Høretab på plejehjem bliver ikke taget seriøst

Ældres høretab bliver ikke varetaget ordentligt på plejehjemmene Med alderen kommer høreproblemerne. Af de 330.000 ældre mennesker der bor på plejehjem i Storbritannien, er tre ud af fire - omkring 250.000 - påvirket af høretab. I 2032 vil der være omkring 620.000 ældre mennesker der bor på plejehjem og omkring en halv million af dem vil have et høretab. En landsdækkende undersøgelse foretaget af velgørenhedsorganisationen Action on Hearing Loss, har undersøgt hvordan plejepersonale og beboere takler høreproblemerne ude på plejehjemmene. Resultaterne viser en foruroligende tendens: at høretab ikke diagnosticeres eller ordentligt behandlet. Denne tendens kan resultere i følelser som isolation og ubetænksomhed overfor beboerne, som kan se frem til et liv med væsentligt nedsat kvalitet.

Flade batterier og hyleri

Undersøgelsen viser, at plejepersonalet mangler træning i takle nedsat hørelse og kan dermed ikke give beboerne den bedste hjælp. Ydermere har de en begrænset forståelse af høreapparater og ved ikke hvordan de skal indstilles og vedligeholdes, som giver en række problemer med flade batterier og apparater der hyler og fløjter.

Demens og baggrundsstøj

Høj baggrundsstøj på plejehjemmene, for eksempel fra Tv’et eller radioen der kører konstant, kan også påvirke beboerne med høretab. Plejepersonalet bør derfor være opmærksomme på støjniveauerne og holde det nede så vidt muligt. Ydermere kan nogle beboere også have sygdomme der gør det svært at identificere høretab, for eksempel demens.

Tidlig indgriben og vedligeholdelse

For at sætte en stopper for denne foruroligende tendens, anbefaler Action on Hearing Loss tidlig indgriben, da det langt hen ad vejen kan reducere risikoen for alvorligt invaliderende høretab. Velgørenhedsorganisationen anbefaler også, at der indføres kommunikationsstandarder på plejehjemmene. Dette kan sikre bedre kommunikation og hjælp til de beboere der lider af et høretab. Plejehjemmene kan også hjælpe beboerne bedre til at bruge og vedligeholde deres høreapparater og sikre at plejepersonalet er bedre rustet til at håndtere høreapparater, samt forhindre at beboerne mister dem.
  Kilde: www.actiononhearingloss.org.uk

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder