Ny teknologi vil skræddersy lyden til din hørelse

Det Hong Kong-baserede firma Aumeo Audio har udviklet en ny musikafspiller, som er designet til at justere musikken til den individuelle lytter.

Princippet bag den nye afspiller er, at vi alle har en unik hørelse, med specifikke frekvenser. Brugeren skal udføre en række simple høretests ved at lytte og justere volumen indtil de afspillede lyde ikke kan høres længere. Dette gør musikafspilleren i stand til at analysere lytterens specifikke evner og derefter skræddersy lyden til brugerens specifikke hørerækkevidde. Alle lydkilder, som bliver tilsluttet afspilleren, kan afspille lyden skræddersyet og dermed give lytteren, det som udviklerne kalder “det bedste hørepotentiale for specialdesignede lydoplevelser.”

Skru ned for volumen

Ifølge Aumeos grundlægger Paul Lee er ikke alle ører ens. I dag lever vi i en one-size-fits-all verden af lyd, som ikke tager hensyn til individets hørelse. Vi hører alle forskelligt og er følsomme overfor forskellige lyde. Med nutidens elektronik, kan forbrugerne kun skrue mere op for at høre klart.” Den innovative afspiller i lommeformat er døbt Aumeo og sigter efter at optimere brugerens lytteoplevelse. Det er et håb fra udviklernes side, at dette vil få folk til at lade være med at skrue for højt op for volumen og dermed skade hørelsen. Udviklerne hos Aumeo er i øjeblikket i gang med at rejse penge nok til at starte en masseproduktion af deres nye afspiller.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder