Danske Seniorer og HørNu har per 1. maj 2015 indgået en samarbejdsaftale om at få større fokus på hørelsen blandt Danske Seniorers medlemmer.

”Sundhed og livskvalitet er én af vores største prioriteringer i bestræbelserne på, at give vores 130.000 medlemmer en bedre hverdag,” udtaler projekt- og strategichef for Danske Seniorer, Henrik Sivgaard. ”Hørelsen er en helt essentiel del af livskvalitet og jeg ser frem til samarbejdet med HørNu, så vi sammen kan udbrede budskabet om, at optimere sin hørelse overfor vores  edlemmer.” Det er helt essentielt, at Danske Seniorers medlemmer trives i deres dagligdag.  En stor del af Danske Seniorers medlemmer er erhvervsaktive, og det er helt væsentligt, at denne del af medlemmerne har en optimal hørelse, så de kan trives i deres arbejde. ”Men uanset om de er erhvervsaktive eller ej, så er det afgørende, at Danske Seniorers medlemmer løbende holder deres hørelse optimal, da  er er en direkte sammenhæng mellem trivsel, livskvalitet og det at have en optimal hørelse,” fortæller Sekretariatschef for HørNu, Mikkel Schramm. ”Samtidig ved vi, at risikoen for demens reduceres, vis man holder sin hørelse optimal. Det er der ikke så mange der ved, og det budskab skal vi naturligvis have udbredt.” Det anslås, at omkring 40.000 af Danske Seniorers medlemmer har en hørenedsættelse, og med samarbejdet mellem Danske Seniorer og HørNu har vi skabt et fremragende fundament til at hjælpe med at optimere hørelsen, og dermed øge livskvaliteten hos Danske Seniorers medlemmer. I løbet af efteråret vil samarbejdet mellem Danske Seniorer og HørNu virkelig begynde at give mening for dig, som er medlem af HørNu. Danske Seniorer har talrige medlemstilbud. Mange af disse tilbud vil man som medlem af HørNu også få adgang til. ”Der er en helt klar synergi i de aktiviteter, som Danske Seniorer laver, og det som vi ønsker at tilbyde vores medlemmer,” siger Mikkel Schramm, og fortsætter. ”Vi glæder os til at rulle hele samarbejdet med Danske Seniorer ud. Der er mange aktiviteter, som jeg ser frem til at tilbyde HørNu’s medlemmer, ligesom det bliver spændende at hjælpe Danske Seniorers medlemmer med at få optimeret hørelsen.” Du kan få mere information om medlemsfordelene hos HørNu ved at kontakte HørNu på info@hnmail.dk.

Hvorfor er det bedre at behandle hørenedsættelse tidligt? Diagnosticering og behandling af hørenedsættelse tidligt i et forløb har mange fordele. Fra at øge din livskvalitet, til at beskytte mod adskillige helbredsproblemer som hænger sammen med ubehandlet hørenedsættelse, er tidlig behandling og opsporing essentielt. Måske er den mest overbevisende grund til aldrig at udskyde en høreprøve denne: vi “hører”med vores hjerne, ikke vores ører. Når vi har en hørenedsættelse, bliver de forbindelser i hjernen, som responderer pålyd, reorganiserede. Heldigvis kan et høreapparat for mange give den nødvendige lydstimulering til, at hjernen kan genetablere den normale organisering af forbindelser i hjernens “lydcenter”, sådet mere præcist kan reagere påde lyde, der hidtil har manglet, og kognitivt bearbejde dem. Faktisk kan størstedelen af alle med reduktion i deres hørbare område fågavn af et høreapparat. Og nye teknologiske fremskridt har fuldstændig transformeret høreapparaterne og gjort dem mere effektive, komfortable og lettere at bruge. Så jo før du opdager en hørenedsættelse og begynder at bruge professionelt tilpassede høreapparater, des hurtigere vil du kunne nyde fordelene ved en bedre hørelse. Forbedret livskvalitet og helbred ved tidlig behandling Eksperter har længe været klar over den positive indvirkning det har pålivskvaliteten, når en reduktion i hørelsen bliver adresseret. Forskning viser, at mange personer med hørenedsættelse, som bruger høreapparat, kan se en forbedring i deres evne til at høre i mange situationer. Mange ser en forbedring i deres sociale relationer både hjemme og påarbejde, i deres sociale liv og deres evne til at kommunikere effektivt. Mange siger endda, at de har det bedre med sig selv og deres liv helt overordnet. For nyligt har forskere dog opdaget en væsentlig sammenhæng mellem hørenedsættelse og andre helbredsproblemer, såsom kognitive evner, demens, depression, falduheld, indlæggelse, dødelighed og overordnet fysisk og psykisk tilstand. For at få en større forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at behandle hørenedsættelse så tidligt som muligt, kan man blot se på den nyeste forskning omkring hørenedsættelse og disse syv helbredsspørgsmål:

1. Kognitive evner:

Professor i neurovidenskab, dr. Arthur Wingfield, fra Brandeis University, USA har studeret kognitiv alderog forholdet mellem hukommelse og høreevne. Ifølge Wingfield påvirker ubehandlet hørenedsættelse ikke blot personens evne til at høre noget korrekt, men det påvirker ogsåpersonens kognitive funktion. Specifikt, såforstyrrer det lytterens evne til præcist at bearbejde det hørte og fådet til at give mening. I en undersøgelse, opdagede Wingfield og hans kolleger, at ældre voksne med mildt til moderat hørenedsættelse klarede sig dårligere i kognitive tests, end jævnaldrende med normal hørelse. Wingfield mener, at “skarpheden af en persons hørelse kan have en lang række konsekvenser for de forskellige kognitive funktioner. Selv hvis du bare har en mild hørenedsættelse, som der ikke gøres noget ved, øges det kognitive pres væsentligt. Du bliver nødt til at anstrenge dig så meget for at opfatte og forstå, hvad der bliver sagt, at du afleder ressourcer fra at lagre det du har hørt i din hukommelse.”

2. Risiko for demens:

En undersøgelse foretaget af forskere ved John Hopkins og National Institute on Aging, har vist, at ældre med hørenedsættelse er signifikant mere i fare for at udvikle demens, end jævnaldrende med normal hørelse. En anden undersøgelse, ogsåforetaget på John Hopkins har vist, at ældre med hørenedsættelse ogsåhar sværere ved at huske og tænke, end deres jævnaldrende med normal hørelse.

3. Skrumpehjerne:

En undersøgelse foretaget i samarbejde mellem forskere fra John Hopkins og National Institute on Aging har påvist, at selvom hjernen helt naturligt bliver mindre med alderen, ser det ud til, at denne hjernesvindsproces accelereres hos ældre med hørenedsættelse. I en anden undersøgelse foretaget af professor i neurovidenskab dr. Wingfield fra Brandeis University, USA, i samarbejde med kolleger fra Pennsylvania og Washington universiteter, har de anvendt MRI-skanninger til at se på, hvilke konsekvenser en hørenedsættelse har påbåde hjerneaktivitet og påselve hjernens struktur. Denne undersøgelse viste, at personer med nedsat hørelse har mindre gråsubstans i den auditive cortex, som er det område af hjernen som bruges til taleforståelse. Wingfield antyder, at testpersonernes hørelse har en afgørende betydning. Når den sensoriske stimulation bliver reduceret på grund af en hørenedsættelse, så bliver de tilsvarende områder i hjernen mindre aktive.

4. Fald-risiko:

En undersøgelse fra John Hopkins har påvist, at personer i alderen 40-69, selv med en mild hørenedsættelse, havde oplevet at falde tre gange såofte. Den intensive koncentration det kræver, at lytte med en ubehandlet hørenedsættelse, kan aflede de kognitive ressourcer som skal bruges til at holde balancen.

5. Hyppigere indlæggelser:

Undersøgelser fra John Hopkins har vist, at voksne med en hørenedsættelse har 32% større sandsynlighed for at have været indlagt påhospitalet, end deres jævnaldrende uden hørenedsættelse. Det er ogsåpåvist, at ældre voksne med en hørenedsættelse har 36% større risiko for at have længerevarende sygdoms- eller skadeforløb (over 10 dage).

6. Dødelighed:

En undersøgelse, bestilt af National Institutes of Health har påvist, at en hørenedsættelse kan være forbundet med en større risiko for mænd for at dø, især af hjertekarsygdomme. Den samme undersøgelse har vist, at mænd og kvinder som bruger høreapparater, selvom de var ældre og havde en større hørenedsættelse, havde en væsentligt lavere dødelighed, sammenlignet med mænd og kvinder med en ubehandlet hørenedsættelse.

7. Depression:

Flere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem depression og hørenedsættelse. En undersøgelse fra John Hopkins har påvist, at ældre voksne med hørenedsættelse, har en 57% større risiko for at lide af stress, depression og dårligt humør, end deres jævnaldrende med normal hørelse. En anden undersøgelse har vist at hørenedsættelse er forbundet med en øget risiko for depression hos voksne i alle aldre, men er mest udtalt hos 18-69 årige. En italiensk undersøgelse har kigget på voksne som er i arbejde, i alderen 35-55, med en ubehandlet mildt til moderat hørenedsættelse, og har vist at de var mere tilbøjelige til at udvikle depression, angst og selvværdsproblemer, end deres jævnaldrende uden høreproblemer.

Hørenedsættelse accelererer kognitivt forfald hos ældre voksne, men brugen af ​​høreapparater modvirker denne udvikling. En ny, langstrakt videnskabelig undersøgelse viser, at mennesker, der bruger høreapparater, har omtrent samme kognitive niveau som dem uden hørenedsættelse. Oplevet hørenedsættelse er forbundet med accelereret kognitivt forfald hos ældre voksne. Det viser et omfattende 25 år langt videnskabeligt studie fra Frankrig. Men studiet dokumenterer også, at brugen af ​​høreapparater næsten eliminerer dette kognitive forfald fuldstændigt. Undersøgelsens resultater viser en sammenhæng mellem selvrapporteret hørenedsættelse og accelereret kognitivt forfald hos ældre voksne. Men samtidig viser studiet også den modsatte statistiske tendens blandt de deltagere, der bruger høreapparater. Det kognitive forfald blandt dem i undersøgelsen, der brugte høreapparater, var således ikke signifikant forskellig fra kontrolgruppen (dem, der ikke rapporterede nogen hørenedsættelse). Ældre brugere af høreapparater havde med andre ord nogenlunde samme kognitive niveau som dem uden hørenedsættelse. Forbedring af hørelse hjælper Studiet dokumenterer ikke, at hørenedsættelse direkte fører til kognitivt forfald, men at de mentale og sociale konsekvenser af en hørenedsættelse formentlig bidrager til forfaldet. Derfor kan en forbedring af hørelsen ved hjælp af høreapparater eller cochlear implantater mindske de negative psykiske virkninger af en hørenedsættelse og øge evnen til at deltage i kognitivt stimulerende aktiviteter såsom sociale aktiviteter, som bremser kognitivt forfald. Fakta om undersøgelsen PAQUID er en omfattende fransk undersøgelse foretaget blandt 3.670 tilfældigt udvalgte personer i alderen 65 og ældre. Undersøgelsen begyndte i 1989-1990, og deltagerne er siden blevet evalueret regelmæssigt igennem 25 år. Undersøgelsen er blevet ledet af professor Hélène Amieva, Université Victor Segalen Bordeaux II, i Frankrig. I undersøgelsen har deltagerne selv indrapporteret deres oplevelse af hørenedsættelse. Det kognitive forfald blev målt ved hjælp af en såkaldt Mini-Mental State Examination (MMSE). Styrken ved den undersøgelse er det høje antal af deltagere og den lange periode, som de er blevet fulgt og målt. Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of American Geriatri Society. "Hos HørNu er vi rigtig glade for professor Hélène Amievas arbejde med at dokumentere, hvad tidligere undersøgelser fra blandt andet professor Frank Lin fra John Hopkins Instituttet har vist. Med Hélène Amievas undersøgelse kan vi i dag bevise den positive sammenhæng mellem mental sundhed og høreapparater,” siger Mikkel Schramm fra HørNu. Undersøgelsen understreger det væsentlige i regelmæssigt at få tjekket sin hørelse efter man er fyldt 40 år. ”Hos HørNu arbejder vi kontinuerligt med at fortælle om, hvorfor dette er så vigtigt at få taget en høreprøve. Med Hélène Amievas forskningsresultat har vi fået endnu et argument, som vi aktivt vil bruge til vores foredrag og undervisning," siger Mikkel Schramm. Du kan læse mere om professor Hélène Amievas forskning, konsekvenserne af hørenedsættelse og fordelene ved at bruge høreapparater på: www.hear-it.org.

Der er gode nyheder for høreapparatbrugere. Det viser en undersøgelse foretaget af EHIMA (European Hearing Instrument Manufactures Association), der regelmæssigt står bag de såkaldte EuroTrak undersøgelser.

Undersøgelserne viser, at de fleste høreapparatbrugere oplever øget livskvalitet, og at personer, der bruger høreapparater har tendens til at være mindre deprimeret, mindre udmattet om aftenen, og at de sover bedre end personer med en ubehandlet hørenedsættelse. 80 – 93 % af dem, der bruger høreapparater siger, at høreapparater forbedrer deres livskvalitet enten regelmæssigt eller lejlighedsvis. I Schweiz fortæller 93 % af brugerne, at høreapparater regelmæssigt eller lejlighedsvis forbedrer deres livskvalitet. I Frankrig er 86 % positive, mens 81 % og 80 % i henholdsvis England og Tyskland oplever en øget livskvalitet efter, at de har fået høreapparater. På spørgsmålet om hvilke positive virkninger høreapparater kan have, pegede høreapparatbrugere på en mere effektiv kommunikation, lettere at deltage i gruppeaktiviteter, bedre relationer hjemme og følelse af en større sikkerhed. Mindre deprimeret Undersøgelserne viser desuden, at høreapparatbrugere har tendens til at være mindre deprimeret end personer med en ubehandlet hørenedsættelse, hvilket bekræftes af mange andre forskningsresultater HørNu tidligere har skrevet om. Tilsvarende viser tal i undersøgelsen, at personer med en behandlet hørenedsættelse følte sig mindre udmattet om aftenen end dem med en ubehandlet hørenedsættelse. Høreapparatbrugere har tendens til at sove bedre Undersøgelserne viste også, at personer, der bruger høreapparater har tendens til at sove bedre end ikke-brugere. Flere høreapparatbrugere svarede "Ja" til spørgsmålet "Er du generelt tilfreds med kvaliteten af din søvn?" end personer med ubehandlet hørenedsættelse. Høreapparatbrugere føler sig mere selvsikre I undersøgelserne sagde 89 % af høreapparatet ejerne, at de ikke oplever, at folk gør grin med dem på grund af deres høreapparater. Til sammenligning oplevede 35 % af dem med en ubehandlet hørenedsættelse, at folk gør grin med dem på grund af deres reducerede hørelse. Stor undersøgelse Tallene i de nye undersøgelser stammer fra Tyskland, Frankrig, England og Schweiz. I hvert land har mellem 14.000 og 15.000 mennesker deltaget i undersøgelsen. EHIMA’s EuroTrak undersøgelser blev gennemført i samarbejde med det schweiziske analysefirma Anovum. Kilde: Europa-Hearing Instrument Manufactures Association: www.ehima.com

Årsagen til hørenedsættelse kan i mange tilfælde findes i vores gener. Mere end 500 af vores i alt 30.000 menneskegener kan påvirke vores hørelse. Menneskekroppen består af 30.000 gener som kontrollerer cellerne ved at lave forskellige proteiner. Ud af de 30.000 gener, påvirker mindst 500 af dem vores hørelse, siger Claes Möller, professor i audiologi ved Örebro Universitet i Sverige. Hørenedsættelse skyldes genmutationer Hvis et gen er defekt, kan det muligvis ikke producere, eller i hvert fald producere nok af det nødvendige protein. I sådan et tilfælde, kaldes det en mutation. Ud af alle der fødes med et hørenedsættelse, skyldes mindst to ud af tre tilfælde en mutation i nogle af de 500 gener. Af de hørenedsættelser som skyldes mutation, er en tredjedel et såkaldt syndrom, hvor hørenedsættelsen ikke er det eneste symptom. Et eksempel på dette er Usher syndrom, som både påvirker hørelse og syn. Genterapi som behandling Det gen som oftest resulterer i hørenedsættelse hedder Connexin 26. Dette gen står for omkring 20% af alle hørenedsættelse. For at kunne finde den rette behandling for hørenedsættelse, er det vigtigt at finde ud af, hvilket gen der ligger bag. I tilfældet med Usher syndrom, er forskerne nu i gang med at eksperimentere med genterapi som en mulig behandling, siger Möller. Kilde: Din Hørsel (Norway) no. 7, 2014.

De seneste par uger har været gode for os, der arbejder med at optimere udviklingen inden for den danske høreforsorg, hvor især konsekvenserne af ubehandlet hørenedsættelse er kommet offentligheden for øre. I slutningen af september præsenterede den såkaldte ”Effector-gruppe” arbejdsgruppens fælles vision til fremtidens hørerehabilitering, og i begyndelsen af oktober fulgte DR’s magasin ”Penge” op med programmet ”Høretab koster milliarder”. Programmet trak i høj grad på det samme persongalleri, der var medvirkende i ”Effectorgruppen”, så tanken om at konsulentbureauet Effector Communications har haft en rolle at spille for at føre Danmarks Radios hen på interessen for ubehandlet hørenedsættelse og samfundsøkonomiske konsekvenser deraf er nærliggende – i hvert tilfælde, når man kender branchens mange interessenter. Magasinet Penge blev indledt med at orientere om den støj vi omgives af, som på sigt kan give os hørenedsættelse. Vi mødte erhvervsaktive personer, der fik målt deres hørelse. Efterfølgende kunne de fleste lykkeligvist erfare, at de klarede ”frisag”. Programmets vinkel gik på følger af en ubehandlet hørenedsættelse. Fokus lå blandt andet på en øget risiko for arbejdsløshed, depression, dårligere helbred, og højere dødelighed. Overlæge på Odense Universitetshospital, Rikke Schnack Petersen, supplerede med at berette om følgevirkninger såsom en øget risiko for demens og social isolation. GN ReSound fik eksponeret deres høreapparater, og ingeniøren Nicolai Bisgaard (som i parentes bemærket sidder med i Effector-gruppen )fortalte seerne med hjerte og hjerne om avancerede apparater, og opgav estimerede udsalgspriser på fabrikantens højteknologiske høreapparater. Programmet blev afsluttet med at orientere om den manglende fokus på støj, høj musik, og dertilhørende økonomiske konsekvenser af tabt arbejdsfortjeneste samt nogle råd om forebyggelse af hørenedsættelse. Der var således fornuftigt indhold i programmet, som HørNu støtter og arbejder ihærdigt for at få frem i lyset – dels til vores medlemmer via vores Magasin, men ikke mindst til de danske borgere generelt, fx via de sociale netværk. Programmets fokus byder vi velkommen, men det mangestrengede indhold er samtidig programmets ene akilleshæl, da seeren står tilbage med et noget rodet budskab. Var formålet at gøre opmærksom på støjen, på hørelse, på høreapparater og priserne på disse? Eller var fokus mest på konsekvenserne af ubehandlet hørenedsættelse i et samfundsøkonomisk perspektiv? Blot ét af de emner ville give stof til et helt program. Hos HørNu har vi netop fokus på at fortælle om konsekvenserne af en ubehandlet hørenedsættelse. Vi har for nyligt sendt postkort ud til danskerne med budskabet om den øget risiko for demens og sygdomme ved en ubehandlet hørenedsættelse, og HørNu støtter gerne en opfølgning på programmet, som går disse forhold efter i detaljer. HørNus kampagner sætter også fokus på de positive følgevirkninger ved at få ens egen hørelse behandlet, herunder større overskud i sociale fora, bedre selvtillid og højere humør. Netop her finder vi programmets anden akilleshæl. Vi mangler et fokus på det positive i at gøre noget ved hørelsen. Hvorfor altid have fokus på det negative ved nedsat hørelse? Hvordan kan branchen optimere høre-løsninger til gavn for borgerne? Nyere undersøgelser viser, at der er adskillige, mere eller mindre kontante fordele ved at holde ens hørelse optimal. For eksempel er der langt større sandsynlighed for, at du kan beholde dit arbejde; du opnår større intimitet med din partner; og du får bedre kognitive funktioner ved at behandle din hørenedsættelse. Denne vinkel mangler vi i programmet ”Penge”. Men i HørNu mener vi generelt, at de fordele borgerne opnår ved at få hjælp i tide mangler i dialogen med personer med hørenedsættelse. Faktisk står vi lidt undrende over for, at Effector-gruppens oplæg til fremtidens hørerehabilitering ikke blev nævnt i programmet. Den fælles vision, der netop er blevet præsenteret, lægger jo op til nogle fornuftige diskussioner i og om branchen. Det ville have været naturligt at få nævnt nogle af disse forhold for seerne. Fremtidens hørerehabilitering handler om at finde løsninger i tide Til gengæld er vi ovenud tilfredse med, at DR tog ud til en erhvervsaktiv målgruppe, så vi får sat fokus på, at det ikke kun er Danmarks ældre, der lever med en hørenedsættelse. Vi ved fra flere undersøgelser, at ca. 20 % af danskerne, der lever med en hørenedsættelse er mellem 18 og 44 år gamle. Disse mennesker er erhvervsaktive, og det skulle de gerne være langt ud i fremtiden. Derfor arbejder vi i HørNu netop for, at alle danskere over 40 år skal have testet deres hørelse én gang om året. Simpelthen som et sundhedstjek. Afslutningsvis er vi som nævnt fint tilfredse med, at vi allesammen får fokus på at optimere vores hørelse. Vi håber, at dette program blot er startskuddet til en øget eksponering af hørelsens univers. Hos HørNu vil vi bidrage, og er fuld gang med en folkeoplysningskampagne, som sætter fokus på de mange gevinster ved en behandlet hørenedsættelse, samt de negative konsekvenserne af en ubehandlet hørenedsættelse, som – kan vi allerede nu konstatere – giver folk anledning til at få tjekket deres hørelse – også selvom de ”kun” er 40 år gamle. Det giver den enkelte større sandsynlighed for en højnet livskvalitet. Nu og på længere sigt! Har du fået lyst til at læse mere om optimering af hørelsen, så kan du finde mere information på vores nye site: Høretest.nu og selvfølgelig også på vores almindelige site – hørnu.dk.   Vi høres ved! ;) Med venlig hilsen, Mikkel Schramm, sekretariatsleder i HørNu.

HørNu var til stede onsdag den 30. september i Landstingssalen på Christiansborg, for at høre idéer fra nogle af branchens folk om fremtidens hørerehabilitering.

En arbejdsgruppe bestående af flere nøglepersoner fra branchen har siden 2013 arbejdet på en rapport og den blev fremlagt denne onsdag på Christiansborg. Til stede var desuden Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører fra Socialdemokratiet, som bød alle mødedeltagere velkomne og fik startet konferencen i gang. Medlemmer af arbejdsgruppen havde hvert deres oplæg, hvori de talte om de visioner, som var tilknyttet deres eget arbejdsområde. Ny audiologisk uddannelse En ny universitets uddannelse, hvor teknik, pædagogik og kliniktræning skal være i højsædet, var én af idéerne til konferencen og en del af den samlede vision, hvor højere uddannelse og mere certificering skal være med til at sikre, at brugerne får tilpasset deres høreapparater mere korrekt. Uddannelsen vil højest sandsynligt blive til en bachelor uddannelse, som skal tage udgangspunkt i Syddansk Universitets nuværende bachelor i audiologi, fortalte Ture Andersen, overlæge og medicinsk audiolog på Odense Universitetshospital. Kortere ventetid i det offentlige Arbejdsgruppens målsætning er bl.a. at få ventetiden i det offentlige ned til maks. 8 ugers ventetid, til forskel fra i dag, hvor ventetiden kommer helt op på 52 uger i nogle kommuner. Hvordan det reelt skal kunne lade sig gøre, fik vi ikke så mange svar på til konferencen, men vi er naturligvis positivt indstillet over at få ventetiden betragteligt ned. HørNu var også glade for at høre, at arbejdsgruppen tænkte på helheder for at forenkle processen for høreapparatsbrugeren. Det kan være rigtig svært at navigere rundt i systemet, når man skal have høreapparater og evt. tekniske hjælpemidler og en forenkling af systemet, kan gavne brugerne. Desværre fik vi heller ikke her svar på, hvordan det skal kunne lade sig gøre at samle udlevering af høreapparatet, undervisning, kursus, visitering af hjælpemidler mm uden at det går ud over forskellige arbejdsområder og samtidig få ført visionen om at nedbringe ventetiden ud i livet. Præsentation af Danish Hearing Academy Arbejdsgruppen præsenterede deres idé for Danish Hearing Academy, et forskningscenter som har til formål at forske i viden om hørelsen, skabe et bredere samarbejde på tværs og få testet nye tiltag af, inden der påbegyndes nye investeringer. Konferencen sluttede af med en politisk paneldebat, hvor sundhedsordførere Flemming Møller Mortensen (S), Jane Heitmann (V) og Liselott Blitx (DF) var til stede. Regeringspartiet sagde hverken fra eller til, men var dog positivt indstillet på at investere i et fremtidigt samarbejde med henblik på at få startet Danish Hearing Academy op. Dette dog set i lyset af finansloven, som ikke rummer mange penge til nye investeringer. HørNu er spændt på fremtiden og håber på, at der fortsat vil blive arbejdet videre for at skabe den bedste hørerehabilitering.

Forskere fra Washington University School of Medicine i St. Louis, USA, har identificeret to signalmolekyler i mus, som er afgørende for en normal udvikling af øresneglen. De to molekyler, kaldet FGF9 og FGF20, som er grundlaget for at udvikle det indre øre korrekt, er blevet identificeret hos en gruppe forsøgsmus. Normal signalering af disse molekyler blev aktiveret ved ca. dag 11 i udviklingscyklussen og stoppet på dag 14, når stamcellerne ikke længere delte sig og begyndte at afvige fra at blive voksne, funktionelle sanseceller. Unormal signalering resulterede i en afkortet øresnegl og nedsat hørelse hos musene. Undersøgelsens resultater blev offentliggjort i onlinejournalen eLife og bidrager til forståelsen af udviklingen af det indre øre og kan dermed være et vigtigt skridt i retning mod at kurere høretab hos pattedyr, hvor den regenerative proces er meget kompleks. ”For at være i stand til at genoprette hørelsen, skal vi kunne regenerere de sensoriske hårceller i cochlea (øresneglen red.),” forklarer David M. Ornitz, PhD og seniorforsker på undersøgelsen. ”Hvis det indre øre hos fugle eller fisk f.eks. bliver beskadiget, tilbagegår cellerne i det indre øre automatisk til stamceller, som kan regenerere hårcellerne.  Men hos pattedyr er det mere komplekst, hørelsen er bedre og hørevidden er meget bredere. Men man mener, at vores overlegne hørelse har været på bekostning af evnen til at regenerere hårcellerne.”

Personer med indlæringsvanskeligheder har større sandsynlighed for at have et høretab, end resten af befolkningen, men der er mindre sandsynlighed for, at det bliver diagnosticeret. En ny undersøgelse, som er publiceret i British Journal of Healthcare Assistants, viser at mindst 40 % af personer med indlæringsvanskeligheder i Storbritannien lider af et høretab, men kun meget få får hjælp til at klare det. Undersøgelsen fokuserer på de barrierer, som personer med indlæringsvanskeligheder støder på og det faktum, at deres høretab ofte er udiagnosticeret. En af barriererne kan være, at personer med indlæringsvanskeligheder ikke altid er klar over, at de har et høretab, eller måske er de ikke i stand til at kommunikere det ud. Fokus er et andet sted En anden årsag til den manglende diagnosticering, kan være at deres sundhedspersonale simpelthen ikke lægger mærke til det. Lynzee McShea, som er forfatter på undersøgelsen og klinisk seniorforsker i audiologi på Sunderland Hospital i Storbritannien, siger at sundhedspersonale ofte tror at plejepersoner og familiemedlemmer vil rapportere et eventuelt høretab, men de er sjældent i stand til vurdere vigtigheden af det. McShea understreger vigtigheden af at uddanne plejepersonale til at opspore et høretab. Hun siger, at der er stærke beviser på, at personer med indlæringsvanskeligheder har meget stor glæde af at få genoprettet hørelsen og dermed øget livskvaliteten. Kilde: www.news-medical.net

En finsk undersøgelse viser, at ældre personer med nedsat hørelse har svært ved at deltage i samtaler i støjende omgivelser og kan derfor have svært ved at deltage i sociale aktiviteter og arrangementer. Når ældre på den måde trækker sig fra det sociale liv, påvirkes deres livskvalitet kraftigt ifølge den nye undersøgelse. De har selv ytret, at de på grund af deres høreproblemer, ikke kan leve deres liv som de gerne ville. Andre sanser kommer i spil Den finske undersøgelse bygger på interview med 848 personer i alderen 75-90. Omkring halvdelen af dem, sagde, at de havde problemer med at tale med andre i støjende omgivelser. En ud af ti oplevede det som meget svært at tale med andre. Undersøgelsen peger på forebyggelse og rehabilitering som en mulighed for at øge den sociale aktivitet. For eksempel kan det hjælpe en person med nedsat hørelse at se den talende persons ansigt, da man kan mundaflæse og dermed lette samtalen, hvis omgivelserne er støjende. Kilde: http://www.hear-it.org/hearing-impaired-people-are-less-socially-active