Ubehandlet hørenedsættelse er forbundet med ensomhed og isolation hos seniorer

Oversat af Sofie Andersen

Da Anna Madison ikke længere kunne høre når mikroovnen bippede, gik hun ud fra, at den skulle til reparation. Det viste sig, at mikroovnen virkede fint, men forvirringen belyste en frustrerende kamp: en lang og ensom kamp imod hørenedsættelse.

Madison gik ikke til lægen efter episoden med mikroovnen. Hun vidste, at høreapparater var udenfor hendes økonomiske rækkevidde. Derfor bestemte hun sig for at håndtere høretabet selv.

Der gik ikke længe for Madisons verden begyndte at gå i stykker. Hun holdt op med at gå i kirke, for hun kunne ikke længere høre prædikenen. Hun holdt op med at gå til forelæsninger, og gik ikke længere til politiske møder, som hun ellers holdt så meget af. Kommunikationen med hendes voksne søn blev mere og mere besværet, og var til sidst overskygget af anmodninger om at tale højere eller gentage sig selv.

Da hun flyttede til et boligbyggeri i Baltimore i 2013 fik hun hurtigt et ry for at være distanceret og arrogant, fordi naboerne fejlagtigt troede, at hun ignorerede dem, når hun i virkeligheden ikke anede, at der var nogen, der talte til hende.

“Du sidder der i din lejlighed og skruer mere og mere op for dit fjernsyn,” siger 68-årige Madison, og beskriver at hørenedsættelsen føles som om nogen pludselig putter en osteklokke over dit hoved. ”Du bliver afskåret. Det er en skrækkelig måde at leve på.”

Ensomhed er skadelig

Der er nok ikke nogen nem løsning på den epidemi af ensomhed, der hærger landet, men ved at hjælpe mennesker med at behandle deres hørenedsættelse kan man i hvert fald løse problemet nogle steder. Hvert femte person har en hørenedsættelse, som er stærkt forbundet med ensomhed. Et hollandsk studie viser, at for hver decibel hørelsen falder, stiger risikoen for at blive ensom med 7 %. Efterhånden som hørelsen forsvinder, kan ensomheden intensiveres. Dette kan starte en række af effekter som er skadelige for dit helbred. I dag regnes ensomhed for at være ligeså skadelige som 15 cigaretter om dagen, og risikoen for depression, demens og for tidlig død til stiger væsentligt.

Alligevel er størstedelen af de personer, der lever med en hørenedsættelse ikke selv klar over det – eller vil ikke vide det. Ændringerne sker for det meste gradvist, og ofte tidligere end forventet.

Selv når behovet opdages, er der mange der fravælger høreapparater, formentlig på grund af omkostninger, stigmatisering eller tekniske udfordringer. I årtier har aldersrelateret høretab været regnet for at være harmløst helbredsmæssigt. Men for cirka ti år siden begyndte forskerne at fokusere mere på de potentielle følgevirkninger af både høretab og ensomhed. Inden længe stod det klart, at begge dele havde enorme sundhedsmæssige konsekvenser.

Ubehandlet høretab bør behandles

Forskningen viser at ensomhed er forbundet med højt blodtryk, forhøjet mængde af stresshormoner og svækket immunsystem. Isolationsfølelsen øger også risikoen for demens med 40 %, og risikoen for tidligere dødsfald med 26 %.

Ubehandlet høretab øger risikoen for demens med 50 %, risikoen for depression med 40 % og risikoen for at falde med 30 %. Dette ses fra et studie som er udført over en tiårig periode af JAMA Otolaryngology. Forsøget, som forventes afsluttet i 2022, undersøger også behandling af høretabs indflydelse på ensomhed.

”Høretab er forbundet med ensomhed,” siger Frank Lin, som er direktør for John Hopkin’s Center for Hørelse og Folkesundhed.

Det står uklart, hvorfor høretab er en faktor i forhold til demens, men ensomhed kan være en vigtig faktor. Ensomhed kan øge niveauet af stresshormoner og inflammation, og dette kan bidrage til demensen. Personer med hørenedsættelser kan opleve at blive så isolerede, at deres hjerner stimuleres mindre, hvilket kan bidrage til en reduktion af de kognitive evner, siger Lin.

Der spekuleres også i, at personer med hørenedsættelse bruger en anden del af deres hjerne til at opfatte lyd. Dette kan betyde, at arbejdshukommelsens kapacitet belastes og/eller bruges til noget andet, hvilket kan lede til demens.

For Lin er den eksakte mekanisme ikke nær så interessant som en potentiel løsning. “Behandling af hørelsen kan gøre en forskel,” siger han.

Lille andel bruger høreapparater

I et mindre pilotstudie fandt Lin og hans kolleger, at behandling med høreapparater mindskede patienternes symptomer på demens og samtidig ”løftede et slør der gjorde det muligt at være til stede på en fornyet måde.” Få andre studier har undersøgt denne forbindelse. Blandt andet findes der et fransk observationsstudie, som har fulgt næsten 4000 mennesker over 25 år, og som har fundet, at seniorer som brugte høreapparat så ud til at reducere risikoen for kognitivt forfald.

Alligevel er det ifølge Lin kun omkring 20 % af amerikanske ældre med hørenedsættelse, der bruger høreapparater. Dette betyder, at der alene i USA er 23 millioner, der lever med ubehandlet høretab. I England er høreapparaterne gratis, men også her er det kun 25 % af de ældre med hørenedsættelser, der bruger dem. Den lille andel af personer, som har en hørenedsættelse, og som bruger høreapparaterne, skyldes formentlig udfordringer med apparaternes tekniske funktioner.

For mange ældre er en høreapparattilpasning enormt frustrerende.

”Jeg levede I en verden af bankelyde og ekkoer,” siger 94-årig Jean Mason mens hun mindes sin kamp med høreapparaterne. Hun startede med et sæt apparater til $1700 (ca. 11.500 dkk) for at gå videre til et dyrere sæt, der ikke duede.

En lovende løsning på problemer som disse er i støbeskeen. Kongressen i USA stemte i 2017 for at oprette en ny kategori af over-the-counter apparater (apparater der sælges i elektronikforretninger, apoteker og lignende). Disse apparater, som forventes at ramme markedet næste år, vil formentlig skabe røre i høreapparatindustrien, der lige nu er domineret af 6 store producenter.

Billigere høreapparater i fremtiden

Virksomheder som Bose ser ud til at være klar til at gå ind på det nye marked, og dette presser på innovationen og den tekniske udvikling, der forhåbentligt gør høreapparaterne mere tilgængelige for forbrugerne. Lin forudsiger, at der ikke går længe før forskellen på medicinske instrumenter og forbrugselektronik vil være svær at få øje på. På nuværende tidspunkt er det muligt at købe billige, apparater som kaldes ”personlige lydforstærknings-produkter” på nogle apoteker.

Anne Madison bestemte sig for at afprøve et sæt af de ”personlige lydforstærknings-produkter” for fem år siden, da John Hopkins’ forskere kom til hendes bosted for at teste et nyt program. Hun mærkede straks en forandring. Efter bare en time var hendes verden forandret. Hun kunne have samtaler med naboerne, og familiesammenkomster blev en positiv oplevelse igen.

Hun blev så entusiastisk at hun begyndte at arbejde frivilligt for sagen for at overbevise andre om at give det et forsøg. Hun oplevede hvordan én kvindes ægteskab fik nyt liv, og en anden blev forskrækket over en ukendt lyd – fuglekvidr, som hun ikke havde hørt i over 30 år.

”De fik mig tilbage ud i samfundet,” siger hun om lydforstærkerne. ”De fik mig ud af den lille skal, som jeg selv havde bygget op.”

Denne artikel blev bragt på det amerikanske uafhængige nyheds site NPR, og refererer således til systemet i USA. I Danmark kan man anskaffe sig høreapparater gratis via det offentlige system eller få et tilskud på 6.502 kroner fra den lokale Region til at købe høreapparater i privat regi. HørNu anbefaler, at du får tjekket hørelsen én gang om året efter du er fyldt 40, så du undgår følgevirkninger af en ubehandlet hørenedsættelse.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder