Skolereformen kræver flere akustiske eftersyn

Den nye skolereform stiller nye krav til skolernes fysiske rammer. Der har længe været akustiske udfordringer på de danske skoler, men efter skolereformen kan det nemt udvikle sig til alvorlige arbejdsmiljøproblemer, når elever og lærere skal opholde sig en fuld arbejdsdag i skolens lokaler. Grontmij Acoustica har oplevet en kraftig stigning i antallet af skoler, der ønsker et akustisk eftersyn. En af de skoler, som Grontmij Acoustica har designet akustikske løsninger til, er Dyvekeskolen i København. Og netop akustikken i skolen, var én af begrundelserne for, at prisen ’Årets skolebyggeri 2014’ gik til denne skole. Prisen blev uddelt i oktober på konferencen Byggeri af fremtidens skole, der i år havde særlig fokus på skolereformen og de nye krav til læringsrum og længere tids ophold på skolen, som reformen medfører. ”Det er et eksempel på, at man med små tiltag kan opnå stor virkning. Renoveringen viser, hvor vigtigt det er for en skole, at akustikken er i orden”, hed det blandt andet i juryens begrundelse for at give prisen til netop Dyvekeskolen. Gruppearbejde forøger støj  Dyvekeskolen er bygget i 1970’erne, hvor envejskommunikation stadig var den fremherskende undervisningsform. Siden blev gruppearbejde det bærende, og nu er skolereformen kommet med krav om spændende, inkluderende og mere varieret undervisning samt længere arbejdsdage på skolen for både lærere og elever. ”Da gruppearbejdet blev mere dominerende, fandt man ret hurtigt ud af, at skolerne slet ikke var bygget til den type undervisning. Lyden rungede frem og tilbage i klasselokalet, og støjen fra de andre grupper gik ud over koncentrationen,” siger akustisk fagchef Claus Møller Petersen, Grontmij Acoustica, der var akustik-konsulent på renoveringsprojektet. Gruppearbejde og andre nye arbejdsformer skabte et krav om støjdæmpning i klasselokalerne. ”Støj kan blandt andet måles på efterklangen. Jo længere efterklangstid, jo mindre dæmpes støjen. Grænseværdien var efter de gamle bygningsreglementer 0,9 sekunder. Den blev senere sat ned til 0,6 sekunder. Men så ville nogle kommuner forsøge at gøre det endnu bedre, og de bestemte, at efterklangstiden skulle nedsættes til 0,4 sekunder,” fortæller Claus Møller. Dovne elever er måske bare ”døve”. Nogle kommuner ville gøre støjdæmpningen ekstra god. Det er vel godt? ”Nej, det er faktisk ofte skidt,” siger lydeksperten. ”Lyden bliver dæmpet for meget. Så meget, at det kan være svært at opfange ordene fra læreren – især for eleverne på bagerste række. De må anstrenge sig for at forstå, hvad læreren siger, og læreren må anstrenge sin stemme ekstra meget. Det er blevet endnu mere aktuelt nu, hvor både lærere og elever bruger mere tid på skolen. Et par timers ekstra anstrengelse hver dag betyder rigtigt meget,” uddyber Claus Møller Petersen. Og indvendingen med, at skolereformen betyder mindre envejs undervisning, imødegår han straks: ”Der er masser af situationer – fx ved instruktion inden gruppearbejde – hvor læreren har behov for at råbe hele klassen op. Det er virkelig svært med store klasser, store lokaler og lyddæmpende bløde materialer overalt,” siger Claus Møller Petersen. Lyd efter alder, lokaler, indeklima og… At designe akustikken på en skole er meget mere end at finde den rette balance mellem for lidt og for meget støjdæmpning. Men dybest set handler det alt sammen om balance. Akustiker Claus Møller Petersen uddyber med eksempler: ”Balancen mellem diskant og bas betyder meget for, hvordan du opfatter lyse og mørke stemmer – eller kvinde- og mandestemmer, om du vil. Akustikken skal være anderledes i lokaler med små børn end i lokaler, beregnet for de store. Små børn har lyse skingre stemmer og er generelt mere støjende. Derfor må man dæmpe diskanten – men ikke så meget, at de kvindelige læreres stemmer ikke kan høres.” ”Generelt er hårde flader mere rengøringsvenlige end lyddæmpende bløde overflader. Indeklimaet i rum med bløde hessianagtige vægge har det ikke for godt. Indeklima, rengøring, muligheder for hærværk og udseende er alt sammen forhold, der indgår i en akustik-løsning,” opsummerer Claus Møller Petersen. Huller tiltrækker kuglepenne På Dyvekeskolen er der i vidt omfang anvendt lydabsorberende vægbeklædninger med huller. Selv om det måske ikke er egentlig hærværk, men mere tankeløshed, når en elev borer en kuglepen ind i et hul i en væg, så ser det ikke kønt ud bagefter – og det kan være starten på et mere omfattende hærværk. Derfor er hullerne forneden små, mens de store huller, som kan opsuge meget lyd, placeres uden for elevernes rækkevidde. ”Udseendet er afgørende for lysten til at udøve hærværk. Derfor har arkitektfirmaet bag Dyvekeskolens ombygning, KANT arkitekter, fundet nogle flotte farver, som ikke indbyder til hærværk. Støjdæmpning kan også med fordel udføres med billeder, gardiner og det inventar, der er i lokalerne. Små, støjdæmpede nicher, hvor resten af skolens elever ikke kan følge med i en samtale, er også vigtige. Længere skoledage kræver lokaler til forskellige aktiviteter. Der er brug for både fysisk udfoldelse og intim hygge, hvis ikke den lange dag skal føles alt for lang, og hvert rum skal lyddesignes til de aktiviteter, det er beregnet til,” påpeger akustikeren fra Grontmij Acoustica. Og således er akustisk rådgivning ikke bare noget for ørerne – men også for øjnene.