Widex er blevet ét af de første selvforsynende nybyggerier i Danmark, der samtidig er 100% CO2-neutral. Det har de gjort med implementeringen af et energibesparende ATES-system, som bruges til både opvarmning og køling. ATES-systemet samler overskydende varme og kulde fra bygningen, og leder den ned i grundvandsmagasinet under Widex-bygningen, hvor den lagres og anvendes senere på året efter behov. Anlægget køler bygningen om sommeren og opvarmer den om vinteren. Bygningen er også udstyret med i alt 20.000 solceller fordelt på 600 kvm., og regnvand fra taget bliver opsamlet og bruges til toiletskyld. Med ATES-systemet har Widex sparet miljøet for 75% af CO2-udledningen i forhold til et traditionelt anlæg. Udover ATES-systemet kommer virksomhedens primære energi via en vindmølle.

Den nye skolereform stiller nye krav til skolernes fysiske rammer. Der har længe været akustiske udfordringer på de danske skoler, men efter skolereformen kan det nemt udvikle sig til alvorlige arbejdsmiljøproblemer, når elever og lærere skal opholde sig en fuld arbejdsdag i skolens lokaler. Grontmij Acoustica har oplevet en kraftig stigning i antallet af skoler, der ønsker et akustisk eftersyn. En af de skoler, som Grontmij Acoustica har designet akustikske løsninger til, er Dyvekeskolen i København. Og netop akustikken i skolen, var én af begrundelserne for, at prisen ’Årets skolebyggeri 2014’ gik til denne skole. Prisen blev uddelt i oktober på konferencen Byggeri af fremtidens skole, der i år havde særlig fokus på skolereformen og de nye krav til læringsrum og længere tids ophold på skolen, som reformen medfører. ”Det er et eksempel på, at man med små tiltag kan opnå stor virkning. Renoveringen viser, hvor vigtigt det er for en skole, at akustikken er i orden”, hed det blandt andet i juryens begrundelse for at give prisen til netop Dyvekeskolen. Gruppearbejde forøger støj  Dyvekeskolen er bygget i 1970’erne, hvor envejskommunikation stadig var den fremherskende undervisningsform. Siden blev gruppearbejde det bærende, og nu er skolereformen kommet med krav om spændende, inkluderende og mere varieret undervisning samt længere arbejdsdage på skolen for både lærere og elever. ”Da gruppearbejdet blev mere dominerende, fandt man ret hurtigt ud af, at skolerne slet ikke var bygget til den type undervisning. Lyden rungede frem og tilbage i klasselokalet, og støjen fra de andre grupper gik ud over koncentrationen,” siger akustisk fagchef Claus Møller Petersen, Grontmij Acoustica, der var akustik-konsulent på renoveringsprojektet. Gruppearbejde og andre nye arbejdsformer skabte et krav om støjdæmpning i klasselokalerne. ”Støj kan blandt andet måles på efterklangen. Jo længere efterklangstid, jo mindre dæmpes støjen. Grænseværdien var efter de gamle bygningsreglementer 0,9 sekunder. Den blev senere sat ned til 0,6 sekunder. Men så ville nogle kommuner forsøge at gøre det endnu bedre, og de bestemte, at efterklangstiden skulle nedsættes til 0,4 sekunder,” fortæller Claus Møller. Dovne elever er måske bare ”døve”. Nogle kommuner ville gøre støjdæmpningen ekstra god. Det er vel godt? ”Nej, det er faktisk ofte skidt,” siger lydeksperten. ”Lyden bliver dæmpet for meget. Så meget, at det kan være svært at opfange ordene fra læreren – især for eleverne på bagerste række. De må anstrenge sig for at forstå, hvad læreren siger, og læreren må anstrenge sin stemme ekstra meget. Det er blevet endnu mere aktuelt nu, hvor både lærere og elever bruger mere tid på skolen. Et par timers ekstra anstrengelse hver dag betyder rigtigt meget,” uddyber Claus Møller Petersen. Og indvendingen med, at skolereformen betyder mindre envejs undervisning, imødegår han straks: ”Der er masser af situationer – fx ved instruktion inden gruppearbejde – hvor læreren har behov for at råbe hele klassen op. Det er virkelig svært med store klasser, store lokaler og lyddæmpende bløde materialer overalt,” siger Claus Møller Petersen. Lyd efter alder, lokaler, indeklima og… At designe akustikken på en skole er meget mere end at finde den rette balance mellem for lidt og for meget støjdæmpning. Men dybest set handler det alt sammen om balance. Akustiker Claus Møller Petersen uddyber med eksempler: ”Balancen mellem diskant og bas betyder meget for, hvordan du opfatter lyse og mørke stemmer – eller kvinde- og mandestemmer, om du vil. Akustikken skal være anderledes i lokaler med små børn end i lokaler, beregnet for de store. Små børn har lyse skingre stemmer og er generelt mere støjende. Derfor må man dæmpe diskanten – men ikke så meget, at de kvindelige læreres stemmer ikke kan høres.” ”Generelt er hårde flader mere rengøringsvenlige end lyddæmpende bløde overflader. Indeklimaet i rum med bløde hessianagtige vægge har det ikke for godt. Indeklima, rengøring, muligheder for hærværk og udseende er alt sammen forhold, der indgår i en akustik-løsning,” opsummerer Claus Møller Petersen. Huller tiltrækker kuglepenne På Dyvekeskolen er der i vidt omfang anvendt lydabsorberende vægbeklædninger med huller. Selv om det måske ikke er egentlig hærværk, men mere tankeløshed, når en elev borer en kuglepen ind i et hul i en væg, så ser det ikke kønt ud bagefter – og det kan være starten på et mere omfattende hærværk. Derfor er hullerne forneden små, mens de store huller, som kan opsuge meget lyd, placeres uden for elevernes rækkevidde. ”Udseendet er afgørende for lysten til at udøve hærværk. Derfor har arkitektfirmaet bag Dyvekeskolens ombygning, KANT arkitekter, fundet nogle flotte farver, som ikke indbyder til hærværk. Støjdæmpning kan også med fordel udføres med billeder, gardiner og det inventar, der er i lokalerne. Små, støjdæmpede nicher, hvor resten af skolens elever ikke kan følge med i en samtale, er også vigtige. Længere skoledage kræver lokaler til forskellige aktiviteter. Der er brug for både fysisk udfoldelse og intim hygge, hvis ikke den lange dag skal føles alt for lang, og hvert rum skal lyddesignes til de aktiviteter, det er beregnet til,” påpeger akustikeren fra Grontmij Acoustica. Og således er akustisk rådgivning ikke bare noget for ørerne – men også for øjnene.

Det er afgørende at få tjekket sin hørelse jævnligt, gerne en gang om året. Og særligt, hvis du er over 40 år, da undersøgelser viser, at hørelsen daler på dette tidspunkt. Du kan få tjekket hørelsen hos en ørelæge eller i en privat høreklinik. Det er gratis at få tjekket hørelsen, og du behøver ikke en henvisning for det. Selve høreprøven tager ca. en halv time, men det er en god ide at bestille tid i forvejen. Du vil blive spurgt ind til din baggrund, blandt andet om der er andre i din familie, der har nedsat hørelse, om du har gået meget i støj, lider af tinnitus (øresusen) osv. Derefter bliver du tjekket i ørerne for at sikre, at der ikke er ørevoks. Mellemøretryk (Tympanometri) Mellemøretrykket viser blandt andet, om du har forkølelse, der sidder i mellemøret. Du vil få en lille gummiprop i øret, hvorefter den summer lidt. Bagefter kommer der nogle kraftige lyde. Her måles ens tærskel for ubehagelige lyde. Er du meget lydfølsom vil dette kunne konstateres her. Høreprøven (Audiometri) Høreprøve består af 3 dele. ”Luftledning”, ”Taleaudiometri”og ”Benledning”. Luftledning Ved selve høreprøven sidder du i et lydisoleret rum for at minimere den omgivende støj. Du får et par hovedtelefoner på, hvor du kan høre forskellige toner. Prøven vil måle de to ører separat, og kan således vise, om du har en reduktion i din hørelse. Hvis der er en hørenedsættelse, kan hørespecialisten se typen af hørenedsættelse, hvor svær en grad den er, og hvilket øre (eller dem begge), der har en nedsat hørelse. Taleaudiometri Hørespecialisten vil gennemføre 2 forskellige taletest. I den ene skal du gentage nogle tal, hvor styrken bliver svagere og svagere. Dette vil fastslå det svageste niveau du kan høre tale på. I den anden test vil du blive bedt om at gentage en liste af ord. Disse ord bliver afspillet i normal talestyrke for dig. Taletesten fastslår din skelneevne, dvs. din evne til at forstå tale. Nogle mennesker hører eksempelvis næsten normalt, men har en ringe skelneevne, og dette kan have stor indflydelse på evnen til at forstå, hvad der bliver sagt. Benledning Ved den sidste test (Benledning), får du en slags bøjle på hovedet, der sidder bag det ene øre. Her vil der igen være nogle forskellige toner, som du skal registrere, når du hører dem. Denne undersøgelse fastslår, om din hørenedsættelse stammer fra en mellemøre lidelse eller det indre øre. Otoakustisk Emission I nogle klinikker foretager man en undersøgelse, der hedder otoakustiske emissioner (OAE). Det er ikke en test, der nødvendigvis skal laves i forbindelse med en høreprøve. Testen er en objektiv test, der måler hårcellernes funktion i det indre øre, og foregår ved, at en lille prop sættes i dit øre og en række af toner eller klik præsenteres. OAE test benyttes blandt andet til screening af nyfødte og andre særlige befolkningsgrupper. På baggrund af disse test, kan din hørespecialist nu lave en hørekurve (Audiogram) over din hørelse. Denne kurve viser, hvordan du hører med højre og venstre øre, hvordan din skelneevne er, og din ubehagsgrænse for kraftige lyde. Det er på baggrund af dette audiogram, at din hørespecialist vil vurdere, om du skal have et høreapparat. Det er vigtigt at tjekke sin hørelse Hvis du ignorerer en hørenedsættelse eller undlader at få den behandlet kan det medføre andre lidelser. Det er derfor meget vigtigt, at du regelmæssigt tjekker din hørelse.

Tidens minimalistiske byggetrend med højloftede rum og store vinduespartier er en fryd for øjet, men for ørerne kan de stilrene huse være et sandt støjhelvede. Lyden har nemlig ikke noget blødt at lande i, og der bliver nemt en forstyrrende baggrundsklang. Polstrede møbler, gardiner og masser af puder giver dog akustikken et skub i den rigtige retning. Når stregerne skal slås til danskernes drømmehuse, står ønsket om åbne planløsninger og lange, lige linjer højt på hitlisten. De lyse og indbydende boliger er imidlertid ikke kun lutter idyl, for de mange tomme flader kan hurtigt forvandle lykken til et øredøvende støjkaos. Der findes heldigvis masser af muligheder for at skabe god lyd inden døre uden at gå på kompromis med stilen. Gardiner, tæpper, puder og stoffer er gode lydfangere, som absorberer støjen og gør det nemt at skabe en god og rolig stemning i boligen. Dårlig akustik trætter Lydmæssig komfort er en vigtig faktor for godt indeklima i boligen, og det har stor indvirkning på krop og sjæl, hvis akustikken er dårlig. Skramlen med tallerkner, klirren med bestik og hyggesnak vil forvandle sig til forstyrrende baggrundsstøj, som foruden at trætte også kan give hovedpine, uro og irritation. ”På hårde overflader som glas, beton og klinker reflekteres næsten al lydens energi, og den bliver derfor sendt ud i rummet igen. Lyd, der kommer tilbage, virker særligt forstyrrende – dels på grund af den ekstra energi, og dels fordi den vil være forsinket i forhold til den rigtige lyd,” fortæller lektor, ph.d. Lars G. Johansen fra Ingeniørhøjskolen i Århus og fortsætter: ”De såkaldte lange efterklange belaster os, og vi bliver trætte af at opholde os i et rum med rungende akustik. Man bruger ganske enkelt en masse ubevidst energi på at sortere baggrundsstøjen fra, og især lyden af folk, der snakker, har vores hjerne svært ved at ignorere.” Stoffer mod støj Har man problemer med akustikken, findes der heldigvis gode alternativer til dyre akustiklofter eller lydabsorberende plader til væggene. Det gælder om at indrette med masser af bløde materialer, som absorberer lyden i stedet for at kaste den tilbage. Her gør et par tæpper på gulvene, gardiner i vinduerne og en reol fyldt med bøger underværker. ”Der skal faktisk ikke så meget til for at bløde lyden i boligen op. Vælg tekstiler som matcher stilen og suppler indretningen med flotte stoffer. Er du ikke til overdådige gardiner, kan du vælge en mere stilren løsning i vinduerne og i stedet beklæde en væg med lange baner af stof i matchende kulører og placere et par store gulvpuder ved sofaen,” fortæller designer Helle Vendal fra danske Pagunette, der er Skandinaviens førende forhandler af boligtekstiler. Uanset om det gælder gardinerne til vinduet, dekorativ udsmykning til stuens vægge eller store puder, puffer og tæpper, sikrer tekstilerne en god akustik i boligen. Stofferne absorberer ganske enkelt lyden, så hyggesnakken ikke forstyrres af rungende toner.

