Lyden i rummet

In space, no one can hear you scream" stod der på plakaterne til den første Alien film. Ophavsmanden til den sætning har måske tænkt på, at rummet er stort og ensomt, men for en nørd som mig, handler det om, at lyd kræver luft, og i rummet er der ingen atmosfære og derfor ingen lyd. Nede på jorden, og på dansk kunne man sige: ingen lyd uden et rum, men man kan også vende det om og sige intet rum uden en lyd. Med andre ord, at ethvert sted vi måtte befinde os er karakteriseret af lyden på det sted. Denne viden er fundamentet for akustik og har været kendt gennem årtusinder. I vores tid lærer man blinde at orientere sig ved hjælp af lyde og deres refleksioner i omgivelserne. Nogle bliver så gode til denne ekkolokalisation, at de kan bevæge sig på cykel på smalle bjergveje og færdes i byen som var de normaltseende. I samme boldgade har en mand ved navn Barry Blesser, skrevet en bog, "Aural architecture", om lydens evne til at definere og dominere et rum, som ikke nødvendigvis er afgrænset af fysiske vægge. Helt generelt ser der heldigvis ud til at være en øget opmærksomhed om akustikkens betydning i almindelighed og for indeklimaet specifikt. En række kunstnere har fokus på lyd og rum igennem optagelser og koncerter i unikke akustiske omgivelser som for eksempel grotter i fjeldet på Færøerne. Også arkitekter er begyndt at genopdage den viden deres forgængere besad tilbage i det gamle Grækenland, og designe gode rum med god generel tilgængelighed. Det kan være træls for normalthørende at befinde sig i dårlig akustik, og det bliver kun værre for mennesker med hørenedsættelse og høreapparater. Dårlig akustik giver mere støj, og mindre mulighed for at fokusere på den tale, man så ofte kæmper for at høre. Dårlig akustik kan stadig opleves i det offentlige rum i mange børnehaver, skoler, forsamlingsrum, og i restauranter. I private hjem er tidens minimalistiske indretning af hjemmet med til at forringe akustikken. Man bør være opmærksom på at kompensere for de mange hårde reflekterende planer, der ikke giver tilstrækkelig absorption som luftige og bløde flader. Ironisk er det, at det såkaldte samtalekøkken med hårde flader, højt til loftet og opholdsarealer med megen lidt afskærmning til køkkenregionen, i virkeligheden ofte akustisk er uegnet til at føre samtaler. Flere undersøgelser peger på, at koncentration og indlæring forbedres med akustikken, mens der er indikationer af, at støj og dårlig talekvalitet i vores daginstitutioner forringer vores børns indlæring, og måske grundlægger fremtidige høreskader allerede i børnehaven. Det fænomen at høreskader grundlægges tidligere, og ved lavere niveauer end tidligere antaget, benævnes af forskerne "Hidden hearing Loss”, og er påvist ved dyreforsøg. Fænomenets betydning for mennesker er blandt andet behandlet i et SDU speciale af Helle Bonde Jensen og Pernille Holtegaard arbejder med det i sin Ph.d. Så det er et emne, vi forhåbentlig bliver klogere på i fremtiden. For sit eget velbefindende, og for ikke at blive unødigt påvirket af støj, er der al mulig grund til at stille krav til akustikken i sine omgivelser, og forsøge at regulere den, hvor man kan. Der findes forskellige typer af materialer, som relativt let kan opsættes på loft og vægge og absorbere noget af lyden. De kan endda forklædes som kunst eller opslagstavler så det visuelle indtryk ikke forringes af, at akustikken forbedres. Det er dog ikke helt lige meget, hvordan det gøres, så det kan være en fordel at konsultere erfarne folk inden man går i gang, eller eksperimentere med løsninger, der kan ændres eller fjernes, hvis de ikke har den ønskede effekt. Den primære målestok for akustikken er efterklangstiden. Det vil kort sagt sige, hvor meget det runger efter man har klappet i hænderne eller sprunget en ballon. De akustiske plader placeres gerne i loftet og bruges til at nedsætte efterklangstiden. Ofte kan man med fordel også opdele rummet med materialer, der sænker efterklangstiden. Opdelingen tjener yderligere til at dele stille og støjende aktiviteter, eller holde lyden i mindre grupper. Hvis man ikke vil stole på sit eget indtryk af rummets akustik, findes i dag apps, der kan måle efterklangstiden ganske fornuftigt, Så i mine øjne er der ingen undskyldning for at acceptere dårlig akustik, der hvor man selv har indflydelse på lokalerne. Sværere bliver det naturligvis på offentlige steder som fx. restauranter. Her er det bedste middel nok de frie markedskræfter. Læg mærke til om andre i selskabet også synes, at lyden er dårlig og støjen generende. Kom igen dér hvor akustikken er god og bliv væk fra dårligt akustisk indrettede restauranter. Carsten Daugaard Ekstern lektor SDU Senior specialist DELTA

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder