Afrika er et kontinent i bevægelse. En rapport fra FN organisationen UN-HABITET 2010 spår en tredobling i antallet af byboere over de næste 40 år (til 1.23 mia.) fordi flere søger økonomisk lykke i byerne. Overordnet set vil kontinentet allerede fra 2030 være mest befolket i voksende storbyer – ikke i landsbyer.
I Lagos, Nigeria bor der i dag 17,9 mio. mennesker, og ifølge CNN vil indbyggertallet i Afrikas nu største by blive fordoblet i 2050. I takt med at især de fattige unge migrerer fra land til byen, vokser støjgenerne også. Larm fra byens mange mennesker og maskiner (ofte udenfor) samt et totalt fravær af regulering og beskyttelsesudstyr, er en skidt cocktail for hørelsen. Udfordringen kræver opmærksomhed, for storbyens støj vil påvirke endnu flere folk i fremtiden, så larmen er et voksende problem for beboere og for myndigheder.
Lydbilledet i afrikansk storby er massivt
Afrikanske storbyer larmer. I lyskrydset bliver morgentrafikken dirigeret af en politimand. Med fløjte og fagter forsøger han at få alt for mange motorcykler, biler, lastbiler og ikke mindst offentlige busser dirigeret ind på vejen til byens centrum. Trods den infernalske larm fra trafikken, tilbud fra omvandrende gadesælgere og bajaj-kørere, samt en mindre hær af minibusser med hver sin konduktør, der annoncerer endestationen, fortsætter folk ufortrødent. De fleste er kommet fra landsbyen, og søger nu uddannelse og arbejde i storbyen.
Afrikas storbyer er præget af unge mennesker, der er involveret i en masse økonomiske aktiviteter. Fra solen står op og indtil den går ned, vrimler folk ud til byens kommercielle, økonomiske og produktions- mekkaer for at sikre sig dagens indtægt. Uanset størrelsen på byen, har de fleste byboere i Afrika en ting til fælles: De bor, arbejder og opholder sig midt i områder, hvor de bliver stærkt påvirket af larm og støj fra omgivelserne.
Lombard-effekten på markedspladsen
På det lokale marked faldbyder hurtigt og højtalende kvinder deres varer. Vi kender alle fænomenet, hvor én person, der befinder sig i støjfyldte omgivelser må hæve stemmen for at overdøve baggrundsstøjen. Fænomenet omtales ofte som lombard-effekten, men hvad færre måske ved, så afhænger den måde vi hæver stemmen på af, hvordan vi selv hører vores egen stemme. En person med nedsat hørelse vil ofte have svært ved at høre sin egen stemme på et ordentligt niveau. Konsekvensen er, at uden et hjælpemiddel, vil personen have tendens til at råbe – eller hviske – svarende til at have ørepropper i.
Men hvorfor findes det problem i netop Afrikanske storbyer? Svaret er at, det faktisk gælder i mange byer, men det er særligt i udviklingslandene, hvor byplanlægningen har været overladt til tilfældigheder, at støj generer. Årsagen er ifølge WHO, at den hurtige og ukontrollerede urbanisering som sker i udviklingslandene, ramler ind i mangelfuld eller ikke eksisterende regulering af arbejdsrelateret støj samt larmen fra urbane omgivelser.
Afrikas unge arbejder ubeskyttet i storbyens uformelle økonomi
Den bagvedliggende årsag til problematikken, er at mange unge afrikanere, der ofte bliver anset for at være arbejdsløse reelt arbejder udenfor den almindelige økonomi – bogstavligt talt udenfor under den bagende sol. De bidrager til produktion i byens lokale økonomiske netværk fx med metalarbejde, symaskiner og mekanik.
Arbejdet foregår enten derhjemme, i forbindelse med offentlige markedspladser eller på reelle fabrikker. Idet denne produktion ofte foregår uden statens kendskab, er sikkerhedsprocedurerne overladt til den enkelte, og det har som konsekvens, at der er mangel på høreværn og bevidsthed om sikkerhedsforanstaltninger generelt.
I praksis betyder det, at konsekvensen for de mange, især unge mennesker, der bor og arbejder omgivet af støj vil føre til en voksende kilde til støj-induceret nedsat hørelse, hvis udviklingen fortsætter uden indblanding. Vi ved også, at en ubehandlet hørenedsættelse har konsekvenser for vores arbejdsliv og sociale liv.
Fra Cairo, Egypten i Nordafrika til Johannesburg i Sydafrika er miljømæssig og arbejdsrelateret støj en udfordring vi deler med Afrika. På linje med fattigdom bliver storbyens støj en tikkende bombe fra Lagos, Nigeria i Vestafrika og Nairobi, Kenya i Østafrika, fordi den uformelle økonomi buldrer derudad alle steder.