FAKTA OM LYD

• Lyd reflekteres på overflader som vægge, gulve og lofter. • På hårde overflader reflekteres næsten al lydens energi, mens den på bløde overflader absorberes i selve materialet. • Forskellige byggematerialer har forskellige lydabsorberingsegenskaber. Glas, beton, pudset gips og klinker absorber næsten ingen lyd, mens stof og træ bedst fanger lyden. • Tænk tekstiler ind i indretningen og suppler stilen med gardiner, puder, tæpper og puffer. • Test selv akustikken i boligen ved at klappe i hænderne, når der er stille i rummet. Kommer lyden tilbage, er det en god ide at sætte ind.

Nyt dansk studie viser, at lungefisk og salamandre kan høre, selvom de hverken har et ydre øre eller et mellemøre.

Ved et studie foretaget af danske forskere fra Syddansk Universitet, Biologisk Institut og Institut for Klinisk Medicin, har man undersøgt hørelsen hos lungefisk og salamandre, hvis ører minder om ørerne hos de tidlige landlevende hvirveldyr. Ifølge Syddansk Universitet overraskede det forskerne, da deres undersøgelse viste, at ikke bare de landlevende voksne salamandre, men også de vandlevende unge salamandre og endda lungefiskene, som er fuldstændig utilpasset hørelse i luft, kan høre lyd i luft på trods af det manglende trommehindemellemøre. Ved at undersøge dyrenes vibrationssans har forskerne påvist, at både lungefisk og salamandre hører lyd ved at sanse de vibrationer, som lydbølgerne inducerer, når de rammer dyrene. Dette betyder, at hvirveldyrenes tilpasning til hørelse i luft efter overgangen fra vand til land formentlig var en gradvis proces. Alt tyder således på, at de tidlige landlevende hvirveldyr kunne høre også før de udviklede trommehindemellemøret. Ud over at gøre SDU klogere på hørelse generelt, kan resultaterne i fremtiden give inspiration til udviklingen af kliniske behandlinger for hørenedsættelse.

Ny svensk forskning viser sammenhæng mellem ens kost og hørelse

Hvis du spiser masser af fisk bevarer du hørelsen med årene, men hvis du spiser junk-food, vil din hørelse langsomt blive forringet, viser ny forskning fra universitet i Gøteborg. Det længerevarende forskningsprojekt hedder H70, hvor forskere har undersøgt sammenhænge mellem kostindtag og helbredet hos personer over 70 år. ”Hørenedsættelse skyldes hovedsageligt arvelighed, aldring og støj, mens udefrakommende faktorer som rygning kan have en indflydelse,” siger en af forskerne, Ulf Rosenhall, der er overlæge ved høre- og balanceklinikken på Karolinska Sygehuset i Stockholm. Men det nye studie viser, at madvaner også har en indvirkning på hørelsen. Forskningen viste, at mænd der spiser meget fisk, har en bedre hørelse, mens der ikke kunne konstateres en sammenhæng hos kvinderne. Noget forskerne i øvrigt ikke kan forklare. I Danmarks Fiskeriforening er man ikke overrasket over, at dyrene fra havet har positiv indvirkning på helbredet. ”Det har i flere år været veldokumenteret, at fisk generelt ikke bare er sundt, men at det er vigtigt for os at indtage tilstrækkelige mængder fisk på grund af deres indhold af fx fiskeolie og selen. Det bliver jo også understreget indirekte med den seneste opdatering af de officielle kostråd”, siger kommunikationschef Kim Vejrup i Danmarks Fiskeriforening PO. I Danmarks Fiskeriforening finder man forskningen interessant. ”Den nye viden om en sammenhæng mellem indtag af fisk og en bedre hørelse er endnu en god grund til, at man skal spise fisk. Vi kan se, at danskerne – selv om de er blevet bedre til at spise fisk over de senere år – fortsat ikke levner meget plads til fisk på deres middagstallerken. Måske kan det ændre sig, når man også ved, at man bevarer sin gode hørelse i længere tid, hvis man spiser mere fisk,” siger Kim Vejrup. I gruppen af ældre, der spiste ‘hurtige’ kulhydrater, som er en hovedingrediens i fast-food, var både mænd og kvinder dårligere til at høre høje frekvenser. ”Det er præcis, som man forestiller sig. Fisk er godt og fast-food er dårligt”, siger Ulf Rosenhall. Undersøgelsen er baseret på 524 personer mellem 70-74 år, og det lille felt af personer får forskerne til at mane lidt til besindighed, men Ulf Rosenhall konstaterer, at resultatet ligger tæt op at lignende forsøg i Australien.

HørNu’s vision er at gøre Danmark til et globalt foregangsland inden for behandling af hørenedsættelse. En væsentlig del af denne vision er at:

• De mennesker, som vælger at optimere sin hørelse med høreapparater beholder høreapparaterne bag øret i stedet for at lægge dem i skuffen. • De mennesker, som har en hørenedsættelse, bliver motiveret til at anskaffe sig høreapparater. En helt essentiel del af disse fokusområder er, at fagfolk i vores branche konstant inspireres, videreudvikles og videreuddannes til at hjælpe mennesker med hørenedsættelse. Derfor tilbyder HørNu løbende nye kurser for de personer, der arbejder i høreapparatbranchen. Kurserne giver hørespecialisterne et bedre fundament til at være en del af HørNu visionen, så de kan give personer med hørenedsættelse verdens bedste behandling. Som et led i denne strategi havde HørNu sit første kursus i begyndelsen af februar måned. Kurset blev afholdt i samarbejde med konsulentvirksomheden TACK International, som HørNu har indgået en alliance med. HørNu har udviklet en række kurser i samarbejde med TACK. Et af kurserne skal hjælpe hørespecialisterne med at målrette den dialog, der foregår i klinikker, så brugeren af høreapparater får den individuelle rådgivning, der er målrettet netop den enkeltes behov. På kurset deltog hørespecialister fra private og offentlige klinikker i Danmark. Èn af dem, Iben Bak Møgelvang, udtrykker glæde ved at have deltaget i kurset. ”Det er jo lige et kursus efter min smag,” siger hun, og fortsætter. ”Vi lærer at forstå høreapparatbrugerne mere præcist, så vi kan stille de rigtige spørgsmål og ikke bare antage, hvad de har brug for. Det gør, at høreapparatbrugeren rent faktisk får dækket deres behov. Vi skal i det hele taget være bedre til at lytte mere og tale mindre. Det tror jeg faktisk er et generelt problem i vores branche,” smiler Iben Bak Møgelvang. ”Men det vi har lært hos HørNu og TACK giver i sidste ende en større tilfredshed hos høreapparatbrugerne, hvilket jo er hele formålet,” slutter Iben. En anden kursist, Helena Henriksen, bifalder Iben, og tilføjer, ”kurset har hjulpet mig med at være mere direkte i min kommunikation i forhold til høreapparatbrugerens forventninger til anvendelsen af høreapparaterne.” I HørNu er vi meget glade for kurset, og den feedback, der har været på kurset. ”Det har været fantastisk at opleve det engagement, der har været fra hørespecialisterne,” siger Sekretariatchef Mikkel Schramm, og fortsætter, ”Det er et lille, men væsentligt, skridt på vejen til at opfylde vores målsætning om, at alle der får et høreapparat beholder det bag øret i stedet for at lægge det i skuffen.” Kender du en hørespecialist, som ønsker at komme på kursus hos HørNu, så kontakt os på info@hnmail.dk eller på telefonnummer 3313 2373. HørNu laver et nyt kursus for hørespecialister d. 27. april i Århus.

Bedre humør, mere overskud, bedre selvtillid. Det er bare nogle af de positive ting, som du opnår ved at behandle en nedsat hørelse. Og omvendt risikerer du isolation, ensomhed og nedsat livskvalitet, som er nogle af de konsekvenser, der kan være ved at leve med et ubehandlet høretab. Hvis du er én af dem, så bare rolig. Du er ikke den eneste. Mere end 20 % af alle over 50 år har en hørenedsættelse fastslår EuroTrak undersøgelsen, hvor den danske høresundhed undersøges. Men heldigvis kan problemerne afhjælpes med det rigtige høreapparat. Det er derfor vigtigt at få tjekket sin hørelse. Dette gøres enten hos din hørespecialist i en privat høreklinik eller hos din ørelæge. Hvis din hørespecialist anbefaler dig behandling med høreapparat og du ønsker dette, skal du undersøges af en ørelæge. Er ørelægen enig i, at du kan få glæde af høreapparater, vil han/hun udstede en henvisning til høreapparatbehandling. Men denne henvisning til høreapparatbehandling kan du selv vælge, om behandlingen skal foregå i det offentlige sygehusvæsen eller i en privat høreklinik. Det offentlige system I det offentlige låner du apparaterne af kommunen og behandlingen er dækket af sygesikringen. Det er således ikke forbundet med nogen egenbetaling at anskaffe sig høreapparater via de offentlige klinikker. Du skal forvente en vis ventetid. I skrivende stund er ventetiden mellem 7 og 50 uger på første undersøgelse. Ventetiden er afhængig af, hvilken audiologisk klinik du vælger. Du kan læse mere om ventelisterne på venteinfo.dk. De offentlige klinikker vælger høreapparater til dig fra en liste, som er dikteret af et offentligt udbud. Du har derfor ikke nødvendigvis mulighed for selv at vælge, hvilket høreapparat du skal have, da udvalget af høreapparater afhænger af, hvilke høreapparater, der er kommet på det offentlige udbud. Det private system Hvis du er over 18 år, kan du vælge at gå i en privat høreklinik. I en privat klinik har du større medindflydelse på valget af, hvilke høreapparater du ønsker. Ofte har den private klinik den seneste teknologi, og du kan stille krav til service, som i enhver anden forretning. Hvis du har fået en henvisning fra din ørelæge er du berettiget til at få et tilskud fra det offentlige til køb af høreapparater. Tilskuddet er i 2015 op til kr. 6.386,- afhængig af, hvilket høreapparat du vælger. Ud over tilskuddet fra det offentlige skal du forvente en egenbetaling. Hvis din private forsikring ikke allerede dækker høreapparater, anbefaler vi, at du tegner i en forsikring i forbindelse med anskaffelsen af høreapparaterne. Tilgængelighed I flere regioner har man øget antallet af offentlige behandlingsmuligheder inden for høreapparatbehandling, og dermed er der ofte en relativt kort distance til en offentlig behandling for alle borgerne i regionen. Nogle vurderer alligevel, at afstanden er for stor. De private klinikker kan i den forbindelse være en mulighed – der findes stort set ikke en by i Danmark uden en privat høreklinik. Jura Som patient i det offentlige er du juridisk omfattet af sundhedslovgivningen, mens du som kunde i en privat høreklinik er omfattet af købeloven. Det har for eksempel betydning, hvis du skal klage, eller hvis dit apparat går i stykker. Uanset hvilken løsning du vælger så er det væsentligt for hørespecialisten, at du sørger for at fortælle om de aktiviteter, du bruger din tid på. Det giver din hørespecialist et større fundament til at vælge et apparat med et teknikniveau, der passer til din livsstil, så du dermed kan optimere din hørelse.

Er du blandt de mennesker, som også har fået alle livets lydindtryk? Så se lige denne liste over hvilke fordele, der er ved at få tjekket din hørelse: 1. Få mere i løn. Når du hører optimalt arbejder du bedst. En undersøgelse viser, at anvendelse af høreapparater reducerede risikoen for lønnedgang med 90 – 100 % hos personer med en mild hørenedsættelse, og med 65 – 70 % hos mennesker med moderat til kraftig hørenedsættelse. Derudover viste undersøgelsen, at de personer, der havde en reduktion i deres hørelse, og som anvendte høreapparater, havde større sandsynlighed for at blive ansat end den del af dem, som endnu ikke havde fået et høreapparat. 2. Større intimitet. Lad ikke de søde ord gå din næse forbi. At være følelsesmæssig tæt på sin partner er én af de bedste ting i ethvert forhold. Men det forudsætter god kommunikation. Har man ikke fokus på sin hørenedsættelse, kan det få enhver ellers kærlig partner til at fremstå som værende fjern eller reaktionsløs. Heldigvis viser undersøgelser, at høreapparater kan hjælpe med at forbedre relationer – og dermed give dig større intimitet. 3. Slut med stress - få humøret til at stige. Personer med ubehandlet hørenedsættelse føler sig ofte i dårligere humør, frustrerede, ængstelige, isolerede og deprimerede. Men undersøgelser viser, at deres mentale helbredstilstand forbedres, når de bruger et høreapparat. Mange genfinder deres psykiske stabilitet, bliver mere socialt engagerede, føler sig mere selvsikre og uafhængige, og oplever en generel forbedring af deres livskvalitet. 4. Styrk din selvtillid. En vigtig bonus ved at bruge høreapparater er, at de kan øge ens trivsel. Undersøgelser viser, at når mennesker med hørenedsættelse bruger høreapparater, så føler de, at de har mere kontrol over deres liv og er mindre selvkritiske. Et studie fra Better Hearing Institute viste, at størstedelen af mennesker med en mild til kraftig hørenedsættelse havde det bedre med dem selv efter de begyndte at bruge høreapparater. 5. Bedre kognitive funktioner. Neuropsykolog Henrik Valentin Mortensen fra neuropsykologisk Rådgivning Sjælland definerer de kognitive funktioner som de mentale processer i hjernen, der gør, at vi kan opfatte verden, tænke og problemløse. De skjulte vanskeligheder kan være problemer med: Koncentration og opmærksomhed, læring og hukommelse, planlægning og problemløsning, forståelse og brug af sproget og meget andet. Studier fra John Hopkins Instituttet viste en klar sammenhæng mellem ubehandlet hørenedesættelse og en accelereret forværring af de kognitive funktioner. Derudover har man påvist, at der var en markant tendens til, at man udviklede demens. Ifølge studier fra Better Hearing Institute er der mange mennesker med nedsat hørelse, som oplever en forbedring af de kognitive funktioner efter, de er begyndt at bruge høreapparater. Så kom bare i gang! Genopfrisk dit liv. Gør noget ved hørelsen. Og føl dig evig ung!

"Musikken var ikke for høj, men alligevel gjorde det ondt i ørerne, fordi det lød dårligt i monitoren. Min opfattelse er, at hvis man kan lide det, man hører, får man ikke høreskader," siger 51-årige Thomas Fog, der i dag spiller i Dodo & The Dodos. Knap 30% af musikerne i undersøgelsen, mener, at risikoen for høreskader er mindre, hvis musikken lyder godt. Også selv om lydstyrken er nøjagtig den samme, fremgår det af Politiken. Læge og ph.d.-studerende fra klinisk institut på SDU Jesper Hvass Schmidt, har i sin ph.d.-afhandling har undersøgt klassiske orkestermusikeres lydbelastning i løbet af deres arbejdsliv. Høreskader hænger sammen med, hvor høj lyden er, og hvor længe man bliver udsat for den, siger han. Men også den det psykologiske spiller ind, når det drejer sig om hørelsen: "Det har meget at gøre med den subjektive opfattelse af lyd. Hvis man ikke kan lide lyden, er man mere tilbøjelig til eksempelvis at lægge mærke til en ringen for ørerne," siger Jesper Hvass Schmidt.