Få et høreapparat og undgå depression

Ældre med høretab har en større risiko for at blive syge, komme til skade, blive indlagt og få en depression end mennesker med normal hørelse.

I et nyt studie har forskerne i fire år fulgt 1.100 mænd og kvinder med dårlig hørelse. De var alle 70 år eller ældre. I løbet af de fire år havde deltagerne 32% større risiko for at blive indlagt sammenlignet med 500 ældre med normal hørelse. De dårligt hørende havde også 36% større risiko for langvarige sygdomsperioder på 10 dage eller mere enten på grund af sygdom eller tilskadekomst. De havde desuden 57% større risiko for at blive stressede, få en depression eller generelt dårligt humør, viser studiet, som er offentliggjort i Journal of American Medical Association.
Høreapparater er vigtige
"Høretab kan have en dybt skadelig virkning på ældres fysiske og mentale velvære,” siger ørelæge dr. Frank Lin, der er professor ved Johns Hopkins University School of Medicine. "Vores resultater understreger, hvorfor høretab ikke bør betragtes som en ligegyldig del af aldring, men er et vigtigt element i den offentlige sundhed," siger Frank Lin. Han mener, at alle, der lider af høretab, bør udstyres med høreapparater, så de undgår social isolation og dermed fysisk og mental svækkelse. Undersøgelsen viser ikke, om det at være hørehæmmet direkte fører til andre sundhedsproblemer, men den viser en sammenhæng.
Fakta om høretab
Det skønnes, at 500.000 danskere har varigt nedsat hørelse. Det dækker alt fra lette til svære høretab. Der udleveres hvert år omkring 100.000 høreapparater. Og der udføres ca. 3.000 høreforbedrende operationer herhjemme.
Kilde: www.voksnekvinder.dk, juni  2013.

Seneste Nyheder

Oticon do Brasil tildelt HKH Prins Henriks Æresmedalje

Under et besøg på Oticon i Brasilien af handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr, overrakte hun Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje til Oticon do Brasil. Den administrerende direktør for Oticon i Brasilien, Morten Hellberg Pedersen modtog prisen ved et arrangement, der var organiseret af det Dansk-Brasilianske handelskammer i São Paulo. Oticon do Brasil distribuerer et stort antal produkter fra William Demant-gruppen, heriblandt audiologisk diagnoseudstyr og implantérbare høreløsninger. På grund af den store udvikling på det brasilianske marked, den voksende offentlige sundhedssektor og den voksende middelklasse, har William Demant-gruppen oplevet høje vækstrater på det brasilianske marked og betragter en stærk tilstedeværelse i Brasilien som en strategisk nødvendighed. Omsætningen forventes at vokse med 15-20% i de kommende år. Hvert år tildeler Hans Kongelige Højhed Prins Henrik Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje til 10-15 personer og virksomheder med hjemsted i udlandet, herunder danske virksomheders datterselskaber. Diplomet og Æresmedaljen bliver tildelt som en anerkendelse af en fremragende indsats for promovering af danske produkter og tjenesteydelser i udlandet.   Kilde: www.brasilien.um.dk/da/nyheder den 6. juni 2013.

Seneste Nyheder

Oticon bygger nyt og stort

Oticon, som er Danmarks største producent af høreapparater, er netop nu gået i gang med at udvide. Virksomheden har oplevet en stor stigning i mandtal, så derfor var der simpelthen ikke plads nok til dem i de gamle bygninger længere. Oticon forventer, at der inden næste vinter står et lukket råhus klar. Derefter skal der fokuseres på det interne miljø i bygningen. Alt i alt skulle Oticon gerne kunne benytte bygningen om cirka et år. Byggeriet blev officielt begyndt da borgmesteren for Egedal Kommune, Willy Eliasen (V), sammen med HR-chefen for Oticon, Mads Kamp, tog de første spadestik. Udvidelsen af virksomheden forventes ikke umiddelbart at skabe en hel masse arbejdspladser. Mads Kamp mener dog, at virksomheden på lang sigt vil vokse, og derved vil der blive skabt mange flere arbejdspladser. Mads Kamp udtrykker derudover sin tilfredshed for samarbejdet med Egedal Kommune. Han synes, at de er gode til at kommunikere med hinanden og til at imødekomme hinandens behov.

Seneste Nyheder

Widex fyrer og flytter produktion til Estland

Høreapparatproducenten Widex er den næste i rækken, der fyrer og flytter produktion fra Danmark til udlandet. De første 70 fyringer har allerede fundet sted, men over de næste 2-3 år vil halvdelen af de danske jobs forsvinde, og mindst 400 kan derfor forvente en fyreseddel. Årsagen til flytningen er at produktionen vil være langt billigere i Estland. Widex byggede nyt hovedsæde i Lynge nordvest for København i 2010 og har produktion der, samt i Helsinge i Nordsjælland og i Belgien. Virksomheden er repræsenteret i over 100 lande, har en markedsandel på ca. 10% og beskæftiger over 3.000 på verdensplan. Widex blev grundlagt i 1956 og ejes fortsat i dag af familierne Tøpholm og Westermann. Virksomheden har datterselskaber i 30 lande fra Argentina over Hong Kong og Indien til Polen og Sverige. I 2010 skabte de desuden verdens første høreapparat specielt designet til babyer.   Kilde: www.guldborgsundavis.dk, Lørdag 8. juni 2013

Seneste Nyheder

Høreklinik på Nykøbing Sygehus har 91 ugers ventetid

Får man konstateret høretab og får brug for et høreapparat, kan man godt indstille sig på at skulle være tålmodig, især hvis man har brug for høreklinikken i Nykøbing.

Der er der nemlig 91 ugers ventetid inden man kan få lavet den første undersøgelse på Nykøbing Sygehus’ høreklinik, hvilket er væsentligt mere end de 52 og 56 uger der er i henholdsvis Slagelse og Roskilde. Ledende overlæge for øre-næse-hals kirurgisk afdeling Søren Jelstrup forklarer, at ventetiden steg voldsomt i det meste af landet, efter regeringen i 2012 vedtog at fjerne en del af tilskuddet til behandling på de private høreklinikker. "Vi var godt klar over, at vi ville blive overrendt, for hos det offentlige er der ingen betaling," fortæller han. "Vi er ikke stolte af den lange ventetid, det er noget, vi kommer til at tage stilling til," fortæller han. Men de enkelte afdelinger på hospitalerne kan ikke bare rekruttere nye audiologer. Det skal først vedtages politisk. Formand for sygehusudvalget i Region Sjælland Flemming Stenild (SF) finder det bekymrende at stigningen er så voldsom og han er bekymret for, om det overhovedet er muligt at rekruttere kvalificerede audiologer til området. "Jeg vil tage det op i sygehusudvalget. Vi må se, om der er tiltag på vej administrativt, eller om det er nødvendigt med politiske tiltag," siger han. Kilde: Folketidende.dk den 29. maj 2013

Seneste Nyheder

HIV giver øget risiko for høretab

En undersøgelse foretaget af Charlene Lin fra University of California, Berkley, med data fra Taiwan National Health Insurance Research Database har vist, at HIV infektion kan kædes sammen med en øget risiko for pludseligt høretab hos patienter mellem 18 og 35 år, og især blandt mænd. 8.760 personer med HIV og 43.800 uden HIV (kontrolgruppen) blev udplukket fra sygeforsikringdatabasen mellem januar 2001 og december 2006. Forekomsten af pludseligt høretab var 2.17 gange højere i HIV gruppen end i kontrolgruppen. Risikoen steg i takt med HIV infektionen. Blandt de mandlige patienter var forekomsten 2.23 gange højere end i kontrolgruppen. I alderen 36 og opefter, var der ingen nævneværdig øget risiko. "Det vigtigste fund i denne undersøgelse er, at patienter i alderen 18 til 35, som er diagnosticeret med HIV mellem januar 2001 og december 2006, har en betydelig større forekomst af pludselig høretab end resten af befolkningen," lyder konklusionen.   Kilde: www.audiologyonline.com juni 2013.

