Første gang du har høreapparater på, kan det være lidt af en chokerende oplevelse. De fleste mennesker med nedsat hørelse venter alt for længe med at bruge høreapparater, og de har ofte glemt, hvordan det er at have normal hørelse. Dette er en af årsagerne til, at stemmer og trafikstøj kan synes meget højt, når du bruger et høreapparat for første gang. Generelt opfattes lydene helt anderledes i forhold til normal hørelse. Derfor har vi lavet en liste med gode råd til førstegangsbrugere af høreapparater: 1. Du kan ikke sammenligne høreapparater med briller. Når du bruger briller for første gang, kan du med det samme se forskellen, men med høreapparater er du nødt til at vænne dig til at høre på en anden måde. 2. Det er en god ide at øve sig på at være en god høreapparatbruger. Det betyder, at du skal blive ved med at beholde dit høreapparat i øret, og ikke lægge det væk, hvis det irriterer dig. Du skal have en god og løbende dialog med din hørespecialist. Jo mere du fortæller dem om din erfaring med at bruge høreapparater, jo bedre kan de finjusteres til dit behov. 3. Justering af høreapparaterne er en løbende proces. Når du bliver mere fortrolig med dit høreapparat, kan du bedre præcisere, hvis en bestemt lyd virker som om det er for tæt på dig. Hørespecialisten kan derefter justere høreapparaterne mere præcist, hvilket giver dig en mere optimal lyd. 4. At have høreapparater på for første gang er også en psykologisk proces. Det er en god idé at tale med personalet på høreklinikken om dine forventninger og din oplevelse. 5. Sæt et personligt mål og en handlingsplan: Hvad skal du være opmærksom på? Hvilke forventninger har du til de forskellige perioder osv. Dette vil være til stor hjælp for dig, mens du vænner dig til dine høreapparater - både fysisk og mentalt. 6. Tal med andre mennesker, der også har nedsat hørelse (eller ring til HørNu), og som bruger høreapparater. De vil sandsynligvis have en masse erfaring, som du kan drage nytte af. Kilde: http://www.hear-it.org/Getting-used-to-hearing-aids

Ifølge en præsentation på American Psychological Association 123. årlige konference afholdt i Canada i begyndelsen af august 2015, kæmper mange voksne med en hørenedsættelse uden aktivt at gøre noget ved det. Og dette på trods af, at forskning viser, at behandling af hørenedsættelse kan reducere depression, og forbedre den kognitive funktion. "Mange personer med hørenedsættelse lider i stilhed med deres usynlige høreproblemer, har svært ved at holde forbindelsen til verden omkring dem, og er tilbageholdende med at søge hjælp," sagde David Myers, ph.d., og psykologiprofessor på Hope College i Michigan. I en præsentation med titlen A Quiet World: The Psychology of Hearing and Hearing Loss,” fortalte Myers, som selv har en hørenedsættelse, om en undersøgelse foretaget af National Council on Aging. Her undersøgte man 2.304 mennesker med hørenedsættelse. Undersøgelsen viste, at de personer, der ikke bruger høreapparat, var 50 % mere tilbøjelige til at lide af sorg eller depression, end de personer, der anvendte høreapparat. Derudover var sidstnævnte meget mere tilbøjelige til at deltage i sociale aktiviteter regelmæssigt høreapparatbrugere. ”Mange personer med hørenedsættelse undlader at anvende høreteknologi,” siger Myers. ”Folk venter i gennemsnit seks år (i Danmark er det 7 år, red.) fra de første tegn på hørenedsættelse til de går i gang med en behandling. Benægtelse, forfængelighed og manglende bevidsthed om, hvor meget de ikke hører, er nogle årsager til forsinkelsen,” tilføjede han. "At få folk til at bruge den seneste i høreapparat-teknologi kan hjælpe dem med at genvinde kontrollen over deres liv og opnå følelsesmæssig stabilitet og endnu bedre kognitiv funktion,” siger Myers. Myers citeres i en anden undersøgelse offentliggjort af Frank Lin, MD, ph.d., og medforfatter i Archives of Neurology. Her fandt man, at hørenedsættelse også kan være en risikofaktor for demens. De forskere, der gennemførte undersøgelsen fortalte, at års sensorisk tab efterlader folk mere modtagelige for demens. Denne artikel er lavet på baggrund af et samarbejde med American Psychological Association (APA), i Washington, DC, som er den største videnskabelige og faglige organisation, der repræsenterer psykologi i USA.

Magasinet MIT Technology Review kiggede for nyligt på nogle af de nye innovationer inden for “wearable technology” - teknologi man bærer på kroppen. Helt konkret kiggede de på trådløse hovedtelefoner.

Startup-firmaer der arbejder med bærbar teknologi såsom Doppler Labs, Nuheara og Soundhawk arbejder alle påinnovative hovedtelefoner, der vil kunne lukke forskellige lyde ude og fremhæve andre lyde f.eks. bassen, diskanten og mellemtonen, samt forstærke en persons stemme. De mener, at markedet for bærbar teknologi er klar til at tage det næste skridt, væk fra armbånd- og brillegadgets, såsom Apple Watch og Google Glass, til gadgets, der anvendes i ørerne. Firmaerne tilbyder, eller er i gang med at udvikle gadgets, der er tilpasset de lyde, som omgiver os i real-time. Deres primære produkter er trådløse hovedtelefoner, som er tilsluttet en smartphone app, der gør dem lette at bruge. Eksempler pånoget, som de nye gadgets kan er, at reducere publikumsstøj til koncerter, lyden af et grædende barn eller lyden fra flyets motor påen flyvetur. En anden funktion, som Nuhearas hovedtelefoner har, er muligheden for at tilslutte til digital lyd som musik og telefonopkald. Soundhawks produkt sigter mod at øge høreevnen i udfordrende lyttesituationer og kan afspille lyd trådløst fra brugerens telefon eller tv. De forskellige gadgets er stadig relativt dyre og derfor hovedsageligt rettet mod lydentusiaster. Den største udfordring er, at man ved anvendelsen af trådløs teknologi, risikerer, at lyden kommer til at hakke, selv over kort afstand. Selvom formålet med disse gadgets er at øge og tilpasse lyd for personer med normal hørelse, forventes det at de teknologiske fremskridt tilpasses til nye generationer af høreapparater.

En klage over kosttilskuddet Tone har givet resultat. Både Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Ældre har nu afgjort, at forhandling og salg af Tone er ulovligt, fordi det ikke er et godkendt lægemiddel i Danmark.

"New Nordic Healthcare har den 10. juli 2015 bekræftet overfor ministeriet, at enhver forhandling af produktet Tone er ophørt, og at de har tilbagekaldt restlagre af produktet fra deres forhandlere, samt at de er ophørt med at reklamerer for produktet", skriver Sundhedsstyrelsen. Sidste sommer blev New Nordic, der forhandler kosttilskuddet Tone, anmeldt til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen afgjorde, at Tone er at betragte som et lægemiddel, idet det lover helbredende effekt. New Nordic valgte at klage over afgørelsen, der derfor har kørt som en klagesag i Sundhedsministeriet. Men efter ministeriet fastholder afgørelsen, er firmaet gået med til at fjerne Tone fra hylderne.

Fredag den 14. august har Østre Landsret ifølge finans.dk givet GN Resound et midlertidigt forbud mod salg af visse ældre produkter i Danmark.

