At lære musik kan bremse nogle alderstegn og forbedre høreevnen hos ældre generationer, fordi det så at sige finindstiller nervesystemet, fremgår det af undersøgelsen. "Livslang musikøvelse lader til at give fordele i mindst to vigtige funktioner, som normalt svækkes med alderen: hukommelsen og evnen til at høre tale i støj," forklarer professor Nina Kraus, direktør ved Auditory Neuroscience Laboratory ved Northwestern University, Illinois, USA.

Undersøgelsen

Forskerne udførte tests af hukommelse og taleforståelse på 18 musikere og 19 ikke-musikere i alderen 45-65. Alle musikerne havde spillet siden 9 årsalderen eller tidligere og havde fortsat med at spille gennem livet. I testene klarede musikerne sig bedre end ikke-musikerne i forhold til auditiv hukommelse og lydbearbejdning. De var også bedre til at høre tale i baggrundsstøj.

Musik er godt - men pas på volumen

Støj er stadig den største årsag når det kommer til høretab, og alle musikere bør være bevidste om volumen og høreværn. Kilde: www.belfasttelegraph.co.uk 

Sammenhængen mellem høretab og fald blev opdaget af amerikanske forskere. Undersøgelsen viser, at selv et mildt høretab kan øge risikoen for at falde. "Personer med nedsat hørelse har en ringere bevidsthed om deres omgivelser, og det gør dem mere tilbøjelige til at falde," siger Frank Lin, ørelæge og epidemiolog ved Johns Hopkins University School of Medicine, USA. "Det kan også skyldes, at høretab overvælder hjernens begrænsede ressourcer," siger Frank Lin, og fortæller at mange tager deres gang og balance for givet, selvom det i virkeligheden er kognitivt tilegnet. Hvis høretab tærer på de kognitive evner, er der færre ressourcer til at holde balancen med. I undersøgelsen deltog 2017 personer mellem 40 og 69 år, som fik deres hørelse testet og spurgt om de var faldet det seneste år. Resultaterne blev indsamlet over fire år og viste, at personer med et mildt høretab omkring 25dB havde tre gange så større risiko for at falde. For hver ekstra 10dB høretab steg risikoen 1,4 gange. Resultaterne blev udgivet i Archives of International Medicine, og kan hjælpe forskere med at udvikle nye måder at forhindre fald på. Kilder: www.ivillage.com og www.joplinindependent.com

87,7% af dem der bruger høreapparat siger, at deres høreapparat er vigtigt når de deltager i sociale aktiviteter. Helt op til 71% siger at deres høreapparat er ekstremt vigtige. Dette er resultaterne af en online rundspørge foretaget i foråret 2010, af organisationen Hear-It, blandt høreapparatbrugere. Brugerne blev også spurgt om hvor nyttige deres høreapparater under sociale aktiviteter. 51,1% svarede at deres høreapparater var ekstremt nyttige, mens 28,9% svarede at de var noget nyttige. To ud af tre syntes det var lettere at deltage i sociale aktiviteter når de brugte høreapparater, samt at de var mere tilbøjelige til at deltage i sociale aktiviteter, end før de fik høreapparat. "Vores undersøgelse viser klart, at brugerne mener at deres høreapparater gør en stor forskel og at de er mere villige til at deltage i sociale aktiviteter, samt at det er lettere at deltage når de bruger høreapparat," siger generalsekretær Kim Ruberg. "At deltage i sociale aktiviteter med vores familie, venner og kolleger er en ekstremt vigtig del af vores liv, og meget vigtigt for vores velvære, så jeg kan kun anbefale alle med et mærkbart høretab at bruge høreapparat for at øge deres livskvalitet," siger Kim Ruberg.

Om undersøgelsen

Mere end trehundrede høreapparatbrugere fra hele verden deltog i undersøgelsen og svarede på spørgsmål omkring deres oplevelser og brug af høreapparater. De svarede på et spørgeskema online på www.hear-it.org.

Om Hear-It AISBL

Hear-It AISBL er en international non-profit- og non-kommerciel organisation. Målet for Hear-It AISBL er at samle, bearbejde og udbrede relevant information om høretab og dets menneskelige og socioøkonomiske konsekvenser.

