Bionalytikere printer ører

Bioanalytikere fra Cornell University har skabt et kunstigt øre, der både ligner og opfører sig som et naturligt øre og giver dermed håb til tusindvis af børn der er født med microtia, et uudviklet ydre øre. I en undersøgelse der blev offentliggjort den 20. februar i PLOS One, beskriver bioanalytikere og deres lægekolleger hvordan 3D print og injicerbar gele med levende celler, kan genskabe et øre der er stort set identisk med menneskets naturlige øre. Over en periode på tre måneder, dannede de kunstige ører selv brusk for at erstatte det collagen som deres støbeform havde anvendt. ”Det er bare sådan en win-win, både for medicinsk- og almen forskning, og demonstrerer hvad vi kan opnå når vi arbejder sammen,” siger Lawrence Bonassar, medforfatter til undersøgelsen og professor i bioanalyse. Det nye øre kan være den løsning, som kirurger længe har ledt efter, til at hjælpe børn med deforme ører, siger medforfatter Jason Spector, direktør for Laboratory for Bioregenerative Medicine and Surgery og professor i plastikkirurgi ved Cornell. ”En bioteknologisk øreerstatning som denne, vil også kunne hjælpe personer der har mistet en del eller det hele af det ydre øre, enten ved skader eller på grund af cancer,” siger Spector. Kunstige ører er som regel konstrueret med materiale der har samme konsistens som flamingo, eller dyrket ud fra patientens ribben. Dette er smertefuldt for børn og giver desuden et kunstigt øre, der ikke fungerer optimalt eller ser helt naturligt ud, siger Spector. For at lave ørerne, startede Bonassar og kolleger med et digitalt billede af et menneskes øre og konverterede det til massivt øre ved at 3D printe en støbeform. De injicerede støbeformen med collagen fra rottehaler og tilsatte 250 millioner bruskceller fra koører. Denne kompakte gel er udviklet af Cornell folkene. Collagenet fungerer som et stillads, hvorpå brusken kan gro. Processen er også hurtig, tilføjer Bonassar: ”Det tager en halv dag at designe en form, cirka en dag at printe den, 30 minutter at injicere gelen og øret er klar 15 minutter efter. Vi beskærer øret og lader det vokse i i nogle dage under nærende forhold før vi implanterer det.” Forekomsten af microtia varierer fra 1 til mere end 4 pr 10.000 fødsler om året. Mange børn, der fødes med microtia har et intakt indre øre, men har ofte nedsat hørelse på grund af det manglende ydre øre. Bonassar og Spector har arbejdet sammen om at skabe bioteknologiske øreerstatninger siden 2007. Bonassar har også samarbejdet med Cornell kirurgen Roger Härtl om at lave kunstige rygplader med samme teknik. Forskerne arbejder specifikt på at konstruere menneskelige strukturer der hovedsageligt består af brusk – led, luftrør, rygrad, næse – fordi brusk ikke behøver at være forbundet med blodkar for at overleve. De kigger nu på måder at dyrke flere menneskelige ørebruskceller i laboratoriet, så disse kan bruges i stedet for koører. ”Ved at bruge menneskelige celler, især fra samme patient som skal modtage implantatet, reduceres risikoen for at øret frastødes,” siger Spector. Han tilføjer at det bedste tidspunkt at implantere et bioteknologisk øre på et barn, er omkring 5 eller 6 årsalderen. På dette tidspunkt, er øret 80% af den voksne størrelse. Hvis alle fremtidige sikkerheds- og effekttests er positive, vil det være muligt at implantere det første Cornell bioteknologiske øre om allerede tre år.