De faktorer, der afgør om man søger hjælp for en hørenedsættelse eller ej, viser et stort overlap med årsager der gør, at man ikke søger hjælp for andre kroniske helbredsproblemer

Hørespecialister har hørt statistikken før: omkring 80 procent af de, som mener, at de har en hørenedsættelse, søger ikke behandling før 5 til 10 år efter de første gang oplever problemer med hørelsen. Og videre endnu: Færre end 20 procent af dem, som ville have stor gavn af at få behandling for deres hørenedsættelse, søger rent faktisk hjælp. Hvad hørespecialisterne dog måske ikke har hørt før er, at denne tilbageholdenhed med at søge behandling, ikke er unik for hørenedsættelse. Det viser sig, at der er lignende statistikker for mange andre kroniske helbredsproblemer. Forskeren Kuramoto har klarlagt, at kun 11 procent ud af en gruppe på 4027 personer med alkoholmisbrug søgte hjælp i det forgangne år. Et andet forskningsprojekt foretaget af Gasset og Baumgarten viste, at blot 20 procent af personer over 65 med dårligt syn fik behandling, mens Perera stod for et tredje projekt, som fastslog, at kun 12 ud af 93 kvinder med daglige gener på grund af inkontinens søgte behandling. De faktorer, der afgør om man søger hjælp for en hørenedsættelse eller ej, viser et stort overlap med årsager der gør, at man ikke søger hjælp for andre kroniske helbredsproblemer.

Sundhedssadfærd

Mennesker er notorisk modvillige til at ændre deres sundhedsvaner og adfærd, selv når de ved, at de kan mindske effekten af en kronisk sygdom ved at gøre noget relativt lige til, såsom at ændre kost eller motionere mere. Data viser, at mere end en tredjedel af alle dødsfald i USA i år 2000 skyldes valg af livsstil. Faktisk skyldes 18,1 procent af dødsfaldene tobak, 15,2 procent skyldes dårlig kost/fysisk inaktivitet, 3,5 procent skyldes alkoholmisbrug, 0,8 procent skyldes seksuel adfærd og 0,7 procent skyldes stofmisbrug. Psykologer har i mange år været klar over denne modvilje mod at ændre vaner. Dette har ledt til en lang række teorier, som forsøger at forklare, hvorfor mennesker til- eller fravælger sunde vaner, samt hvordan man kan udvikle strategier til at ændre denne adfærd, så flere mennesker vælger det sunde liv frem for det usunde.

Adfærdsteorier

To af de mest udbredte sundhedsadfærdsteorier er den trans-teoretiske model (TTM) og helbredstillidsmodellen (HBM). Sundhedsadfærdsteori har været anvendt til at forstå motivationen omkring forebyggelse af hørenedsættelse og til at udvikle programmer til at fremme høresundheden. Forskere ser en fornyet interesse i emnet nu, specielt i forhold til at sætte teorier på forståelsen for, hvorfor personer med nedsat hørelse ikke søger hjælp i form af høreapparater. HBM er en teori som blev udviklet i 1950’erne for at forklare, hvorfor personer i USA ikke benyttede sig af gratis tuberkulose screeninger. Siden da, er den blevet anvendt til at forstå og forudse mange andre sundhedsrelaterede adfærdsmønstre. HBM hævder, at sandsynligheden for, at nogen vil engagere sig i en sundhedsadfærd er bestemt af vedkommendes opfattede trussel fra en sygdom og balancen mellem de forventede fordele ved at foretage en adfærdsændring og de oplevede barrierer for at gøre det. Den opfattede trussel er påvirket af personens risikovurdering i forhold til at få en sygdom, alvoren af sygdommens konsekvenser, tillid til at ændre adfærd succesfuldt og eksterne påvirkninger, som fremmer adfærden, såsom symptomer, medierne og information fra den sundhedsfaglige. Balancen mellem disse faktorer er afgørende for, om man ændrer sundhedsadfærden. Disse konstruktioner giver mening, når vi skal forstå, hvordan vi søger hjælp i forbindelse med nedsat hørelse. Personer som tror, at de er immune over for nedsat hørelse vil højst sandsynligt ikke koble høreproblemer sammen med nedsat hørelse og vil derfor ikke få testet deres hørelse. Og tilsvarende vil de personer, der ikke opfatter nedsat hørelse som et problem, søge hjælp. Personer, som mener, at de ikke vil kunne finde ud af at bruge høreapparater eller som mener, at det ikke vil hjælpe dem, vil sandsynligvis ikke søge hjælp. På samme måde vil personer, som mener at det at søge hjælp har større ulemper end fordele ved behandlingen. Og til sidst, personer som har hørt positive ting om høreapparater, eller har stor støtte fra netværk og familie i forhold til at søge hjælp er mere tilbøjelige til at søge hjælp, end de personer som har hørt det modsatte.

Høresundhedsadfærd

Ved det National Center for Rehabilitative Auditory Research i Portland, har de udviklet et spørgeskema til at vurdere HBM’s konstruktioner i forhold til hørelse. I alt har 223 personer svaret på undersøgelsens spørgeskema. Personer, som havde fået testet deres hørelse for nyligt, mente, at de var mere modtagelige for at få problemer med hørelsen, så færre ulemper ved at søge hjælp og havde i højere grad italesat deres nedsatte hørelse fra andre, end de, som ikke havde fået testet deres hørelse. De personer der har valgt at få høreapparater, opfattede dem selv som mere modtagelige overfor at miste hørelsen, oplevede flere fordele end ulemper ved at søge hjælp og havde fået flere stikord til handling, end dem, som ikke havde valgt at få høreapparater. Til sidst, personer med høreapparater og som bruger dem meget, oplevede nedsat hørelse som mere problematisk, oplevede færre barrierer, havde større selv-effekt og flere stikord til handling end de personer, som ikke brugte deres høreapparater jævnligt.

Teori og praksis

Hvordan kan denne information bruges af høresundhedsfaglige i praksis? En tilgang kunne være at udvikle rådgivende strategier til at overkomme de attituder og fordomme, som ligger bag en persons modvilje til at søge hjælp. En persons forbehold kan klarlægges ved, at patienten udfylder et kort spørgeskema inden mødet med den sundhedsfaglige. Disse kan sammenholdes med konstruktionerne bag HBM teorien, og dermed ruste den sundhedsfaglige optimalt. Strategierne til at overkomme forhindringerne kan være læse- eller videomateriale, som kan tilbydes tidligt i konsultationen i klinikkerne. Om forfatteren bag artiklen Dr. Saunders er direktør i National Center for Rehabilitative Auditory Research ved Portland Health Care System, Portland, USA. Hun er tillige professor i otolaryngologi ved Oregon Health and Sciences University, også i Portland, USA.

Opdagelsen af et nyt gen, har fået forskerne et skridt tættere på at finde en behandling for otosklerose, som giver nedsat hørelse.

FORSKERE VED EAR Institute ved University College London, UK, har opdaget, at otosklerose kan skyldes en defekt i SERPINF1 genet. Otosklerose er en arvelig tilstand i mellemøret, som rammer 1 ud af 200 og giver konduktiv hørenedsættelse. En konduktiv hørenedsættelse opstår, fordi der spærres for lydens passage, enten i øregangen eller i mellemøret. Personer med konduktiv hørendsættelse får reducerede lydniveauer, når lydene bevæger sig til øresneglen (cochclea) i det indre øre. kan være arveligt. Vores opdagelse af dette otosklerose-gen er signifikant, fordi det fortæller os noget om den biologiske proces i sygdommens udvikling,” siger dr. Sally Dawson, ledende forsker ved University College London. Otosklerose er en form for nydannelse af knoglevæv i øreknoglekæden i mellemøret. Når vi hører lyd, er det øreknoglekæden - hammer, ambolt og stigbøjle - som overfører lydbølgerne fra trommehinden ind til det indre øre. Ved otosklerose dannes der en knogle i overgangen mellem stigbøjlen og det indre øre. Dette gør, at øreknoglekæden bliver stivere, sådan at der skal højere lydtryk til for at sætte den i svingninger. Hørelsen bliver med andre ord svækket. Symptomer kan være svimmelhed, balanceproblemer, nedsat hørelse og tinnitus. Otosklerose er ofte nedarvet. Hvis otosklerose ikke behandles, vil hørenedsættelsen forværres progressivt. Personer med otosklerose vil få begyndende nedsat hørelse i 20’erne eller 30’erne, som gradvist forværres til døvhed.

Behandling af otosklerose

Høreapparater kan ofte hjælpe personer der lider af otosklerose. Eftersom sygdommen er progressiv, vil det være nødvendigt at udskifte med kraftigere høreapparater efterhånden som hørelsen forværres. Det kan være nødvendigt at operere for at fjerne de knogler i mellemøret som er ødelagte af otosklerosen og erstatte dem med proteser. Undersøgelsen blev udgivet af Oxford University Press. Kilde: www.ncbi.nlm.nih.gov 

Der er heldigvis mange danskere, som har forstået, at der er en direkte sammenhæng mellem en behandlet hørenedsættelse og den enkelte persons livskvalitet.

Omkring halvdelen af danskerne med en hørenedsættelse har fået en behandling – oftest med et høreapparat. Der er desværre mange, der fortsat ikke er klar over, at et høreapparat, ofte ikke er tilstrækkeligt. Undersøgelsen, Uhørt, som blev lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, viser en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og hørenedsættelse. Rapporten viser, at kun 1/3 af personer med en middelsvær hørenedsættelse tog en lang uddannelse i forhold til normalt hørende. Undersøgelsen viser også, at personer på arbejdsmarkedet i langt højere grad er psykisk udmattet efter en arbejdsdag. Man sammenlignede personer uden hørenedsættelse med personer med hørenedsættelse (mild – kraftig hørenedsættelse), og her fandt man, at dobbelt så mange med hørenedsættelse følte sig psykisk udmattet i forhold til personer uden hørenedsættelse. Analysen tyder desuden på, at personer med hørenedsættelse har en anden relation til ledelsen på deres arbejdsplads og er mere i tvivl om deres arbejdsopgaver end personer uden hørenedsættelse – derudover føler personer med en ubehandlet hørenedsættelse sig mere ensomme på arbejdspladsen. Disse oplevelser af arbejdslivet kan være afgørende for den øgede andel af personer med nedsat arbejdstid blandt personer med hørenedsættelse i forhold til normalt hørende. Undersøgelsen konkluderer således, at hørelsen påvirker arbejdslivet og uddannelsesniveauet, og hæfter sig ved, at kun ganske få personer med hørenedsættelse har tekniske hjælpemidler til rådighed på deres arbejdsplads og uddannelsesinstitution.

Livslang støtte

Og det er egentlig besynderligt for der er meget hjælp at hente. I sidste udgave af HørNu bragte vi en artikel om, at Jobcentrene i Danmark gerne vil hjælpe erhvervsaktive personer med en hørenedsættelse, – blandt andet med tekniske hjælpemidler, og hos den danske virksomhed Tonax, står man klar med rådgivning til personer på arbejdsmarkedet, til unge på uddannelsesinstitutioner og til at gøre hverdagens lyde i hjemmet mere tilgængelig. ”Vi beskæftiger os faktisk med alle livsfaserne,” fortæller Malene Gram, der er markedsdirektør og partner i Tonax. ”Vi møder brugerne lige fra deres spæde skolestart til de er færdige på universitet, og skal ud på arbejdsmarkedet. Her rådgiver vi dem i at anvende høreteknik, så de bedst muligt kan blive inkluderet og fastholde sig på arbejdsmarkedet. Og dermed får de lige muligheder og kan klare sig på lige fod med alle andre. Vi møder også brugerne i den private sfære, hvor det er lige så vigtigt, at de kan fastholde deres livskvalitet. Det handler fx om at føle sig tryg, fordi man kan høre, når det ringer på døren, at man kan høre sin baby om natten, eller at man kan høre familien på bagsædet i bilen. Og endelig er der hele det offentlige rum. Som normalt hørende tænker man ikke over, hvor meget man kommunikerer, når man er på biblioteket, apoteket, eller når man bestiller en billet på stationen. Men for mange mennesker med en hørenedsættelse er det en stor udfordring at høre, hvad der bliver sagt i det offentlige rum. Og det vil vi gerne hjælpe med, så de kan føle sig sikre og inkluderet i dette rum. Derfor rådgiver vi butikker og institutioner om, hvordan de bedst muligt byder mennesker med hørenedsættelse velkommen”.

Den rigtige løsning

”Det virker som et meget stort område at rådgive i. Hvordan sikrer du, at den enkelte person får den bedste løsning?” ”Hvis vi skal kunne tilbyde den helt rigtige løsning i de forskellige livsfaser og de miljøer, som brugerne færdes i, så betyder det, at vi skal have en enorm viden og produktbredde. Vi løser alle mulige og umulige situationer ved at tænke kreativt og have den holdning, at der skal findes en løsning” siger Malene med et smil. Vi spørger Jan Calundan, som startede firmaet i år 2000, om han kan fortælle om nogle af de specialløsninger, som han har lavet igennem tiden. ”Jeg har fornylig haft en sag med en blomsterbinder med hørenedsættelse, som havde svært ved at høre både kolleger og kunder i blomsterbutikken. Hun kunne jo ikke så godt bede kunderne tale ind i en håndholdt mikrofon, og som blomsterbinder bevæger man sig rundt i hele butikken sammen med kunderne for at vælge blomsterne. Samtidig skal man kunne høre kunderne, når man efterfølgende står og binder buketten i rummet bagved disken. Jeg konstruerede derfor et lydanlæg bestående af små mikrofoner, som hænger i relevante steder i lokalet. Blomsterbinderen kan selv styre alle mikrofonerne individuelt med en lille fjernbetjening. Hun slår mikrofonerne til og fra alt efter, hvilke dele af lokalet, hun ønsker lyd fra. På den måde hører hun kun sin egen kunde og ikke den kunde, som kollegaen er ved at betjene et andet sted i butikken. Samtidig anvendte jeg anlæggets software til at sortere baggrundsstøjen fra køledisken, som stod i butikken. Så nu forstyrrer den brummende lyd ikke blomsterbinderen længere. Hendes tilbagemelding er, at kollegerne har fået en bedre forståelse for hendes hørenedsættelse, og at hun ikke længere oplever de samme misforståelser i kommunikationen med kunderne. Samtidig har hun fået mere overskud og færre sygemeldinger. I hendes situation kunne vi ikke bruge en standardløsning, men måtte tænke kreativt og bygge et anlæg op fra bunden, så det passede præcist til hendes specielle behov. Det er da en solstrålehistorie ikk?”, smiler Jan, som selv har en en kraftig hørenedsættelse og derfor kan sætte sig i brugernes sted. Malene fortsætter: ”Vi har stor fokus på, at enhver hørenedsættelse er individuel og derfor er løsningen også individuel og ofte specialtilpasset. Det er den kreative ånd, som har haft en god afsmittende effekt på vores øvrige medarbejdere. Ofte kommer de glade tilbage til kontoret og fortæller om forskellige situationer fra brugernes liv, hvor de gennem vores brede sortiment og en god portion idérigdom skaber gode holdbare løsninger. Det er så dejligt, når medarbejderne beskriver den glæde brugerne har, når de pludselig oplever en større inklusion på arbejdsmarkedet

Ny universel løsning

Et andet eksempel på, at Tonax bruger mange ressourcer på at finde de rigtige løsninger er problemstillingen omkring de universelle produkter. De enkelte høreapparatproducenter har deres egne løsninger til at få lyden fra eksempelvis telefonen sendt til høreapparaterne. Det man almindeligvis kalder streamere. Lyden i disse produkter er oftest god, men ulempen er, at hver producent har hver sin streamer. Og hvis du skifter høreapparat fra en producent til en anden, så bliver du også nød til at skifte streamer. Og det medfører selvsagt udgifter for den enkelte bruger. Men der findes produkter – universelle produkter – som fungerer fint uafhængig af, hvilket høreapparat du bruger. Tonax' tekniker Lars Daugaard syntes, at der manglede en bedre universel mobilhalsslynge, og begyndte derfor at lede efter et andet produkt. ”Jeg stødte på en spændende ny halsslynge til mobiltelefoni fra Clearsounds i USA. Det er en super god løsning, fordi den både passer til alle høreapparater med telespole og til alle mobiltelefoner. Til forskel fra de øvrige halsslynger til mobiltelefoni på markedet, har den 2 andre smarte funktioner. Den har en lille samtalemikrofon på størrelse med en småkage, som sidder fast på mobilhalsslyngen med en magnet. Mikrofonen er lige til at tage af og placere fx på et bord eller foran den, man taler med. Derudover kan den kobles til TV, radio, computer mm. Produktet består således af tre dele, så du både kan høre telefonen, anvende samtalemikrofon fx hos lægen, og få lyden direkte fra dit TV til dine høreapparater. Det er da smart, ikk?” smiler Lars.

Sparringspartner i privat og offentlig regi

Tonax er meget bevidste om, at de skal sørge for, at brugerne bliver glade for de løsninger, som de leverer. Tilsvarende er de klar over, at de også bliver brugt som teknisk sparringspartner for de offentlige sagsbehandlere, hørekonsulenter og hørespecialister og fungerer som en uafhængig part, der tager udgangspunkt i brugerens behov og ikke hvilket produkt, der skal sælges til brugeren. ”Vi oplever, at vores offentlige samarbejdspartnere er glade for, at vi har flere valgmuligheder på hylderne og kan sætte afprøvninger i gang, hvis det er nødvendigt. Lyden opfattes jo meget subjektivt, og derfor er det vigtigt for os, at vi kan finde en lyd, som er rigtig for den enkelte bruger,” siger Malene. Hun fortæller, at rådgivning om produkterne og deres anvendelse er væsentligt for Tonax:”Vi har lige lavet en helt ny hjemmeside, som hedder www.tonax.dk, hvor vi har lavet guides til de forskellige situationer, hvor hjælpemidler kan komme til nytte. Derudover har vi over 150 forskellige høretekniske produkter fordelt i overskuelige produktkategorier, så vi har virkelig forsøgt at vise, hvor mange muligheder der er for at få høreteknisk hjælp i livets mange situationer med lyd.” Ny teknologi er en fordel for brugerne For at holde sig opdateret med den seneste teknologi bruger Tonax mange ressourcer på at tage rundt på messer. I september måned tog Tonax’ tekniker, Peter Trunz Wiis til teknologimessen, IFA, for at holde sig orientereret. Peter har en baggrund som installatør hos B&O og har en meget stor interesse for Internet of Things (Red: når ting fra vores hverdag bliver internetbasserede eller APP-styrede), og hvad det vil komme til at betyde for høreapparatsbrugere. IFA-messen i Berlin præsenterer alle de nyeste gadgets og ”consumer electronics”. Vi spørger ham, hvorfor Tonax tager på en messe, som ikke er høreapparatorienteret? ”Høreapparatbrugere kan faktisk få en fordel ud af, at flere og flere gadgets og ting styres via APPs på mobiltelefoner og lignende, så de fx kan få en besked på telefonen, hvis det ringer på døren. Det bliver derfor i fremtiden nemmere at tilpasse høretekniske løsninger til den enkeltes behov,” siger Peter. ”Tingene bliver mere og mere integreret, ” supplerer Malene, ”og derfor er det væsentligt at holde sig orientereret. For at kunne rådgive vores kunder, de offentlige sagsbehandlere og hørespecialister er det nødvendigt, at vi er foran. Vi søger hele tiden nye måder at optimere mulighederne for personer med hørenedsættelse”.

Fremtidens muligheder

Rent teknisk ser fremtidens muligheder for høreapparatbrugere dermed lyse ud. Teknikken er til stede og i mange tilfælde klar til brug. Men det kræver, at høreapparatbrugerne reelt er klar over, at det findes. I en dansk undersøgelse, EuroTrak 2016, som netop er blevet offentliggjort, spurgte man 1304 danske høreapparatbrugere, hvor meget de kendte til mulighederne, og det er desværre skræmmende lidt. Over halvdelen af de danske høreapparatbrugere kender ikke til teleslynger. 57 % har aldrig hørt om en streamer, og kun 5 % af høreapparatbrugerne anvender en ekstern mikrofon (som fx førnævnte Clearsounds mikrofon). Sidstnævnte vil mange kunne have glæde af, hvis man skæver til tallene fra EuroTrak. Hver fjerde høreapparatbruger er utilfreds med lyden i høreapparaterne i støjende omgivelser, og de ville formentlig have glæde af en ekstern mikrofon. Der er således et stykke vej før vi kan ændre på den kedelige konklusion i rapporten Uhørt. Rent teknisk er muligheder mange. Men der er behov for et massivt kommunikationsarbejde, så danske høreapparatbrugere reelt er klar over, hvilke muligheder, de har. Du, som sidder med magasinet her, kan jo starte med at læse mere på Tonax’ hjemmeside – www.tonax.dk. Dermed er risikoen mindre for, at du bliver blandt de personer, hvor en nedsat hørelse afholder dig fra at tage en længere uddannelse. Tilsvarende vil din tekniske viden øge mulighederne for at blive bedre integreret på din arbejdsplads og føre til en bedre relation til din ledelse. God fornøjelse!

Kører man uden at kunne høre, sætter man ikke kun sin egen sikkerhed over styr, mens også ens medtrafikanter.

MANGE MENNESKER MED nedsat hørelse, mener at de kan klare sig fint uden høreapparater. Men desværre er en hørenedsættelse ikke blot en ulejlig praktikalitet. Det kan være direkte farligt for dit helbred og din sikkerhed.

Vejsikkerhed

Det er ikke nogen hemmelighed at vejene kan være usikre at færdes på. I 2015 kom ca. 3.000 danskere til skade i trafikken. For bilister, fodgængere og cyklister er det essentielt at være opmærksom hele tiden for at undgå uheld. Mange cyklister og fodgængere bruger høretelefoner, mens de færdes i trafikken, og dette kan være en farlig distraktion. Det er vigtigt at skrue ned eller fjerne høretelefonerne, når trafikken kræver din opmærksomhed. Har man en ubehandlet hørenedsættelse og færdes i trafikken har man dog ikke denne mulighed. Med en ubehandlet kraftig hørenedsættelse kan man have svært ved at skelne advarselslyde som f.eks. biler, ringeklokker, advarende råb og dyt fra resten af trafikken og byens larm. Hvis man cykler og ikke kan høre, er man især i fare. Det er livsvigtigt, at man kan høre hvilken retning biler, fodgængere og andre cyklister kommer fra. Hvis man kører uden at kunne høre, sætter man ikke kun sin egen sikkerhed over styr, mens også ens medtrafikanter.

Alarmer

Der er mange alarmer og advarselslyde, som vi anvender i det daglige. Desværre er mange af disse lyde ikke hørbare for personer med en kraftig hørenedsættelse. Røgalarmer og baklyde fra lastbiler, som er så vigtige at høre, kan være svære at høre, hvis man ikke bruger høreapparater. Lyde som dørklokken, telefonen eller døre, der åbner/lukker, kan også være svære at høre.

Børnepasning

Når man passer små børn er det essentielt, at man kan høre, hvad de laver hele tiden. Hvis man ikke kan høre, når de græder eller beder om hjælp, kan det ende tragisk.

Kommunikation

Der er tidspunkter, hvor misforståelser kan have alvorlige konsekvenser. Evakueringsinstrukser ved brand eller livreddende instruks givet over telefonen, bør især ikke misforstås eller overhøres. Og hverdagens misforståelser kan også have konsekvenser. Det er vigtigt at vide, hvem der henter ungerne fra skole eller tager hunden til dyrlægen. HørNu anbefaler, at du mindst én gang om året får tjekket din hørelse. I langt de fleste tilfælde kan du få lavet en høretest ganske gratis i dit lokale hørecenter.

Mens en stor del af høreapparatindustrien havde fokus på rygterne om, at Samsung ville præsentere deres PSAP (Personal Sound Amplifying Product) eller høreapparat, Samsungs Earcle, på dette års Mobile World Congress (MWC), var det i stedet Sony, som på kongressen annoncerede, at de officielt var inde på høreapparatmarkedet med lanceringen af deres nye Xperia Ear enhed.

Ear er en del af Xperia familien, som, ifølge Sony, har fokus på at være meget personlige og "intelligente produkter, der vil berige hverdagen.”

Så hvad kan Ear?

I en af flere populære indlæg sidste år om emnet Hearables på Hearing Economics, blev Sony nævnt blandt de virksomheder, der udvikler en form for Hearable. Ifølge selskabets pressemeddelelse, er Ear ikke beregnet til at fungere som en PSAP eller en lydforstærker, men snarere skal bruges som en virtuel personlig assistent, som auditivt giver brugeren oplysninger om vejr, kalender osv. Enheden vil reagere på verbale kommandoer, så brugeren kan ringe op, diktere beskeder, udføre web søgninger og meget andet, imens man opererer håndfrit. Ear vil være på det amerikanske marked fra sommer, men vi har her på redaktionen ikke kunnet få listet en pris ud af Sony.

De fleste af os tænker ikke videre over det, når vi bruger vores fingeraftryk til at tænde vores telefoner. Så hvad er det næste?

Biometrisk sikkerhed – det at bruge et karakteristika ved vores udseende til at identificere, hvem vi er – er ved at blive almen praksis. De fleste af os tænker ikke videre over det, når vi bruger vores fingeraftryk til at tænde vores telefoner eller et alarmsystem, og virksomheder som Facebook og MasterCard anvender ansigtsscanninger i sikkerhedsøjemed. Så hvad er det næste? Vores ører åbenbart. Det japanske firma NEC har udviklet en teknologi, som kan måle refleksionen af lydbølger, når de rammer vores trommehinde. Eftersom alles øregange er unikke – ligesom et fingeraftryk – vil den måde lyden bølger på, også være unik. Processen, som kun tager et sekund, har en præcision på over 99 procent, fremgår det ifølge en udtalelse fra NEC. Teknologien kræver specielle øretelefoner med indbyggede mikrofoner, da lyden både skal sendes og modtages. NEC forventer at teknologien kommer på markedet i 2018. De håber, at den kan bruges til at forhindre identitetssvindel, til at foretage sikre telefonopkald og fremme stemmestyret brug af anden teknologi. NECs ørescanning løser et problem, som der er med de nuværende identificeringsværkstøjer. Det identificerer dig nemlig hele tiden, løbende, og ikke blot på et specifikt tidspunkt. Den virker også selvom du bevæger dig, – i modsætning til andre biometriske sikkerhedsforanstaltninger. Så hvis du er typen, der hader, at andre bruger dine høretelefoner, er denne teknologi lige noget for dig.

Fornyligt anvendte forskere fra Stanford University Medical Center, Californien (USA) genekspressionsprofiler til at skabe et gen-ekspressionskort for det cortiske organ hos mus.

Teamet anvendte to dage gamle mus, hvor de brugte hårceller og støtteceller. Det kort de skabte viser gen-ekspressionsniveauer for 192 gener af alle celletyper i det cortiske organ i rækkefølge efter placeringen fra toppen til bunden af cochlea. Disse celler er kendt for at spille en afgørende rolle for hørelsen, men man ved kun meget lidt omkring den underlæggende molekylærbiologi for, hvordan hårceller udvikles på specifikke steder. tidsskriftet Cell Reports i juni 2015. Holdet af forskere identificerede mønstre af gen-ekspression, som måske kan afgøre, hvorvidt de indre søjleceller kan give anledning til nye hårceller. De fandt desuden gradvise forandringer i specifikke geners ekspression, som kan være vigtige i etableringen og vedligeholdelsen af hårcellepopulationen. Gen-ekspressionsanalyse af enkeltceller har udviklet sig med hastige skridt de seneste år. ”Molekylære gradienter spiller en central rolle i den udviklingsmæssige biologi, men før i tiden har forskere været afhængige af at identificere gradienter i ét molekyle af gangen,” forklarer Stefan Heller, ph.d., professor i otolaryngologi og ledende forfatter på studiet. "Med disse nye teknikker identificerer vi celler, der for eksempel har samme molekylære karakteristika som stamceller, ved at analysere ekspressionen af mange gener på én gang, og vi ved præcist, hvor de befinder sig." Kilde: MedicalXpress; Stanford University Medical Center. 

Rygere har 15 procent større risiko for at få nedsat hørelse end ikke-rygere. Selv passiv rygning kan være skadeligt for din hørelse.

NYESTE FORSKNING VISER at, hvis du kvitter smøgerne og undgår passiv rygning – så kan du reducere din risiko for at få nedsat hørelse. “Vi har opdaget, at jo mere og jo længere du ryger, jo større er risikoen for, at din hørelse bliver skadet,” forklarer forskningsleder dr. Piers Dawes fra Centre of Human Communication and Deafness, ved University of Manchester i Storbritannien.

Kvit smøgerne

Baseret på data fra UK-Biobank, har forskere analyseret data fra 164.770 voksne briter i alderen 40-49 år, som har fået lavet en høretest mellem 2007 og 2010. Resultatet viste, at rygerne har en 15,1 procent højere risiko for at lide af nedsat hørelse end ikke-rygere. Undersøgelsen viste også, at eks-rygere havde en lidt mindre risiko for nedsat hørelse. Forskerne mener, at dette kan skyldes at man er mere tilbøjelige til at have en mere sund livsstil generelt, når man er stoppet med at ryge.

Signifikant årsag til nedsat hørelse

“Når man tænker på, at 20 procent af Storbritanniens befolkning ryger – og op til 60 procent i andre lande – kan rygning repræsentere en signifikant årsag til hørenedsættelse på verdensplan,” siger dr. Dawes. På trods af den nye undersøgelse, er der stadig meget forskning på dette område, der er uklar. “Vi er ikke sikre på, om giftstofferne i tobakken påvirker hørelsen direkte, eller om det er tobaksrelaterede hjertekarsygdomme, der er skyld i ændringerne i hørelsen – eller om det er begge dele,” siger han. Kilde: www.manchester.ac.uk

Hvis du, som rigtig mange andre, har lavet et nytårsforsæt om at blive mere sund, og synes at det gik nemmest i januar, men februar er blevet mere svær på den front, har vi her et par tips til, hvordan du kan få lidt adspredelse fra projektet og fokusere på at få en sund hørelse i stedet.

Start med at spørge dig selv: hvor meget sætter jeg pris på min hørelse? Du vil sikkert gerne blive ved med at høre så godt som muligt, og så længe som muligt. Vi har gjort det nemt for dig at skabe en bedre hørelse allerede i dag, hvis du følger disse tre simple trin.

1. BOOK EN TID HOS EN HØRESPECIALIST

Dette kunne ikke være nemmere – grib knoglen og ring til din lokale hørespecialist. Det tager mindre end 1 minut at ringe og bede om en tid til at tale hørelse. Det bliver måske lidt sværere rent faktisk at følge op på den aftale. Men kom så af sted – lyt til hvad hørespecialisten har at sige, tal det igennem med familie og venner, og find den bedste løsning for dit behov. Selvom det lyder meget simpelt, er dette faktisk det vigtigste råd af dem alle. Undersøgelser viser, at der i gennemsnit går 10 år, fra en person opdager, at der er en hørenedsættelse, indtil de gør noget aktivt for at afhjælpe det. Det er ikke overraskende, risikoen for en hørenedsættelse stiger med alderen, men det er overraskende, at kun 20 procent af dem som kan få gavn af et høreapparat, får et. Om du søger hørehjælp gennem det offentlige eller det private, er det allervigtigste, at du føler dig tryg ved behandlingen, og finder en specialist som du kan opbygge et godt forhold til.

2. ADRESSÉR DIN HØRENEDSÆTTELSE

Måske hører du ikke så godt, som du har gjort. Måske påstår familien, at du hører dårligt. Uanset om der er noget om snakken eller ej – hvis du er over 40 år, er det alligevel tid til at få tjekket hørelsen. Den gode nyhed er, at en høreundersøgelse tager kort tid. Hvis hørelsen ikke fejler noget, har du noget at gå ud fra til dit næste tjek, og du kan sige til familien, at du rent faktisk godt kan høre! Hvis høreundersøgelsen viser en hørenedsættelse, så tag snakken om mulig hjælp og behandling med det samme. Det er vigtigt at huske, at høreapparater kræver tilvænning og justeringer, før det hjælper optimalt. Det er derfor en fordel, at komme i gang med høreapparatbehandling så tidligt som muligt.

3. BESKYT DIN HØRELSE

Støjfremkaldt hørenedsættelse er en meget udbredt form for hørenedsættelse. Det er heldigvis også den der er nemmest at forebygge. Helt enkelt handler det om at skrue ned for lyden. Et godt tip er, at skrue helt ned til et niveau du ikke kan høre, og derefter langsomt øge volumen til du ikke skal anstrenge dig for at lytte efter. Det er også en god ide at begrænse brugen af høretelefoner, da lyden ofte bliver for høj, hvis man skal kunne høre ordentligt i dem. Investér i et godt høreværn. Enten i form af små hørepropper, som du kan have liggende i bilen eller tasken, så de er klar til brug. Uanset om du opholder dig i et støjfyldt miljø, eller hvis du går på jagt, kører motorcykel eller befinder dig i anden støjende aktivitet, kan du med fordel investere i et par gode hørebøffer. Og sidst men ikke mindst, lær dine børn at passe på deres hørelse – det er en stor gave du kan give dem, at sætte pris – og passe – på deres hørelse.