Hørelsen er en essentiel del af dit helbred på lige fod med øjne og tænder. Men hørelsen bliver ikke på samme måde tjekket på årsbasis, og det kan have alvorlige konsekvenser.
Du lægger ikke mærke til det. For medmindre du døjer med tinnitus, så er din hørenedsættelse noget, som kommer snigende. Ofte sammenligner man hørelse og syn, men med synet bliver du ret hurtigt opmærksom på, at du ikke kan stille skarpt eller fokusere. Med hørelsen er det anderledes, men ikke desto mindre kan hørenedsættelse være ganske alvorligt.
En ubehandlet hørenedsættelse øger risikoen for at blive dement med op til 5 gange. Undersøgelser fra John Hopkins Instituttet og National Institute on Aging viser, at selvom hjernen helt naturligt bliver mindre med alderen, ser det ud til, at denne hjernesvindsproces bliver accelereret hos ældre med en ubehandlet hørenedsættelse.
Mikkel Schramm, leder hos den landsdækkende organistion for høreapparatbrugere, HørNu, udtaler:
”Danskere burde i højere grad passe på deres ører, og de burde betragte et årligt øretjek på samme måde som et tand- eller synstjek. Det bør man i øvrigt gøre ved en høreklinik, hvor kvaliteten er noget højere end hos ørelægerne. Jeg tror, der er en eller anden forankret forestilling om, at man først skal gå til ørelæge, når man intet mere kan høre. Det er i mine ører en dum idé. Den gennemsnitlige dansker venter i gennemsnit fire år med at skride til handling og booke en tid hos ørelægen. I dette tidsrum kan hørenedsættelsen medføre en række negative konsekvenser.”
Et forringet sexliv
Du oplever måske, at du har sværere ved at høre samtalen til familiemiddagen, eller at partneren synes, at TV’et er skruet for højt op. Du føler måske ikke, at det er alarmerende. Slet ikke alvorligt nok til at bruge tid på at få det tjekket. Det er uheldigt, for det kan have alvorlige konsekvenser.
HørNu har det formål, at danskere får tjekket hørelsen årligt hos en høreklinik. I en undersøgelse foretaget på baggrund af 13.434 danskeres besvarelser, fremgår det, at kun 12 pct. af danskerne har fået tjekket hørelsen indenfor de sidste 12 måneder. 66 pct. af danskerne har ikke fået foretaget en høreprøve indenfor de sidste 5 år.
”Folk med hørenedsættelse har større sandsynlighed for at blive isoleret – og dermed ramt af depression. De bliver oftere sygemeldt over længere perioder, og på grund af deres høreudfordringer, som alt for længe har været negligeret, har de sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En lidt mere håndgribelig konsekvens af nedsat hørelse er, at sexlivet med ens partner kan blive forringet, simpelthen fordi man ikke kan høre hinanden,” udtaler Mikkel Schramm.
Penge ud ad vinduet
Fra det offentlige bliver der givet en række tilskud til hørepatienter i forskellige grupper. Man kan få helt op til 6.414 kr. i tilskud til to høreapparater. I 2015 blev der udleveret godt og vel 62.000 styks i privat-regi. Det er et højt beløb. Men det er også et højt beløb, som går til at forbedre livskvaliteten for rigtigt mange mennesker. Desværre viser tendensen, at næsten 20 pct. af alle høreapparater aldrig bliver taget i brug og ender som såkaldte skuffeapparater.
”Det er penge ud ad vinduet, og det er ærgerligt for hørepatienten, som gerne vil have hjælp, men fik et apparat udleveret, der ikke levede op til vedkommendes forventninger. Derfor refererer vi til høreklinikker i Danmark, som både har en lav ’skufferate’, og som i øvrigt lever op til vores etiske regler for, hvordan hørepatienter skal behandles,” pointerer Mikkel Schramm og tilføjer:
”Vi ser jo desværre en stigning i henvendelser med hensyn til tinnitus og hørenedsættelse, når sommerferien slutter. Det er nemlig her, festivalsæsonen er ovre og dermed sæsonen for, at folk har fået tudet ørerne fulde af god musik, der overskrider decibelanbefalingerne. Det er ikke uvæsentligt, at unge mennesker henvender sig. Eller at unge mennesker får høreapparat. Rent faktisk er 25 pct. af danske høreapparatbrugere mellem 18 og 44 år.”
