Baggrundsstøj påvirker personer med høretab

Baggrundsstøj bevirker at ørerne hos personer med høretab fungerer anderledes, siger amerikanske forskere. "Når neuronerne i det indre øre bliver udsat for  støj, må de arbejde hårdere fordi de er spredt tyndt ud," siger Kenneth S. Henry, post.doc. forsker ved afdelingen for tale-, sprog- og hørevidenskab ved Purdue Universitet i USA.
"Det svarer til at tænde for et dusin tv-skærme og så bede nogen om at fokusere på et enkelt program. Resultatet kan være noget sløret fordi disse neuroner bliver for distraheret af anden information."
"Undersøgelsen bekræfter, at der faktisk ikke er nogen forskel, selv for dem med høretab, i forhold til hvorledes neuronerne bearbejder lyd i stille omgivelser, men når støj blev tilført, så vi en formindsket kodning af den temporale struktur,"  siger Henry. Mens sådanne undersøgelser tidligere blev lavet i stille omgivelser, har forskerne nu målt forskellige fysiologiske markører hos chinchillaer i både stille og støjende omgivelser. Nogle af chinchillaerne der blev brugt i undersøgelsen havde normal hørelse, mens andre led af høretab. Man bruger chinchillaer i disse undersøgelser da deres hørelse ligger tæt op ad menneskets. Baggrundsstøj blev brugt til at simulere hvordan mennesker hører i menneskefyldte lokaler.

Ændring i reaktion på lyd

"Tidligere undersøgelser om hvordan det indre øre bearbejder lyd, har ikke kunnet bevise nogen sammenhæng mellem høretab og formindsket temporal kodning i de auditive nervefibre, som sender signaler fra det indre øre til hjernen," sagde Michael G. Heinz, lektor ved Purdue Universitet. Kilde: www.purdue.edu og www.upi.com

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder