Lovgivning omkring høreapparater evalueres

Den 1. januar 2013 blev høreapparatområdet samlet i sundhedsloven, og det offentlige tilskud til høreapparatbehandling blev i privat regi reduceret. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal nu til at evaluere denne lovgivning, som handler om høreapparater, kaldet L59. I den forbindelse blev HørNu inviteret til et evalueringsmøde i ministeriet for at høre HørNu’s holdning til loven. Til mødet var mange interessenter inviteret, herunder repræsentanter for de private og offentlige klinikker, ørelæger, audiologiassistenter, audiologopæder, producenter af høreapparater, de danske regioner osv. På mødet præsenterede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse processen samt hvilke emner, ministeriet foreslår, at der bliver adresseret i evalueringen. Dette er i øvrigt besluttet i forbindelse med lovgivningen, hvor man blandt andet skrev følgende: Med andre ord ønsker man at sammenligne det, der er blevet virkelighed for borgerne, for de ansatte, for de offentlige og de private høreklinikker samt de offentlige kasser, som helt eller delvist finansierer hjælpen. HørNu mener Der bruges mange offentlige midler og ressourcer på høreapparater i Danmark i dag. Det er således væsentligt, at vi anvender ressourcerne mest hensigtsmæssigt. Men det er ligeledes vigtigt at holde sig for øje, at det er behæftet med endnu større omkostninger, hvis man undlader at hjælpe danskere med hørelsen. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har undersøgt de økonomiske konsekvenser af personer med hørenedsættelse. De konkluderer, at personer med ubehandlet hørenedsættelse har en lavere beskæftigelsesgrad, og anslår, at høreproblemer i den danske befolkning afstedkommer et årligt tab i arbejdsproduktion svarende til 2,7 milliarder kroner. Set i det lys skal man være varsom med at fokusere på en eventuel besparelse på tilskuddet til høreapparater i privat regi såvel som besparelser i den offentlige sektor. HørNu er generelt set nervøs ved konsekvensen af den besparelse L59 på kort sigt har givet, og frygter, at det er gået ud over kvaliteten i høreapparatbehandlingen. I private regi giver det anledning til en bekymring for, at høreapparatbrugeren får høreapparater af en tilstrækkelig kvalitet, da det private tilskud næppe dækker omkostningerne til høreapparater, der lever op til det teknologiske niveau i 2015, og derudover skal serviceres i 4 år. Konsekvensen må således enten være, at en betydelig omkostning skal dækkes af høreapparatbrugeren eller at det private hørecenter går på kompromis med kvaliteten af høreapparatet. I offentlig regi er HørNu glade for, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fokus på at nedsætte ventelisterne på høreapparatbehandling, og i mange regioner er det således lykkedes at nedsætte denne. Desværre hører HørNu fra adskillige offentlige audiologiske afdelinger, at personalet i klinikkerne er så tidspresset, at det har konsekvenser for rådgivningen i forbindelse med udleveringen af høreapparaterne. Både i privat og offentlig regi er dette uheldige tendenser. Ifølge EuroTraks undersøgelse ender ca. 20 % af alle høreapparater i skuffen. I 2014 blev der udleveret høreapparater til omkring 75.000 danskere. HørNu frygter, at ministeriet ensidige fokus på at reducere omkostningerne til høreapparatbehandling vil have den konsekvens, at andelen af skuffeapparater øges. Konsekvenserne af dette er mildest talt uheldig, da det danske samfund dels vil have en ringere udnyttelse af ressourcerne, og derudover vil vi øge antallet af personer med ubehandlet høretab. Dette vil – som tidligere anført - medfører betydelige omkostninger i tabt arbejdsfortjeneste. HørNu opfordrer derfor Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til at tænke langsigtet, og fokusere på kvaliteten i høreapparatbehandlingen. Også selvom vi befinder os i et valgår!

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder