Magasinet Penge på DR1 satte den 7. oktober fokus på unges intensive brug af høretelefoner, og hvordan en hørenedsættelse som følge heraf kan komme til at koste samfundet milliarder. I forbindelse med udsendelsen har HørNu talt med Senior Researcher Morin Reiness fra Scandinavian Institute of Audiology om, hvad der ligger til grund for, at flere unge er i risiko for høreskader i form af nedsat hørelse eller tinnitus, og det ser ud til, at belønninger i hjernen kan være en af forklaringerne.
”Nyere forskning tyder nemlig på, at musik er en stimulans, ligesom sukker, alkohol, koffein, nikotin, motion og sex, idet det påvirker hjernens belønningssystem gennem frigivelse af dopamin.” Det skriver Morin Reiness i sin undersøgelse om at være ”Høj på høj musik”. Hun har spurgt over 1800 danske unge om deres brug af musik i høretelefoner. Målet har været bedre at kunne forstå, hvad man kan gøre, for at få folk til at passe bedre på. IKKE HØJT NOK Unge, der hører højt og ofte, angiver i Morins undersøgelse, at de ikke mener, at deres musikafspiller kan spille højt nok. De oplever en større nydelse og et højere energiniveau jo højere musikken bliver. De angiver også, at de bliver i bedre humør og får en behagelig effekt i kroppen med høj musik. Samlet set viser undersøgelsen et billede af en risikogruppe, der er ikke er meget bekymret for konsekvenserne af deres adfærd. De er til en vis grad afhængige af musikken, da belønningerne tilsyneladende vejer tungere end risikoen for en fremtidig hørenedsættelse. BELØNNING VED MUSIK Når vi hører musik frigives signalstoffet dopamin, som fremkalder en behagelig og lystbetonet følelse hos lytteren. Det giver os en stimulans og når vi så lytter til højere musik medfører det en større stimulans. ”Man kan sammenligne det med et dobbelt shot whisky, jo større dosis, jo større stimulans” fortæller Morin Reiness. Mennesket har en tendens til at opsøge behagelige stimuli, som har en positiv indflydelse på organismen, formodentlig for at sikre vores overlevelse, f.eks. når vi er tørstige eller sultne. Men det har vist sig, at belønningssystemet ikke blot aktiveres af naturlige belønningsformer, men også af mange rusmidler, som kan fastholde os i uhensigtsmæssige vaner. Disse belønninger kan være en forklaring på, hvorfor det kan være så svært at overbevise folk om, at de skal skrue ned for musikken for at undgå skader på hørelsen. ”Ligesom med andre stimulanser, så bliver man afhængig af dopaminen, og man kan derfor være tilbøjelig til at gentage handlingen, som har medført belønningen” fortæller hun. Man kan ikke få nok. BELØNNINGER MED HØRETELEFONER ”Ved at bruge høretelefoner, kan de unge opleve de her belønninger uden at genere andre i nærheden med musikken. Lydniveauet overalt omkring os er blevet højere. Som bruger af høretelefoner kan man derfor være tilbøjelig til at skrue endnu højere op for lydstyrken for at overdøve baggrundsstøjen og bevare effekten af belønningen. Dermed øges risikoen for en hørenedsættelse ” fortæller Morin Reiness. De moderne høretelefoner som følger med en iPhone sidder helt ind i øregangen. De kommer tættere på vores sarte trommehinde end de tidligere hovedtelefoner og gengiver ikke musikken på bedste vis, da bassen ofte ryger ud. Vi skruer derfor højere og højere op. Hukommelsen i afspillerne bliver samtidig større, og batteritiden bliver længere. Brugeren har derfor mulighed for at lytte til mange musiknumre i længere tid. Som et resultat heraf skaber afspilleren betingelser for højere lydniveauer og længere lyttetider. Faktorer, der er påvist at øge risikoen for en hørenedsættelse. Høj musik bliver primært ignoreret, fordi det til forskel fra andre farlige påvirkninger tager mange års misbrug, før en skade er mærkbar. Det hører til unges kultur ikke at skulle bekymre sig om de skavanker, man evt. måtte få, når man bliver ældre. HVAD KAN VI GØRE? Forebyggelsesindsatsen bør tage hensyn til, at nydelsesværdien ved høj musik tilsyneladende ofte overdøver advarslerne. Omkostningerne for de unge ved at ændre adfærd er en mindre opfyldelse af denne nydelse. Nydelsen er øjeblikkelig, mens konsekvenserne opfattes som diffuse. ”En anerkendelse af at lysten til at høre høj musik har en simpel forklaring; den gør noget behageligt for lytteren, og det kan være et skridt på vej mod bedre forebyggelse”, mener Morin Reiness. Hvis høj musik er en stimulans, som udløser dopamin, så kan man betragte høj musik som endnu et af de nydelsesmidler, mennesket udsætter sig selv for – og som er farlig i for store mængder. Alkohol, rygning, solbadning mv. falder i denne kategori. ”Det er sandsynligt, at en gruppe af nutidens danske unge belaster deres hørelse i en sådan grad, at de går en fremtid i møde med høreproblemer, som kan hæmme deres livsmuligheder og blive en stor samfundsøkonomisk udgift”, fortsætter hun. Den indlysende konsekvens for dem som nyder musikken, kan være, at man med tiden slet ikke vil kunne nyde musik på samme måde som før, fordi en hørenedsættelse påvirker de finere detaljer i musikken. Hun fortæller, at over 60 % i hendes undersøgelse var usikre på, hvad der er et sikkert lydniveau på musikafspilleren. Da behandlingsmulighederne er begrænsede, er forebyggelsesindsatsen vigtig, så de unge kan træffe deres eget valg på et mere informeret grundlag. MORINS GODE RÅD TIL AT BEVARE HØRELSEN Så hvordan passer vi bedre på hørelsen? Det kan være svært at forstå, hvornår man overskrider grænsen til en skadelig volumen, da dB-skalaen for de fleste er et ukendt begreb. ”Hvis du f.eks. hører musik på 100dB, er din dagdosis opbrugt efter et eller to musiknumre. Skruer du 10 % ned kan lyttetiden firdobles”. En sænkning af musikken med få dB, kan derfor have stor betydning for lydens skadelige virkning, fortæller Morin. Hun anbefaler, at man holder pauser i ens lyttetid, hvor øret kan få lov til at restituere. Så længe man holder lyttepauser mellem belastningerne, kan øret faktisk godt tåle høje niveauer. Musikken er for høj, hvis du får at vide, at du taler meget højt eller ikke kan høre dine omgivelser, når du lytter. Oplever du ømme ører, ringen for ørerne eller tillukkede ører lige efter du har hørt musik, f.eks. at du siger ”hvad” eller beder folk om at gentage sig, fordi deres stemmer lyder dæmpet, så er det ofte naturens advarselssignal om, at din hørelse har været udsat for en større belastning, som kræver ro for at komme sig. De fleste mennesker har måske også oplevet at tænde for gårsdagens musik og opdage, at musikken er meget høj. Dine ører tilpasser sig efter et stykke tid til den høje lyd. Resultatet bliver, at du ikke oplever lyden så høj, som den i virkeligheden er. Frem for alt bør man bruge høreværn, når man opholder sig i høj musik, som f.eks. til koncerter. Når man kombinerer koncerter, biografturer og støj på arbejdspladsen med den høje musik, man hører til dagligt, øges risikoen for hørenedsættelse. Et sundt lytteniveau er på max 85dB. Du er ofte ikke selv i stand til at vurdere, om din hørelse er blevet ringere end sidste år. Derfor er det en god ide, at få tjekket hørelen én gang om året. Den støjbetingede høreskade er næstefter aldersbetinget hørenedsættelse den mest almindelige forekommende hørenedsættelse. Til forskel fra den aldersbetingede, så kan støjbetingede høreskader forebygges eller forhindres, da støjen er menneskeskabt. ”Dette giver stof til eftertanke” siger Morin Reiness. NÅR UHELDET ER UDE Ved en høreskade bliver vores hårceller i det indre øre permanent beskadiget. Er skaden først sket, så er det vigtigt at behandle hørenedsættelsen f.eks. med et høreapparat. En ubehandlet høreskade kan have mange konsekvenser i forhold til jobfastholdelse, uddannelse og lysten til at indgå i sociale sammenhænge. Mange ender med at give afkald på visse ting, fordi de måske ikke føler sig gode nok, og nogle kan opleve træthed, stress og depressioner. ”Jo hurtigere man sætter ind, jo bedre – for de lyde, man ikke kan høre, glemmer hjernen efterhånden med tiden” fortæller Morin. Jo flere år der går, hvor lydene ikke bliver stimuleret i hjernen, jo svære har hjernen ved at genkalde lydene igen. Da musik har et bredere frekvensområde end tale, så skal der mere til for at kunne høre detaljerne. Jo før man kommer i gang, desto tidligere er der noget at hente, så hjernen ikke ender med at glemme alle ens yndlingsmelodier.MAKSIMAL LYTTETID PER DAG
Den maksimale lyttetid er både afhængig af, hvilken type høretelefoner man benytter og, hvor højt man skruer op, på det apparat man lytter fra.
