Musik og dit velbefindende

Mon ikke de fleste af os på et eller andet plan er bevidste om, at musik kan påvirke humøret. Jeg selv lærte i studietiden, at Dire Straits var fint til lektierne, Queen var en fin optakt til fest, og udvalgte Eurythmics sange tjente til at få aggressionerne ud i omkvæd som: ”You hurt me, I hate you”. Senere lærte jeg at Cypress Hill gav en aggressiv kørestil i bilen, mens Lisa Ekdal næsten kunne bringe mig i zen-agtig tilstand bag rettet (gæt selv hvad der giver færrest buler).

I filmen ”High Fidelity” referer John Cusack hele sit liv til titlerne i sin pladesamling og når det giver filmen en stor del af sin charme og humor, så er det nok fordi mange kan genkende tendensen til at definere livsoplevelser med musik.

Selvom man siger, at musik er et universelt sprog så er smagen af musik som bekendt ret individuel. Både sociale, kulturelle og personlige faktorer spiller ind på ens musiksmag. Så hvis musikken er et sprog findes der mange dialekter. Mange af dem med kun ganske få fælles elementer. På den anden side ligger der også sociale og nationale relationer i musikken, som kan bruges til at forene os i grupper, som samtidig distancerer os fra andre.

I grupperelationer kan musikken være det trøstende og sammenhængende element – en fællessang i en trist stund, eller den frygtindgydende kraftfulde musik, som kan skræmme en fjende. Vi forbruger bevidst eller ubevidst musik som en ”mood-setter” i vores liv. I kunsten spiller musikken en stor rolle, både i sig selv og som kompliment til især film og teater. Når vi køber ind, er der musik i baggrunden, ligesom der er, når vi er i kø på telefonen. Mange, især yngre, vælger deres eget soundtrack til virkeligheden ved konstant at forsyne sig selv med lyd gennem hovedtelefoner, mens andre er vokset op med lyden af en transistorradio i baggrunden. Først for alvor med den senere tids stigende interesse for hjerneforskning er videnskaben systematisk begyndt at kigge på betydningen af musikstimulering. Forskere har fx påvist udløsningen af belønningsstoffet dopamin, når man lytter til musik, ligesom en hvis afhængighed af høj musik kan påvises (som beskrevet i magasinet HørNu 2015, nr. 4).

Ligeledes er der forskning, der viser, at musik kan have både terapeutisk og helbredende effekt. Musiker og hjerneforsker Peter Vuust, en af grundlæggerne til ”Center for music and the brain”, skriver på sin hjemmeside, at musik bruges klinisk som smertebehandling og mod demens og søvnløshed. Siden 1999 har MusiCure solgt afstressende musik til hospitalsmiljøer med dokumenteret klinisk effekt. Med erkendelsen af musikkens betydning er det naturlige spørgsmål dernæst: Kan man lave musik med optimeret helbredende effekt? Er der elementer af et håndværk i kompositionen eller arbejder man på kunstens principper, hvor effekten ikke kendes før værket er færdigt? Anne-Sofie Arnoldus audiolog har kigget på dette i sit speciale. Hendes litteraturgennemgang viser, at der faktisk er nogle væsentlige grundkomponenter i musikken såsom toneart, tempo harmoni og rytme, som man kan arbejde med. Hun konstaterer dog også, at effekten af musikken er moderat og relativt kortvarig, og at langtidsvirkende effekt bedst opnås i kombination med konventionel behandling.

Måske er der nogen der har læst helt til dette punkt i teksten og tænker, det er meget fint, men mit problem er, at jeg ikke kan høre, – det kan musik vel ikke gøre noget ved? Den fysiske kompensation af manglende lyd kan musikken ikke gøre noget ved, men måske kan den afhjælpe en af følgeeffekterne, tinnitus. Tinnitus giver ofte stress, angst og søvnproblemer, og her er musiks effekt som behandling netop størst. Flere behandlere er begyndt at blive opmærksomme på musik eller andre afslappende lyde som et led i behandlingen af tinnitus, og det er som bekendt en behandling uden bivirkninger, så hvorfor ikke prøve det?

Selv med en hørenedsættelse uden tinnitus kan musikterapi måske hjælpe til afslapning eller til at holde fokus. Jeg selv er i gang med at revidere forholdet til min musiksamling med fokus på den musik, der virker bedst i ørene, når der skal slappes af eller fokuseres på at arbejde i et storrumskontor eller i et etplanshus blandt andet beboet af en teenager og en treårig!