Indfør høretest til alle danskere over 40

Vi ved, at vores hørelse ændrer sig igennem livet, men fordi ændringen sker gradvist, opdager du det som regel ikke, medmindre du får kontrolleret din hørelse jævnligt. I Danmark hørescreener vi nyfødte, men vi har ikke en systematiseret proces, hvor vi screener den danske befolkning i den aldersgruppe, hvor vi i forvejen ved, at der er mange, som har et ubehandlet høretab! Derfor arbejder HørNu for, at alle danskere får testet hørelsen, som en del af det generelle helbredstjek, når man fylder 40. Er det virkelig nødvendigt, vil nogle sikkert spørge. Min hørelse er der da ikke noget galt med vil andre sikkert sige. Vi kender alle sammen nogle, som efter deres udsagn hører fint, mens omgivelsernes opfattelse er en helt anden. For mange danskere er det sandt. Der er ikke noget galt med hørelsen. Men for de mennesker, som har en hørenedsættelse, og som ikke gør noget ved det, kan det være et problem. Man anslår, at ca 800.000 danskere har en hørenedsættelse, men kun 300.000 af os har et høreapparat. Der er således omkring en halv million danskere, som ikke har valgt at optimere deres hørelse. Dette er uheldigt, da undersøgelser viser, at risikoen for komorbiditet (følgesygdomme) øges, hvis man ikke behandler sin hørelse godt. DEMENS Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem en ubehandlet hørenedsættelse og demens. Frank Lin M.D, Ph. D. fra John Hopkins Universitetet forsker i denne sammenhæng. Han fortæller, at hjernen bliver sat på overarbejde, når man har en hørenedsættelse. Det kan medføre træthed, og at man opgiver det sociale samvær og følgende risiko for at isolere sig selv. I 2011 publicerede Frank Lin et af hans studier, Hearing Loss and Incident Dementia på Baltimore Longitudinal Study of Aging. Undersøgelsen viste en klar sammenhæng mellem demens og hørenedsættelse. Sammenlignede man normalt hørendes risiko for at få demens med mennesker, der havde en mild hørenedsættelse, så var risikoen for at få demens 1,89 højere, mens den var 3 gange så stor for mennesker med moderat hørenedsættelse og 5 gange så stor for mennesker med en kraftig hørenedsættelse. Der er desværre en del danskere, som har demens. I 2014 var knap 38.000 danskere, ifølge det Nationale Videns Center for Demens, registreret med en demensdiagnose, men nogle undersøgelser anslår, at 90.000 danskere lider af demens. En prognose på det Nationale Videns Center for Demens indikerer, at dette tal vil stige til ca. 165.000 i 2040. Frank Lins undersøgelse underbygges af et studie fra Macquarie Universitet i Australien. Her viste Stephen Crains studie, at høreapparater kan spille en vigtig rolle med hensyn til at ”udskyde” udviklingen af demens. Det viste, at hvis man lader sin hørenedsættelse forblive ubehandlet kan det have konsekvenser for andet end hørelsen. Udover at høreapparater kan være et bolværk mod demensen, så viser andre studier, at det forbedrer den enkeltes livskvalitet, og sparer samfundet for kolossale beløb. DIABETES Risikoen for hørenedsættelse er 2,61 gange så stor for mennesker med diabetes. Det viser en undersøgelse fra det amerikanske Institute of Health. 21 % af diabetespatienterne havde en hørenedsættelse, mens det kun var 9 % af ikke-diabetikerne. 68 % af diabetikerne havde en hørenedsættelse i det højfrekvente område, hvor en stor del af taleforståelsen ligger. En stor del af befolkningen får en hørenedsættelse som en del af at blive ældre, men der er en betydelig overrepræsentation af patienter med diabetes, som har en hørenedsættelse. Specielt fandt man, at dårlig kontrol af blodsukkeret havde tendens til at ødelægge blodkar og nerver – også i det indre øre. DEPRESSION Depression er nok den hyppigste følgesvend af en hørenedsættelse. Der er utallige undersøgelser og artikler, som underbygger dette. Måske er den væsentligste en undersøgelse fra 2011 fra National Council of Aging fra USA, som viste, at mennesker med ubehandlet høretab havde større tendens til depression, angst, vrede, frustration, følelses-ustabilitet, paranoia, og var generelt mindre socialt engagerede. Undersøgelsen viser også, at jo større hørenedsættelsen er, desto mere alvorlig er følgevirkningerne. Et nyere studie viser, at antallet af mennesker med depression stiger fra 5 % hos normalthørende til 11 % hos personer med hørenedsættelse. Det omfattende studie, som involverede 18.000 personer over 18 år, er ikke overraskende. Mennesker, der har en hørenedsættelse, og som ikke anvender høreapparater har sværere ved at kommunikere med sin familie, i sociale sammenhænge eller på arbejdet, og har derfor en tendens til at trække sig tilbage. RYGNING Omkring 17 % af den danske befolkning ryger dagligt, og ca. 6 % ryger engang i mellem (Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening). Undersøgelser viser, at sandsynligheden for en hørenedsættelse er mellem 1,69 – 2,1 gange større hos rygere. Forskningsresultater viser, at forskellige mekanismer spiller en rolle i forbindelse med en hørenedsættelse, når man udsættes for rygning. Den første kan være relateret til vævshypoxi (iltmangel). Nikotin og kulilte kan nedbryde iltindholdet i høresneglen. Hvis der ikke er tilstrækkelig ilt opstår der væv (Katbamna, 2009). Den påvirkning rygning har på hørelse synes at være korreleret med mængden af cigaretter røget. I en undersøgelse foretaget i Japan så man, at der var en klar sammenhæng mellem mængden af cigaretter røget per dag og risikoen for en højfrekvent hørenedsættelse. Med andre ord, jo flere cigaretter folk røg hver dag og jo længere tid de havde røget, jo værre var hørenedsættelsen - især i det høj frekvente område. De mange studier underbygger Hør-Nu’s holdning til at tjekke sin hørelse regelmæssigt, og mindst en gang om året. Det må være i den enkeltes interesse at overveje, om ens egen hørenedsættelse eller hørenedsættelse hos familie og venner tjekkes, da det muligvis kan have konsekvenser for andre vigtige helbredsfunktioner. Og omvendt. Er man ramt af et eller flere af de forhold, som vi har nævnt her, så bør man få foretaget et høretjek. Men det er også i samfundets og den enkeltes interesse at sørge for, at høretjek indgår som fast bestanddel af almene helbredstjek, mens det er i alles interesse, at der anlægges en holistisk tilgang til sundhed. Når den praktiserende læge møder et menneske med eksempelvis diabetes, så bør lægen sørge for at sende patienten videre til en høretest. Det er i alles interesse, at vores sundhedssystem øger tværfagligheden og tænker mindre i siloer. Det giver danskerne mere livskvalitet, og i sidste ende sparer vi penge blandt andet ved at fastholde de personer, der har en hørenedsættelse, i arbejde. En undersøgelse udarbejdet af Statens Forsknings Institut konkluderede, at høreproblemer i befolkningen fra 50 – 64 år afstedkommer et tab i arbejdsproduktion svarende til 2,7 milliarder kroner – hvert år! Så til dig, der sidder med dette magasin: Høreapparater hjælper på meget andet end nedsat hørelse. Og husk – bare fordi du har høreapparater, er du ikke nødvendigvis gammel!