Sarah er 44 år gammel og en aktiv og udadvendt kvinde. Hun overvejede ikke at få undersøgt sin hørelse årligt, da hun helt enkelt ikke kendte til konsekvenserne af en ubehandlet hørenedsættelse. I dag ser hun tilbage, og ønsker, at hun havde været mere opmærksom på at passe på hørelsen. Læs her hendes historie.

Hørelsen er en af de vigtigste af vores fem sanser, som hjælper os med at holde styr på vores omgivelser. Vi er rigtig gode til at passe på vores øjne, tænder og andre kropsfunktioner, men vi glemmer ofte vores hørelse. Du synes måske ikke at der er så meget at “passe på”, men sandheden er at du sikkert skader den en smule hver dag. Vi har talt med Tony Kay, leder af audiologisk afdeling på Aintree University Hospital i Liverpool og medlem af British Tinnitus Associations rådgivningskomite, om hvordan du kan passe bedre på din hørelse.

Et spørgsmål om støj

En af de største årsager til nedsat hørelse er længerevarende udsættelse for høj støj, siger Tony.

"Vores hørelse er en af vores dejlige sanser, og når vi har god hørelse, giver den os mulighed for at høre et stort udvalg af lyde - fra ekstremt stille til meget højt. En af risikofaktorerne for at få tinnitus eller hørenedsættelse er udsættelse for kraftig støj. Det skader vores ører på lang sigt, men enkelte meget høje lyde kan også forårsage uoprettelig skade med det samme."

De vigtigste faktorer omkring "dosering" af støj er lydstyrken eller intensiteten af støjen samt varigheden eller hvor lang tid ørerne udsættes for det. Støjende barer, klubber, koncerter, karaoke og personlige musikafspillere er alle potentielle kilder til høreskader. En tommelfingerregel er, at støjen er potentiel skadelig, hvis nogen er nødt til at råbe til dig før du kan høre, når du er omkring en meter væk.

Tinnitus

Tinnitus påvirker omkring 10-15 % af befolkningen. Det er der mange årsager til, herunder hørenedsættelse, udsættelse for kraftig støj, øreinfektioner, visse medikamenter samt stress og andre psykologiske påvirkninger.

"Tinnitus er et symptom, der kan beskrives som opfattelsen af en støj (eller ringen) i ørerne eller hoved uden ekstern oprindelse. Det menes at være relateret til ændringer i aktiviteten eller forbindelsen mellem vores høresystem og hjernen."

I de fleste tilfælde er tinnitus ikke alvorligt, men det kan blive meget irriterende og endda invaliderende, som Sarah Love fandt ud af.

Sarahs historie

Sarah Love, 44, er langsomt ved at acceptere konsekvensen som mange års koncerter og jobs som DJ har haft på hendes ører.

"Jeg har haft tinnitus de sidste ti år på grund af min kærlighed til musik. Musik er så stor en del af mit liv, og jeg har altid bedst kunnet lide det højt. Om det så var sociale begivenheder, i bilen eller når jeg var alene, havde jeg altid musik i mine ører, enten gennem højttalere, øretelefoner eller hovedtelefoner. På intet tidspunkt var der nogen, der advarede mig om de potentielle farer, så jeg var slet ikke klar over den skade, jeg gjorde på mig selv. Jeg fortsatte min livsstil og havde lejlighedsvis oplevelser af noget der lød som 100 mus pibende i mine ører, men det forsvandt altid igen. Men for omkring tre år siden, havde jeg en masse stress i mit personlige liv, og da bemærkede jeg, at støjen ikke gik væk og var steget til, hvad jeg kun kan beskrive som en hær af fårekyllinger med en meget høj tone som skar igennem. Jeg blev nødt til at stoppe med at lytte til og spille musik og gå i byen. Det var på dette tidspunkt, at jeg gik til min læge og blev henvist til udredning. Jeg blev diagnosticeret med tinnitus på grund af en hørenedsættelse, som skyldtes høj musik og muligvis stress, men jeg fik ikke mange råd."

Dette kan du gøre

Vi får kun ét par ører og de skal holde hele livet, så det enkle råd “skru ned” vil gøre underværker. Hvis det ikke er muligt at skrue ned for støjkilden, så sørg for at beskytte din hørelse enten med ørepropper, ved at flytte længere væk fra støjen eller begrænse eksponeringen. Tony siger, "Skaden, der kan være forårsaget af over-eksponering af farlige lydniveauer er uoprettelig. Vi ønsker at opmuntre yngre mennesker, musikere, DJs, producere og alle som er udsat for farlige støjniveauer i klubber, på koncerter og festivaler til at beskytte deres hørelse ved at anvende ørepropper. Der bør ikke være en stigmatisering omkring det at beskytte sin hørelse og flere mennesker har brug for at blive gjort opmærksom på de skader, der kan ske hvis du ikke passer på." Det er bemærkelsesværdigt, at Sarah ikke bemærkede, at hun havde en hørenedsættelse. Ofte kommer en nedsat hørelse snigende, og havde Sarah opdaget det i tide, havde hun måske også undgået den generende tinnitus. Efter et årti med tinnitus og hørenedsættelse, har Sarah lært at leve med det. Men hendes livsstil har taget en stor kovending.

"Jeg er vant til at være festens midtpunkt, altid på farten, udadvendt og støjende, men jeg har været nødt til at ændre og tilpasse mit liv til min tilstand. Jeg kender også mine grænser, så jeg tager tid ud i løbet af dagen til at slappe af og bare stoppe op, så jeg har perioder med ro. En god nats søvn hjælper mig også. Det handler om at finde ud af, hvad der virker for dig." Hun tilføjer: "Det vigtigste nu er at undgå mere skade, at opretholde et roligt og positivt livssyn, og huske at stresse af. Jeg har også brug for at have mere respekt for mine ører. Jeg er desperat for at gøre alt hvad jeg kan, for at øge kendskabet til denne forfærdelige tilstand."

Forskere og hørespecialister i Danmark og i udlandet anbefaler, at du får undersøgt din hørelse én gang om året. Hvis du vil vide mere om konsekvenserne af en ubehandlet hørenedsættelse, så tag kontakt med HørNu.

MANGLER DU ET sted, hvor du kan søge mere viden om hørelse? Så er du ikke den eneste.

Vi hører ofte fra vores medlemmer, at man har svært ved at finde ud af det danske system. Der er mange forskellige spillere på banen, og det kan være svært at gennemskue, hvilken agenda den enkelte spiller har. HørNu er en uafhængig og vidensbaseret organisation, som arbejder for at få mere kvalitet i behandlingen af hørenedsættelse. Vi har ingen skjulte hensigter. Vi har fokus på, at du får tjekket din hørelse! Vores fundament er faktabaseret, og vi ønsker ikke at blive finansielt afhængige af nogen spillere i branchen. Og det bifalder vores medlemmer tilsyneladende. I 2016 gennemførte HørNu en analyse, hvor vi bad vores medlemmer om at beskrive HørNu med ét ord. Topscorerne var ”Uafhængig” og ”Vidende”. Det er vi rigtig glade for – og også lidt stolte af.

Danskere har ikke fokus på hørelsen!

I en dansk undersøgelse fra 2016, Euro- Trak 2016, undersøgte man 13.434 danskeres hørelse. Undersøgelsen viste tre interessante ting: • Omkring 50 % af danskere med en hørenedsættelse er blevet behandlet, men kun 4 ud af 10 personer i den erhvervsaktive alder har fået sin hørelse behandlet. • Kun 12 % af den danske befolkning (over 18 år) har fået tjekket hørelsen indenfor de sidste 12 måneder • I gennemsnit bruger 8 % af høreapparatbrugere aldrig deres høreapparat. Ser man på, om høreapparatet er udleveret i offentlig eller privat regi, så fordeler det sig således, at 12 % af høreapparaterne ryger i skuffen, hvis de er udleveret på en offentlig klinik, mens det kun er 3 % af apparaterne, der ender i skuffen fra private klinikker. Det bekræfter HørNu i tre tilsvarende ting:

1. Alt for mange danskere – 50% – mangler at få behandlet deres hørelse. De er tilsyneladende ikke klar over, hvilke alvorlige konsekvenser en ubehandlet hørenedsættelse kan have.
2. Danskerne får ikke tjekket deres hørelse regelmæssigt, hvilket virker mærkeligt, da det er let og gratis at få tjekket sin hørelse. Det kan have alvorlige konsekvenser, da man ofte ikke opdager en hørenedsættelse. Den kommer som regel snigende.
3. Kvaliteten i behandlingen varierer. Det er vigtigt at du finder en klinik, som har dygtige hørespecialister, og som går op i din hørelse og ikke deres egen tegnebog. Men det kan være svært for dig at vide, hvilken klinik, der giver dig en god kvalitet i behandlingen.

På HørNu’s hjemmeside kan vi hjælpe dig videre med at finde en klinik, som lever op til de krav, som man med rimelighed bør have til en klinik.

Meget mere viden hos HørNu

Du kan i det hele taget læse meget mere om alt dette på HørNu’s nye hjemmeside. Og meget mere. Faktisk er siden udbygget, og er blevet dobbelt så stor, og for at du ikke skal fare vild i siden, så har vi gjort den meget mere overskuelig. På vores nyhedsside kan du gå ind og tjekke det seneste indenfor hørelse, teknologi, høreomsorg og høreapparatindustrien. Men du kan også blive meget klogere på konsekvenserne af en ubehandlet hørenedsættelse eller få inspiration til din dagligdag med et høreapparat. På siden ”Om hørelse” kan du blandt andet let og hurtigt få det fulde overblik over, hvordan du får høreapparater, hvordan systemet og branchen er sat sammen eller hvordan du får batterier til dit høreapparat. Og hvis du stadig ikke kan finde det du leder efter, så tjek ind på chatten, hvor vi sidder parat med svar på dine spørgsmål. Det hele er samlet her på en uafhængig og vidensbaseret platform. Så velkommen til – vi glæder os til at hjælpe dig med at få en optimal hørelse!

Hørelsen er en essentiel del af dit helbred på lige fod med øjne og tænder. Men hørelsen bliver ikke på samme måde tjekket på årsbasis, og det kan have alvorlige konsekvenser.

Du lægger ikke mærke til det. For medmindre du døjer med tinnitus, så er din hørenedsættelse noget, som kommer snigende. Ofte sammenligner man hørelse og syn, men med synet bliver du ret hurtigt opmærksom på, at du ikke kan stille skarpt eller fokusere. Med hørelsen er det anderledes, men ikke desto mindre kan hørenedsættelse være ganske alvorligt. En ubehandlet hørenedsættelse øger risikoen for at blive dement med op til 5 gange. Undersøgelser fra John Hopkins Instituttet og National Institute on Aging viser, at selvom hjernen helt naturligt bliver mindre med alderen, ser det ud til, at denne hjernesvindsproces bliver accelereret hos ældre med en ubehandlet hørenedsættelse. Mikkel Schramm, leder hos den landsdækkende organistion for høreapparatbrugere, HørNu, udtaler:

”Danskere burde i højere grad passe på deres ører, og de burde betragte et årligt øretjek på samme måde som et tand- eller synstjek. Det bør man i øvrigt gøre ved en høreklinik, hvor kvaliteten er noget højere end hos ørelægerne. Jeg tror, der er en eller anden forankret forestilling om, at man først skal gå til ørelæge, når man intet mere kan høre. Det er i mine ører en dum idé. Den gennemsnitlige dansker venter i gennemsnit fire år med at skride til handling og booke en tid hos ørelægen. I dette tidsrum kan hørenedsættelsen medføre en række negative konsekvenser.”

Et forringet sexliv

Du oplever måske, at du har sværere ved at høre samtalen til familiemiddagen, eller at partneren synes, at TV’et er skruet for højt op. Du føler måske ikke, at det er alarmerende. Slet ikke alvorligt nok til at bruge tid på at få det tjekket. Det er uheldigt, for det kan have alvorlige konsekvenser. HørNu har det formål, at danskere får tjekket hørelsen årligt hos en høreklinik. I en undersøgelse foretaget på baggrund af 13.434 danskeres besvarelser, fremgår det, at kun 12 pct. af danskerne har fået tjekket hørelsen indenfor de sidste 12 måneder. 66 pct. af danskerne har ikke fået foretaget en høreprøve indenfor de sidste 5 år. ”Folk med hørenedsættelse har større sandsynlighed for at blive isoleret – og dermed ramt af depression. De bliver oftere sygemeldt over længere perioder, og på grund af deres høreudfordringer, som alt for længe har været negligeret, har de sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En lidt mere håndgribelig konsekvens af nedsat hørelse er, at sexlivet med ens partner kan blive forringet, simpelthen fordi man ikke kan høre hinanden,” udtaler Mikkel Schramm.

Penge ud ad vinduet

Fra det offentlige bliver der givet en række tilskud til hørepatienter i forskellige grupper. Man kan få helt op til 6.414 kr. i tilskud til to høreapparater. I 2015 blev der udleveret godt og vel 62.000 styks i privat-regi. Det er et højt beløb. Men det er også et højt beløb, som går til at forbedre livskvaliteten for rigtigt mange mennesker. Desværre viser tendensen, at næsten 20 pct. af alle høreapparater aldrig bliver taget i brug og ender som såkaldte skuffeapparater. ”Det er penge ud ad vinduet, og det er ærgerligt for hørepatienten, som gerne vil have hjælp, men fik et apparat udleveret, der ikke levede op til vedkommendes forventninger. Derfor refererer vi til høreklinikker i Danmark, som både har en lav ’skufferate’, og som i øvrigt lever op til vores etiske regler for, hvordan hørepatienter skal behandles,” pointerer Mikkel Schramm og tilføjer: ”Vi ser jo desværre en stigning i henvendelser med hensyn til tinnitus og hørenedsættelse, når sommerferien slutter. Det er nemlig her, festivalsæsonen er ovre og dermed sæsonen for, at folk har fået tudet ørerne fulde af god musik, der overskrider decibelanbefalingerne. Det er ikke uvæsentligt, at unge mennesker henvender sig. Eller at unge mennesker får høreapparat. Rent faktisk er 25 pct. af danske høreapparatbrugere mellem 18 og 44 år.”

Hørelsen er vigtig! Ikke bare for at kunne høre, men utallige studier fra Danmark og udlandet dokumenterer, at hørelsen hænger sammen med resten af dit helbred. De mange studier handler om følgevirkningerne af en ubehandlet hørenedsættelse, og underbygger vores holdning til at tjekke sin hørelse regelmæssigt. Og mindst én gang om året!

Hvis du ønsker et godt helbred, og har fokus på at sikre dig en høj livskvalitet – så er det essentielt, at din hørelse er god – for der er en direkte sammenhæng mellem en god hørelse og et godt helbred. Det viser sig, at en ubehandlet hørenedsættelse har indflydelse på din risiko for at udvikle demens eller at du kommer ud for en faldulykke. Samtidig er der nogle forhold, som har indflydelse på din hørelse. Er du eksempelvis ryger, har diabetes eller lider af søvnapnø, så har du større risiko for at udvikle en hørenedsættelse. Men forskning viser også, at jo tidligere du kommer i gang med en behandling desto mindre er konsekvenserne. Der er derfor ikke nogen årsag til at undlade at tjekke hørelsen. Vores samarbejdspartnere tjekker din hørelse gratis. De er meget professionelle og de kan endda komme hjem til dig. Så hvad holder dig tilbage?

Hvor skal du have tjekket din hørelse?

Vi hører ofte fra medlemmer, at det kan nærmest være en uoverskuelig opgave at finde vej gennem det danske system, hvis du ønsker at få testet din hørelse eller hvis du skal have høreapparater. Første skridt er selvsagt, at få tjekket sin hørelse, og i den forbindelse er det vigtigt, at du vælger et sted, som giver dig en seriøs og kompetent behandling. Og et sted, hvor du kan føle dig tryg. HørNu har udelukkende fokus på, at den danske befolkning får en bedre kvalitet i behandlingen af hørenedsættelse, og som noget nyt, har vi valgt at samarbejde med klinikker, som går op i, at du får den bedst mulige hørelse. Af denne årsag har vi opstillet en række krav til de klinikker, som vi ønsker at samarbejde med. Disse krav er: Uafhængig. Klinikken skal være uafhængig ligesom HørNu. Det betyder, at klinikken ikke er ejet af en høreapparatproducent, så du – i samarbejde med hørespecialisten – kan vælge det apparat, der passer til hørelsen. Hvis din høreprøve viser, at du har behov for et høreapparat, så er klinikkerne ikke underlagt krav om at sælge høreapparater af en bestemt type eller fabrikat. De rådgiver dig om, hvad der kan være godt for dig, men i sidste ende er det dig der bestemmer! Grundig undersøgelse. Hørespecialisten skal garantere en omfattende undersøgelse af din hørelse, så hørespecialisten får et nøjagtigt indblik i din hørelse. Servicen i top. Behandling af hørelsen er en intim ting, og det er vigtigt, at du føler dig tryg. Derfor skal hørespecialisterne have gennemgået kurser i empati og kommunikation. Ingen økonomiske overraskelser. Klinikkerne skal give 4 års garanti på høreapparaterne. Der skal være økonomisk transparens, så du ved nøjagtigt, hvad du betaler for, og hvad der er inklusiv i prisen. Du skal kunne gå ned til klinikken og få justeret høreapparatet, hvis du har behov for det. Klinikkerne giver dig 1 måneds gratis returret, og 3 måneders ombytningsret. HørNu ønsker helt grundlæggende, at du hører så godt som muligt. Det gør vi, fordi vi fra forskning ved, at en god hørelse er grundlæggende for et godt helbred, og dermed en høj livskvalitet. Vi har ikke nogen skjulte hensigter eller forsøger at sælge dig noget. Vi vil bare gerne have, at du tjekker hørelsen. Så helt ærligt – hvad har du at miste? Hørelsen er essentiel for dit helbred, høreprøven er gratis og uforpligtende – og de kan endda komme hjem til dig. Vil du have hjælp til at finde en uafhængig klinik, som lever op til vores krav, så kontakt HørNu på telefonnummer 3313 2373.

In space, no one can hear you scream" stod der på plakaterne til den første Alien film. Ophavsmanden til den sætning har måske tænkt på, at rummet er stort og ensomt, men for en nørd som mig, handler det om, at lyd kræver luft, og i rummet er der ingen atmosfære og derfor ingen lyd. Nede på jorden, og på dansk kunne man sige: ingen lyd uden et rum, men man kan også vende det om og sige intet rum uden en lyd. Med andre ord, at ethvert sted vi måtte befinde os er karakteriseret af lyden på det sted. Denne viden er fundamentet for akustik og har været kendt gennem årtusinder. I vores tid lærer man blinde at orientere sig ved hjælp af lyde og deres refleksioner i omgivelserne. Nogle bliver så gode til denne ekkolokalisation, at de kan bevæge sig på cykel på smalle bjergveje og færdes i byen som var de normaltseende. I samme boldgade har en mand ved navn Barry Blesser, skrevet en bog, "Aural architecture", om lydens evne til at definere og dominere et rum, som ikke nødvendigvis er afgrænset af fysiske vægge. Helt generelt ser der heldigvis ud til at være en øget opmærksomhed om akustikkens betydning i almindelighed og for indeklimaet specifikt. En række kunstnere har fokus på lyd og rum igennem optagelser og koncerter i unikke akustiske omgivelser som for eksempel grotter i fjeldet på Færøerne. Også arkitekter er begyndt at genopdage den viden deres forgængere besad tilbage i det gamle Grækenland, og designe gode rum med god generel tilgængelighed. Det kan være træls for normalthørende at befinde sig i dårlig akustik, og det bliver kun værre for mennesker med hørenedsættelse og høreapparater. Dårlig akustik giver mere støj, og mindre mulighed for at fokusere på den tale, man så ofte kæmper for at høre. Dårlig akustik kan stadig opleves i det offentlige rum i mange børnehaver, skoler, forsamlingsrum, og i restauranter. I private hjem er tidens minimalistiske indretning af hjemmet med til at forringe akustikken. Man bør være opmærksom på at kompensere for de mange hårde reflekterende planer, der ikke giver tilstrækkelig absorption som luftige og bløde flader. Ironisk er det, at det såkaldte samtalekøkken med hårde flader, højt til loftet og opholdsarealer med megen lidt afskærmning til køkkenregionen, i virkeligheden ofte akustisk er uegnet til at føre samtaler. Flere undersøgelser peger på, at koncentration og indlæring forbedres med akustikken, mens der er indikationer af, at støj og dårlig talekvalitet i vores daginstitutioner forringer vores børns indlæring, og måske grundlægger fremtidige høreskader allerede i børnehaven. Det fænomen at høreskader grundlægges tidligere, og ved lavere niveauer end tidligere antaget, benævnes af forskerne "Hidden hearing Loss”, og er påvist ved dyreforsøg. Fænomenets betydning for mennesker er blandt andet behandlet i et SDU speciale af Helle Bonde Jensen og Pernille Holtegaard arbejder med det i sin Ph.d. Så det er et emne, vi forhåbentlig bliver klogere på i fremtiden. For sit eget velbefindende, og for ikke at blive unødigt påvirket af støj, er der al mulig grund til at stille krav til akustikken i sine omgivelser, og forsøge at regulere den, hvor man kan. Der findes forskellige typer af materialer, som relativt let kan opsættes på loft og vægge og absorbere noget af lyden. De kan endda forklædes som kunst eller opslagstavler så det visuelle indtryk ikke forringes af, at akustikken forbedres. Det er dog ikke helt lige meget, hvordan det gøres, så det kan være en fordel at konsultere erfarne folk inden man går i gang, eller eksperimentere med løsninger, der kan ændres eller fjernes, hvis de ikke har den ønskede effekt. Den primære målestok for akustikken er efterklangstiden. Det vil kort sagt sige, hvor meget det runger efter man har klappet i hænderne eller sprunget en ballon. De akustiske plader placeres gerne i loftet og bruges til at nedsætte efterklangstiden. Ofte kan man med fordel også opdele rummet med materialer, der sænker efterklangstiden. Opdelingen tjener yderligere til at dele stille og støjende aktiviteter, eller holde lyden i mindre grupper. Hvis man ikke vil stole på sit eget indtryk af rummets akustik, findes i dag apps, der kan måle efterklangstiden ganske fornuftigt, Så i mine øjne er der ingen undskyldning for at acceptere dårlig akustik, der hvor man selv har indflydelse på lokalerne. Sværere bliver det naturligvis på offentlige steder som fx. restauranter. Her er det bedste middel nok de frie markedskræfter. Læg mærke til om andre i selskabet også synes, at lyden er dårlig og støjen generende. Kom igen dér hvor akustikken er god og bliv væk fra dårligt akustisk indrettede restauranter. Carsten Daugaard Ekstern lektor SDU Senior specialist DELTA

Ældre voksne med ubehandlet høretab er mere tilbøjelige til at udvikle problemer med at tænke og huske end ældre voksne med normal hørelse, viser en undersøgelse lavet høreeksperter på Johns Hopkins University School of Medicine i USA. I undersøgelsen havde frivillige med høretab, der gennemgik gentagne kognitive tests i løbet af seks år, kognitive evner, der faldt omkring 30% til 40% hurtigere end hos dem, hvis hørelse var normal. Niveauer af faldende hjernefunktion var direkte relateret til mængden af høretab, udtaler forskerne. I gennemsnit udviklede ældre voksne med ubehandlet høretab en væsentlig forringelse i deres kognitive evner 3,2 år tidligere end personer med normal hørelse. Frank Lin, assisterende professor ved Johns Hopkins University School of Medicine, fortæller, at de mulige forklaringer på det kognitive fald omfatter båndene mellem høretab og social isolation, hvoraf ensomhed i tidligere forskning har vist sig som en risikofaktor for kognitiv tilbagegang. Forringet hørelse kan også tvinge hjernen til at afsætte for meget af sin energi på at behandle lyd på bekostning af energi, der ellers ville blive brugt på hukommelse og tænkning. Lin tilføjer, at der også kan være nogle fælles underliggende skader, der fører til både høre- og kognitive problemer. Brug af høreapparater Forskerholdet har planer om at lancere en meget større undersøgelse for at fastslå, om brugen af høreapparater eller andre hjælpemidler til at behandle høretab hos ældre voksne kan forebygge eller forsinke kognitiv tilbagegang. En tidligere undersøgelse, foretaget for the National Counsil of Ageing i USA, fandt, at høreapparatbrugere blev opfattet som havende bedre kognitiv funktion end ikke-brugere, og at være mindre indadvendt. Generelt havde høreapparatbrugere en større generel sundhedstilstand end ikke-brugere, herunder en højere selvtillid, bedre socialt liv og bedre mental og fysisk sundhed. "Vores resultater viser, at høretab ikke bør betragtes som en ligegyldig del af aldring, fordi der kan komme nogle alvorlige langsigtede konsekvenser for en sund hjernefunktion," siger Lin. "Vores resultater understreger, hvor vigtigt det er for læger at drøfte hørelse med deres patienter og være proaktiv i håndteringen af et eventuelt høretab." Kilde: Johns Hopkins Medicine (2013, January 21). Hearing loss accelerates brain function decline in older adults. ScienceDaily. Retrieved

Her er et lille eksperiment: tag en bid af noget mad, og lyt til noget musik med lyse toner. Tag så endnu en bid, men lyt denne gang til noget med dybe toner. Kunne du smage forskellen?

Forskere ved Oxford Universitet har undersøgt sammenhængen mellem lyd og smag. De har opdaget, at musik med lyse toner – som f.eks. fløjter – fremhæver søde og sure smage og musik med dybe toner – som f.eks. en tuba – fremhæver de bitre smage. Charles Spence leder undersøgelsen af det de kalder “multi-sensorisk madopfattelse”. Spence forklarer, at smag er den sans, som binder alle de andre sanser sammen. “Smagen af mad er nok den mest multi- sensoriske oplevelse vi har, fordi det indeholder mere smagssans og duftsans end vi tror,” siger Spence. “Alle vores sanser finder sammen og giver os det samlede indtryk af en smag.” Tekstur spiller også en stor rolle i smagens lyd. Tænk bare på lyden af knasende chips eller den brusende lyd af kulsyre i drikkevarer

Omgivelser påvirker smagen

En anden måde hvorpå lyd påvirker vores smag er i vores omgivelser. Forestil dig, at du lytter til lyden af havet, mens du spiser fisk på en restaurant ved kysten. Spences hold arbejder i øjeblikket på det, de kalder “syntetiske lyde.” Ved at bede prøvesmagere om at matche smage med lyde, opdagede de en sammenhæng mellem højfrekvente lyde og søde smage, og lavfrekvente lyde og bitre smage. “Så kan man jo begynde at eksperimentere med forskellige slags musik eller ‘lydlandskaber’ til de spisende eller drikkende gæster,” siger Spence. “Vi har kunnet påvise, at vi kan ændre oplevelsen i munde med 5-10 procent.” Et andet projekt som forskerholdet har arbejdet på, er noget der hedder “sonic seasoning” som groft oversat betyder “lyd som krydderi”. Her har de taget resultaterne af en lang række smagstests til komponister og lyddesignere, som så har kreeret lydoplevelser, der matcher de forskellige smagsoplevelser. “Smagen af mørk chokolade eller kaffe og så noget som Pavarottis Nessun Dorma, som har en masse dybe toner, virker som det perfekte supplement til at fremhæve de bitre smage i chokoladen eller kaffen,” forklarer Spence.

Apples nye trådløse, noise-cancelling øretelefoner, som er blevet døbt EarPods, sammen med iPhone 7 ligner små høreapparater. Med de rigtige features, ville disse øretelefoner kunne ændre måden, som vi hører digital lyd på, og bane vejen for nye og revolutionerende måder at opleve lyd på for alle

Nu hvor Google Glass, Apple Watch og diverse fitness gadgets har gjort os godt bekendte med de såkaldte “wearables”, altså enheder, som bæres på kroppen, er det på tide, at vi stifter bekendtskab med “hearables”. Der er flere nye projekter inden for dette område, finansieret gennem Kickstarter, og målgruppen er ikke personer med nedsat hørelse. Bragis “Dash” ørepropper kan streame musik trådløst fra din iPhone, men fungerer også som en fitness tracker og kan svare på telefonopkald ved et kort nik med hovedet. Doppler Labs “Here” satser på, at det er en god forretning at sælge høreapparatsoplevelsen til normalt hørende, f.eks. ved at optimere lyd på festivaler o.lign. Selv Twitter har noget på bedding og der er mange andre, der stormer frem. Men med så mange nye gadgets på markedet, hvorfor skal Apple så komme på markedet nu? For at citere Indiana Jones, så mener jeg, at de fleste producenter af hearables “graver det forkerte sted.”

Dyre og uimponerende høreapparater

Jeg mistede en del af min hørelse i forbindelse med noget kemobehandling for år tilbage. Det reddede mit liv, men efterlod mig afhængig af høreapparater for at kunne deltage i samtaler og klare mig i hverdagen. Jeg synes, at høreapparater er dyre og svære at bruge. I modsætning til briller som er blevet et modetilbehør, er høreapparater ikke cool. Så det kan ikke ligefrem undre, at kun én ud af fem som har nedsat hørelse bruger høreapparater (red: i USA). Mange personer vælger at kæmpe med nedsat hørelse frem for at acceptere det sociale stigma, som er forbundet med at bruge høreapparater. Hver gang jeg køber et par nye høreapparater håber jeg, at det vil være dem, der endeligt løser mit problem. Men selv de høreapparater som har stemplet “Made for iPhone” har en ustabil streamingforbindelse til lyd og telefonopkald. Hvis bare der fandtes en innovativ tech virksomhed, som var specialiserede i at kæmpe sig ind på nye markeder med revolutionerende forbrugerprodukter, som kunne trække høreapparatsmarkedet ind i det 21. århundrede...

Derfor skal Apple begynde at lave høreapparater

Markedet for høreapparater er ikke så lille som man skulle tro. Omkring 15 % af alle amerikanske voksne har problemer med hørelsen. Og dette problem er kun stigende. Det amerikanske høreapparatsmarked anslås til at have en værdi af 8 milliarder dollars 2020. Apples nye EarPods fungerer ikke som høreapparater. Men tænk hvis de gjorde? Apples indtræden i denne sektor ville kunne ryste branchen og det til gavn for personer som mig med nedsat hørelse. Og de seneste teknologiske fremskridt vil være til gavn for alle. Markedet for Apple hearables vil ikke kun være for personer med nedsat hørelse. Der er features, som jeg mener, at Apple er i en unik position til at levere, som kan gøre deres EarPods et must-have for alle.

Holografisk lyd

Stereolyd har været i brug siden 1930’erne. Når man har høretelefoner på, giver stereo en dyb lydoplevelse, men den er ikke naturlig. Når du i dag hører musik med trommer på din venstre side og vokaler på din højre, og du så drejer hovedet, følger trommerne med på venstre side og vokalerne på højre. Som om at bandet sidder fast på dit hoved. I virkeligheden ville de have byttet plads, hvis du drejede hovedet. Forestil dig, at du står midt i bandet. Som du drejer hovedet, vil den unikke lyd blande de forskellige instrumenter omkring dig i takt med, at du drejer rundt. Men almindelig stereo kommer ikke engang tæt på at genskabe denne oplevelse. Hvis denne lydoplevelse skal genskabes, skal man optage fra forskellige mikrofoner. Dette kaldes “holografisk lyd”. For at lytte til sådan en optagelse gennem høretelefoner, skal der være bevægelsessensorer, som kan følge dine bevægelser og indstille lyden derefter. Dette er det nye fremskridt inden for lyd. iPhones har allerede featuren kaldet CoreMotion, som bruger data fra det magnetiske kompas, accelerometer og gyroskopet i telefonen. Hvis Apple bygger CoreMotion ind i EarPods ville det bogstavelig talt skabe en ny dimension af musikken.

Augmented reality Siri

Google Glass blev udråbt som fremtiden inden for wearables, men forbrugerne tog den ikke til sig i den grad man håbede på grund af dens klodsede design og dårlig brugerflade. Google Glass var forud for sin tid. Men ideen om at have en wearable virtuel assistent, som kan give relevant information, mens du er på farten er stadig rigtig god. Forestil dig, at du går ned ad gaden og så fortæller Siri, at den butik du leder efter er lige ovre til højre, og du drejer hovedet i den retning og så siger hun noget i stil med “du kigger på den nu”. De intelligente EarPods koblet med CoreMotion vil nemt kunne gøre dette. Teknikken kan også bruges til at blande lyd fra din iPhone med lydene fra dine omgivelser. F.eks. når du taler i telefon med en anden, vil den anden persons stemme blive lokaliseret til din højre side, som om at personen sad ved siden af dig. Dette vil være en stor fordel i forhold til sikkerhed i trafikken. Normale høretelefoner og ørepropper blokerer alle lyde udefra, så man ikke kan høre, hvad der sker omkring en i trafikken. Ved at blande eksterne og interne lydkilder på denne måde, vil du kunne høre alt omkring dig på farten.

Superhørelse

Selvom “kun” 15 % af amerikanerne har nedsat hørelse, kan alle drage fordel af at have superhørelse til tider. Høreapparatsteknologien er kommet meget langt. De kan fjerne baggrundsstøj og udvælge bestemte stemmer fra personer omkring dig. Siemens hævder selv, at deres nyeste modeller af høreapparater tilbyder "bedre end menneskelig" hørelse. Hvis du har en samtale i støjende omgivelser, som f.eks. en natklub, ville din superhørelse gøre, at du ikke behøver at råbe eller anstrenge dig for at høre.

Bryd med salgsmodellen

Høreapparater i dag kan være meget dyre. En af grundene til, at de er så dyre skyldes blandt andet, at salgsprocessen er kompliceret. Du køber høreapparater fra audiologer, der tester din hørelse og indstiller dit høreapparat til din specifikke hørelse baseret på en høreprøve. Der er utvivlsomt mange lovgivningsmæssige spørgsmål omkring dette, men jeg spekulerer på, om Apple kunne løse problemet med en “selvhøretest” app til milde hørenedsættelser – ved hjælp af en metode a la ResearchKit – Apples egen opensource platform til kliniske forsøg.

Jeg håber Apple vil lytte

Høreapparater er stort set de eneste gadgets, jeg bruger hver dag, som ikke er lavet af Apple. Jeg gætter på, at det er derfor, jeg bliver så frustreret over dem. De er bare ikke på niveau med Apples høje standarder. Selv når jeg har høreapparaterne på, har jeg stadig problemer med at høre folk. Jeg er klar over, at Apple nok har travlt med andre projekter, som f.eks. at bygge selvkørende elbiler. Men for alle, som kunne drage fordel af bedre og mere prisvenlige høreapparater, håber jeg, at Apple lytter. Artiklen er skrevet af Graham Bower, Cult of Mac, og oversat til HørNu af Trine Hansen Om Graham Bower: Graham Bower er CEO for Repsio Ltd, og skriver for Cult of Mac, som dagligt bringer nyheder og anmeldelser af Apple produkter. Han udgav i September 2016 bogen “Get in Shape with iPhone and Apple Watch.” 

Overvægt har en negativ effekt på hørelsen – især evnen til at høre de høje frekvenser. Det viser en ny undersøgelse, baseret på kvinder i alderen 18 til 40 år. Tidligere undersøgelser har allerede bekræftet, at manglende fysisk aktivitet øger risikoen for nedsat hørelse.

En undersøgelse, som har set på sammenhængen mellem nedsat hørelse og overvægt blandt kvinder i alderen 18 til 40 viser, at den ekstra vægt hænger sammen med evnen til at høre, især de højfrekvente lyde. Undersøgelsen er foretaget af forskere fra Department of Endocrinology and Metabolism, Faculty of Medicine på Yuzuncu Yil University i Tyrkiet, og er baseret på resultater fra 40 overvægtige kvinder sammenholdt med resultaterne fra 40 normalvægtige kvinder. Hver deltager blev testet på høj- og lavfrekvente lyde. Resultaterne viser, at overvægt kan have en negativ indflydelse på høreevnen og antyder dermed, at en forebyggelse af nedsat hørelse, i hvert fald hos nogle, kan være at kigge på vægten og de risici der følger med overvægt.

Fysisk aktivitet forebygger nedsat hørelse

En tidligere undersøgelse fra 2013, udgivet i American Journal of Medicine, foreslår også, at fysisk aktivitet og en vægt på et sundt niveau, kan hjælpe med at fastholde en sund hørelse. I den undersøgelse, blev 68.000 kvinder 1989 fulgt over en periode på 20 år. Deltagerne fik deres hørelse testet, deres BMI og taljemål målt og deres fysiske aktivitet registreret. Resultaterne viste en signifikant sammenhæng mellem manglende fysisk aktivitet, overvægt og nedsat hørelse. Deltagerne med lavt BMI og et højt aktivitetsniveau havde 17 procent mindre risiko for at få nedsat hørelse med alderen. Deltagerne med taljemål over 80 cm havde en 11 procent øget risiko for nedsat hørelse og kvinder med taljemål over 88 cm havde hele 27 procent øget risiko for at få nedsat hørelse i forhold til de mindre omfangsrige deltagere.

Overvægtige teenagere er i farezonen

En tredje undersøgelse, også fra 2013, udgivet i journalen The Laryngoscope viste, at overvægt i teenageårene næsten fordobler risikoen for nedsat hørelse i det lave frekvensområde. Overvægtige teenagere har i det hele taget større risiko for at udvikle alle former for nedsat hørelse i modsætning til deres normalvægtige kammerater. Kilde: www.ncbi.nlm.nih.gov, www.auditory-verbal.organd www.huffingtonpost.com 

En ny undersøgelse viser, at mange seniorer ikke er proaktive i behandlingen af deres hørenedsættelse, og ofte fejlvurderer de, hvordan andre vil se på dem, hvis de bruger høreapparater.

Og dette er på trods af utallige undersøgelser fra hele verden, som viser at høreapparater forbedrer både hørelsen og det sociale liv. En stor del af de seniorer som har en hørenedsættelse, vælger at lade være med at få høreapparater og benægter, at de har nedsat hørelse, viser en ny amerikansk undersøgelse. De overvurderer også omverdenens syn på det, at man bruger høreapparater. Undersøgelsen viste, at over halvdelen af seniorerne havde nedsat hørelse, men kun én ud seks havde høreapparater.

Manglende høretest

Undersøgelsen viste også, at 14 procent af deltagerne i undersøgelsen kun havde fået testet deres hørelse en eller to gange i deres liv.

Ubegrundet frygt

Undersøgelsen viser også, at seniorer generelt mener, at andre vil se på dem som gamle og svagelige, og derfor søger de ikke hjælp i form af høreapparater. Dette står i en påfaldende kontrast til, at alle deltagere i undersøgelsen sagde, at de ikke dømmer eller ser ned på andre, der bruger høreapparater. Mange af deltagerne var benægtede ydermere de negative effekter, som en ubehandlet hørenedsættelse har på det sociale liv. En ud af fire sagde, at de ikke havde lyst til at tale med en person, som har svært ved at høre og man derfor skal gentage sig selv hele tiden. På den anden side, mente kun 15 procent af deltagerne at andre havde det sådan, når de selv bad folk om at gentage.

Personer med ubehandlet hørenedsættelse bliver drillet

I en dansk undersøgelse fra 2016, EuroTrak, fandt man tilsvarende, at personer med en ubehandlet hørenedsættelse oftere bliver drillet eller føler sig afvist på grund af hørelsen. Undersøgelsen viste, at 70 % personerne med en behandlet hørenedsættelse aldrig blev drillet eller afvist på grund af hørelsen. Dette står i slående kontrast til de personer, som havde en ubehandlet hørenedsættelse. I denne gruppe var det kun 36 % af personerne som aldrig oplevede at blive drillet eller afvist på grund af hørelsen.

Høreapparater forbedrer livskvalitet

Deltagernes opfattelse stod i skarp kontrast til de mange undersøgelser, der viser, at høreapparater forbedrer både hørelse og livskvalitet, ligesom andre undersøgelser har vist, at omgivelserne ikke reagerer negativt, når man begynder at bruge høreapparater.

Om undersøgelserne

Undersøgelserne er foretaget af henholdsvis Sivantos Inc, som baserede deres undersøgelse på 321 deltagere samt den danske undersøgelse foretaget af EHIMA, som interviewede 13.434 deltagere. Kilde: www.50businesswire.com