At overkomme modvilje til at søge hjælp

De faktorer, der afgør om man søger hjælp for en hørenedsættelse eller ej, viser et stort overlap med årsager der gør, at man ikke søger hjælp for andre kroniske helbredsproblemer

Hørespecialister har hørt statistikken før: omkring 80 procent af de, som mener, at de har en hørenedsættelse, søger ikke behandling før 5 til 10 år efter de første gang oplever problemer med hørelsen. Og videre endnu: Færre end 20 procent af dem, som ville have stor gavn af at få behandling for deres hørenedsættelse, søger rent faktisk hjælp. Hvad hørespecialisterne dog måske ikke har hørt før er, at denne tilbageholdenhed med at søge behandling, ikke er unik for hørenedsættelse. Det viser sig, at der er lignende statistikker for mange andre kroniske helbredsproblemer. Forskeren Kuramoto har klarlagt, at kun 11 procent ud af en gruppe på 4027 personer med alkoholmisbrug søgte hjælp i det forgangne år. Et andet forskningsprojekt foretaget af Gasset og Baumgarten viste, at blot 20 procent af personer over 65 med dårligt syn fik behandling, mens Perera stod for et tredje projekt, som fastslog, at kun 12 ud af 93 kvinder med daglige gener på grund af inkontinens søgte behandling. De faktorer, der afgør om man søger hjælp for en hørenedsættelse eller ej, viser et stort overlap med årsager der gør, at man ikke søger hjælp for andre kroniske helbredsproblemer.

Sundhedssadfærd

Mennesker er notorisk modvillige til at ændre deres sundhedsvaner og adfærd, selv når de ved, at de kan mindske effekten af en kronisk sygdom ved at gøre noget relativt lige til, såsom at ændre kost eller motionere mere. Data viser, at mere end en tredjedel af alle dødsfald i USA i år 2000 skyldes valg af livsstil. Faktisk skyldes 18,1 procent af dødsfaldene tobak, 15,2 procent skyldes dårlig kost/fysisk inaktivitet, 3,5 procent skyldes alkoholmisbrug, 0,8 procent skyldes seksuel adfærd og 0,7 procent skyldes stofmisbrug. Psykologer har i mange år været klar over denne modvilje mod at ændre vaner. Dette har ledt til en lang række teorier, som forsøger at forklare, hvorfor mennesker til- eller fravælger sunde vaner, samt hvordan man kan udvikle strategier til at ændre denne adfærd, så flere mennesker vælger det sunde liv frem for det usunde.

Adfærdsteorier

To af de mest udbredte sundhedsadfærdsteorier er den trans-teoretiske model (TTM) og helbredstillidsmodellen (HBM). Sundhedsadfærdsteori har været anvendt til at forstå motivationen omkring forebyggelse af hørenedsættelse og til at udvikle programmer til at fremme høresundheden. Forskere ser en fornyet interesse i emnet nu, specielt i forhold til at sætte teorier på forståelsen for, hvorfor personer med nedsat hørelse ikke søger hjælp i form af høreapparater. HBM er en teori som blev udviklet i 1950’erne for at forklare, hvorfor personer i USA ikke benyttede sig af gratis tuberkulose screeninger. Siden da, er den blevet anvendt til at forstå og forudse mange andre sundhedsrelaterede adfærdsmønstre. HBM hævder, at sandsynligheden for, at nogen vil engagere sig i en sundhedsadfærd er bestemt af vedkommendes opfattede trussel fra en sygdom og balancen mellem de forventede fordele ved at foretage en adfærdsændring og de oplevede barrierer for at gøre det. Den opfattede trussel er påvirket af personens risikovurdering i forhold til at få en sygdom, alvoren af sygdommens konsekvenser, tillid til at ændre adfærd succesfuldt og eksterne påvirkninger, som fremmer adfærden, såsom symptomer, medierne og information fra den sundhedsfaglige. Balancen mellem disse faktorer er afgørende for, om man ændrer sundhedsadfærden. Disse konstruktioner giver mening, når vi skal forstå, hvordan vi søger hjælp i forbindelse med nedsat hørelse. Personer som tror, at de er immune over for nedsat hørelse vil højst sandsynligt ikke koble høreproblemer sammen med nedsat hørelse og vil derfor ikke få testet deres hørelse. Og tilsvarende vil de personer, der ikke opfatter nedsat hørelse som et problem, søge hjælp. Personer, som mener, at de ikke vil kunne finde ud af at bruge høreapparater eller som mener, at det ikke vil hjælpe dem, vil sandsynligvis ikke søge hjælp. På samme måde vil personer, som mener at det at søge hjælp har større ulemper end fordele ved behandlingen. Og til sidst, personer som har hørt positive ting om høreapparater, eller har stor støtte fra netværk og familie i forhold til at søge hjælp er mere tilbøjelige til at søge hjælp, end de personer som har hørt det modsatte.

Høresundhedsadfærd

Ved det National Center for Rehabilitative Auditory Research i Portland, har de udviklet et spørgeskema til at vurdere HBM’s konstruktioner i forhold til hørelse. I alt har 223 personer svaret på undersøgelsens spørgeskema. Personer, som havde fået testet deres hørelse for nyligt, mente, at de var mere modtagelige for at få problemer med hørelsen, så færre ulemper ved at søge hjælp og havde i højere grad italesat deres nedsatte hørelse fra andre, end de, som ikke havde fået testet deres hørelse. De personer der har valgt at få høreapparater, opfattede dem selv som mere modtagelige overfor at miste hørelsen, oplevede flere fordele end ulemper ved at søge hjælp og havde fået flere stikord til handling, end dem, som ikke havde valgt at få høreapparater. Til sidst, personer med høreapparater og som bruger dem meget, oplevede nedsat hørelse som mere problematisk, oplevede færre barrierer, havde større selv-effekt og flere stikord til handling end de personer, som ikke brugte deres høreapparater jævnligt.

Teori og praksis

Hvordan kan denne information bruges af høresundhedsfaglige i praksis? En tilgang kunne være at udvikle rådgivende strategier til at overkomme de attituder og fordomme, som ligger bag en persons modvilje til at søge hjælp. En persons forbehold kan klarlægges ved, at patienten udfylder et kort spørgeskema inden mødet med den sundhedsfaglige. Disse kan sammenholdes med konstruktionerne bag HBM teorien, og dermed ruste den sundhedsfaglige optimalt. Strategierne til at overkomme forhindringerne kan være læse- eller videomateriale, som kan tilbydes tidligt i konsultationen i klinikkerne. Om forfatteren bag artiklen Dr. Saunders er direktør i National Center for Rehabilitative Auditory Research ved Portland Health Care System, Portland, USA. Hun er tillige professor i otolaryngologi ved Oregon Health and Sciences University, også i Portland, USA.