Hvor får du pålidelig viden om din hørelse?

MANGLER DU ET sted, hvor du kan søge mere viden om hørelse? Så er du ikke den eneste.

Vi hører ofte fra vores medlemmer, at man har svært ved at finde ud af det danske system. Der er mange forskellige spillere på banen, og det kan være svært at gennemskue, hvilken agenda den enkelte spiller har. HørNu er en uafhængig og vidensbaseret organisation, som arbejder for at få mere kvalitet i behandlingen af hørenedsættelse. Vi har ingen skjulte hensigter. Vi har fokus på, at du får tjekket din hørelse! Vores fundament er faktabaseret, og vi ønsker ikke at blive finansielt afhængige af nogen spillere i branchen. Og det bifalder vores medlemmer tilsyneladende. I 2016 gennemførte HørNu en analyse, hvor vi bad vores medlemmer om at beskrive HørNu med ét ord. Topscorerne var ”Uafhængig” og ”Vidende”. Det er vi rigtig glade for – og også lidt stolte af.

Danskere har ikke fokus på hørelsen!

I en dansk undersøgelse fra 2016, Euro- Trak 2016, undersøgte man 13.434 danskeres hørelse. Undersøgelsen viste tre interessante ting: • Omkring 50 % af danskere med en hørenedsættelse er blevet behandlet, men kun 4 ud af 10 personer i den erhvervsaktive alder har fået sin hørelse behandlet. • Kun 12 % af den danske befolkning (over 18 år) har fået tjekket hørelsen indenfor de sidste 12 måneder • I gennemsnit bruger 8 % af høreapparatbrugere aldrig deres høreapparat. Ser man på, om høreapparatet er udleveret i offentlig eller privat regi, så fordeler det sig således, at 12 % af høreapparaterne ryger i skuffen, hvis de er udleveret på en offentlig klinik, mens det kun er 3 % af apparaterne, der ender i skuffen fra private klinikker. Det bekræfter HørNu i tre tilsvarende ting:
  1. Alt for mange danskere – 50% – mangler at få behandlet deres hørelse. De er tilsyneladende ikke klar over, hvilke alvorlige konsekvenser en ubehandlet hørenedsættelse kan have.
  2. Danskerne får ikke tjekket deres hørelse regelmæssigt, hvilket virker mærkeligt, da det er let og gratis at få tjekket sin hørelse. Det kan have alvorlige konsekvenser, da man ofte ikke opdager en hørenedsættelse. Den kommer som regel snigende.
  3. Kvaliteten i behandlingen varierer. Det er vigtigt at du finder en klinik, som har dygtige hørespecialister, og som går op i din hørelse og ikke deres egen tegnebog. Men det kan være svært for dig at vide, hvilken klinik, der giver dig en god kvalitet i behandlingen.
På HørNu’s hjemmeside kan vi hjælpe dig videre med at finde en klinik, som lever op til de krav, som man med rimelighed bør have til en klinik.

Meget mere viden hos HørNu

Du kan i det hele taget læse meget mere om alt dette på HørNu’s nye hjemmeside. Og meget mere. Faktisk er siden udbygget, og er blevet dobbelt så stor, og for at du ikke skal fare vild i siden, så har vi gjort den meget mere overskuelig. På vores nyhedsside kan du gå ind og tjekke det seneste indenfor hørelse, teknologi, høreomsorg og høreapparatindustrien. Men du kan også blive meget klogere på konsekvenserne af en ubehandlet hørenedsættelse eller få inspiration til din dagligdag med et høreapparat. På siden ”Om hørelse” kan du blandt andet let og hurtigt få det fulde overblik over, hvordan du får høreapparater, hvordan systemet og branchen er sat sammen eller hvordan du får batterier til dit høreapparat. Og hvis du stadig ikke kan finde det du leder efter, så tjek ind på chatten, hvor vi sidder parat med svar på dine spørgsmål. Det hele er samlet her på en uafhængig og vidensbaseret platform. Så velkommen til – vi glæder os til at hjælpe dig med at få en optimal hørelse!

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder