Moores lov er årsagen til, at dit høreapparat er så avanceret

For at få en fornemmelse af, hvad samfundet skylder til Moores lov, bør man spørge, hvordan verden ville se ud, hvis Intels medstifter Gordon Moore aldrig havde gjort hans hæderkronede forudsigelser i 1965 om at processor kraften i computere ville stige eksponentielt.

Moores lov er faktisk ikke en lov ligesom Isaac Newtons 3 love. I en artikel med titlen ”Cramming More Components onto integrated Circuits” publiceret i ”Electronics” i 1965, forudsagde Moore, at antallet af komponenter i et integreret kredsløb – hjernen i en computer, - fordobles hvert år, hvilket vil medføre et boost i ydeevne. 10 år senere, dæmpede han sine forudsigelser til en fordobling af komponenter hvert andet år. Det var først da Carver Mead, professor på California Institute of Technology”, opfandt udtrykket Moores lov i 1975, at det opnåede almindeligt udbredt anerkendelse i tech verdenen. Det blev et mål for en hel industri at aspirere mod i fem årtier. “Det er et navn som har hængt ved langt ud over, hvad jeg kunne have forestillet mig”, sagde Moore, der nu er 86 år gammel, i et interview med Intel tidligere i år. En selvopfyldende profeti Moores lov refererer specifikt til transistorer, der skifter elektriske signaler mellem tændt og slukket, så enheder kan behandle information og udføre opgaver. De fungerer som byggeklodser for hjernerne indeni alle vores smartphones, tablets og andre digitale gadgets og altså dermed også digitale høreapparater. Des flere transistorer på en chip, jo hurtigere kan den behandle information. For at holde Moores lov gående, er chip producenter nødt til at vedblive med at formindske størrelsen på transistorerne så flere kan placeres sammen. Den oprindelige størrelse på en transistor var 1,27 cm (en halv tomme) – de nyeste chips indeholder transistorer, der er mindre end en sygdomsvirus , en næsten uforståelig lille størrelse. Og chipproducenter Samsung skubber på for at gøre dem endnu mindre. Men størrelse er faktisk ikke så afgørende, når det kommer til effekten af Moores lov. Hvad der er mere væsentligt er den bredere ide om, at alting bliver bedre – smartere – over tid. Loven har medført dramatisk forøgelser af ydeevne i mindre pakker. Texas Instruments processoren, der driver navigationssystemet i en moderne Volvo, har en ydeevne der er næsten 1,8 millioner gange større end computeren, der hjalp astronauter med at navigere på deres rejse til månen i 1969. En Apple iPhone 6 er rundt regnet 1 million gange mere kraftfuld end en IBM computer fra 1975, som i øvrigt fyldte et helt rum. Men Moores Lov har også haft indflydelse på priserne. IPhones startpris på ca. 5.000 kroner er en del billigere end en fuldt udstyret desktop computer, der for 10 år siden kostede mellem 10.000 og 30.000 kroner. Og en iPhone kan væsentlig mere. Lige så væsentligt er tidselementet af Moores lov: fordoblingen af transistorer hvert andet år har medført, at hele Tech industrien har haft en konsistent udviklingsrate, som alle kunne arbejde efter. Den satte også et tempo som virksomheder var nødt til at følge. Konsekvensen af ikke at følge med var at Tech virksomheden sakkede bagud, ifølge Moore. ”I stedet for at være noget som betegnede fremskridtet i branchen, blev Moores Lov noget der drev det”, sagde Moore i interview med halvleder leverandøren ASML i december. Selvom han ikke troede hans forudsigelser ville holde vand for evigt, ser det ikke ud til at chipproducenter sænker tempoet lige foreløbigt. ”Det er en selvopfyldende profeti, så for industrien ser det ud til at være en lov”, sagde Tsu-Jae King Liu, professor i mikroelektronik ved Berkeley. Livet uden Moores lov I dag går man ud fra, at teknologien blot bliver bedre, hurtigere og billigere. Hvis processoren i den selvkørende bil ikke er sofistikeret nok i dag, så forventer vi, at den kommer i løbet af et år eller to. Fjerner man Moores lov, og dermed grundlaget for at drive industrien fremad, ville niveauet af integrerede kredsløb og komponenter sandsynligvis være årtier bagud i forhold til, hvor vi er i dag. “Det er en ekspotentiel kurve, og vi ville være så langt på kurven uden Moores Lov”, udtaler Valenzuela. ”Jeg er glad for, at jeg ikke længere skal slæbe rundt på min Zack Morris mobiltelefon fra 1980” Hos Intel udtaler Genevieve Bell, der er antropolog og forsker i den teknologiske udvikling og dennes indvirkningen på samfundet, sig om effekten af Moores lov. Bell forestiller sig en mere ”grufuld” verden uden integrerede kredsløb. En verden hvor alting er mekaniseret og almindelige udtryk for såsom smartphones, ja endda moderne telefoni services ikke ville eksistere. ”Og internettet ville have været umuligt”, udtaler hun. Denne virkelighed er faktisk ikke usandsynlig. Bell nævner, at mange industrier ikke har været så hurtige til at tage imod ny teknologi og nye ideer. Forbrændingsmotoren har ikke udviklet sig meget siden Henry Fords model T for mere end et århundrede siden. Det er først indenfor de seneste år, at bilproducenter er begyndt at benytte batterier som drivkraft for motoren. Når vi nu taler om batterier, så er der en årsag til at vores smartphones mister batterikapaciteten hurtigere og hurtigere. Batteritreknologien har ikke holdt det samme tempo som udviklingen af processoren og dens egenskaber. Og netop dette hører vi fra brugere af høreapparater – at batterierne ikke holder så længe, som de tidligere gjorde. Dette skyldes sandsynligvis, at høreapparatproducenterne har fulgt Moores Lov, og det har batteriproducenterne ikke nødvendigvis. Og netop dette illustrerer fint, hvad konsekvensen er, hvis dele af industrien ikke følger med Moores Lov. For os, der bruger høreapparater, er det heldigvis høreapparatproducenterne, der har fulgt med Moores Lov. Det er noget lettere og billigere at skifte et batteri en gang om ugen end at skifte høreapparatet hver uge.