Baggrundsstøj bevirker at ørerne hos personer med høretab fungerer anderledes, siger amerikanske forskere. "Når neuronerne i det indre øre bliver udsat for  støj, må de arbejde hårdere fordi de er spredt tyndt ud," siger Kenneth S. Henry, post.doc. forsker ved afdelingen for tale-, sprog- og hørevidenskab ved Purdue Universitet i USA.

"Det svarer til at tænde for et dusin tv-skærme og så bede nogen om at fokusere på et enkelt program. Resultatet kan være noget sløret fordi disse neuroner bliver for distraheret af anden information."

"Undersøgelsen bekræfter, at der faktisk ikke er nogen forskel, selv for dem med høretab, i forhold til hvorledes neuronerne bearbejder lyd i stille omgivelser, men når støj blev tilført, så vi en formindsket kodning af den temporale struktur,"  siger Henry. Mens sådanne undersøgelser tidligere blev lavet i stille omgivelser, har forskerne nu målt forskellige fysiologiske markører hos chinchillaer i både stille og støjende omgivelser. Nogle af chinchillaerne der blev brugt i undersøgelsen havde normal hørelse, mens andre led af høretab. Man bruger chinchillaer i disse undersøgelser da deres hørelse ligger tæt op ad menneskets. Baggrundsstøj blev brugt til at simulere hvordan mennesker hører i menneskefyldte lokaler. "Tidligere undersøgelser om hvordan det indre øre bearbejder lyd, har ikke kunnet bevise nogen sammenhæng mellem høretab og formindsket temporal kodning i de auditive nervefibre, som sender signaler fra det indre øre til hjernen," sagde Michael G. Heinz, lektor ved Purdue Universitet. Kilde: www.purdue.edu og www.upi.com

Blodsukkerniveauet bør kontrolleres med medicin og diæt hvis du lider af diabetes. Mangel på behandling kan udmønte sig i en større risiko for at udvikle høretab. Dette er resultatet fra en undersøgelse foretaget af læge Derek J. Handzo fra Department of Otolaryngology-Head & Neck Surgery i Detroit, USA. Forskningen blev præsenteret i Miami Beach ved Triological Society's Combined Sections Meeting, hvor Derek J. Handzo påviste at kvinder med diabetes i alder 60-75 udviste høretab i tilfælde hvor blodsukkerniveauet ikke var under kontrol. Kvinder der havde blodsukkerniveauet under kontrol, udviste samme, normale hørelse som jævnaldrende kvinder uden diabetes. "En vis grad af høretab er en normal del af aldringen for os alle," siger Derek H. Handzo, "men det er ofte fremskyndet hos diabetespatienter, særligt hvis deres blodsukkerniveau ikke er kontrolleret med medicin eller diæt." Personerne med diabetes blev kategoriseret efter om deres sygdom var kontrolleret godt eller dårligt. Dette blev målt ud fra de officielle retningslinjer fra Diabeteker foreningen i USA (American Diabetes Association). Ved at fokusere på talefrekvenser og lydfrekvenser der forekommer ved musik og alarmer, kunne forskerne konkludere, at kvinder med dårligt kontrolleret blodsukkerniveau havde en større sandsynlighed for at udvikle høretab end nogen anden gruppe der deltog i undersøgelsen. Derek J. Handzo foretog undersøgelsen på Henry Ford Hospital i Detroit, USA. Hans hold af forskere undersøgte patientjournalerne hos 990 personer der havde fået lavet høreprøver på hospitalet. Patienter blev inddelt i grupper efter køn, alder og om de havde diabetes eller ej. Kilder: www.healthnewsdigest.com og www.digitaljournal.com 

Den 1. januar 2013 blev høreapparatområdet samlet i sundhedsloven, og det offentlige tilskud til høreapparatbehandling blev i privat regi reduceret. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal nu til at evaluere denne lovgivning, som handler om høreapparater, kaldet L59. I den forbindelse blev HørNu inviteret til et evalueringsmøde i ministeriet for at høre HørNu’s holdning til loven. Til mødet var mange interessenter inviteret, herunder repræsentanter for de private og offentlige klinikker, ørelæger, audiologiassistenter, audiologopæder, producenter af høreapparater, de danske regioner osv. På mødet præsenterede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse processen samt hvilke emner, ministeriet foreslår, at der bliver adresseret i evalueringen. Dette er i øvrigt besluttet i forbindelse med lovgivningen, hvor man blandt andet skrev følgende: Med andre ord ønsker man at sammenligne det, der er blevet virkelighed for borgerne, for de ansatte, for de offentlige og de private høreklinikker samt de offentlige kasser, som helt eller delvist finansierer hjælpen. HørNu mener Der bruges mange offentlige midler og ressourcer på høreapparater i Danmark i dag. Det er således væsentligt, at vi anvender ressourcerne mest hensigtsmæssigt. Men det er ligeledes vigtigt at holde sig for øje, at det er behæftet med endnu større omkostninger, hvis man undlader at hjælpe danskere med hørelsen. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har undersøgt de økonomiske konsekvenser af personer med hørenedsættelse. De konkluderer, at personer med ubehandlet hørenedsættelse har en lavere beskæftigelsesgrad, og anslår, at høreproblemer i den danske befolkning afstedkommer et årligt tab i arbejdsproduktion svarende til 2,7 milliarder kroner. Set i det lys skal man være varsom med at fokusere på en eventuel besparelse på tilskuddet til høreapparater i privat regi såvel som besparelser i den offentlige sektor. HørNu er generelt set nervøs ved konsekvensen af den besparelse L59 på kort sigt har givet, og frygter, at det er gået ud over kvaliteten i høreapparatbehandlingen. I private regi giver det anledning til en bekymring for, at høreapparatbrugeren får høreapparater af en tilstrækkelig kvalitet, da det private tilskud næppe dækker omkostningerne til høreapparater, der lever op til det teknologiske niveau i 2015, og derudover skal serviceres i 4 år. Konsekvensen må således enten være, at en betydelig omkostning skal dækkes af høreapparatbrugeren eller at det private hørecenter går på kompromis med kvaliteten af høreapparatet. I offentlig regi er HørNu glade for, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fokus på at nedsætte ventelisterne på høreapparatbehandling, og i mange regioner er det således lykkedes at nedsætte denne. Desværre hører HørNu fra adskillige offentlige audiologiske afdelinger, at personalet i klinikkerne er så tidspresset, at det har konsekvenser for rådgivningen i forbindelse med udleveringen af høreapparaterne. Både i privat og offentlig regi er dette uheldige tendenser. Ifølge EuroTraks undersøgelse ender ca. 20 % af alle høreapparater i skuffen. I 2014 blev der udleveret høreapparater til omkring 75.000 danskere. HørNu frygter, at ministeriet ensidige fokus på at reducere omkostningerne til høreapparatbehandling vil have den konsekvens, at andelen af skuffeapparater øges. Konsekvenserne af dette er mildest talt uheldig, da det danske samfund dels vil have en ringere udnyttelse af ressourcerne, og derudover vil vi øge antallet af personer med ubehandlet høretab. Dette vil – som tidligere anført - medfører betydelige omkostninger i tabt arbejdsfortjeneste. HørNu opfordrer derfor Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til at tænke langsigtet, og fokusere på kvaliteten i høreapparatbehandlingen. Også selvom vi befinder os i et valgår!

Vi ved, at vores hørelse ændrer sig igennem livet, men fordi ændringen sker gradvist, opdager du det som regel ikke, medmindre du får kontrolleret din hørelse jævnligt. I Danmark hørescreener vi nyfødte, men vi har ikke en systematiseret proces, hvor vi screener den danske befolkning i den aldersgruppe, hvor vi i forvejen ved, at der er mange, som har et ubehandlet høretab! Derfor arbejder HørNu for, at alle danskere får testet hørelsen, som en del af det generelle helbredstjek, når man fylder 40. Er det virkelig nødvendigt, vil nogle sikkert spørge. Min hørelse er der da ikke noget galt med vil andre sikkert sige. Vi kender alle sammen nogle, som efter deres udsagn hører fint, mens omgivelsernes opfattelse er en helt anden. For mange danskere er det sandt. Der er ikke noget galt med hørelsen. Men for de mennesker, som har en hørenedsættelse, og som ikke gør noget ved det, kan det være et problem. Man anslår, at ca 800.000 danskere har en hørenedsættelse, men kun 300.000 af os har et høreapparat. Der er således omkring en halv million danskere, som ikke har valgt at optimere deres hørelse. Dette er uheldigt, da undersøgelser viser, at risikoen for komorbiditet (følgesygdomme) øges, hvis man ikke behandler sin hørelse godt. DEMENS Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem en ubehandlet hørenedsættelse og demens. Frank Lin M.D, Ph. D. fra John Hopkins Universitetet forsker i denne sammenhæng. Han fortæller, at hjernen bliver sat på overarbejde, når man har en hørenedsættelse. Det kan medføre træthed, og at man opgiver det sociale samvær og følgende risiko for at isolere sig selv. I 2011 publicerede Frank Lin et af hans studier, Hearing Loss and Incident Dementia på Baltimore Longitudinal Study of Aging. Undersøgelsen viste en klar sammenhæng mellem demens og hørenedsættelse. Sammenlignede man normalt hørendes risiko for at få demens med mennesker, der havde en mild hørenedsættelse, så var risikoen for at få demens 1,89 højere, mens den var 3 gange så stor for mennesker med moderat hørenedsættelse og 5 gange så stor for mennesker med en kraftig hørenedsættelse. Der er desværre en del danskere, som har demens. I 2014 var knap 38.000 danskere, ifølge det Nationale Videns Center for Demens, registreret med en demensdiagnose, men nogle undersøgelser anslår, at 90.000 danskere lider af demens. En prognose på det Nationale Videns Center for Demens indikerer, at dette tal vil stige til ca. 165.000 i 2040. Frank Lins undersøgelse underbygges af et studie fra Macquarie Universitet i Australien. Her viste Stephen Crains studie, at høreapparater kan spille en vigtig rolle med hensyn til at ”udskyde” udviklingen af demens. Det viste, at hvis man lader sin hørenedsættelse forblive ubehandlet kan det have konsekvenser for andet end hørelsen. Udover at høreapparater kan være et bolværk mod demensen, så viser andre studier, at det forbedrer den enkeltes livskvalitet, og sparer samfundet for kolossale beløb. DIABETES Risikoen for hørenedsættelse er 2,61 gange så stor for mennesker med diabetes. Det viser en undersøgelse fra det amerikanske Institute of Health. 21 % af diabetespatienterne havde en hørenedsættelse, mens det kun var 9 % af ikke-diabetikerne. 68 % af diabetikerne havde en hørenedsættelse i det højfrekvente område, hvor en stor del af taleforståelsen ligger. En stor del af befolkningen får en hørenedsættelse som en del af at blive ældre, men der er en betydelig overrepræsentation af patienter med diabetes, som har en hørenedsættelse. Specielt fandt man, at dårlig kontrol af blodsukkeret havde tendens til at ødelægge blodkar og nerver – også i det indre øre. DEPRESSION Depression er nok den hyppigste følgesvend af en hørenedsættelse. Der er utallige undersøgelser og artikler, som underbygger dette. Måske er den væsentligste en undersøgelse fra 2011 fra National Council of Aging fra USA, som viste, at mennesker med ubehandlet høretab havde større tendens til depression, angst, vrede, frustration, følelses-ustabilitet, paranoia, og var generelt mindre socialt engagerede. Undersøgelsen viser også, at jo større hørenedsættelsen er, desto mere alvorlig er følgevirkningerne. Et nyere studie viser, at antallet af mennesker med depression stiger fra 5 % hos normalthørende til 11 % hos personer med hørenedsættelse. Det omfattende studie, som involverede 18.000 personer over 18 år, er ikke overraskende. Mennesker, der har en hørenedsættelse, og som ikke anvender høreapparater har sværere ved at kommunikere med sin familie, i sociale sammenhænge eller på arbejdet, og har derfor en tendens til at trække sig tilbage. RYGNING Omkring 17 % af den danske befolkning ryger dagligt, og ca. 6 % ryger engang i mellem (Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening). Undersøgelser viser, at sandsynligheden for en hørenedsættelse er mellem 1,69 – 2,1 gange større hos rygere. Forskningsresultater viser, at forskellige mekanismer spiller en rolle i forbindelse med en hørenedsættelse, når man udsættes for rygning. Den første kan være relateret til vævshypoxi (iltmangel). Nikotin og kulilte kan nedbryde iltindholdet i høresneglen. Hvis der ikke er tilstrækkelig ilt opstår der væv (Katbamna, 2009). Den påvirkning rygning har på hørelse synes at være korreleret med mængden af cigaretter røget. I en undersøgelse foretaget i Japan så man, at der var en klar sammenhæng mellem mængden af cigaretter røget per dag og risikoen for en højfrekvent hørenedsættelse. Med andre ord, jo flere cigaretter folk røg hver dag og jo længere tid de havde røget, jo værre var hørenedsættelsen - især i det høj frekvente område. De mange studier underbygger Hør-Nu’s holdning til at tjekke sin hørelse regelmæssigt, og mindst en gang om året. Det må være i den enkeltes interesse at overveje, om ens egen hørenedsættelse eller hørenedsættelse hos familie og venner tjekkes, da det muligvis kan have konsekvenser for andre vigtige helbredsfunktioner. Og omvendt. Er man ramt af et eller flere af de forhold, som vi har nævnt her, så bør man få foretaget et høretjek. Men det er også i samfundets og den enkeltes interesse at sørge for, at høretjek indgår som fast bestanddel af almene helbredstjek, mens det er i alles interesse, at der anlægges en holistisk tilgang til sundhed. Når den praktiserende læge møder et menneske med eksempelvis diabetes, så bør lægen sørge for at sende patienten videre til en høretest. Det er i alles interesse, at vores sundhedssystem øger tværfagligheden og tænker mindre i siloer. Det giver danskerne mere livskvalitet, og i sidste ende sparer vi penge blandt andet ved at fastholde de personer, der har en hørenedsættelse, i arbejde. En undersøgelse udarbejdet af Statens Forsknings Institut konkluderede, at høreproblemer i befolkningen fra 50 – 64 år afstedkommer et tab i arbejdsproduktion svarende til 2,7 milliarder kroner – hvert år! Så til dig, der sidder med dette magasin: Høreapparater hjælper på meget andet end nedsat hørelse. Og husk – bare fordi du har høreapparater, er du ikke nødvendigvis gammel!

Forskere har fundet ud af at densiteten i den grå substans i hjernen er lavere hos folk med høretab. Hørapparater kan hjælpe med at bevare densiteten. En undersøgelse foretaget af forskere fra Perelman School of Medicine ved University of Pennsylvania, USA, viser at et fald i hørelsen kan fremskynde den grå substans atrofi i de auditive områder i hjernen, samt øge den koncentration det kræver at forstå tale. Når en sans, som for eksempel smag, lugt, syn eller hørelse ændres, opfatter hjernen det og tilpasser sig. I forhold til høretab, opdagede forskerne at densiteten i den grå substans omkring de auditive områder i hjernen var lavere end hos normalthørende. Dette indikerer, at der er en sammenhæng mellem høreevne og hjernevolumen. Dette betyder i sidste ende, at personer med høretab bruger langt mere energi på at forstå komplekse sætninger. "Som hørelsen bliver dårligere med alderen, bør høreapparater overvejes, ikke blot til at forbedre hørelsen, men også for at vedligeholde hjernen," siger hovedforfatter Jonathan Peelle, Ph.d. og forsker ved Department of Neurology."Din høreevne påvirker direkte hvordan din hjerne bearbejder lyde, også tale," siger Peelle. "At bevare hørelsen beskytter ikke kun dine ører, men hjælper også din hjerne til at yde sit bedste." Forskerne målte hjernens reaktion på gradvist mere komplekse sætninger og den kortikale volumen i hjernebarken. Ældre voksne (60-77 år) med normal hørelse blev undersøgt for at finde ud af om normale variationer i høreevnen påvirkede strukturen eller funktionen af de auditive områder i hjernen, som man bruger til at forstå tale med. Undersøgelsen viste, at personer med høretab viste lavere hjerneaktivitet under en MRI scanning når de lyttede til komplekse sætninger. Personer med høretab havde også mindre grå substans i det auditive område, hvilket antyder at de områder i hjernen vi bruger til at lytte med hurtigere forgår i takt med at hørelsen bliver ringere. I dag er det almenkendt, at høreproblemer har vidtrækkende konsekvenser for hjerneprocesserne for opfattelse og kognitive evner. Selvom undersøgelsen blev foretaget blandt ældre, har fundene også betydning for yngre, især dem der hører høj musik. Forskerne siger, at man skal tale med sin læge eller hørespecialist, hvis man oplever problemer med hørelsen eller taleforståelse. Læger bør også monitorere hørelsen hos patienter som de ældes. Undersøgelsen blev udgivet i The Journal of Neuroscience. Kilde: www.newswise.com  

Mange af os kender situationen: du vil gerne tale med en person, men det kan være anstrengende på grund af baggrundsstøjen. Personens ord drukner i andres stemmer og musikken. Vi skal koncentrere os om den stemme der taler til os og adskille de relevante lyde fra baggrundslydene. Vores koncentrationsevne bliver derfor meget stresset. Dette kaldes cocktailparty effekten. Tyske forskere har fundet ud af, at mænd hører bedre til fester og er bedre til at adskille relevante lyde fra baggrundsstøj. Forskerne fra Neurological Clinic på University Hospital og Hertie Institute for Clinical Brain Research (HIH), Tübingen, Tyskland, fandt ud af at mænds audio-rumlighed er højere udviklet end kvinders. Forskerne mener, at mænds evne til at høre bedre til fester kan skyldes kønnenes forskellige evolution. Gennem historien har mænd udviklet deres rumlighedsevner gennem naturlig udvælgelse og menneskets evolution. "Det var mændene der jagede efter føde. Evnen til at fokusere var ekstremt vigtig. På den måde kunne byttet lokaliseres via lyd før det kunne ses," sagde Ida Zündorf og professor Hans Otto Karnath fra University Hospital i Tübingen. I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at lytte til lyde og derefter identificere hvor de kom fra. I den tidlige test blev lydene afspillet en ad gange, og både mænd og kvinder klarede testen med præcision. I den anden test, blev flere lyde afspillet samtidigt og deltagerne skulle fokusere på og lokalisere en enkelt lyd. Denne anden test, viste sig meget sværere for kvinderne. I nogle tilfælde troede kvinderne endda, at lydene kom fra et modsat sted. Kilde: Hörakustik, 9/2011, www.sciencedaily.com

Dit indre øre har sit eget liv. Dets hovedfunktion er at lede lydsignaler fra det ydre øre til hjernen, således at du kan bearbejde det du hører. Hvis lydsignalet er for højt kan det skade det indre øre og potentielt lede til høretab. En undersøgelse viser at støj, der er for lavt til at lave øjeblikkelig skade, stadig kan skade dit indre øre og eftersom det er en skade der er svær at opdage umiddelbart, kan det være svært at behandle. Når dit øre bliver udsat for støj kan det skade de små hårceller i det indre øre. Hårcellernes funktion er at sende signaler til de nerveceller (spiral ganglion neuroner) som hjælper hjernen til at bearbejde lyde. Hvis nervecellerne ikke er i kontakt med hårcellerne vil de trække sig tilbage og holde op med at fungere. En undersøgelse ledet af Qiong Wang, ph.d. og Steven Green, ph.d. fra University of Iowa, USA, har vist at, for at fastholde forbindelsen mellem hårcellerne og nervecellerne produceres der et specielt væv. Når hårcellerne bliver beskadiget af støj stopper produktionen af dette væv, nervecellerne trækker sig tilbage og høretabet sætter ind. Resultaterne af undersøgelsen, som blev udgivet i Journal of Neuroscience, viser at selvom hårcellerne stadig fungerer kan de, over tid, blive "trætte" og til sidst stoppe produktionen af det specielle væv, som nervecellerne skal bruge til at sende lydsignaler til din hjerne. Derfor kan du lide af høretab uden at være klar over det. Kilde: www.hearingreview.com