Derfor minder køb af høreapparater om at købe en brudekjole

Det at få høreapparater, bliver ofte kompliceret af en irrationel frygt eller negativ fordom. Hvordan ville du have det, hvis du skulle hoppe i faldskærm for første gang, senere på ugen? Ville en diskussion om den nyeste teknologi man anvender til at forebygge uheld berolige dig, eller skræmme dig så meget at du helt aflyste din aftale?

Et høreapparat er ulig noget andet medicinsk apparat og den komplekse proces det kræver for at bruge det, er også unik.

En læringsprocess

Lad os tage Susan. Hun har brug for, at kunne høre hendes kolleger på arbejdet og forstå hvad der bliver sagt på møder på hendes job. Så hendes største motivationsfaktor hænger sammen med hendes arbejdsevne. Hun begynder at kigge på høreapparater, men det at få høreapparatet er bare et middel til målet, ikke selve målet. Hvis hørespecialisten kun taler med Susan om selve produktet, så gør de hende en bjørnetjeneste. Hørespecialister ved, at hørelse sker i hjernen og ikke i ørene, og de er klar over, at der en læringskurve forbundet med at få høreapparater, som i høj grad påvirker tilpasningen af høreapparatet. Efterhånden som man bruger høreapparaterne over tid, vil ens hørelse forbedres. Forestil dig to tidsperspektiver for Susan: 1) en måned efter hun har fået høreapparaterne og 2) et år efter hun har fået høreapparaterne. Hvis hørespecialisten har gjort et godt stykke arbejde med tilpasningen, vil Susan høre bedre til et møde på arbejdet om et år, end hun vil i starten. Det er fordi, det tager tid for hjernen at tilpasse sig til den nye lyd. Det kræver også ofte flere justeringer af høreapparatet, før det virker til sit maksimale potentiale. Desuden skal Susan også lære, at vælge det rette program, justere volumen og anvende andre indstillinger.

At opbygge et godt forhold

Når Susan først møder hørespecialisten, vil hun blive introduceret til selve produktet. Men endnu vigtigere, så starter der et professionelt forhold mellem Susan og hørespecialisten, som vil vare mange år. Susan tror, som mange andre nye høreapparatsbrugere, at “gamle” mennesker får høreapparater, og hun ser ikke sig selv som gammel. Hun har også hørt at høreapparater hyler, og at ingen bryder sig om dem. Set fra brugerens side, har disse fordomme og forestillinger meget lidt med selve produktet at gøre. Kundens negative forestilling omhandler brugen af høreapparater, ikke selve høreapparatet. Høreapparater er i sig selv ubrugelige. Ligesom en pacemaker i en æske. Problemer med apparatet, som for eksempel hylen, handler om service af apparatet. En kompetent professionel kan fjerne hyl i langt de fleste tilfælde. Men man kan ikke tage høreapparatet direkte ud af æsken og forvente af det automatisk stopper med at hyle af sig selv. En dygtig hørespecialist vil sørge for, at Susans høreapparater ikke hyler. Hvis hørespecialisten tager sig af Susans bekymringer omkring udseende, kan han eller hun sørge for at give Susan høreapparater som ikke kan ses. Når nu samtaler og diskussioner om selve høreapparatet ikke er den bedste måde at introducere dem på, hvordan skal man så tale om det, at få nye høreapparater?

Overvej lighederne

Prøv at tænke på lighederne mellem at købe høreapparater og købe en brudekjole:
  1. En brudekjole koster en masse penge, ligesom høreapparater.
  2. Du vil højst sandsynligt bruge meget tid på at købe dem.
  3. Dit køb er stærkt påvirket af æstetik og stil.
  4. Det er en stor begivenhed i dit liv - hvor tit bliver man lige gift eller får sine første høreapparater?
  5. I købsprocessen tænker du på design, farve og stil og du vil gerne have at købsoplevelsen er positiv.
Når du så har valgt det helt rigtige begynder arbejdet først for alvor. Du skal enten have kjolen eller høreapparaterne tilpasset. Du går til flere justeringer. Du vil gerne have, at det du har købt virker. Du vil gerne kunne gå og bevæge dig, uden frygt for katastrofer. Det er kritisk at undgå katastrofer på ens bryllupsdag. Men allervigtigst, du vil gerne være glad og spændt på denne store dag. Hvis du et år efter, gerne vil bruge kjolen igen, så skal den renses og tilpasses igen. Mennesker ændrer sig. Kjolen skal modificeres så den passer den person du nu er. Det er nødvendigt at være fintfølende når hørespecialister taler med patienter om høreapparater, men patienter må nødvendigvis høre hele sandheden: Høreapparater er dyre, og de kræver hårdt arbejde til at starte med, indtil du har lært at bruge dem. Det vil kræve flere besøg hos en hørespecialist for at blive justeret, og du vil sikkert ikke bryde dig om, at høre din egen stemme de første par dage. Det første møde med hørespecialisten skal danne grundlaget for succes med de nye høreapparater. Og positive følelser, såsom håb, spænding og forventning om en positiv fremtid bør dukke op…ligesom når man køber en brudekjole.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder