Arkiver: News
News
Radioens ringe akustik – Restaurant anmeldelse
Seneste Nyheder
2 AF TIDENS SKARPESTE TRENDS!
Batterier – et fortidslevn? En af de tydeligste trends vi ser på høreapparatsmarkedet lige nu, er ønsket om høreapparater med genopladelige batterier.
Næsten alle de store producenter har tænkt denne teknologi med ind i deres nyeste produktserier, og tilfredsheden fra høreapparatsbrugerne er virkelig høj. I Danmark ser vi ikke den store efterspørgsel om genopladelige høreapparater, da alle høreapparatsbrugere får gratis batterier gennem regionerne. Mange steder i udlandet er hørebatterier dog noget man selv skal betale, og med en pris på 5-9 kroner for et enkelt batteri, er der penge at spare ved at skifte over til genopladelige høreapparater. Vi er dog så småt begyndt at se en efterspørgsel herhjemme. Mange finder batteriskiftet irriterende, og synes det er en gene at skulle have batteripakker med sig af frygt for at løbe tør for strøm. Vi hører samtidig, at høreapparatbrugere er kede af den belastning batteriforbruget har på miljøet. Uanset hvad motivationen er, vil genopladelige høreapparater fylde mere og mere på markedet.Apps – Hav din audiologist med i lommen!
Den anden af tidens to største høreapparatstrends er applikationer, eller apps i daglig tale, og når vi snakker høreapparater er apps blevet helt essentielt. En app forbinder dine høreapparater med din telefon, og giver dig mulighed for at ændre på høreapparaternes indstillinger i detaljer vi ikke tidligere har set. Du kan skrue op og ned for volumen, du kan ændre klangen i lyden ved at skrue på bas og diskant, og faktisk kan du endda få vist dine høreapparaters placering på et kort, hvis du skulle have været så uheldig at tabe dem. Mange af mine kunder udtrykker dog en bekymring for, om alle disse selv-justeringsmuligheder betyder, at de kan komme til at ødelægge noget eller forringe høreapparaternes lydkvalitet. Jeg forstår godt bekymringen, men jeg kan heldigvis berolige med, at høreapparaterne altid vil kunne sættes tilbage til udgangspunktet med lethed! Så klik, tryk, træk og lyt endelig løs! Jo mere der øves og udforskes, jo bedre lydkvalitet kan der skabes!Seneste Nyheder
Telehealth – Nye muligheder for en optimal hørelse
Som hørespecialist er det svært ikke at blive begejstret hver eneste gang, der kommer nye høreapparater. Men selvom de alle har nye spændende features, er der også mange detaljer, der er uændrede fra gang til gang. En af de trends, der markant vil ændre måden, vi anvender høreapparater på, er telehealth.
Det er et begreb, der dækker over den måde, hvorpå vi kan bruge fjernkommunikation indenfor helbred og sundhed. Telehealth giver både høreapparatbrugerne og hørespecialisterne en masse spændende muligheder, som i sidste ende vil give høreapparatbrugeren en forbedret lydkvalitet og større glæde af høreapparaterne. Telehealth-applikationer rammer klinikkerne om nogle måneder, og jeg tror, at teknologien meget groft kan deles op i to. Evaluering og kommunikation. Evaluering: Telehealth til høreapparater vil nødvendigvis indeholde nogle træningsmoduler og evalueringsværktøjer til høreapparatbrugeren. Jeg forventer, at man kan øve sig i at justere sine høreapparater, træne i at beskrive de problemer man oplever, og det vil indeholde nogle evalueringsværktøjer, der kan give brugeren en oversigt over, hvordan tilfredsheden med lyden udvikler sig over tid. Kommunikation: Telehealth vil gøre det betydeligt mere bekvemmeligt og praktisk at bruge høreapparater, da du vil kunne tage en konsultation med din hørespecialist hjemme i din egen sofa. Ved at lave virtuelle møder kan audiologisten fjernjustere høreapparaterne uden du behøver starte bilen og køre ind på høreklinikken. Det er da smart! Selvom det kan virke high tech, er det vigtigt at pointere, at telehealth skal være et supplement til den service, som du normalt får. Formålet med telehealth er jo at give brugere bedre service og i sidste ende en optimal hørelse, men det skal ikke erstatte den direkte kontakt med din hørespecialist. Du vil derfor fortsat kunne anskaffe høreapparater på den måde du er vant til. Hos et ægte menneske der har tid til at snakke med dig om dine behov og ønsker. Og sådan skal det blive ved med at være. En god kombination af high tech og human touch.Seneste Nyheder
Banebrydende genterapi kan genskabe hørelsen
Forskere fra Bostons Children Hospital har i 2 helt nye studier fundet en forbedret genterapi vektor (red. den struktur der bruges til at overføre et gen til en værtsorganisme), som kan genskabe hørelse og balance hos genetisk døve mus.
Ved at anvende genterapi steg musenes evne til at høre lyde helt ned til 25 dB, svarende til en hvisken. FORMÅLET MED GENTERAPI er at overføre en forbedret version af terapeutisk DNA til cellernes genom, som dermed genopretter den genetiske sygdom. Vira kan ændres i laboratoriet så der skabes en vektor, som er i stand til at bære de forbedrede celler ind i DNA’ens celler. Det abnormale gen ændres og sygdommen er således ikke længere til stede i generne.Tidligere forsøg har ikke været tilstrækkelige
HørNu har tidligere beskrevet forsøg, som har anvendt vektorer til at forsøge at genskabe hørelsen hos døve mus, men vektorerne kunne kun penetrere de mest tilgængelige områder af cochlea. Cochlea er et spiralformet rør som bearbejder og sender lydsignaler til hjernen. Der findes en række meget fine hår inde i cochlea, som vibrerer når de rammes af lyd, og derigennem sender lydinformationen til hjernen. To nye undersøgelser udgivet i Nature Biotechnology har yderligere undersøgt vektorer i forsøgsmus for at finde ud af, om de hørehår, som er sværere at nå, også kan penetreres og rettes.Ny vektor rammer hele cochlear
Den første undersøgelse blev ledet af Harvard Medical School's seniorforskere Jeffrey R. Holt, Ph.D., fra Bostons Children Hospital i Massachusetts, Konstantina Stankovic, Ph.D., Massachusetts Eye and Ear, og Luk H. Vandenberghe, Ph. D. Trioen udviklede en ny syntetisk vektor kaldet Anc80 i 2015. Den nye undersøgelse fandt, at Anc80 kunne overføre gener til de mere utilgængelige områder i cochlea. "Vi har vist, at Anc80 fungerer bemærkelsesværdigt godt med hensyn til at penetrere celler i det indre øre," siger Stankovic. "Med mere end 100 gener, der allerede vides at forårsage døvhed hos mennesker, er der mange patienter, der i sidste ende kan drage fordel af denne teknologi."Anc80 hjælper mus med Ushersyndrom
I en undersøgelse også foretaget på Boston Children Hospital i Massachusetts testede man Anc80 i forsøgsmus med Ushersyndrom, som er en genetisk tilstand forårsaget af abnormiteter i det indre øre, som forårsager delvis eller fuldstændig døvhed og synstab. Forsøget havde til formål at finde ud af, om overførslen af et forbedret gen ved anvendelse af en vektor ville forbedre hørelsen og balancen hos musene med Ushersyndsrom.Mest effektive nogensinde
"Denne strategi er den mest effektive vi har testet," fortæller Géléoc, der leder undersøgelsen. "Ydre hårceller forstærker lyden, så de indre hårceller sender et stærkere lydsignal til hjernen. Vi har nu et system, der fungerer godt, og opretter auditiv (hørelse) og vestibulær (balance) funktion til et niveau, der aldrig er opnået før," tilføjer hun.Behandlede mus kan høre hvisken
Géléocs hold studerede mus med en Ush1c genmutation – den mutation, der forårsager Usher typen 1c blandt mennesker. Genmutationen forhindrer funktionen af et protein kaldet harmonin, som forringer de hårceller, der modtager lyd og kommunikerer med hjernen, hvilket i sidste ende fører til tab af hørelse. Introduktionen af en forbedret version af Ush1c til det indre øre hos forsøgsmusene kort efter fødslen, resulterede i normal produktion af harmonin. Hårcellerne reagerede normalt på lydbølger og kommunikerede korrekt til hjernen. Holdet fastslog, at 19 ud af 25 mus hørte lyde under 80 decibel og at nogle af musene kunne høre lyde så lave som 25-30 dB. "Nu kan du hviske og de kan høre dig," siger Géléoc. Forskerne opdagede også, at genterapi genoprettede balanceevnen hos musene.Hurtig behandling er afgørende
Hørelsen og balancen blev forbedret hos de mus, der blev behandlet hurtigt efter fødslen, men ikke hos de mus, der først blev behandlet 10-12 dage efter fødslen. "Alt der kan stabilisere eller forbedre hørelse i en spæd alder, giver et stort løft til et barns evne til at tale og lære," bemærker Margaret Kenna, specialist i genetisk høretab på Bostons Children Hospital."Dette er en banebrydende undersøgelse. Her viser vi, for første gang, at når vi overfører den korrekte gensekvens til sansecellerne i øret, kan vi genskabe både hørelse og balance til et næsten normalt niveau."Den fremtidige udfordring for forskerne vil være at opklare, hvorfor mus behandlet 10-12 dage efter fødslen ikke blev raske. De satser også på at teste genterapien hos større dyr og planlægger at udvikle behandlinger for andre typer af genetisk høretab. Med yderligere forskning og forsøg, kan denne forskning en dag føre til behandlinger, der kan gavne mennesker med nedsat hørelse.
Seneste Nyheder
Tandlæger har en forøget risiko for en hørenedsættelse
En amerikansk undersøgelse blandt tandlæger som har praktiseret i minimum 20 år, har kigget på forholdet mellem nedsat hørelse og arbejdsstøj fra ultralydsrensere.
Forskerne bag undersøgelsen fastslår, at langvarig udsættelse for støj fra instrumenterne i tandklinikken, især ultralydsrensere, forøger risikoen for nedsat hørelse blandt tandlæger.Væsentlig øget risiko
Udbredelsen af nedsat hørelse hos tandlæger, med en gennemsnitsalder på 56 år, er 40 procent. Dette er væsentlig højere, og yngre, end gennemsnittet. Af de 17 procent, som mente at deres hørenedsættelse skyldtes ultralydsrensere, havde 91 procent fået deres hørelse testet hos en hørespecialist. De deltagere som havde nedsat hørelse på grund af ultralydsrensere, brugte renserne dobbelt så meget, som de der ikke havde udviklet en hørenedsættelse. Over 1000 tandlæger deltog i undersøgelsen. Kilde: www.ncbi.nlm.nih.govSeneste Nyheder
Fødselsvægt kædes sammen med syns- og hørenedsættelse
Over- og undervægt ved fødslen, samt ringe vækst i barndommen, kan kædes sammen med syns- og hørenedsættelse senere i livet.
En undersøgelse fra Manchester Biomedical Research Centre og foretaget af forskere fra University of Manchester, UK, linker både over- og undervægt til nedsat hørelse, syn og kognitive evner senere i voksenlivet. Undersøgelsen viser, at meget små og meget store babyer havde flere problemer med nedsat hørelse, syn og kognition. Babyer som ligger på niveauet mellem 10-90 % i forhold til normalvægten har bedst hørelse, syn og kognition som voksne.Problemer udvikles tidligt
Undersøgelsens resultater antyder, at problemer med hørelse og syn i voksenlivet, allerede udvikles tidligt i livet. “Selvom forebyggelse i voksenlivet kan have en positiv effekt på problemet, er det måske bedre at koncentrere sig om at regulere en smule i fødselsvægt, da det har en langt større effekt på manges hørelse, syn og kognitive evner,” siger Dr. Piers Dawes, ledende forsker og underviser i audiologi ved University of Manchester’s School of Psychological Sciences. Undersøgelsen peger på, at underernæring kan påvirke hjernen og den sensoriske udvikling.Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på data fra UK Biobank projektet, hvor 433.390 voksne i alderen 40-69 år fra hele Storbritannien har deltaget. Forskerne har anvendt statistik for at korrigere for andre kilder til nedsat hørelse, såsom rygning, dårlig økonomi og andre helbredsproblemer. Hvis du oplever, at du har svært ved at høre i specielle lydmiljøer, som fx i støjende omgivelser eller skruer højere op for dit TV, så tag for en sikkerheds skyld et tjek af hørelsen. Det kan du let og gratis gøre hos din lokale høreklinik. Undersøgelsen blev publiceret i onlinejournalen PLOS One.Seneste Nyheder
Akupunktur mod hørenedsættelse
Kinesiske forskere har for nyligt foretaget en omfattende analyse af de mest troværdige udgivelser omkring effektiviteten og sikkerheden af akupunktur som terapi for nervedøvhed.
Sideløbende med konventionel vestlig behandling, har traditionel kinesisk medicin en lang historie for at behandle hørenedsættelse med akupunktur og urtemedicin.Akupunktur hjælper …. måske
Forskerne fra Department of Internal Medicine Clinical, Acupuncture Division, fra det kinesiske PLA General Hospital i Beijing, har analyseret 12 undersøgelser som i alt inkluderer 527 patienter. De udgivne undersøgelser blev fundet i fem forskellige databaser. Meta-analysen viste, at akupunktur kan forbedre hørelsen signifikant hos patienter med nervedøvhed, i forhold til traditionel kinesiskog vestlig medicin, og effektiviteten af akupunkturen øges, hvis det bruges sammen med medicin. Holdet bag meta-analysen påpeger dog nogle begrænsninger, såsom den relativt lille datamængde og den generelle mangel på at tage stilling til sikkerheden omkring metoden. Forskerne anbefaler yderligere forskning, og ønsker at analysere mere data samt kliniske undersøgelser til at evaluere effektiviteten og sikkerheden af akupunktur. Kilde: Jiang Y et al. Efficacy and safety of acupuncture therapy for nerve deafness: a meta-analysis of randomized controlled trials. International journal of clinical and experimental medicine.Seneste Nyheder
Ny test: Kan afsløre tidlig hørenedsættelse
Forskere ved University of Connecticut har udviklet en ny test til at identificere en specifik latent hørenedsættelse hos personer, hvor de nuværende høretests viser normal hørelse.
Testen, som en dag vil kunne hjælpe hørespecialister til at identificere tidlige stadier af nedsat hørelse, registrerer fejl i det auditive system, som er et komplekst system, der involverer både ørerne og hjernen til at lokalisere lyde og navigere i støjende omgivelser. Dette er det første resultat af et større projekt om hørelse, som er udført af Leslie R. Bernstein, professor i neurovidenskab og kirurgi og Konstantin Trahiotis, professor emeritus i neurovidenskab og kirurgi ved University of Connecticut Health. De to forskere har været kolleger i 40 år og betragtes som absolut førende inden for området. Resultaterne af deres undersøgelse blev offentliggjort i november 2016, i online udgaven af The Journal of Acoustical Society of America.Binaurale ændringer kan afsløres tidligere
Der er forskellige årsager til skjult hørenedsættelse. Skader på det indre øres hårceller på grund af støj er den mest almindelige. Bernstein og Trahiotis har fremlagt en hypotese om, at små neurale tab på hvert øre, kun viser små eller slet ingen målbare ændringer på et konventionelt audiogram, men kan stadig være store nok til at nedsætte hørelsen. For at teste deres hypotese undersøgte forskerne 31 voksne i alderen 30-67 med normale eller næsten normale audiogrammer ved at måle binaurale (red: det vil sige med begge ører) ændringer i lyden på støjniveauer svarende til normal samtale. "Vi opdagede at mennesker med normale audiogrammer, og som hører fint med et enkelt øre, har nedsat hørelse, når det kommer til binaural hørelse," siger Bernstein. "Vi ser det som en slags tidligt vindue til, hvad der foregår. Hvis du ønsker at fange noget tidligt, kan du bare teste det binaurale høresystem." Bernstein forklarer, at med binaural hørelse, sammenligner hjernen, hvad der foregår i det venstre og højre øre fra en række neurale forbindelser, den modtager fra begge ører. "Enhver nedsættelse i venstre eller højre øre kan have en stor indvirkning på et sådan system, der netop arbejder ud fra sammenfaldende forekomster af neurale forbindelser," siger han. "Det er et utroligt system med hensyn til, hvad den beregner. Hvis du gør noget for at mindske dens præcision, så vil du kunne se det i tests af det binaurale system."Udfordringen med at forstå samtale i støj
En af de mest almindelige klager fra mennesker med nedsat hørelse er, at de kan "høre" helt fint, men de har svært ved at forstå samtale i støjende omgivelser. Hvilket er en evne, der i høj grad bygger på et normalt fungerende binauralt system. Bernstein mener, at hans og Trahiotis forskning er endnu et skridt fremad i forståelsen af kompleksiteten i det menneskelige høresystem, og som en dag kan gøre det muligt for lægevidenskaben at genoprette hørelsen helt. "Før man kan udvikle metoder til at afhjælpe nedsat hørelse, er det vigtigt at forstå, hvordan det normale system fungerer i detaljer," sagde han. "Så ved at forstå, hvad nedsættelsen kan være, kan man i fremtiden udvikle proteser til at genoprette den pågældende funktion på en meget målrettet måde."Hvad er det næste skridt?
"En ting, som vi mener, kan være interessant, er at vores tests bliver transportable," siger Bernstein. "Der er ikke noget, som den digitale generation ikke kan gøre ved hjælp af en smartphone. Hele denne procedure kan køre på almindelig bærbar computer med et lydkort og hovedtelefoner - og intet andet." Men forvent dog ikke, at dette bliver standardtesten på din lokale høreklinik inden for den nærmeste fremtid. Hvis du allerede ved, du har nedsat hørelse, eller hvis du har bemærket, at du i visse lydmiljøer – fx til familiemiddage eller til møder – har svært ved at høre det hele, så skal du ikke vente med at gøre noget ved det. Omfattende høretests er tilgængelige og som oftest helt gratis i dag. Hvis du har brug for behandling, er nutidens høreapparatteknologi uden sidestykke og kan hjælpe med at forbedre din livskvalitet.Seneste Nyheder
Hørenedsættelse er et stort problem på verdensplan
Non-profit organisationen World Wide Hearing har en informativ video om hørenedsættelse og fordelene ved at bruge høreapparater. De kalder videoen “Høreapparater vil forbinde dig”.
World Wide Hearing er en non-profit organisation, som giver adgang til billige høreapparater til børn og unge i hele verden. World Wide Hearing driver projekter i Brasilien, Canada, Canada, Kina, Guatemala, Indien, Jordan, Filippinerne og Vietnam.Global udfordring
Ifølge WHO lever 642 millioner mennesker i verden med en hørenedsættelse. Af disse er 181 millioner børn. 278 millioner mennesker lever med en hørenedsættelse, der er så kraftig, at aktiviteter som de fleste tager for givet, f.eks. en almindelig samtale, er umulig uden et høreapparat. Størstedelen af de mange millioner mennesker, der lever med en hørenedsættelse, lever i udviklingslande, hvor meget få har adgang til høreapparater. I mange tilfælde er omkostningerne ved høreapparater og høretjek simpelthen for dyre eller helt uden for rækkevidde. Som resultat heraf, har færre end én ud af 40 med svær hørenedsættelse i udviklingslande adgang til høreapparater.AfriCanHear
HørNu satte sidste år gang i en kampagne, hvor vi samlede aflagte høreapparater ind til personer i Senegal og Ghana. Vi samlede over 600 apparater ind, og søger nu økonomisk støtte til at få hørespecialister til de to lande, så de kan gøre gavn hos personer med hørenedsættelse.WHO sætter fokus på ubehandlet hørenedsættelse
Af samme årsag har verdenssundhedsorganisationen WHO sat fokus på ubehandlet hørenedsættelse, og satte 3. marts 2017 gang i en kampagne, som de kalder Action for Hearing Loss – a sound investment. WHO estimerer, at det koster det globale samfund 750 milliarder dollars hvert år, at mennesker ikke får behandlet deres hørelse. Organisationen agiterer for, at verdenssamfundet får mere fokus på at allokere flere ressourcer til at reducere antallet af personer med en ubehandlet hørenedsættelse. Samtidig forsøger WHO at få gjort det globale samfund opmærksom på, hvorfor det er væsentligt at få tjekket hørelsen. De henviser til forskningsresultater, som dokumenterer, at risikoen for at miste sit arbejde er dobbelt så høj, hvis man har en kraftig ubehandlet hørenedsættelse, og beskriver risikoen for at blive socialt isoleret, når man har en ubehandlet hørenedsættelse. Husk i øvrigt at få tjekket din hørelsen en gang om året. Bare for en sikkerheds skyld. Kilde: www.wwhearing.orgSeneste Nyheder
Hver fjerde ved ikke, at de har en hørenedsættelse



Bliv en del af HørNu