Seneste Nyheder

Fremdyrkede hørehår kan give hørelsen tilbage

Ny undersøgelse: Små hår inde i øret der genkender lyd er for første gang forsøgt regenereret for at give døve mus hørelsen tilbage. En gruppe forskere fra Massachusets Eye and Ear Harvard Medical School har vist, at hårceller kan gendannes ved hjælp af medicin. Dette kan give hørelsen delvist tilbage til mus med høreskader. Denne opdagelse giver store forhåbninger til fremtiden, hvor der måske bliver muligt at genskaber menneskers hørelse. Seniorforsker Albert Edge fra Harvard forklarer: ”Hårceller er de primære receptorer for lyd og står for evnen til at høre. Vi viser, at hørceller kan gendannes i et skadet cochlear og at hårcelleerstatning giver en bedre hørelse.” Høretab er et offentligt helbredsanliggende der påvirker næsten 50 millioner mennesker i USA alene. Den mest almindelige form for høretab er sensorineuralt, som skyldes tab af de sensoriske hårceller i cochlea. I 2008 viste en undersøgelse, at der er flere amerikanere med høretab end man oprindeligt regnede med. Forskerne bag undersøgelsen anbefalede, at man startede med hørescreeninger tidligere. Høretab kan være resultatet af en række omstændigheder:
  • Alder
  • Nogle former for antibiotika og cancermedicin
  • Giftstoffer
  • Støj
  • Infektioner
For at kunne høre, skal lydbølger ændres til elektriske signaler som hjernen kan bearbejde og forstå. Det første skridt i denne proces foregår i det indre øre, hvor vibrationerne bevæger de små hørehår – bevægelsen skaber så det elektriske signal. Høretab er normalt noget der sker, når disse små hår bliver beskadiget. Der er ingen kendt kur der kan give mennesker hørelsen fuldstændigt tilbage. Men der findes høreapparater og cochlearimplantater der giver noget af den tilbage. Hørelsen kan, som sagt, ikke komme fuldstændigt tilbage fordi hårcellerne hos pattedyr ikke kan komme igen når de er væk, i modsætning til hos fugle og fisk. De opdagelser der er gjort i undersøgelsen, kan være et trinbræt mod en behandling der muliggør at gendanne disse hårceller. Under forsøget, brugte forskerne medicin der kan gendanne hårcellerne, når det kombineres med stamceller udenfor øret. Det var denne behandling de døve mus fik. Medicinen blev rettet mod celler der normalt understøtter de individuelle hår. På denne måde ændredes cellernes egenskaber til at blive nye hårceller. Edge forklarer: ”De manglende hårceller bliver erstattet af nye efter behandlingen og en analyse af deres placering gjorde det muligt for os sammenligne forbedringer i hørelsen med de områder hvor cellerne blev erstattet.” Resultaterne af denne undersøgelse viser den første hårcellegenerering hos et voksent pattedyr. Forskerne er spændte på fremtiden og udsigten til en mulig behandling af døvhed hos mennesker.

Seneste Nyheder

Forskning viser at et sundt hjerte er vigtigt for hørelsen

Vi ved alle sammen, at hjertekarsygdomme kan være fatale for vores hjerte, men det kan faktisk være lige så skadeligt for hørelsen. Undersøgelser af ældre voksne, indikerer at personer med hjertekarsygdomme har 54% større chance for at lide af hørenedsættelse. Undersøgelsen bør især bekymre kvinder. Dem der har haft et hjerteanfald har 2.7 gange større risiko for at udvikle en hørenedsættelse end kvinder der ikke har haft et hjerteanfald. Undersøgelsen viste ingen sammenhæng mellem hjerteanfald og høretab hos mænd. Sammenhængen blev opdaget i en undersøgelse foretaget af Population Health Program Faculty ved Wisconsin University i 2002. Forskerne gennemgik undersøgelser fra de sidste 60 år og viste klart en sammenhæng mellem hjertesygdomme og det auditive system. Forskerne mener, at sammenhængen ligger i hjertekarsystemets evne til at sende blod til det indre øre. Det indre øre står for at tolke lydene som vi opfanger med vores ydre øre. Blodkarrene i det indre øre er så afhængige af en god blodgennemstrømning, at forskerne mener, at et lavfrekvent høretab kan være tegn på hjertekarsygdom. At komme op fra sofaen er den bedste måde at formindske risikoen for disse sygdomme. Man bør motionere minimum 30 minutter hver dag, og undersøgelser har vist at personer som kun motionerer en enkelt gang om ugen har 32% mindre risiko for udvikle hjertekarsygdomme. Under motion skal hjertekarsystemet arbejde hårdt for at sende ilt og anden næring til resten af kroppen. Dem der motionerer jævnligt, udvikler et hjertekarsystem som giver langt bedre blodcirkulation. Moderat motion kan også hjælpe til at holde vægten, som igen giver bedre blodcirkulation. Ydermere, formindsker motion også depression, angst og social isolation, som alle kan være psykiske aspekter af en hørenedsættelse. Du kan også mindske risikoen ved at begrænse dit alkohol- og tobaksindtag, samt medicin.

Seneste Nyheder

Portisheads guitarist fortæller om sit høretab

Guitaristen Adrian Utley fra det britiske band Portishead, har netop afsløret at han har et mildt høretab på begge ører efter mange år med høj musik. Adrian Utley, guitarist i det britiske band Portishead, har besluttet sig for at tale åbent om sit høretab, i håbet om at andre kan undgå samme skæbne. “Jeg elsker at lytte til og spille musik, det har jeg altid, og som regel rigtig højt. Jeg har nu et mildt høretab på begge ører og det er virkelig ufedt - nok ikke så slemt som tinnitus - men det gør ting mere besværlige. Jeg ville ønske, at jeg havde kendt til, eller bare tænkt på, de konsekvenser der var ved at lytte til musik med høretelefoner i støjende varebiler, spille høj guitar med voldsomme lyde og ingen høreværn,” siger Adrian. Pas på dine ører Selvom den britiske guitarist ikke er en klassisk tinnituspatient, har hans høretab haft en enorm indflydelse på hans liv. Derfor opfordrer han andre til at beskytte deres hørelse og tage forholdsregler for at sikre en intakt hørelse.
 “Det er en god ide at anskaffe gode ørepropper til støjende situationer som koncerter, når spiller eller lytter - du vænner dig til dem. Og støjdæmpende høretelefoner er virkelig gode til at høre musik med, når der er meget baggrundsstøj, som i fly eller tog etc. Vær forsigtig, for når din hørelse er væk - er den væk.”
  Kilde: http://www.actiononhearingloss.org.uk

Seneste Nyheder

3D printet “bionisk” øre kan høre bedre end menneskelig muligt

Forskere fra Princeton University har designet et bionisk øre der kan høre bedre end naturlige ører. Og så er det tilmed printet fra en 3D printer, som alle med lidt større lommepenge kan købe. Det bemærkelsesværdige ved dette projekt er, at øret har elektronikken indbygget. Forskerne printede celler og nanopartikler, og kombinerede en lille spoleantenne med brusk. Resultatet blev et fuldt funktionelt organ, der kan høre radiofrekvenser en million gange højere en vores menneskeører, fortæller ledende forsker Michael McAlpine til onlinemagasinet Mashable. “Den måde vi hører på nu, er ved at vi opfanger akustiske signaler og konverterer disse til elektriske signaler der optages i hjernen,” siger McAlpine, som er lektor i mekanisk- og rumfartsteknologi ved Princeton. “Dette øre har en elektrisk spole, som opfanger elektroniske signaler direkte.” McAlpine siger, at han og hans team ville undersøge om det var muligt at dyrke et organ i en petriskål, som kunne gro sammen med elektronikken. Projektet anvendte en 3D printer (pris ca. 5.500 dkk) til at “udskrive” cellerne sammen med elektronikken. “Øret” blev derefter placeret i en petriskål i 10 uger, hvor cellerne kunne udvikle brusk. Skabelsen af dette øre var egentlig ikke beregnet til personer som er døve, eller mangler ører, siger McAlpine, men: “ideen var dette: kan du tage et normalt, sundt, gennemsnitligt menneske og give dem en superkraft, som de normalt ikke ville have?”   Kilde: mashable.com, maj 2013.

Seneste Nyheder