Det William Demant-ejede høreapparatselskab Oticon tabte ellers i januar 2015 en strid i Sø- og Handelsretten til GN ReSound, og udfaldet blev, at Oticon skulle betale delvise sagsomkostninger til GN Resound. Nu er denne afgørelse blevet omstødt i Østre Landsret. ”Sagen får ingen nævneværdig betydning for høreapparatbrugere og klinikkerne. Det midlertidige forbud fra Østre Landsret omfatter ikke ReSound LiNX2™ eller Beltone Legend™, men alene ældre produkter og kun i en enkelt formfaktor (RIE). Vi har alternative og bedre produkter til vores kunder, så det får ingen praktisk betydning. Det midlertidige forbud er nedlagt på baggrund af en anmodning indgivet af Oticon for påstået patentkrænkelse, og GN ReSound er meget uenig i afgørelsen. GN ReSound er af den stærke overbevisning, at de omhandlede produkter ikke krænker Oticons patent. Desuden er vi af den klare opfattelse, at patentet er ugyldigt. GN ReSound har allerede indleveret indsigelse vedrørende patentets gyldighed til det Europæiske Patentkontor og forventer, at patentet bliver erklæret ugyldigt, hvilket medfører, at det midlertidige forbud kan blive ophævet. En høring er blevet fastsat til februar 2016, dog indikerer den foreløbige vurdering fra det Europæiske Patentkontor, at GN ReSounds indsigelse i de fleste henseender vil være succesfulde,”skriver Andreas Anderhov, General Manager for den danske afdeling af GN Hearing i et svar til HørNu. General Manager hos Oticon, Karen Wibling Solgård, skriver til HørNu: ”Med kendelsen afsagt i Østre Landsret den 14. august 2015, er der nu nedlagt forbud mod at distribuere og sælge udvalgte trådløse høreapparater fra GN Resound i Danmark. Produkter, der er fremsendt til distribution i Danmark, skal ligeledes tilbagekaldes. Hvilke produkter der er omfattet af fogedforbuddet fremgår af Østre Landsrets retsbog. GN Resound skal betale sagsomkostninger (4 mio. kr.) for begge instanser til Oticon. I kendelsen fra Østre Landsret stadfæstes det, at GN Resound uretmæssigt har anvendt en antenneløsning, som Oticon har opfundet og patenteret. Denne teknologi gør det muligt at kommunikere trådløst med telefoner, løsninger til TV, mikrofoner mm. Oticons patenter er udstedt i og dækker både Europa og Nordamerika. For at vi fortsat kan drive en innovativ virksomhed, der løbende kan bringe nye brugervenlige produkter på markedet, patenterer vi de opfindelser vi gør og forsvarer naturligvis de rettigheder vi opnår. ” Konklusionen på de to leverandørers tvist er således foreløbig, at GN Hearing bliver pålagt at trække nogle produkter tilbage fra det danske marked. Rent praktisk betyder det, at klinikker, der har apparater på lager, som er omfattet af kendelsen skal returnere dem til GN ReSound. Ifølge Retsbogen fra Østre Landsret omfatter det: ReSound Verso RIE med trådløs teknologi, Beltone Promise RIE med trådløs teknologi, Resound LiNX RIE med trådløs teknologi og Beltone First RIE med trådløs teknologi. Det sidste ord i denne sag er næppe sagt. HørNu følger selvsagt sagen, og du kan holde dig opdateret her på siden.

Jeg vågnede kl. 14 af vækkeuret, efter at have været på arbejde som bartender til kl. 6 om morgenen. Jeg havde haft propper i det venstre øre hele aftenen, hvilket undrede mig lidt og jeg kunne ikke rigtig trykudligne. Denne fredag vågnede jeg med ondt i øret og propper, som kun var blevet værre. Efter at have arbejdet i høreapparatbranchen i nogle år ved jeg, at man så absolut ikke må rengøre sine ører med vatpinde, men når jeg nu heller ikke kunne trykudligne, for at fjerne propperne, så gik jeg i gang med et 'hjemmeskyl'. Man kan på apoteket købe noget, som hedder Remo-wax - det blødgør ørevoksen i øret og så kan man derefter skylle det ud med lunkent vand ved hjælp af en øresprøjte. Lige lidt hjalp mit skyl og mine smerter i øret blev værre og værre og nu mærkede jeg også ømhed i kæben og ned i venstre side af halsen. Klokken 20.30 blev det for meget og jeg fik en tid på akutklinikken. Kort tid før jeg cyklede afsted, gjorde det pludselig ret ondt og da jeg nåede til klinikken, var mit øre begyndt at væske. Der var ingen tvivl, sagde lægen, jeg havde mellemørebetændelse og en sprængt trommehinde! Aha - det var dét, som gjorde så ondt! Jeg har aldrig været ørebarn og har aldrig haft mellemørebetændelse før, så jeg kendte ikke til de tidlige symptomer. Jeg startede med det samme med penicillinkur og forventede, at jeg i løbet af et par dage ville mærke en klar forskel både i ømhed og i lyd. Når man har halsbetændelse og starter penicillin, har man det mærkbart anderledes allerede efter et par dage. Det er desværre ikke det samme, der sker, når man springer trommehinden! Det gode ved at trommehinden springer er, at nu kan betændelsen komme ud og helingsprocessen kan begynde. Den noget mere negative side af sagen er, at jeg stort set var døv på mit venstre øre. Nu skulle der starte en periode, hvor jeg konstant havde det, som var jeg i en osteklokke på det ene øre og når jeg sad eller lagde mig ned, begyndte en susen i øret. Men det skulle ikke slå mig ud! Som 30 årig uden børn og mand skulle jeg da alligevel ud med vennerne dagen efter. Allerede efter jeg var kommet ind af døren på baren, følte jeg mig helt udenfor. Jeg kunne ikke høre, hvad mine venner talte om og musikken, der spillede i baggrunden, gjorde det kun sværere for mig at fokusere på mine venners samtaler. Jeg gav ret hurtigt op og fandt mig hurtigt sidde og kigge ud i rummet og blot smile til folk. Jeg har tit set min morfar sidde på præcis samme måde til familiekomsammener. Han er én af dem, som har en hørenedsættelse, men som ikke er så god til at bruge sine høreapparater. Nu sad jeg dér og fik en fornemmelse af, hvordan det føltes at være social med en hørenedsættelse. Efter nogle timer var min energi opbrugt og jeg kunne ikke komme hurtigt nok væk og hjem i roen. Nu er der gået to uger, siden jeg fik hul i trommehinden og lyden er begyndt at komme mere og mere tilbage. Mit øre suser stadig lidt og jeg må trykudligne flere gange om dagen for ikke at føle osteklokke-fornemmelsen konstant. Jeg ved, at min trommehinde vil reparere sig selv i løbet af den næste måned og jeg vil få min lyd tilbage igen, men jeg har fået en helt ny indsigt i, hvordan det føles at have en hørenedsættelse og nu mere end nogensinde ved jeg, at hvis/når dagen kommer, hvor min hørelse bliver kronisk nedsat, så vil jeg absolut ikke tøve med at få høreapparater, for sikke man bliver afskærmet fra omverdenen.

En undersøgelse fra Washington University School of Medicin i St. Louis USA har påvist, at folk med en stor hørenedsættelse har bedre balance, når de har høreapparatet tændt, end når det er slukket.

Undersøgelsen involverede balancetests, hvor de 14 deltagere i alderen 65-91 skulle foretage de samme balanceøvelser med høreapparatet henholdsvis tændt og slukket. Under øvelserne blev deltagerne udsat for auditiv forstyrrelse, som når man for eksempel oplever støjen, der opstår, når man søger efter radioprogrammer. Én af øvelserne var at stå på en skumpude og en anden at stå med den ene fod foran den anden. Begge øvelser foregik med bind for øjnene. Øvelserne blev målt efter, hvor lang tid deltagerne kunne stå i positionen med høreapparatet henholdsvis tændt og slukket. Resultaterne viste, at deltagerne kunne holde balancen i længere tid, når høreapparatet var tændt. Jo mere indviklede øvelserne blev, jo bedre blev deres balance, når høreapparatet var tændt. En tidligere amerikansk undersøgelse foretaget henover fire år, har vist en forbindelse mellem hørenedsættelse og risiko for at falde. Her fik deltagerne testet deres hørelse og svarede på spørgsmål om, hvorvidt de var faldet i løbet af det sidste års tid. Resultaterne viste blandt andet, at selv deltagere med en lav hørenedsættelse havde tre gange større sandsynlighed for at falde end dem uden en hørenedsættelse. Ørelæge og forsker Dr. Frank Lin fra Johns Hopkins Universitet i USA forklarer, at mennesker med nedsat hørelse har dårligere kendskab til deres samlede omgivelser, og det gør dem mere tilbøjelige til at rejse sig og falde. Samtidig er der en mulighed for, at hjernen bliver overvældet af de manglende ressourcer, hvilket i sidste ende går ud over balancen. Resultaterne fra de to balancetest støtter op omkring den tidligere undersøgelse, som viser, at der er en forbindelse mellem hørenedsættelse og risikoen for at falde. På skumpuden kunne deltagerne i gennemsnit balancere 17 sekunder med slukket høreapparatet og 26 med høreapparatet tændt. Den anden øvelse blev fordoblet fra 5 til 10 sekunder med tændt høreapparat.

Er lyden i dit hjem så god som den kunne være? Der er rigtig mange, der ikke er klar over hvor stor en forskel det gør, at man har den rigtige lydkvalitet i hjemmet.

HørNu har taget en snak med akustikkonsulent Kathrine Kjær fra Alpha Akustik, som giver gode råd om optimering af lyden i dit hjem, i skolen eller på arbejdet. Hvad betyder god lyd for dig? For mennesker der ønsker at optimere deres hørelse og for folk med høreapparat, er det vigtigt at lyden går klart igennem. Det gælder både i hjemmet, i skolen og på arbejdet. Kvaliteten af lyden i et rum afgøres blandt andet af, hvor længe lyden får lov at blive hængende i rummet. Dette kaldes efterklangstid. Når lydene bliver hængende længe i et rum, blander de sig sammen, og det bliver svært at skille de forskellige lyde fra hinanden. Derfor er det for eksempel svært at forstå hurtig tale i en kirke. På en arbejdsplads er støjen ofte skyld i stress og i hjemmet ved vi, at den dårlige lyd sænker livskvaliteten, hvor den blandt andet kan føre til irritation, isolation, og at man kan få en følelse af at være udenfor, når man ikke forstår hvad der bliver sagt. I et rum med lang efterklang generes man af andres lyde. Selv de mindste bevægelser eller lyde kan virke øredøvende. Børns leg kan blive irriterende, selv når legen ikke er højlydt. Middagshygge med gode venner og rødvin er svære for ingen kan høre hvad det bliver sagt. ”Lyd reflekteres mellem gulv, væg og loft og farer rundt med et tempo på 340 meter i sekundet indtil, der ikke er mere energi tilbage”, fortæller Kathrine Kjær fra Alpha Akustik. ”Jo flere og større hårde og bare overflader der er, desto mere reflekteres lyden, hvilket betyder længere efterklangstider, og mere rungen.” Kathrine Kjær fortæller, at man selv kan teste, om genklangen i rummet er for lang. ”Vil du teste om det runger i dit hjem, kan du fx klappe og lytte efter, om lyden ”bliver hængende” i rummet, eller om den dør ud med det samme.” Hvordan får du god lyd? Der er mange forskellige løsninger på de lydproblemer, som danske familier døjer med i deres køkken/alrum. En lille æstetisk forandring kan gøre forskellen, og ændre situationen fra stress til hygge. Grundlæggende kan man sige, at der skal være en vis mængde bløde ting i et lokale for at undgå, at det runger. Findes der ikke tilstrækkeligt med bløde ting i lokalet, er det som regel nødvendigt at akustikregulere. Alpha Akustik anbefaler, at man bør montere lydabsorbenter svarende til 20-30 % af rummets gulvareal for at opnå en passende akustik i rummet. Tendensen med større og mere åbne køkken/alrum er et klassisk eksempel, hvor Alpha Akustik møder ringe akustik. Kathrine Kjær fortæller: ”Tag for eksempel et køkken/alrum på 50 m² med ca. 3 meter til loftet. Her vil den ønskede absorptionsmængde være omkring 15 m². Gå efter absorbenter, der er klassificeret som A-absorbenter og som er 40 mm tykke. Om absorbenterne er store eller små er ligegyldigt, så længe du kommer op omkring de 15 m² akustikregulerende materiale i alt. Er der du i tvivl er det altid godt at rådføre med en akustiker. Dæmp baggrundsstøj og undgå stående bølger Baggrundsstøj er nærværende for personer der benytter høreapparat. Derfor er det ekstra nødvendigt at få dæmpet den unødvendige støj. ”Et rum, som har to parallelle og hårde overflader overfor hinanden vil typisk forværre akustikken,” fortæller Kathrine Kjær, og fortsætter. ”Lyden bliver ved med at slå frem og tilbage imellem dem. Det er således ikke nok at sætte blødt loft op, da lydbølgerne groft sagt ikke kommer op og rammer det, men forsætter på den vandrette rejse frem og tilbage. Dette fænomen kaldes stående bølger og medfører ringere taleforståelighed.” Typisk vil vokalerne blive hængende i rummet og kludrer lydene sammen, mens konsonanterne, som er de betydningsbærende i sproget, har en dårligere gennemslagskraft. Når man monterer akustikregulerende materialer, er det altså fordelagtigt at undgå at have hårde overflader direkte overfor hinanden. Sæt noget op der kan sprede lyden lidt. Dette kan blandt andet løses med bogreoler eller hylder. Hvordan virker akustikregulering? Bløde overflader er i stand til at absorbere lyden. Det svarer lidt til, at man kaster en bold mod en pude. Det er denne effekt man udnytter, når man ønsker at gøre efterklangstiden i et rum kortere. Man tilfører bløde materialer, som absorberer lyden eller får lydbølgerne til ”at falde til ro”. Disse materialer kan enten sidde på loft eller væg og kan maskeres, så det ligner almindelige lofter, opslagstavler eller billeder. Det er vigtigt, at man dækker en vis andel af rummets overflader ellers får man ikke den ønskede effekt. At indføre en stor mængde ekstra stof eller gulvtæpper i et rum kan sagtens have en positiv indvirkning på efterklangstiden. Man må dog forvente, at det hovedsageligt vil give forbedringer i de høje frekvenser ved brug af sådanne materialer. Generelt ønsker man at sænke efterklangstiden i hele talefrekvensområdet. Derfor monteres ofte absorbenter i 40 mm’s tykkelse. Således kan man forvente, at lyden i hele taleområdet dæmpes tilfredsstillende. Går lyden klart igennem er det lettere at forstå, hvad der bliver sagt, hvilket i sidste ende er med til at skabe en bedre hverdag.

FAKTA

• Man anslår at 800.000 danskere har en hørenedsættelse. For personer med hørenedsættelse er akustikken afgørende for taleforståeligheden. • God akustik smitter. Mange ved ikke, at de har dårlig lyd før de oplever god lyd i en anden bolig. Alpha Akustik • Alpha Akustik blev etableret i 1999 og bygger på mere end 25 års erfaring med akustikregulering. • Peter Møller, der er direktør, og grundlægger af virksomheden, startede med en hjemmearbejdsplads mens hans søn var lille. • I dag er Alpha Akustik den største i branchen og løser akustikproblemer i hele landet for både private hjem, institutioner og virksomheder.

Han startede med at arbejde med oversvømmelseshåndtering, nu står den på en helt anden form for overload, nemlig lyd. Rasmus Dahl kvittede jobbet som miljøingeniør for at udvikle den app, der fremover skal hjælpe musikforbrugere med at beskytte deres ører mod høreskader. Firmaet hedder AudioSense og holder til i det relativt nyåbnede kontorfællesskab Lydens Hus.

Idéen opstod i toget

Ideen bag AudioSense opstod på en togtur til Allerød. – Jeg lagde mærke til, at mange sidder og hører så høj musik i S-toget, at man nærmest selv kan lytte med. Og dér tænkte jeg, at det måtte blive et problem i længden med folks hørelse, forklarer han. Efter at have undersøgt litteraturen på feltet, var det tydeligt, at Rasmus Dahls antagelse viste sig at holde stik. I den nyligt offentliggjorte rapport ”Den Nationale Sundhedsprofil” fra Sundhedsstyrelsen, fremgår det, at hver 8. dansker lider af tinnitus, det vil sige en hylen eller susen for ørerne. Det gør hørelidelsen til den sjette mest udbredte sygdom blandt danskerne og placerer den over andre store folkesygdomme som blandt andet astma, ledgigt og diabetes. – Problemet er, at der desværre går ret lang tid fra, at man har været udsat for meget høj lyd, til at det udmønter sig i en eller anden form for høreskade eller høregene. Det kommer typisk snigende, og det er jo desværre medvirkende til, at man ikke lægger mærke til, at det er farligt, før man pludselig sidder i det, forklarer Rasmus Dahl.

AudioSense overvåger dit musikforbrug

AudioSense er grundlæggende en applikation, der ligger i baggrunden af din telefon. Når du lytter til musik igennem dine hovedtelefoner, summerer AudioSense den mængde musik, som du udsætter dine ører for og holder det op mod de gældende standarder, der er for, hvor meget dine ører kan holde til, før du får høreskader. Hvis du er ved at overskride den grænse, får du en advarsel, forklarer han. Selve app’en er udviklet i samarbejde med en akustikingeniør og en programmør. – Jo højere du skruer op, jo kortere tid kan du lytte til musik. Det er ikke min opgave at bestemme, om folk skal høre høj musik eller ej – man må selvfølgelig gerne skrue højt op, men så kan man bare ikke lytte til lyden i særlig lang tid, før man får skader, forklarer Rasmus Dahl, der instinktivt griber ud efter mobilen for at demonstrere appens detaljer. – Her kan du se den daglige dosis, du kan lytte til. Efterhånden som du lytter til musik, går den ned i nul. Og det er klart, at jo højere du lytter til musik, desto hurtigere bevæger du dig mod nul. Her vises den tid, der er tilbage, før du ikke kan lytte til musik længere. På det her lydniveau kan du lytte til musik i 6 timer og 42 minutter, lyder det fra en tydeligt begejstret opfinder, der ikke virker et sekund i tvivl om, at han står med et unikt produkt i hånden. Ifølge Rasmus Dahl er der ingen der kan hamle op med AudioSense – end ikke de EU-regler, der allerede eksisterer.

Et internationalt problem

- På mange telefoner ligger der noget, der hedder maxstyrke. Dette er dog en meget simpel grænse og fungerer ikke som reel beskyttelse. EU har opdaget risikoen ved mobile afspilleres påvirkning af hørelsen og er i gang med udarbejdelse af en ny standard for mobile afspillere. I denne standard formuleres krav til afspillere i fremtiden,– en udvikling som AudioSense har fulgt tæt. - Det interessante er, at AudioSense følger principperne for den kommende standard. Hvis en række af Europas akustik-eksperter tænker i samme baner, som vi har gjort med AudioSense, kan det ikke være helt galt. Men standarden er tidligst klar i slutningen af 2016, hvilket gør AudioSense enormt relevant, da app’en jo allerede er færdig, forklarer Rasmus Dahl.

Hvornår kan man hente app’en?

Men hvis AudioSense allerede er færdig, hvorfor kan man så ikke allerede hente app’en i App Store? - iPhone-udgaven af AudioSense er færdigudviklet, men hvis man vil have en app til at blive en succes i dag, er det ikke nok at lancere et godt produkt. Jeg er derfor i dialog med virksomheder om et lancerings-samarbejde med AudioSense. På den måde kan AudioSense benytte sig af en større virksomheds netværk og virksomheden kan styrke sin profil ved at bringe et produkt, der tager hånd om et voksende problem. Når man har arbejdet på noget længe og lagt mange kræfter i det, ønsker man også at produktet skal spredes til flest muligt. Derfor ser jeg et samarbejde som en god løsning, så jeg hilser enhver henvendelse om samarbejde velkommen, siger Rasmus Dahl. Du kan læse mere om AudioSense på www.audiosense.dk og www.facebook.com/AudioSenseApp. Er du interesseret i at komme i kontakt med Rasmus Dahl, så kan han kontaktes på rasmus.r.dahl@gmail.com eller telefonnummer 4071 1382. Der er benyttet dele af interview med Lis Raabjerg Kruse, Gramex.

For at få en fornemmelse af, hvad samfundet skylder til Moores lov, bør man spørge, hvordan verden ville se ud, hvis Intels medstifter Gordon Moore aldrig havde gjort hans hæderkronede forudsigelser i 1965 om at processor kraften i computere ville stige eksponentielt.

Moores lov er faktisk ikke en lov ligesom Isaac Newtons 3 love. I en artikel med titlen ”Cramming More Components onto integrated Circuits” publiceret i ”Electronics” i 1965, forudsagde Moore, at antallet af komponenter i et integreret kredsløb – hjernen i en computer, - fordobles hvert år, hvilket vil medføre et boost i ydeevne. 10 år senere, dæmpede han sine forudsigelser til en fordobling af komponenter hvert andet år. Det var først da Carver Mead, professor på California Institute of Technology”, opfandt udtrykket Moores lov i 1975, at det opnåede almindeligt udbredt anerkendelse i tech verdenen. Det blev et mål for en hel industri at aspirere mod i fem årtier. “Det er et navn som har hængt ved langt ud over, hvad jeg kunne have forestillet mig”, sagde Moore, der nu er 86 år gammel, i et interview med Intel tidligere i år. En selvopfyldende profeti Moores lov refererer specifikt til transistorer, der skifter elektriske signaler mellem tændt og slukket, så enheder kan behandle information og udføre opgaver. De fungerer som byggeklodser for hjernerne indeni alle vores smartphones, tablets og andre digitale gadgets og altså dermed også digitale høreapparater. Des flere transistorer på en chip, jo hurtigere kan den behandle information. For at holde Moores lov gående, er chip producenter nødt til at vedblive med at formindske størrelsen på transistorerne så flere kan placeres sammen. Den oprindelige størrelse på en transistor var 1,27 cm (en halv tomme) – de nyeste chips indeholder transistorer, der er mindre end en sygdomsvirus , en næsten uforståelig lille størrelse. Og chipproducenter Samsung skubber på for at gøre dem endnu mindre. Men størrelse er faktisk ikke så afgørende, når det kommer til effekten af Moores lov. Hvad der er mere væsentligt er den bredere ide om, at alting bliver bedre – smartere – over tid. Loven har medført dramatisk forøgelser af ydeevne i mindre pakker. Texas Instruments processoren, der driver navigationssystemet i en moderne Volvo, har en ydeevne der er næsten 1,8 millioner gange større end computeren, der hjalp astronauter med at navigere på deres rejse til månen i 1969. En Apple iPhone 6 er rundt regnet 1 million gange mere kraftfuld end en IBM computer fra 1975, som i øvrigt fyldte et helt rum. Men Moores Lov har også haft indflydelse på priserne. IPhones startpris på ca. 5.000 kroner er en del billigere end en fuldt udstyret desktop computer, der for 10 år siden kostede mellem 10.000 og 30.000 kroner. Og en iPhone kan væsentlig mere. Lige så væsentligt er tidselementet af Moores lov: fordoblingen af transistorer hvert andet år har medført, at hele Tech industrien har haft en konsistent udviklingsrate, som alle kunne arbejde efter. Den satte også et tempo som virksomheder var nødt til at følge. Konsekvensen af ikke at følge med var at Tech virksomheden sakkede bagud, ifølge Moore. ”I stedet for at være noget som betegnede fremskridtet i branchen, blev Moores Lov noget der drev det”, sagde Moore i interview med halvleder leverandøren ASML i december. Selvom han ikke troede hans forudsigelser ville holde vand for evigt, ser det ikke ud til at chipproducenter sænker tempoet lige foreløbigt. ”Det er en selvopfyldende profeti, så for industrien ser det ud til at være en lov”, sagde Tsu-Jae King Liu, professor i mikroelektronik ved Berkeley. Livet uden Moores lov I dag går man ud fra, at teknologien blot bliver bedre, hurtigere og billigere. Hvis processoren i den selvkørende bil ikke er sofistikeret nok i dag, så forventer vi, at den kommer i løbet af et år eller to. Fjerner man Moores lov, og dermed grundlaget for at drive industrien fremad, ville niveauet af integrerede kredsløb og komponenter sandsynligvis være årtier bagud i forhold til, hvor vi er i dag. “Det er en ekspotentiel kurve, og vi ville være så langt på kurven uden Moores Lov”, udtaler Valenzuela. ”Jeg er glad for, at jeg ikke længere skal slæbe rundt på min Zack Morris mobiltelefon fra 1980” Hos Intel udtaler Genevieve Bell, der er antropolog og forsker i den teknologiske udvikling og dennes indvirkningen på samfundet, sig om effekten af Moores lov. Bell forestiller sig en mere ”grufuld” verden uden integrerede kredsløb. En verden hvor alting er mekaniseret og almindelige udtryk for såsom smartphones, ja endda moderne telefoni services ikke ville eksistere. ”Og internettet ville have været umuligt”, udtaler hun. Denne virkelighed er faktisk ikke usandsynlig. Bell nævner, at mange industrier ikke har været så hurtige til at tage imod ny teknologi og nye ideer. Forbrændingsmotoren har ikke udviklet sig meget siden Henry Fords model T for mere end et århundrede siden. Det er først indenfor de seneste år, at bilproducenter er begyndt at benytte batterier som drivkraft for motoren. Når vi nu taler om batterier, så er der en årsag til at vores smartphones mister batterikapaciteten hurtigere og hurtigere. Batteritreknologien har ikke holdt det samme tempo som udviklingen af processoren og dens egenskaber. Og netop dette hører vi fra brugere af høreapparater – at batterierne ikke holder så længe, som de tidligere gjorde. Dette skyldes sandsynligvis, at høreapparatproducenterne har fulgt Moores Lov, og det har batteriproducenterne ikke nødvendigvis. Og netop dette illustrerer fint, hvad konsekvensen er, hvis dele af industrien ikke følger med Moores Lov. For os, der bruger høreapparater, er det heldigvis høreapparatproducenterne, der har fulgt med Moores Lov. Det er noget lettere og billigere at skifte et batteri en gang om ugen end at skifte høreapparatet hver uge.