Forskerne har opdaget, at hjernebølgerne er formet på en måde, der gør det muligt at høre lydmønstre selektivt og således skelne tale fra andre konkurrerende lyde. Disse opdagelser kan have stor betydning for at afhjælpe personer der lider af følgerne ved ADHD, autisme og alderdom. "Når det gælder hørelsen, kan man ikke "lukke den," så alle lydene i miljøet omkring dig bliver optaget i hjernen, i hvert fald på et sensorineuralt niveau," forklarer Charles Schroeder, læge og hovedforfatter bag undersøgelsen, fra Columbia University's Department of Psychiatry. "Løbende med denne opdagelse, har vi også fået de første beviser på, at der kan være områder i hjernen der udelukkende tager sig af samtale og filtrerer alle andre lyde fra." Ved at lytte koncentreret til en person der taler til dig, kan man på denne måde "ignorere" alle andre der taler. Ved at optage hjerneaktivitet hos epilepsipatienter, der lyttede til naturligt talte sætninger, opdagede Schroeder og hans kolleger to forskellige effekter. I og omkring hørenervecentret reflekterede hjernebølgerne både ignoreret og fokuseret tale, dog med højere frekvens på fokuseret tale. Men i andre områder af hjernen, dem der tager sig af finbearbejdning af bl. a. sprogforståelse og koncentration, viste den fokuserede tale sig meget tydeligt, mens den ignorerede tale ikke var målbar. Utroligt nok, udviklede denne selektion sig gradvist i takt med det der bliver sagt af den fokuserede taler. "De fleste undersøgelser anvender forenklede og unaturlige stimuli til at studere den såkaldte cocktailparty-effekt, såsom korte biplyde eller korte sætninger, men vi viste, at med de rigtige teknikker, kunne vi undersøge dette problem ved naturlig tale," sagde Schroeder. "Dette vil foranledige, at kommende undersøgelser vil foregå under mere naturlige forhold." Vil du læse undersøgelsen, klik her: "Mechanisms Underlying Selective Neuronal Tracking of Attended Speech at a 'Cocktail Party'."

Pludseligt sensorineuralt høretab (SSNHL) er en sjælden tilstand, hvor en person oplever et pludselig og ofte uforklarligt høretab. Derfor er betingelsen også kaldet idiopatisk pludseligt sensorineuralt høretab. "Idiopatisk" henviser til en sygdom af ukendt årsag og idiopatisk pludseligt sensorineuralt høretab er derfor en tilstand, der er sjælden og som det er svært at diagnosticere og behandle. Kilde: www.ncbi.hlm.nih.gov

Bioanalytikere fra Cornell University har skabt et kunstigt øre, der både ligner og opfører sig som et naturligt øre og giver dermed håb til tusindvis af børn der er født med microtia, et uudviklet ydre øre. I en undersøgelse der blev offentliggjort den 20. februar i PLOS One, beskriver bioanalytikere og deres lægekolleger hvordan 3D print og injicerbar gele med levende celler, kan genskabe et øre der er stort set identisk med menneskets naturlige øre. Over en periode på tre måneder, dannede de kunstige ører selv brusk for at erstatte det collagen som deres støbeform havde anvendt. ”Det er bare sådan en win-win, både for medicinsk- og almen forskning, og demonstrerer hvad vi kan opnå når vi arbejder sammen,” siger Lawrence Bonassar, medforfatter til undersøgelsen og professor i bioanalyse. Det nye øre kan være den løsning, som kirurger længe har ledt efter, til at hjælpe børn med deforme ører, siger medforfatter Jason Spector, direktør for Laboratory for Bioregenerative Medicine and Surgery og professor i plastikkirurgi ved Cornell. ”En bioteknologisk øreerstatning som denne, vil også kunne hjælpe personer der har mistet en del eller det hele af det ydre øre, enten ved skader eller på grund af cancer,” siger Spector. Kunstige ører er som regel konstrueret med materiale der har samme konsistens som flamingo, eller dyrket ud fra patientens ribben. Dette er smertefuldt for børn og giver desuden et kunstigt øre, der ikke fungerer optimalt eller ser helt naturligt ud, siger Spector. For at lave ørerne, startede Bonassar og kolleger med et digitalt billede af et menneskes øre og konverterede det til massivt øre ved at 3D printe en støbeform. De injicerede støbeformen med collagen fra rottehaler og tilsatte 250 millioner bruskceller fra koører. Denne kompakte gel er udviklet af Cornell folkene. Collagenet fungerer som et stillads, hvorpå brusken kan gro. Processen er også hurtig, tilføjer Bonassar: ”Det tager en halv dag at designe en form, cirka en dag at printe den, 30 minutter at injicere gelen og øret er klar 15 minutter efter. Vi beskærer øret og lader det vokse i i nogle dage under nærende forhold før vi implanterer det.” Forekomsten af microtia varierer fra 1 til mere end 4 pr 10.000 fødsler om året. Mange børn, der fødes med microtia har et intakt indre øre, men har ofte nedsat hørelse på grund af det manglende ydre øre. Bonassar og Spector har arbejdet sammen om at skabe bioteknologiske øreerstatninger siden 2007. Bonassar har også samarbejdet med Cornell kirurgen Roger Härtl om at lave kunstige rygplader med samme teknik. Forskerne arbejder specifikt på at konstruere menneskelige strukturer der hovedsageligt består af brusk – led, luftrør, rygrad, næse – fordi brusk ikke behøver at være forbundet med blodkar for at overleve. De kigger nu på måder at dyrke flere menneskelige ørebruskceller i laboratoriet, så disse kan bruges i stedet for koører. ”Ved at bruge menneskelige celler, især fra samme patient som skal modtage implantatet, reduceres risikoen for at øret frastødes,” siger Spector. Han tilføjer at det bedste tidspunkt at implantere et bioteknologisk øre på et barn, er omkring 5 eller 6 årsalderen. På dette tidspunkt, er øret 80% af den voksne størrelse. Hvis alle fremtidige sikkerheds- og effekttests er positive, vil det være muligt at implantere det første Cornell bioteknologiske øre om allerede tre år.

PLUDSELIGT HØRETAB KAN VÆRE ET SYMPTOM PÅ DEN SJÆLDNE CREUTZFELDT-JAKOB SYGDOM

Skrevet af: Jan Dohrmann - dr.dk Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1 Mange overser muligheden for at slå undertekster på DRs tv-programmer. På DR1 er det på side 398, mens det på DR2 er på side 397. Mange seere kunne følge bedre med på deres fjernsyn, hvis de tog imod DRs tilbud om at se tv med undertekster. En stor del af DRs danske programmer kan ses med danske undertekster, hvis man tilvælger teksterne på tekst-tv (TTV). Imidlertid er brugen af TTV-tekster påfaldende lille - selv i grupper med erkendte hørevanskeligheder er det kun 45 procent, der benytter sig af muligheden. Det viser en undersøgelse, som DR Medieforskning har gennemført i samarbejde med analyseinstituttet Epinion blandt 1004 personer over 18 år. Spørgsmålet om TTV-teksterne indgår i DR Medieforsknings undersøgelse, der sætter fokus på, hvad der er årsagen til klager og kritik af lyden på dansk tv. DR og andre tv-stationer får jævnligt klager over, at der bliver mumlet og talt utydeligt, at underlægningsmusikken er for høj, at lydniveauerne er skiftende, så man skal sidde og justere lyden, mens man ser tv, eller at der er anden støj, som gør, at seerne ikke kan høre, hvad der bliver sagt. "Vi ønskede at finde ud af, hvad der har betydning for oplevelsen af lydproblemer, ligesom det var vores ønske fremadrettet at kunne bidrage til at mindske de lydproblemer, seerne oplever," forklarer medieforskerne Dennis Christensen og Lene Heiselberg fra DR Medieforskning. De grundlæggende spørgsmål, DR Medieforskning søgte svar på, var, hvor stort omfanget af lydproblemer er, hvad alder oghørelse betyder for opfattelsen af lydproblemer, samt om danskernes uerkendte hørevanskeligheder kunne være forklaringen på nogle af de lydproblemer, de oplever. "Vi kan konstatere, at lydproblemer ikke er et omfattende problem blandt alle tv-seere. Og blandt de, der oplever lydproblemer, er det kun cirka halvdelen, der er decideret generet af dem," forklarer Dennis Christensen og Lene Heiselberg. Ikke overraskende betyder alderen meget for, om man har en god hørelse, og blandt de adspurgte over 60 år har 15 procent et høreapparat, mens 30 procent oplever, at de har et høreproblem.

40-60-årige har ikke opdaget høreproblemer

Forskelle i lydniveau skal udlignes

Det menneskelige øre er i stand til at høre frekvenser på mellem 20 og 20.000 Hz, mens de fleste personer med høreapparater må nøjes med de frekvenser, som ligger mellem 300 og 6.000 Hz., hvilket naturligvis gør det svært at høre visse ting.

Ældres høretab bliver ikke varetaget ordentligt på plejehjemmene Med alderen kommer høreproblemerne. Af de 330.000 ældre mennesker der bor på plejehjem i Storbritannien, er tre ud af fire - omkring 250.000 - påvirket af høretab. I 2032 vil der være omkring 620.000 ældre mennesker der bor på plejehjem og omkring en halv million af dem vil have et høretab. En landsdækkende undersøgelse foretaget af velgørenhedsorganisationen Action on Hearing Loss, har undersøgt hvordan plejepersonale og beboere takler høreproblemerne ude på plejehjemmene. Resultaterne viser en foruroligende tendens: at høretab ikke diagnosticeres eller ordentligt behandlet. Denne tendens kan resultere i følelser som isolation og ubetænksomhed overfor beboerne, som kan se frem til et liv med væsentligt nedsat kvalitet.

Flade batterier og hyleri

Demens og baggrundsstøj

Tidlig indgriben og vedligeholdelse

  Kilde: www.actiononhearingloss.org.uk

Forskere fra Massachusetts øje og øre-infirmeri har via stamcellebehandling groet friske hårceller i en døv mus' øresnegl, så den delvist har genvundet hørelsen.

De fleste kan forestille sig frustrationen over at have et høretab, men de færreste er klar over alvorligt det faktisk er. Nye undersøgelser har vist en forbindelse mellem nedsat hørelse, stress og sygdom. Når én ud af 10 canadiere lever med en grad af høretab, kan man ikke ignorere det. Forskere ved Johns Hopkins University har for nyligt opdaget, at personer med ubehandlet høretab har en større risiko for at blive demente. For hver 10 dB høretab stiger risikoen for demens med 20%. En anden undersøgelse fra International Journal of Audiology viser, at ansatte med høretab har fem gange større risiko for at få så alvorlig stress, at de har flere sygedage. En tredje undersøgelse har vist, at næsten én ud af 4000 voksne med ubehandlet høretab lider af depression, angst og andre psykiske lidelser. Dette er alvorlige sager. Med hensyn til høretab og demens, som man aldrig har fundet årsagen til, gætter forskerne på, at den ekstra anstrengelse der skal til for at afkode information via hørelsen, tærer på den energi som ellers skulle bruges til hukommelsen. Selv et mildt høretab kræver en masse energi, enten ved at kompensere med de andre sanser eller konstant øget koncentration. Hvis man lægger det oven i stress og depression, som ofte er en følge af høretab, og kan resultere i ensomhed, forvirring og angst, er der ikke noget at sige til at høretab gør os sårbare. Kilde: http://www.northislandmidweek.com

Den 42-årige civilingeniør Jesper Jensen fra Oticon har fået lov til at dyrke sin passion for forskning i et usædvanligt professor-bijob, som både skal gavne hans egne, universitetets, virksomhedens og dansk lydindustris interesser.