Mennesker med ubehandlet hørenedsættelse lider i stilhed af ringere livskvalitet

Ifølge en præsentation på American Psychological Association 123. årlige konference afholdt i Canada i begyndelsen af august 2015, kæmper mange voksne med en hørenedsættelse uden aktivt at gøre noget ved det. Og dette på trods af, at forskning viser, at behandling af hørenedsættelse kan reducere depression, og forbedre den kognitive funktion. "Mange personer med hørenedsættelse lider i stilhed med deres usynlige høreproblemer, har svært ved at holde forbindelsen til verden omkring dem, og er tilbageholdende med at søge hjælp," sagde David Myers, ph.d., og psykologiprofessor på Hope College i Michigan. I en præsentation med titlen A Quiet World: The Psychology of Hearing and Hearing Loss,” fortalte Myers, som selv har en hørenedsættelse, om en undersøgelse foretaget af National Council on Aging. Her undersøgte man 2.304 mennesker med hørenedsættelse. Undersøgelsen viste, at de personer, der ikke bruger høreapparat, var 50 % mere tilbøjelige til at lide af sorg eller depression, end de personer, der anvendte høreapparat. Derudover var sidstnævnte meget mere tilbøjelige til at deltage i sociale aktiviteter regelmæssigt høreapparatbrugere. ”Mange personer med hørenedsættelse undlader at anvende høreteknologi,” siger Myers. ”Folk venter i gennemsnit seks år (i Danmark er det 7 år, red.) fra de første tegn på hørenedsættelse til de går i gang med en behandling. Benægtelse, forfængelighed og manglende bevidsthed om, hvor meget de ikke hører, er nogle årsager til forsinkelsen,” tilføjede han. "At få folk til at bruge den seneste i høreapparat-teknologi kan hjælpe dem med at genvinde kontrollen over deres liv og opnå følelsesmæssig stabilitet og endnu bedre kognitiv funktion,” siger Myers. Myers citeres i en anden undersøgelse offentliggjort af Frank Lin, MD, ph.d., og medforfatter i Archives of Neurology. Her fandt man, at hørenedsættelse også kan være en risikofaktor for demens. De forskere, der gennemførte undersøgelsen fortalte, at års sensorisk tab efterlader folk mere modtagelige for demens. Denne artikel er lavet på baggrund af et samarbejde med American Psychological Association (APA), i Washington, DC, som er den største videnskabelige og faglige organisation, der repræsenterer psykologi i USA.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder