Høretab påvirker flere og flere mennesker. I 2031 vil 14,5 millioner briter være ramt. WHO siger, at høretab vil blive en af de ti største sygdomsbyrder i mange lande og få stor social og økonomisk indflydelse. Trods dette, bliver der brugt 40 gange mindre, per ramte person, i forskningen af hørelse som i hjertekarsygdomme. I dag er 10 millioner briter påvirket af høretab. Ifølge den britiske organisation Action on Hearing Loss (tidligere RNID) vil dette tal stige mere end 40% til 14,5 millioner mennesker i 2031. WHO forudsiger at, i 2030 vil voksenhøretab være i top ti af sygdomsbyrder i England og andre I-lande og ligger højere end grå stær og diabetes. Ifølge Action on Hearing Loss er høretab derfor en sundhedstrussel vi ikke kan ignorere.Det er i denne sammenhæng nævneværdigt, at der bliver brugt væsentligt færre penge i at forske i høretab end for eksempel hjertekarsygdomme og diabetes. I rapporten "Hearing matters" fra Action on Hearing Loss hævdes det, at der i England i 2010 blev brugt £49.71 på forskning i hjertekarsygdomme per ramte person, mens der blev brugt £21.31 i diabetesforskningen per ramte person. I 2010 blev der brugt £1.34 i forskning af høretab per ramte person. Med andre ord, bliver der brugt 40 gange mere på forskning i hjertekarsygdomme end på høretab. Til sammenligning, blev der brugt £14.21 i synsforskning per ramte person. Utallige undersøgelser, fra hele verden, har dokumenteret at høretab har væsentlige personlige konsekvenser, samt sociale og økonomiske omkostninger for både arbejde og uddannelse. Forskning foretaget af Action on Hearing Loss har vist, at selv i tider med lav arbejdsløshed, vil hørehæmmede fire gange så ofte være arbejdsløse som resten af befolkningen. Høretab fordobler også risikoen for depression hos ældre, og børn med høretab har en øget risiko for psykiske problemer. Kilde: Hearing Matters, Action on Hearing Loss, 2011

Selskabet bag ReSound høreapparater, danske GN Store Nord meddeler, at det har investeret 12 mio. dollar i en ørescannerteknologi. Aftalen er indgået med amerikanske 3DM Systems, der har udviklet teknologien. Med aftalen har GN Store Nord købt sig "eksklusive, tidsubegrænsede og globale rettigheder" til at sælge ørescannerteknologien til høreapparatsindustrien. Det skal potentielt blive et nyt forretningsområde for GN Store Nord. "Denne nye banebrydende teknologi vil være en betydelig innovation for de høreløsninger, som GN tilbyder i dag. Investeringen understreger GN's dedikerede indsats for at give unikke og innovative løsninger med ægte fordele for slutbrugerne," skriver direktør for GN Resound Lars Viksmoen i meddelelsen.

Skal erstatte silicone

For nuværende bliver de fleste høreapparater tilpasset via en silikonemodel af patientens øre. Det vil den nye teknologi erstatte. "At kunne erstatte silikoneaftryk med et tredimensionalt scan er en gammel drøm i industrien for høreløsninger, og med denne nye teknologi er drømmen ved at gå i opfyldelse. Fordelene ved at foretage et ørescan vil blive tilbudt til alle forhandlere, producenter og laboratorier, hvilket vil gavne hørehæmmede globalt, skriver Lars Viksmoen.

Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft - Altinget.dk Et godt lovforslag, der kunne have været endnu bedre. Sådan lyder skudsmålet fra Høreforeningen om den netop vedtagne lov på høreapparatsområdet. En lov, der blandt andet beskærer tilskuddet til høreapparater købt i privat regi og flytter ansvaret for administrationen, tildelingen og betalingen af høreapparater fra kommunerne til regionerne. "Vores hovedbekymring er, at ventetiden på at blive undersøgt og få udleveret et høreapparat i det offentlige vil stige med de nye regler. Det er alvorligt, fordi ventetiderne på flere offentlige klinikker allerede er meget lange," siger Høreforeningens formand, Søren Dalmark, der dog er klar på at give regeringen en chance. Han havde dog helst havde set, at udleveringen af høreapparater blev omfattet af behandlingsgarantien, hvilket også Danske Regioner foreslog, inden regeringen fremsatte sit lovforslag. Søren Dalmarks vurdering af lovforslaget står i skarp kontrast til Venstres, Dansk Folkepartis og Konservatives klare nej til lovforslaget. Sammen med producenterne af høreapparater og de private hørecentre har de tre partier kritiseret regeringen voldsomt under behandlingen af lovforslaget. Både på grund af problemerne med ventetid på behandling, men også fordi de frygter, at hørehæmmede fremover ikke længere får de nyeste og bedste høreapparater. Formand: Flere fordele end ulemper Men Søren Dalmark mener, at lovforslaget samlet set har flere fordele end ulemper. Blandt andet fordi regionerne fremover skal stå for både administrationen, behandlingen og betalingen af høreapparater i stedet for at dele opgaven med kommunerne. Og selv om han delvist deler deres frygt for øget ventetid, så mener han, at regeringen og regionerne skal have en chance for at bevise, at ventetiderne kan mindskes med den nye model. "Sundhedsministeren har jo været så klar i sin forsikring om, at der kommer styr på ventelisterne, at vi er nødt til at stole på hendes ord. Samtidig har hun jo lovet, at ordningen revideres efter to år. Men kommer der ikke kortere ventetider end i dag efter en indkøringsperiode, så er vi klar til at klage via alle instanser," siger Søren Dalmark om loven, som regeringen fik vedtaget med støtte fra Enhedslisten og Liberal Alliance. Modsat kritikerne har han ikke samme frygt for, at Høreforeningens 10.000 medlemmer og de cirka 340.000 andre brugere af høreapparater får dårligere eller forældede høreapparater fremover. Den mistanke er opstået, fordi blandt andet høreapparats-producenterne mener at kunne dokumentere, at Amgros for de offentlige klinikker har sat indkøbet af høreapparater i udbud på en måde, så de bedste og nyeste apparater er fravalgt. Vi holder øje Søren Dalmark peger dog på, at det lægefaglige selskab Dansk Medicinsk Audiologisk selskab har været med til at udpege de krav, som høreapparaterne i udbuddet skulle leve op til. "Så hvis jeg har fået lægernes ord for, at de valgte apparater i udbuddet er gode nok til at afhjælpe de forskellige typer af høretab, så er det godt nok til mig. Desuden må lægerne stadig vælge ud over det indkøbte sortiment," siger Søren Dalmark, der dog understreger: "Vi vil naturligvis holde øje med, om patienterne begynder at få høreapparater, der ikke kan det, de skal for at hjælpe patienterne. Men det er vigtigt at understrege, at man ikke entydigt kan sige, at alle patienter har brug for de nyeste og dyreste høreapparater. Det vigtige er, at hørehæmmede får det korrekte høreapparat i forhold til typen af høretab og deres livssituation," siger Søren Dalmark. K: Det er naivt Konservatives sundhedsordfører, Benedikte Kiær, har været en af de skarpeste kritikere af regeringens nye lov på området. Hun finder Høreforeningens vurdering af lovforslaget dybt overraskende. "Jeg synes, at Høreforeningens formand er naiv, når han tror på ministerens forsikringer om, at ventetiden vil falde. Ministeren har jo erkendt, at flere vil benytte sig af de offentlige høreklinikker, når man sænker tilskuddet til høreapparater i privat regi markant," siger Benedikte Kiær. At Høreforeningen ikke frygter ringere apparater som følge af tilskudssænkningen og Amgros´ udbud er også et mysterium for hende. Ældre Sagen har været ude med kritik af det kommende lovforslag. Men Benedikte Kiær er overrasket over, at Ældre Sagens med sine 600.000 medlemmer i ryggen og Høreforeningen ikke har markeret sig mere i medierne. "Blandt de mange hørehæmmede er der mange ældre, der nu må køre langt til de offentlige høreklinikker, leve med lange ventetider, eller de må til at betale en større del af deres høreapparat, hvis de vælger en privat udbyder," siger Benedikte Kiær.

Softwaren leverer den mængde forstærkning af højfrekvenslyde der skal til, for at man kan høre dem. Dette øger frekvensrækkevidden af lyde som personer med nedsat hørelse kan høre, forbedrer taleforståelse, lokalisering af lyd og evnen til at høre specielle musiske lyde, bedre end det er muligt i øjeblikket. Resultaterne af en evaluering af softwaren er blevet udgivet i Journal of Ear and Hearing. Omkring ti procent af befolkningen i England har nedsat hørelse i en sådan grad, at det påvirker deres dagligdag. Eftersom høretab gradvist bliver værre med alderen, vil antallet af personer med nedsat hørelse stige proportionelt som befolkningen bliver ældre i de kommende årtier. Den mest almindelige behandling af høretab er høreapparater, som forstærker lyden frekvens- og niveaumæssigt hos brugeren. For at brugeren kan få mest ud af høreapparatet skal det indstilles til brugerens individuelle behov. På samme måde som briller skal justeres til det individuelle synsbehov. Selv et godt indstillet høreapparat vil dog aldrig kunne genskabe den normale hørelse. Høretab forekommer oftest ved højfrekvenslyde, og personer med nedsat hørelse kan kun høre bekvemt indenfor en frekvensrækkevidde. Mens tærsklen for at kunne høre en bestemt lyd kan være højere for en person med nedsat hørelse, er tærsklen for at en lyd er ubehageligt høj ofte den samme uanset om man har høretab eller ej. For at imødekomme dette problem, deler høreapparater lyden ind i små bidder i såkaldte frekvenskanaler, eller bånd. Indenfor hvert bånd bliver svage lyde forstærket, men ikke de høje. Dette kaldes multi-channel automatic gain control. Forskere fra University of Cambridge har udviklet CAM2; en ny metode til at indsætte automatisk gain control baseret på brugerens audiogram. Audiogrammet er det der viser hvor ens tærskel for at høre forskellige lyde ligger henne. "Indtil for nylig, kunne høreapparater kun forstærke frekvenser op til fire eller fem kHz, hvorimod en person med normal hørelse kan høre frekvenser helt op til 15 eller 20 kHz," siger professor Brian Moore fra Department of Psychology som leder udviklingen af CAM2. "Producenterne har for nyligt lanceret høreapparater der kan forstærke frekvenser op til 8 eller 10 kHz, men de eksisterende metoder til at fitte dem bliver ikke anbefalet." CAM2 metoden udvider dog denne fitting op til 10 kHz. Højere frekvenser hjælper med at skelne lyde såsom "sh", "ch" og "f". I krævende lydsituationer, f.eks. et rum med mange mennesker der taler samtidigt, gør de højere frekvenser det meget lettere at forstå den der taler til dig. De højere frekvenser gør det også lettere at lokalisere hvor en bestemt lyd kommer fra. En nyligt offentliggjort undersøgelse sammenlignede CAM2 med NAL-NL2, som er en fitting metode som NHS (National Health Service) og mange andre sundhedsinstitutioner anvender verden over. Testen af den generelle lydkvalitet blev udført både for kvinde- og mandsstemmer, i både stille og støjende omgivelser og for fire forskellige typer musik (klassisk, jazz, en mandlig sangstemme og percussion). De fleste deltagere i undersøgelse foretrak CAM2, både når det gjaldt det generelle lydbillede og klarheden af stemmer i støjende omgivelser. Yderligere undersøgelser er planlagt, for at teste flere deltagere med en større variation af nedsat hørelse. Kilde: www.eruakalert.org

Ældre voksne med ubehandlet høretab er mere tilbøjelige til at udvikle problemer med at tænke og huske end ældre voksne med normal hørelse, viser en undersøgelse lavet høreeksperter på Johns Hopkins University School of Medicine i USA. I undersøgelsen havde frivillige med høretab, der gennemgik gentagne kognitive tests i løbet af seks år, kognitive evner, der faldt omkring 30% til 40% hurtigere end hos dem, hvis hørelse var normal. Niveauer af faldende hjernefunktion var direkte relateret til mængden af høretab, udtaler forskerne. I gennemsnit udviklede ældre voksne med ubehandlet høretab en væsentlig forringelse i deres kognitive evner 3,2 år tidligere end personer med normal hørelse. Frank Lin, assisterende professor ved Johns Hopkins University School of Medicine, fortæller, at de mulige forklaringer på det kognitive fald omfatter båndene mellem høretab og social isolation, hvoraf ensomhed i tidligere forskning har vist sig som en risikofaktor for kognitiv tilbagegang. Forringet hørelse kan også tvinge hjernen til at afsætte for meget af sin energi på at behandle lyd på bekostning af energi, der ellers ville blive brugt på hukommelse og tænkning. Lin tilføjer, at der også kan være nogle fælles underliggende skader, der fører til både høre- og kognitive problemer. Brug af høreapparater Forskerholdet har planer om at lancere en meget større undersøgelse for at fastslå, om brugen af høreapparater eller andre hjælpemidler til at behandle høretab hos ældre voksne kan forebygge eller forsinke kognitiv tilbagegang. En tidligere undersøgelse, foretaget for the National Counsil of Ageing i USA, fandt, at høreapparatbrugere blev opfattet som havende bedre kognitiv funktion end ikke-brugere, og at være mindre indadvendt. Generelt havde høreapparatbrugere en større generel sundhedstilstand end ikke-brugere, herunder en højere selvtillid, bedre socialt liv og bedre mental og fysisk sundhed. "Vores resultater viser, at høretab ikke bør betragtes som en ligegyldig del af aldring, fordi der kan komme nogle alvorlige langsigtede konsekvenser for en sund hjernefunktion," siger Lin. "Vores resultater understreger, hvor vigtigt det er for læger at drøfte hørelse med deres patienter og være proaktiv i håndteringen af et eventuelt høretab." Kilde: Johns Hopkins Medicine (2013, January 21). Hearing loss accelerates brain function decline in older adults. ScienceDaily. Retrieved

Øret indgÃ¥r, som sÃ¥ mange andre dele af kroppen i vores talemÃ¥der. Der findes mange udtryk, som ofte er taget fra dyreverdenen, hvor dyrenes livlige ørebevægelser er blevet overført til mennesket. For eksempel hentyder udtrykket at holde nogen i ørerne til at man tager æsler og heste i ørerne for at fÃ¥ dem til at makke ret. At spidse ører betyder at man bliver opmærksom, og at holde ørerne stive betyder at man anstrenger sig for at høre efter, eller for at være rolig i en vanskelig situation. Hvis det alligvel gÃ¥r galt, kan man hænge med ørerne og mÃ¥ske ligefrem se slukøret  ud. Er man til gengæld glad og en tur ude i byen, kan man vifte med ørerne. Man kan også miste ørerne. Det blev i gamle dage brugt som en straf for visse forbrydelser, sÃ¥som tyveri og har givet anledning til mange talemÃ¥der: Man kan sÃ¥ledes tabe bÃ¥de næse og øren af overraskelse, man skal somme tider høre meget før ørerne falder af, eller man kan ligefrem snakke fanden et øre af. Og hvis man er rigtig uheldig, kan man få ørerne i maskinen. Sygdom i ørerne, eksempelvis ørebetændelse med efterfølgende øreskylninger, har dannet det billede der ligger til grund for udtrykket hælde vand ud af ørerne, som ofte bruges om nogen der bare snakker løs. Og til sidst danner ørerne somme tider en slags øvre grænse som helst ikke mÃ¥ overskrides. SÃ¥ledes kan man sidde i gæld eller arbejde til op over begge ører, men man kan heldigvis ogsÃ¥ være forelsket til op over begge ører.   Kilde: Ældresagen, juli 2013.

Sejlads, jetski, motorcykel, jagt og golf kan skade din hørelse.

Sommeren er over os og det er lig med en masse sjove udendørsaktiviteter. Men mange af disse aktiviteter kan være støjende. De kan skade din hørelse og i værste fald kan du risikere et høretab.

Sommeraktiviteter der kan skade din hørelse:

• Sejlads: en støjende aktivitet med støjniveau omkring 80 dB. Det er vigtigt at holde afstand til motoren og holde en fornuftig fart.
• Jetski: en aktivitet med støjniveau fra 85 dB til 105 dB. Det anbefales kraftigt at man anvender høreværn.
• Motorcykel: en tur pÃ¥ motorcyklen kan resultere i op til 85 dB i støjniveau. Det er en god ide at bruge hjelm, ikke kun pÃ¥ grund af almindelig sikkerhed, men ogsÃ¥ for at beskytte din hørelse.
• Jagt: nok den mest støjende aktivitet, med op til 140 dB ved affyring. Høreværn anbefales pÃ¥ det kraftigste.
• Golf: kan være en støjende aktivitet nÃ¥r titaniumdriveren rammer bolden. Ørepropper anbefales til disse situationer.

Beskyt dine ører

Menneskets øre kan tåle støjniveauer op til 85 dB i længere perioder. Støjniveauet i de ovennævnte sommeraktiviteter svinger fra 80 dB til 140 dB, og efter længere tids eksponering ved disse niveauer, kan din hørelse tage skade. Jo højere støjniveauet er, des kortere tid kan øret tåle anstrengelsen. Derfor anbefales det altid, at der anvendes høreværn ved aktiviteter hvor støjniveauet overstiger 85 dB.

Vores evne til at behandle lyde afhænger af vores hjerneaktivitet

Vores kropsfunktioner ændrer sig sammen med miljørytmer, såsom lys og mørke, og dette styrer vores opfattelser og vores adfærd. På samme måde ændres vores evne til høre. Forskerne Molly Henry og Jonas Obleser fra Max Planck Instituttet i Tyskland har opdaget, at vores hørelse afhænger af det nøjagtige tidspunkt for vores hjernes rytmer. Vores hjerner, lyd og adfærd er således forbundet og vores hjerneaktivitet påvirker dermed den måde vi lytter på. De tyske forskere har også undersøgt ideen om "den lyttende hjerne", som involverer den måde, hvorpå mennesker bearbejder tale og musik. Hvis hjernen er koblet til melodiske ændringer, så kan den også være bedre forberedt til at forvente flygtige, men vigtige lyde. I undersøgelsen blev testpersoner udsat for et "svært-at-opdage" tavst hul indlejret i en melodi. Henry og Obleser registrerede derefter signalerne fra testpersonernes hovedbund. Først viste undersøgelsen, at hver testpersons hjerne blev "trukket med" af de langsomme cykliske ændringer i melodien. For det andet viste det sig, at testpersonernes evne til at opdage hullerne skjult i melodiske ændringer ikke var konstant, men i stedet blev oscillerende, som det blev styret af hjernen. Den oscillerende hjerneaktivitet styrer og regulerer vores evne til at behandle indkommende information og kaldes neurale svingninger. Alle akustiske svingninger som mennesker støder på, ser ud til at forme vores hjerneaktivitet. Hjernen bruger de rytmiske udsving til at være bedst muligt forberedt til bearbejdning af vigtige  informationer. Forskerne håber, at kunne bruge hjernens kobling til sit akustiske miljø som en ny foranstaltning til at studere problemerne med personer, der med høretab eller mennesker, der stammer. Kilde: www.hear-it.org

En ny metode til at teste anti-høretabsmedicin på mennesker kan få medikamentet hurtigere på apotekshylderne. Forskere fra University of Florida er nået frem til en sikker måde at skabe et midlertidigt høretab på, sådan at medicinen kan testes sikkert. Opdagelsen er offentliggjort i Journal Ear & Hearing, november/december 2012. "Der er et reelt behov for en medicinsk løsning på høretab," siger ledende forsker Colleen Le Prell, ph.d. og lektor ved UF College of Public Health and Health Professions. "Lige nu, er den eneste mulighed for at beskytte sig mod støjskabt høretab, at skrue ned for det du lytter til, gå væk fra det eller bruge høreværn, og dette er ikke muligt for alle, især for ansatte i militæret der bruger hørelsen til at identificere trusler." Omkring 26 millioner voksne amerikanere lider af støjskabt høretab, ifølge National Institute on Deafness and Other Communication Disorders. Forebyggelse er nøglen til at beskytte de hårceller i det indre øre mod støj, som vores hørelse er afhængig af, og potentielle skader som ikke kan repareres. Selvom høreapparater kan hjælpe med at forstærke lyde og implantater kan hjælpe mennesker med svære høretab, kan de ikke genskabe en normal hørelse. Derfor prøver forskerne at finde medicin der kan forebygge høreskaden, inden den indtræffer. Selvom prototyper af medicinen har vist sig at virke på forsøgsdyr, har det været svært at vide om den er ligeså effektiv på mennesker, hovedsageligt fordi forskerne har manglet en effektiv forsøgsmetode til anvendelse på mennesker. Denne metode er nu fundet, takket være indsatsen fra University of Florida. Arbejdet bringer forskerne tættere på udviklingen af medicin der kan beskytte personer i risikozonen for støjskader, som f.eks. koncertgængere, fabriksarbejdere og militærpersonel. Le Prells metode er den første der anvender kontrolleret musikvolumen til at fremkalde et mildt, midlertidigt høretab hos mennesker. Andre undersøgelser har anvendt bip, toner eller brugerbestemt musikvolumen som ikke har resulteret i høretab. Tre overvågningsenheder sikrede at undersøgelsen overholdt nationale sikkerhedsstandarder. Læge, professor og formand for universitetets Department of Otolaryngology, Patrick Antonelli superviserede på stedet, sammen med samarbejdspartnere fra University of Michigan og Southern Illinois University. "Le Prell startede med en unik ide til at skabe et midlertidigt, støjskabt høretab og har dermed skabt et solidt grundlag for den nye metode til at teste medicinen," siger høreekspert Jianxin Bao, ph.d. og lektor ved Washington University School of Medicine in St. Louis, USA, som ikke deltog i undersøgelsen. "Som ved alle nye metoder er der nogle ukendte faktorer som kræver yderligere undersøgelse." For at skabe det midlertidige høretab, lyttede testdeltagerne til rock- eller popmusik på en digital afspiller med høretelefoner i fire timer, ved lydniveauer fra 93dB, svarende til en græsslåmaskine, til 102dB, svarende til et højtryksbor. Hver deltager fik lavet en høreprøve fire gange, et til tre kvarter efter de havde lyttet til musikken, samt opfølgningstests en dag og en uge efter. Femten minutter efter musikken var stoppet, havde dem der havde lyttet til den højeste musik blot mistet en lille del af hørelsen, 6dB i gennemsnit. Hørelsen vendte tilbage til normal inden for tre timer. Le Prells gruppe vil bruge denne testmetode i to kliniske forsøg til at fastslå om støjskabt høretab kan forhindres hos mennesker. Det første forsøg bliver suppleret med et kosttilskud kaldet Soundbites, fremstillet af Hearing Health Science, et medicinalfirma under University of Michigan. Soundbites indeholder betacaroten fra A-vitaminer, C- og E-vitaminer og magnesium. Denne antioxidantformel, som Le Prell deler patent på, har forebygget midlertidigt og permanent høretab hos forsøgsdyr. I det andet forsøg modtager deltagerne et stof kaldet SPI-1005, fremstillet af Sound Pharmaceuticals Inc. Stoffet indeholder et nyt molekyle, ebselen, som efterligner beskyttelsesproteinet i det indre øre. Den amerikanske Food and Drug Administration vil holde øje med forsøgene for at sikre gennemsigtighed, analytisk stringens og deltagernes sikkerhed, mens forskerne vil forsøge at få den tiltrængte medicin på markedet. "Vi vil virkelig gerne finde ud af hvad der virker og sørge for at det der virker, kommer i hænderne på dem der har brug for det," siger Le Prell.

"Min hørelse blev dårligere"

- er den mest udbredte årsag med 55,4% svar i en amerikansk undersøgelse, omhandlende hvornår og hvorfor personer med høretab valgte at få deres første høreapparat. Mange af dem oplevede en øget livskvalitet efterhånden som de vænnede sig til deres høreapparater.