje i forsvaret. Tag dine vitaminer og spis noget af det sunde. Det handler ikke kun om en sund kost for et sundt hjerte, men også en sund hørelse. Din hørelse gør dig i stand til at kommunikere med andre. Din hørelse giver dig stedsans - en fornemmelse af det sted du er. Dine ører og din evne til at høre gør dig i stand til at orientere dig i det rum du befinder dig i. Det giver dig også sikkerhed, fordi du dermed kan flytte dig fra farlige situationer. Såsom en bil der kommer bagfra. Og så er der alle de små ting. Evnen til at nyde musik og danse, til at høre lyden af sommer og søde ord der bliver hvisket. Så spis sundt. Det er sandt at vi er, hvad vi spiser. Men vi hører også hvad vi spiser. Så jo bedre du spiser, jo større chance (20% faktisk!) er der for at du vil høre godt i fremtiden også.

Det at få høreapparater, bliver ofte kompliceret af en irrationel frygt eller negativ fordom. Hvordan ville du have det, hvis du skulle hoppe i faldskærm for første gang, senere på ugen? Ville en diskussion om den nyeste teknologi man anvender til at forebygge uheld berolige dig, eller skræmme dig så meget at du helt aflyste din aftale?

Et høreapparat er ulig noget andet medicinsk apparat og den komplekse proces det kræver for at bruge det, er også unik.

En læringsprocess

Lad os tage Susan. Hun har brug for, at kunne høre hendes kolleger på arbejdet og forstå hvad der bliver sagt på møder på hendes job. Så hendes største motivationsfaktor hænger sammen med hendes arbejdsevne. Hun begynder at kigge på høreapparater, men det at få høreapparatet er bare et middel til målet, ikke selve målet. Hvis hørespecialisten kun taler med Susan om selve produktet, så gør de hende en bjørnetjeneste. Hørespecialister ved, at hørelse sker i hjernen og ikke i ørene, og de er klar over, at der en læringskurve forbundet med at få høreapparater, som i høj grad påvirker tilpasningen af høreapparatet. Efterhånden som man bruger høreapparaterne over tid, vil ens hørelse forbedres. Forestil dig to tidsperspektiver for Susan: 1) en måned efter hun har fået høreapparaterne og 2) et år efter hun har fået høreapparaterne. Hvis hørespecialisten har gjort et godt stykke arbejde med tilpasningen, vil Susan høre bedre til et møde på arbejdet om et år, end hun vil i starten. Det er fordi, det tager tid for hjernen at tilpasse sig til den nye lyd. Det kræver også ofte flere justeringer af høreapparatet, før det virker til sit maksimale potentiale. Desuden skal Susan også lære, at vælge det rette program, justere volumen og anvende andre indstillinger.

At opbygge et godt forhold

Når Susan først møder hørespecialisten, vil hun blive introduceret til selve produktet. Men endnu vigtigere, så starter der et professionelt forhold mellem Susan og hørespecialisten, som vil vare mange år. Susan tror, som mange andre nye høreapparatsbrugere, at “gamle” mennesker får høreapparater, og hun ser ikke sig selv som gammel. Hun har også hørt at høreapparater hyler, og at ingen bryder sig om dem. Set fra brugerens side, har disse fordomme og forestillinger meget lidt med selve produktet at gøre. Kundens negative forestilling omhandler brugen af høreapparater, ikke selve høreapparatet. Høreapparater er i sig selv ubrugelige. Ligesom en pacemaker i en æske. Problemer med apparatet, som for eksempel hylen, handler om service af apparatet. En kompetent professionel kan fjerne hyl i langt de fleste tilfælde. Men man kan ikke tage høreapparatet direkte ud af æsken og forvente af det automatisk stopper med at hyle af sig selv. En dygtig hørespecialist vil sørge for, at Susans høreapparater ikke hyler. Hvis hørespecialisten tager sig af Susans bekymringer omkring udseende, kan han eller hun sørge for at give Susan høreapparater som ikke kan ses. Når nu samtaler og diskussioner om selve høreapparatet ikke er den bedste måde at introducere dem på, hvordan skal man så tale om det, at få nye høreapparater?

Overvej lighederne

Prøv at tænke på lighederne mellem at købe høreapparater og købe en brudekjole:

1. En brudekjole koster en masse penge, ligesom høreapparater.
2. Du vil højst sandsynligt bruge meget tid på at købe dem.
3. Dit køb er stærkt påvirket af æstetik og stil.
4. Det er en stor begivenhed i dit liv - hvor tit bliver man lige gift eller får sine første høreapparater?
5. I købsprocessen tænker du på design, farve og stil og du vil gerne have at købsoplevelsen er positiv.

Når du så har valgt det helt rigtige begynder arbejdet først for alvor. Du skal enten have kjolen eller høreapparaterne tilpasset. Du går til flere justeringer. Du vil gerne have, at det du har købt virker. Du vil gerne kunne gå og bevæge dig, uden frygt for katastrofer. Det er kritisk at undgå katastrofer på ens bryllupsdag. Men allervigtigst, du vil gerne være glad og spændt på denne store dag. Hvis du et år efter, gerne vil bruge kjolen igen, så skal den renses og tilpasses igen. Mennesker ændrer sig. Kjolen skal modificeres så den passer den person du nu er. Det er nødvendigt at være fintfølende når hørespecialister taler med patienter om høreapparater, men patienter må nødvendigvis høre hele sandheden: Høreapparater er dyre, og de kræver hårdt arbejde til at starte med, indtil du har lært at bruge dem. Det vil kræve flere besøg hos en hørespecialist for at blive justeret, og du vil sikkert ikke bryde dig om, at høre din egen stemme de første par dage. Det første møde med hørespecialisten skal danne grundlaget for succes med de nye høreapparater. Og positive følelser, såsom håb, spænding og forventning om en positiv fremtid bør dukke op…ligesom når man køber en brudekjole.

Hvis du er uheldig skal der kun én koncert til at sætte gang i permanente høreproblemer - en konstellation af symptomer, der omfatter ikke blot hørenedsættelse, men også ringen for ørerne, lydfølsomhed og endda kronisk ørepine.

Hørenedsættelse og tinnitus

Forskere er netop nu begyndt at forstå de mere nuancerede funktioner i det indre øre og om hvordan støjeksponering på flere måder kan forstyrre det komplicerede system. Mange mennesker kender til reduceret hørelse og ringen for ørerne - kaldet tinnitus - efter en koncert eller sportsbegivenhed. Selv hvis disse symptomer forsvinder inden for få dage, kan de alligevel varsle permanente høreskader Effekten af støj er kumulative, snigende og, mener forskerne, permanent. "I løbet af ens levetid vil skaden bygge op," siger Paul Fuchs, professor i øre-, næse- og halssygdomme på Johns Hopkins School of Medicine. Ifølge det amerikanske National Institutes of Health har omkring 50 procent af amerikanerne over 75 år erkendt, at de har så kraftig hørenedsættelse, at de har problemer med at forstå tale. Blandt teenagere, hvoraf mange har et meget nært forhold til hovedtelefoner og høj musik, viser undersøgelser, at næsten 20 procent har nedsat hørelse. Tinnitus, en vedvarende ringen for ørerne, som kan være meget mere foruroligende end høretab, plager 10 til 15 procent af voksne, ifølge forskellige undersøgelser. Chris Munson på 55, ingeniør, og tidligere lydentusiast elskede at spille høj musik i sine yngre dage. Han havde også tinnitus, der kom og gik. ”I bakspejlet,” siger han, "var det absolut et advarselssignal, men hvis du ikke ved, hvordan man læser disse advarselstegn, har du tendens til at ignorere dem." En dag for otte år siden, havde Munson siddet og lyttet til uddrag fra filmen "The Matrix" med sin omfattende hjemmebiograf med surround sound. Munson vågnede med "mit hoved i en kugle af lyd," fortæller han. Tinnitussen blev forværret over tid, og bredte sig fra det ene øre til begge ører og udviklede sig fra én konstant tone til flere forskellige toner, og denne gang ville den ikke gå væk. Kort efter udviklede Munson også en mild hyperacusis - en lydfølsomhed, der gør hverdagens lyde ubehagelig høje og endda kan være smertefulde. Han beskriver sin tinnitus som skrigende og konstant med flere forskellige toner. I dag får han smerter i øregangen af brummelyden fra køleskabet. For at undgå klirrende tallerkner, hvilket giver ham ørepine, er hans familie begyndt at spise af paptallerkener. Og hans hjemmebiograf står og samler støv. "Dine ører har et budget," siger han. "Bruger du det for hurtigt er du på spanden."

Hvorfor kan støj gøre ondt?

Det der helt grundlæggende sker, er at en lydbølge får trommehinden til at vibrere og passerer derefter videre til cochlea, som indeholder rækker af mikroskopiske hårceller badet i en væske. Disse hårceller bevæger sig med lyden og sender signaler gennem hørenerven til hjernen, som fortolker lyden. Støj, der er for høj eller langvarig ødelægger hårcellerne og kan forårsage en hørenedsættelse. Men det er ikke alt. Nye undersøgelser viser, at støj også skader forbindelsen mellem nerver og hjernen. Forskere mener, at dette er årsagen til den reducerede evne til at adskille baggrundsstøj fra det ønskede signal. Dette opdages typisk, når man skal føre en samtale i støjende omgivelser, f.eks. i en overfyldt restaurant. Forskere er stadig usikre på mekanismerne bag tinnitus. I en undersøgelse brugte man elektroder til at måle hjernens aktivitet på en 50-årig mand med tinnitus og høretab. Patienten havde været sportsskytte i sine yngre dage. Hans tinnitus påvirkede flere områder i hans hjerne, mens en matchende tone kun aktiverede den del af hjernen, der behandler hørelse. Med andre ord påvirkede "støjen" fra hans tinnitus hjernen langt anderledes end en tilsvarende reel støj gjorde. ”Det kan forklare, hvorfor tinnitus kan være smertefuld,” siger Phillip Gander, forsker på University of Iowa, som er undersøgelsens medforfatter. Støj kan også give smerter i fibrene i det indre øre. ”Disse fibre, som er blevet identificeret på mus, men endnu ikke på mennesker, forklarer sandsynligvis den smerte, der opstår ved et intenst kraftigt signal samt smerter, der kan blive hængende efter støjen stopper,” siger Jaime Garcia-Añoveros, lektor ved Northwestern University og ledende forfatter af en ny undersøgelse om støjfremkaldtt smerte.

Støjfølsomheden

Støj behøver ikke engang at være højt for at være skadelig. En længerevarende eksponering af mindre intens støj, såsom et job i en støjende restaurant, kan være skadelig. Bryan Pollard, formand for Hyperacusis Research, fortæller, at folk rapporterer øreproblemer forårsaget af alle former for banale lydkilder, fra plæneklippere, røgalarmer til elværktøj. Patienter med hyperacusis – lydfølsomhed – fortæller, om lammende ørepine, nogle gange fra ting så simple som en shopping tur fyldt med lyde, de ikke var klar til eller kunne forudse. ”Selv hvis folk er klar over, at eksponering for overdreven støj kan være skadelig, så tror jeg ikke, at de er klar over, hvilke konsekvenser det har, hvis de får en hørenedsættelse," siger Gregory Flamme, lektor i audiologi på Western Michigan University. "Jeg tror ikke, de ved, hvordan eller hvornår de skal beskytte sig mod støj. Folk befinder sig dagligt i mere støj end de er klar over,” fortæller han, ”lige fra støvsugere, blendere, hårtørrer, film og mange andre ting.” Gregory Flamme anvender støjmålere, som folk bruger for at måle den samlede støj dosis i løbet af en dag. En livlig basketball kamp kan udsætte en person for en støjdosis svarende til en måneds støjeksponering. De efterfølgende skader er i høj grad individuelle. I undersøgelser på mus, har forskere fundet et gen, der regulerer hvor meget støj, der modtages i hjernen, men det er stadig umuligt at forudsige, hvilke ører der er "hårdføre", som forskerne udtrykker det. Ifølge hørespecialister bør man begrænse omfanget og varigheden af støjpåvirkningen, da det i høj grad beskytter din hørelse ligesom de anbefaler korrekt brug af høreværn såsom ørepropper.. En tommelfingerregel er, at ørepropper er nødvendige, når støjen er så høj, at mennesker, der sidder ved siden af hinanden, skal hæve stemmen for at blive hørt. “Da der ikke er nogen måder at løse høreproblemer opstået på grund af støj, er den eneste løsning forebyggelse," siger Larry E. Roberts, professor og neurolog ved McMaster University i Canada. Han ser kraftig støj som en offentlig sundhedsskadelig risikofaktor beslægtet med rygning og han ville gerne se aggressive offentlige oplysningskampagner. ”Forskning har fokus på behandlingsmåder, hvor man kan helbrede hørenedsættelse, men vi er årtier væk fra at genoprette hørelse med molekylær teknik," fortæller Roberts. "Du kan sammenligne det med rygning. Vi kan udføre lungetransplantationer, men dette er ikke løsningen for lungekræft.

Hvis du er uheldig skal der kun én koncert til at sætte gang i permanente høreproblemer - en konstellation af symptomer, der omfatter ikke blot hørenedsættelse, men også ringen for ørerne, lydfølsomhed og endda kronisk ørepine.

Hørenedsættelse og tinnitus

Forskere er netop nu begyndt at forstå de mere nuancerede funktioner i det indre øre og om hvordan støjeksponering på flere måder kan forstyrre det komplicerede system. Mange mennesker kender til reduceret hørelse og ringen for ørerne - kaldet tinnitus - efter en koncert eller sportsbegivenhed. Selv hvis disse symptomer forsvinder inden for få dage, kan de alligevel varsle permanente høreskader Effekten af støj er kumulative, snigende og, mener forskerne, permanent. "I løbet af ens levetid vil skaden bygge op," siger Paul Fuchs, professor i øre-, næse- og halssygdomme på Johns Hopkins School of Medicine. Ifølge det amerikanske National Institutes of Health har omkring 50 procent af amerikanerne over 75 år erkendt, at de har så kraftig hørenedsættelse, at de har problemer med at forstå tale. Blandt teenagere, hvoraf mange har et meget nært forhold til hovedtelefoner og høj musik, viser undersøgelser, at næsten 20 procent har nedsat hørelse. Tinnitus, en vedvarende ringen for ørerne, som kan være meget mere foruroligende end høretab, plager 10 til 15 procent af voksne, ifølge forskellige undersøgelser. Chris Munson på 55, ingeniør, og tidligere lydentusiast elskede at spille høj musik i sine yngre dage. Han havde også tinnitus, der kom og gik. ”I bakspejlet,” siger han, "var det absolut et advarselssignal, men hvis du ikke ved, hvordan man læser disse advarselstegn, har du tendens til at ignorere dem." En dag for otte år siden, havde Munson siddet og lyttet til uddrag fra filmen "The Matrix" med sin omfattende hjemmebiograf med surround sound. Munson vågnede med "mit hoved i en kugle af lyd," fortæller han. Tinnitussen blev forværret over tid, og bredte sig fra det ene øre til begge ører og udviklede sig fra én konstant tone til flere forskellige toner, og denne gang ville den ikke gå væk. Kort efter udviklede Munson også en mild hyperacusis - en lydfølsomhed, der gør hverdagens lyde ubehagelig høje og endda kan være smertefulde. Han beskriver sin tinnitus som skrigende og konstant med flere forskellige toner. I dag får han smerter i øregangen af brummelyden fra køleskabet. For at undgå klirrende tallerkner, hvilket giver ham ørepine, er hans familie begyndt at spise af paptallerkener. Og hans hjemmebiograf står og samler støv. "Dine ører har et budget," siger han. "Bruger du det for hurtigt er du på spanden."

Hvorfor kan støj gøre ondt?

Det der helt grundlæggende sker, er at en lydbølge får trommehinden til at vibrere og passerer derefter videre til cochlea, som indeholder rækker af mikroskopiske hårceller badet i en væske. Disse hårceller bevæger sig med lyden og sender signaler gennem hørenerven til hjernen, som fortolker lyden. Støj, der er for høj eller langvarig ødelægger hårcellerne og kan forårsage en hørenedsættelse. Men det er ikke alt. Nye undersøgelser viser, at støj også skader forbindelsen mellem nerver og hjernen. Forskere mener, at dette er årsagen til den reducerede evne til at adskille baggrundsstøj fra det ønskede signal. Dette opdages typisk, når man skal føre en samtale i støjende omgivelser, f.eks. i en overfyldt restaurant. Forskere er stadig usikre på mekanismerne bag tinnitus. I en undersøgelse brugte man elektroder til at måle hjernens aktivitet på en 50-årig mand med tinnitus og høretab. Patienten havde været sportsskytte i sine yngre dage. Hans tinnitus påvirkede flere områder i hans hjerne, mens en matchende tone kun aktiverede den del af hjernen, der behandler hørelse. Med andre ord påvirkede "støjen" fra hans tinnitus hjernen langt anderledes end en tilsvarende reel støj gjorde. ”Det kan forklare, hvorfor tinnitus kan være smertefuld,” siger Phillip Gander, forsker på University of Iowa, som er undersøgelsens medforfatter. Støj kan også give smerter i fibrene i det indre øre. ”Disse fibre, som er blevet identificeret på mus, men endnu ikke på mennesker, forklarer sandsynligvis den smerte, der opstår ved et intenst kraftigt signal samt smerter, der kan blive hængende efter støjen stopper,” siger Jaime Garcia-Añoveros, lektor ved Northwestern University og ledende forfatter af en ny undersøgelse om støjfremkaldtt smerte.

Støjfølsomheden

Støj behøver ikke engang at være højt for at være skadelig. En længerevarende eksponering af mindre intens støj, såsom et job i en støjende restaurant, kan være skadelig. Bryan Pollard, formand for Hyperacusis Research, fortæller, at folk rapporterer øreproblemer forårsaget af alle former for banale lydkilder, fra plæneklippere, røgalarmer til elværktøj. Patienter med hyperacusis – lydfølsomhed – fortæller, om lammende ørepine, nogle gange fra ting så simple som en shopping tur fyldt med lyde, de ikke var klar til eller kunne forudse. ”Selv hvis folk er klar over, at eksponering for overdreven støj kan være skadelig, så tror jeg ikke, at de er klar over, hvilke konsekvenser det har, hvis de får en hørenedsættelse," siger Gregory Flamme, lektor i audiologi på Western Michigan University. "Jeg tror ikke, de ved, hvordan eller hvornår de skal beskytte sig mod støj. Folk befinder sig dagligt i mere støj end de er klar over,” fortæller han, ”lige fra støvsugere, blendere, hårtørrer, film og mange andre ting.” Gregory Flamme anvender støjmålere, som folk bruger for at måle den samlede støj dosis i løbet af en dag. En livlig basketball kamp kan udsætte en person for en støjdosis svarende til en måneds støjeksponering. De efterfølgende skader er i høj grad individuelle. I undersøgelser på mus, har forskere fundet et gen, der regulerer hvor meget støj, der modtages i hjernen, men det er stadig umuligt at forudsige, hvilke ører der er "hårdføre", som forskerne udtrykker det. Ifølge hørespecialister bør man begrænse omfanget og varigheden af støjpåvirkningen, da det i høj grad beskytter din hørelse ligesom de anbefaler korrekt brug af høreværn såsom ørepropper.. En tommelfingerregel er, at ørepropper er nødvendige, når støjen er så høj, at mennesker, der sidder ved siden af hinanden, skal hæve stemmen for at blive hørt. “Da der ikke er nogen måder at løse høreproblemer opstået på grund af støj, er den eneste løsning forebyggelse," siger Larry E. Roberts, professor og neurolog ved McMaster University i Canada. Han ser kraftig støj som en offentlig sundhedsskadelig risikofaktor beslægtet med rygning og han ville gerne se aggressive offentlige oplysningskampagner. ”Forskning har fokus på behandlingsmåder, hvor man kan helbrede hørenedsættelse, men vi er årtier væk fra at genoprette hørelse med molekylær teknik," fortæller Roberts. "Du kan sammenligne det med rygning. Vi kan udføre lungetransplantationer, men dette er ikke løsningen for lungekræft."

Aldrig har forbrugerne haft så meget musik at vælge mellem på deres mobil, tablet og laptop. Og aldrig er musikken i den grad forsøgt tilpasset den enkelte forbruger via likes, playlister og anbefalinger. Men det er stadig kun begyndelsen.

Andre brancher har i årevis skræddersyet og pakket deres produkter til forbrugerne. I flybranchen kan man i dag tilkøbe stort set alt efter behov og humør – ekstra benplads, bagage eller ej, glutenfri mad, legetøj til ungerne, film til de voksne. At turen nu for alvor er kommet til musikbranchen, var tydeligt på årets Midem, en af verdens største årlige musikmesser, der fandt sted i sidste måned. Her var det hotteste tema big data og digitale distributionsformer. Hvordan kan man i musikbranchen bruge og forædle den kæmpe mængde data om vores musikforbrug til at personalisere og skræddersy musikken til den enkelte forbruger og matche med nye produkter og tjenester?

Nu er musikken kun for dig

Det spørgsmål har flere af aktørerne i den store streaming-krig allerede et bud på. For præcis en måned siden blev Apple Music lanceret i Danmark. Her hedder startsiden simpelthen ’Til dig’ – et godt billede på hvor central en rolle den personlige målretning af musikken spiller hos en af de helt tunge drenge. Seneste bud inden for digital musikdistribution er amerikanske Amazons Prime Music, der netop er lanceret i Storbritannien. Det er et nyt tilbud til medlemmer af Amazon Prime, som i høj grad benytter meta-data som en integreret del af forretningen. Du kender det udmærket. Du har googlet en vaskemaskine. Og de næste ti annoncer, du møder på nettet, er sjovt nok for vaskemaskiner. På Amazon Prime Music bliver du præsenteret for musik, som er tilpasset dig, ud fra hvad du tidligere har købt på Amazon og hvilke cookies og digitale fodspor du har sat dig der.

Meget mere meta-data i musikbranchen

Mit bud er, at de musiktjenester, vi kommer til at se inden for de næste 12 måneder, vil være tjenester, der kvalificerer og folder deres brug af meta-data endnu mere ud. Jeg er sikker på, at indholdet – musikken – i endnu større stil vil blive skræddersyet den enkelte forbruger på baggrund af meta-data og kombineret med nye tjenester alt efter behov, præferencer og humør. Måske endda kombineret med emotionelle stimuli, så du via for eksempel et Smartwatch kan afgive impulser om dit humør og automatisk få tilbudt upbeat electronica på vej i byen og blid jazz dagen derpå. Men har du brug for en ferie uden wifi eller en fridag uden cookies, kan du som altid stille ind på din favoritradiokanal, sætte din nye vinyl på pladespilleren eller tage ud og opleve musikken live – om du så er til Smukfest, Grimfest, Tønder eller Trailerpark Festival. Musikken lever og spiller heldigvis stadig døgnet rundt – online og offline.

Mange mennesker med hørenedsættelse elsker at tage på festivaler. Men de kommer ikke kun for at høre musikken, for den bliver i deres ører ofte forvandlet til støj. Så nogle vælger at slukke for høreapparatet og nøjes med at nyde de mange andre oplevelser, der foregår på en festival. Men ved Smukfest 2015 var det anderledes, takket være Jeanette Bille, og salgschef for de tekniske hjælpemidler hos Phonak, Søren Andersen.

Jeanette Bille er en erfaren høreapparatbruger. Hun fik sit første høreapparat, da hun var 1½ år gammel, og oplevede gennem det meste af hendes barndom og ungdom at være enkeltintegreret, altså at være eneste person med hørenedsættelse blandt normalthørende. I dag – ca. 30 år senere – anvender Jeanette Cochlear Implant (CI), som er et avanceret høreapparat, der sender lyden ind via en elektrode, der er opereret ind i høresneglen i hendes øre. Jeanette er uddannet skolelærer, men arbejder på Castberggård, hvor hun fungerer som en slags mentor for unge mellem 17 og 25 med hørenedsættelse, og hjælper dem med at få lidt struktur i dagligdagen. Hendes egen dagligdag er ikke synderligt præget af musik. ”Jeg hører musik i bilen, men jeg synes, at det er en jungle at finde gode sange, når man ikke er vokset op med at høre efter sangene. Jeg kan godt lide at komme i byen og høre musik, og da jeg var yngre gik jeg i byen som alle andre. Jeg hørte musikken, men lyrikken havde jeg svært ved. Da jeg så fik CI lærte jeg at høre ordene i sangene, hvilket gav mig mere lyst til at opsøge musik,” fortæller Jeanette. For tre år siden gjorde Jeanette noget usædvanligt. Hun købte for første gang billet til alle festivalens dage. Men det var stadig ikke helt optimalt for hende. ”Jeg begyndte derfor at lege med tanken om en teleslynge eller lignende, så høreapparatbrugere kunne få lige så meget ud af musikken som de hørende. Jeg drøftede idéen med Søren Andersen fra Phonak, der er specialister i avancerede løsninger til personer med hørenedsættelse. Han var straks med på idéen, og ville endda stille teknikken i form af trådløse halsslynger til rådighed, som bliver koblet direkte på lyden fra scenen. Jeg tog derefter kontakt til Claus Visbye fra Smukfest, som også var med på idéen. ”

Med hele vejen

For at sikre sig, at Phonaks udstyr, Comfort Digital, fungerede optimalt tog Søren Andersen og Jeanette Bille med til lydprøverne ved Bøgescenen og Rytmescenen, hvor udstyret skulle stå. ”Jeg var spændt på, om det overhovedet virkede,” fortæller Jeanette. ”Vi fandt gode steder til lydprøver, hvor det kunne stå. Da jeg ankom til lydprøverne var udstyret placeret ved mixerpulten, men vi fandt ud af, at vi bedre kunne se scenerne, hvis udstyret blev sat i den ene side.” Og det virkede! ”Smukfest har været fantastisk. Det er den vildeste oplevelse. Bandet ”De Eneste To” lavede en fed, fed, fed koncert. Det var et show uden lige. Bandet snakker meget i deres musik, og jeg tænkte: ”For pokker, jeg hører nærmest det hele.” Der blev snakket på scenen, og der var endda én der friede fra scenen. Og jeg hørte det hele. Det var fantastisk og tårerne trillede ned ad kinderne på mig! Indimellem var der fuld skrald på musikken, og bandet sang igennem. Så faldt ordene oven i hinanden, og det var lidt svært at få det hele med, men det ændrer ikke på, at oplevelsen var fantastisk”, siger en begejstret Jeanette. Også hos Phonak er man ganske godt tilfreds. ”Vi synes det har været en kæmpe succes. Det er et nyt område, og det har vi lært meget af,” siger Søren Andersen. ”Der var 12 personer der afprøvede systemet, og der var 9 personer, der ligesom Jeanette havde meget glæde af det. Faktisk ønskede 15 personer at prøve systemet, men der var 3 personer, som ikke havde en telespole i høreapparat, og så går det jo ikke.” Phonaks Comfort Digisystem fungerer ved, at en sender transmitterer lyden til en digital halsslynge, hvorefter telespolen opfanger lyden fra halsslyngen. ”Det var i øvrigt lidt interessant at flere af de personer, som ønskede at afprøve systemet,ikke vidste , hvilke programmer de havde i høreapparatet eller CI’et. De vidste heller ikke om de havde telespole i apparatet og hvis de havde, vidste de ikke hvordan de aktiverede den,” fortæller Søren.

En optimeret festivaloplevelse

Det var ikke kun musikken, som Jeanette fik glæde af på Smukfest. ”Når man har hørt koncerten og har hørt det samme som normalthørende, så kunne man jo snakke med omkring oplevelsen bagefter, og da jeg nu hører lyrikken, så kan jeg jo pludselig synge med på sangene. Men det er nok meget godt, at de andre ikke kunne høre det”, griner Jeanette. Jeg spørger ind til, hvordan hun opfatter lyden, når hun hører lyden via sit CI og når lyden kommer gennem Phonaks udstyr. ”Det er som om lyden bliver sat ned på et niveau, så jeg kan være med. Når jeg bare hører det via CI’et, så forvrænger det. Jeg var efterfølgende til en koncert med De Eneste To på Tivoli Friheden, hvor der ikke var noget udstyr sat op, og der hørte jeg kun en brøkdel af koncerten.” Jeanette fortæller, at successen på Smukfest også er afhængig af ens egen indstilling og hvilken lyd man er vant til. ”Jeg er jo vokset op med høretekniske hjælpemidler, og dermed forstår min hjerne bedre lydene fra hjælpemidlerne. Når jeg hører Phonaks udstyr, så virker det som om lyden bliver serveret på et sølvfad. Men hvis man ikke vant til at bruge høretekniske hjælpemidler, så hører jeg fra andre, at kan det være svært at vænne sig til.” Dette bekræftes af en yngre fyr, der var med på Smukfest. Han følte ikke, at musikken rigtig kom med og opgav at høre lyden fra systemet. Søren Andersen fortæller, at det ikke er alle der har effekt at systemet. ”Hvis du har en mild til moderat hørenedsættelse får du ingen effekt. Og slet ikke hvis du har en åben tilpasning (dvs du ikke har en lukket prop, red.), da lyden jo kommer fra høreapparatet samtidig med, at det kommer fra højtaleren og ind gennem øret på helt almindelig vis. Høreapparater lukker jo normalt ned for lyd, der er over 90 dB eller komprimerer lyden, og så går det galt. Det er egentlig ikke systemet det er galt med, men blot naturloven, som vi ikke kan lave om på.” Til gengæld fungerer systemet rigtig godt, hvis du kun bruger telespolen på dit høreapparat eller CI, og hvis du har en lukket øreprop, så lyden ikke går ind gennem øret på normal vis. I disse tilfælde sørger systemet for, at du får det rette lydniveau og har en klarhed, som den Jeanette beskriver.

Er der noget, som kunne have været bedre?

”Det ville være rart, hvis Smukfest havde eksponeret samarbejdet et stykke tid før. Der var mange, der ikke kendte til de nye muligheder,” fortæller Søren, og Jeanette supplerer: ”Der var mange af mine venner på facebook, som skrev, at de var kede af, at de ikke kendte til de nye muligheder før bl.a. HørNu bragte en historie om det. Og da var det jo for sent. Og så ville det have været dejligt med en lidt større sender fra Phonak. Jeg oplevede at jeg skulle stå 5 – 10 meter fra senderen ved Bøgescenen. Det betød, at os der skulle høre lyden fra udstyret skulle stå ét sted. Det ville derfor være dejligt med bedre sendeforhold,” siger Jeanette. Søren er enig: ”Rent teknisk kan vi godt gøre det bedre. Det er der ingen tvivl om. Vi kan sætte flere sendere op og bør kunne sende 20 – 30 meter, så vi dermed giver bedre mulighed for at flere mennesker kan få en optimal lyd. Men vi er lidt udfordret af forholdene. De mange mennesker er medvirkende til, at vi ikke kan sende så langt, da menneskekroppe stopper signalet. Derudover var der et utal af trådløse mikrofoner og mobiltelefoner. Vi så i øvrigt, at teleselskaberne også var ret udfordret og havde 8 teknikere med til at hjælpe med sendeforholdene for mobiltelefonerne. Faktisk så havde alle teleselskaberne været ude i skoven og sætte ekstra antenner op. Men vi oplevede også at systemet fungerede bedre på rytmescenen, da sendeforholdene dér var bedre. Derudover lærte vi, at vi skal lave markering for det område, hvor systemet virker.” Vi spørger om man ikke bare kan sætte en kraftigere sender op. ”Vi skal overholde reglerne, som IT & Telestyrelsen har lavet. Denne lovgivning omfatter regulativer om, hvilke frekvenser vi må anvende, og hvor kraftigt vi må sende. Vi sendte så kraftigt vi måtte, og derfor vil en kraftigere sender ikke hjælpe,” fortæller Søren Andersen. Det system, som blev anvendt på Smukfest var i øvrigt ikke skræddersyet udstyr, men et helt almindeligt Comfort Digisystem, som høreapparat- og CI brugere også kan bruge på jobbet, til undervisning eller privat brug.

En hjælp for mange

Jeanette går med nogle overvejelser om at få udbredt systemet til andre steder. ”Jeg kunne rigtig godt tænke mig, hvis vi havde mulighed for at få det med til forskellige arrangementer. Det skal jo bare udbredes til så mange steder som muligt. Der er jo mange, der vil høre musik, og man får jo meget mere ud af det, når man reelt kan høre både lyrik og musik.” ”Jamen jeg synes godt at man kan udbrede det. Der mangler helt generelt fokus på disse muligheder i Danmark. Det begrænser sig jo nærmest til teleslynge til biblioteker,” siger Søren uforstående. ”Dette system kan jo let udbredes til teatre og biografer, og her vil folk med mildt og moderat hørenedsættelse også have gavn af systemet. Men vi savner engagement fra festivalerne. Lige nu tester vi af, og får læring om det, men vi kan jo ikke blive ved med at stille gratis op og bruge så mange ressourcer på det. I princippet er det jo en lille bitte ting i det store maskineri fra festivaler, og vores system er jo ikke omkostningstungt for dem. Men det kræver mere informationsarbejde fra festivalerne, og så kræver det nogle mennesker, som ved hvad de har med at gøre.” Næste skridt er, at festivalerne skal vide mere om det så vi kan hjælpe folk på den måde. På spørgsmålet, om Jeanette skal med næste år, er der ingen tvivl i stemmen: ”Helt sikkert. Og jeg har tænkt mig at presse på hos Phonak, så de også kommer til at være til stede,” smiler hun. Og det virker da bestemt sandsynligt, at Phonak også kommer til at være til stede igen i 2016. ”Vi er åben for dialog, for vi tror, at vi kan gøre det endnu bedre. Men det er lidt op til festivalen, og vi er endnu ikke i dialog med festivalen. Men jeg mener da, at det kunne være ret interessant. Den oplevelse man får på f.eks. Smukfest er medvirkende til at have en høj livskvalitet. Det er jo uhyggelig relevant, og når man hører fra Jeanette og de andre brugere, så vil det da være en skam ikke at prioritere dette,” smiler Søren Andersen.

EHIMA står bag EuroTrak’s seneste statistik, som viser at 20 % af dem der får udleveret høreapparat, bruger det i 0-1 time om dagen. Dette betyder, at ud af de 136.000 høreapparater, som blev udleveret i 2014, ligger over 27.000 i skuffen hele eller størstedelen af dagen.

Årsagerne for ikke at bruge sine nyerhvervede høreapparater er flere, men øverst på listen af årsager ligger bl.a. at man ikke kan få dem til at fungere optimalt og at man ikke får den normale hørelse tilbage.

Det ligger HørNu på sinde at komme lidt dybere til bunds i, hvorfor så mange høreapparater ender i skuffen, når de burde sidde på eller i ørerne og give en større livskvalitet. Et forskningsprojekt lavet af Lektor Annette Lykke Hindhede viser, at der i løbet af 45 minutters tilpasning af et høreapparat, bliver brugt 2 minutter på at henvise til supplerende undervisning i høreapparatet. Det sammenholdt med udsagn fra vores medlemmer om manglende kendskab til deres funktionsnedsættelse kunne tyde på, at én af årsagerne til, at høreapparatet ikke bliver brugt, skyldes manglende undervisning og information. Vi tog derfor på besøg på Specialcenter Roskilde (SCR) for at høre mere omkring, hvad undervisning og vejledning kan bidrage med, når man har fået udleveret høreapparater. På SCR møder vi Lene, Betty, Kirsten, Birthe og Ulrik. Alle med en hørenedsættelse og som kan fortælle os om deres forløb med at få høreapparater og hvilken hjælp SCR har givet dem i forlængelse heraf. Mødet med SCR De 5 høreapparatsbrugere vi møder denne dag har været gennem forskellige forløb i forbindelse med deres hørenedsættelse, men mange ting er de meget enige om og meget har de til fælles. Én af brugerne, er erhvervsaktive Lene, som pga. otosklerose (en knoglesygdom hvor stigbøjlen i mellemøret vokser fast) har haft høreapparater i 10 år og er allerede blevet opereret i det ene øre, hvor hun har fået en ny stigbøjle. Dét til trods, er Lenes hørenedsættelse blevet værre og værre og da hun efter at have været på barsel, kom tilbage på arbejde, havde hun mistet så meget hørelse, at hun ikke følte hun kunne fungere på arbejdspladsen længere. Det startede et forløb for Lene, hvor hun måtte bede om hjælp hos SCR for at få velfungerende høreapparater, efter at have været gennem en længere proces med høreklinikken, hvor hun ikke følte sig hørt. Efter at have kæmpet et års tid med at få høreklinikken til at give hende andre apparater, greb hun til tastaturet og sendte en mail til SCR. Her tog hørekonsulenten Kirsten Worsøe over og fik i sidste instans sørget for, at høreklinikken udleverede en anden type høreapparat til Lene. Høreapparater som hun i dag kalder for helt fantastiske og som har været med til at sikre, at hun endnu kan blive på arbejdsmarkedet. Lene smiler og fortæller, at hun før havde flere typer hjælpemidler, men at hun i dag kan sidde ved midten af et mødebord uden brug af tilbehør og følge med i mødet. Hun tilskriver glæden over hendes høreapparater dén høreundervisning, hun tidligere havde modtaget hos SCR, hvor hun blev klar over, hvad hendes ret var. Der går ikke lang tid, før de øvrige brugere stemmer i med anerkendende nik og fortæller, at SCR har været der for dem hele vejen. ”Man har jo nærmest et indtryk af, at Kirsten gør sådan her (knipser med fingrene) og så har man tingene vupti vapti”, siger Betty, som har fået flere typer af tilbehør til sine høreapparater gennem SCR. En anden af brugerne til stede tilføjer: ”Kirsten virker jo som en psykolog også – det har man også brug for. Støtte. Hun er fantastisk til at bakke op og til at se det positive og hvad man kan.” Erfaringsudveksling og forståelse Og lige præcis støtte og en anden måde at se tingene på, nævner de alle fem som værende vigtige i tiden, hvor man skal vænne sig til at gå med sine høreapparater. De har alle været på kommunikationskursus hos SCR og fortæller livligt om de tanker, de gik rundt med før og efter kurset. ”Der blev vækket så meget inde i mig, også fordi jeg kom og var så desillusioneret og så får man vendt det hele” siger Birthe, som fortæller os hvordan kurset fik hende til at fokusere på de positive ting. ”Det hjalp mig utrolig meget. Hvorfor jeg har svært ved at høre nogle ting eller hvorfor det tager lang tid at vænne sig til høreapparater. Lært lidt om tinnitus, som jeg også har” fortæller Betty os. Hun fortsætter med at fortælle, hvordan ens pårørende bliver involveret i kurset i en såkaldt ’pårørende aften’. Alle nikker og stemmer i med, hvor vigtigt det er for ens familie at få en forståelse for, hvad det er man går igennem. Flere af brugerne nævner, at når man får høreapparater tror man, at ens hørelse vil komme tilbage i det øjeblik, man tager apparaterne på. Det har de alle måtte sande, at sådan forholder virkeligheden sig ikke, da det tager tid at vænne sig til at gå med høreapparater. Kirsten mener, at tv reklamer er med til at give illusionen om, at det hele nok skal gå, så snart man bare får høreapparater. De er alle 5 glade for, at de tog imod invitationen om at komme på kursus hos SCR og føler, at de har fået den rette hjælp til at få det bedste ud af deres høreapparater og tilbehør. Det har betydet meget for dem at blive samlet med andre i en lignende situation og finde ud af, at andre har samme problematikker og tanker og at det f.eks. kan være helt normalt at føle sig ekstra træt, når man har en hørenedsættelse. Nogle af dem har oprettet netværksgrupper, hvor de udveksler erfaringer, drikker kaffe og nyder hinandens selskab. Ulrik fortæller os hvordan hans kone lagde mærke til, at han strålede hver gang han kom hjem fra SCR og havde været i selskab med andre, som var i samme situation som ham. Ulrik har hørt dårligt siden han var 29 år, hvor han fik sine første analoge høreapparater. Siden da har han været hele møllen igennem og er i dag CI (Cochlear Implant) opereret på det ene øre. Foruden at mødes med ligesindede, har Ulrik deltaget på mange  kurser og har desuden lært tegnsprog på SCR. Det er en fornøjelse at høre de 5 brugere fortælle os om deres gode erfaringer med SCR og med de forskellige kurser, de har været på, men ikke alt er rosenrødt i deres øjne. Som at shoppe flybilletter ”Jeg tror ikke der ligger nogen tanke bag det, men det var bare så lidt synligt” siger Birthe, da vi spørger til, hvordan hun fik øjnene op for det kursus, som hun deltog i et stykke tid efter, at hun havde fået sine høreapparater. Birthe havde selv taget kontakt til SCR for at få hjælp og rådgivning i forbindelse med sin hørenedsættelse og fik noget tid efter besøget hos SCR en invitation i at deltage på et seniorkursus. Hun fortæller hvordan hun aldrig havde opdaget dette kursus eller muligheden for vejledning, hvis hun ikke selv havde været opsøgende. Dette starter en ivrig snak mellem brugerne om, at de ikke forstår, hvorfor høreklinikkerne ikke oplyser om de tilbud, man kan få på kommunikationscentrene og tror på, at det kan være en årsag til, at høreapparatet oftere ryger i skuffen, når brugerne ikke får den nødvendige undervisning og vejledning. Da vi spørger dem, hvad der kunne gøres bedre i hele processen, står de alle fast på, at et bedre samarbejde mellem høreklinikken og kommunikationscenteret vil gøre en stor forskel og, at man på den måde ville blive hjulpet gennem processen fra den audiologiske udredning til man har lært at bruge sine apparater og har erkendt sin funktionsnedsættelse. ”Det er simpelthen essensen i det hele, at de ikke samarbejder. Man skal rende spidsrod fra den ene til den anden til den tredje til den fjerde. Det er ligesom at finde flybilletter – man skal shoppe rundt” fortæller Kirsten, men kommer samtidig ind på, at der måske kan være noget økonomi i hele sagen og at det måske koster det offentlige for mange penge, hvis alle høreapparatbrugere fik tilbudt at komme en tur på et kommunikationscenter. Der er ingen tvivl om, at for de fem brugere, har mødet med SCR betydet meget for deres måde at anskue deres funktionsnedsættelse på. De har fået redskaber til at vænne sig til at gå med apparaterne, til at forstå deres hørenedsættelse og til at råbe højt, når tingene ikke fungerer optimalt. Alle fem tror på, at deres succeshistorier ikke havde fundet sted på samme niveau, havde de ikke været en tur forbi SCR og måske havde de endt med at lægge høreapparatet i skuffen, havde de ikke fået den fornødne undervisning og støtte.

HVEM ER EHIMA?

European Hearing Instrument Manufacturers Association (EHIMA) repræsenterer de seks største europæiske producenter af høreapparater, der producerer op til 90 % af de høreapparater der bliver lavet i Europa. EHIMA blev grundlagt i 1985 og har bl.a. som målsætning at opbygge bevidsthed omkring hørelsesrelaterede emner samt fremme videnskabelig forskning relateret til høreapparater. KORT OM SCR Specialcenter Roskilde består af flere typer institutioner, som tilbyder specialundervisning, rehabilitering, hjælpemidler mv. indenfor flere afdelinger. En del af SCR’s undervisning består af div. kurser som høreapparatsbrugere kan deltage i. SCR Kommunikation, som vi besøgte, tilbyder udredning, undervisning og rådgivning i forbindelse med kommunikationsvanskeligheder og herunder til personer med hørenedsættelser. Du kan læse mere om SCR på: www.scr.kommunikation.roskilde.dk KURSER HOS SCR • Tinnitusundervisning • Kommunikationskursus for erhvervsaktive med hørevanskeligheder • Begynderundervisning for seniorer på hold • Kursus for brug af FM-udstyr til høreapparat/CI • Kommunikationskursus for ældre med hørevanskeligheder • Temadag for folk med Ménière • Cochlear Implant (CI)-undervisning Derudover tilbydes individuel undervisning