Ubehandlet hørenedsættelse er en potentiel bombe – for dig og for det danske samfund

Ved at sammenholde et studie fra 2016 (EuroTrak 2016) med data fra Danmarks Statistik har vi tidligere konstateret, at 850.000 danskere har en hørenedsættelse. Det danske studie er baseret på besvarelser fra over 14.000 danskere, og er således relativt stort. Men besvarelserne er baseret på, hvorvidt den enkelte person selv mener, om han eller hun har en hørenedsættelse. Studier fra England og USA viser imidlertid, at kun 7 % af den voksne befolkning (over 18 år) har en reel viden om sin hørelse. Disse studier bakkes op af et studie foretaget af Center for Desease Control and Prevention i USA. Her fandt man, at hver 4. person, som troede de havde en ”god” eller ”fremragende” hørelse, faktisk havde en hørenedsættelse. I Danmark er det kun 12 % af befolkning, der har taget en høreprøve indenfor det sidste år. Med andre ord tror vi, at vi hører fint, men vi ved det faktisk ikke. Og i mange tilfælde har vi ligefrem en hørenedsættelse. Konklusion må således være, at antallet af danskere med en hørenedsættelse er langt højere end vi troede! Samtidig anslås det, at kun 300.000 danskere har et høreapparat. Det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte persons helbred, og være en potentiel bombe for det danske sundhedsvæsen og den danske økonomi! Ifølge EuroTrak 2016 er forekomsten af hørenedsættelse blandt danskere i gennemsnit 10,3 %, mens nedsat hørelse findes hos 34 % af danskere over 74 år. Mange tror, at det kun er seniorer, der har en hørenedsættelse, men dette er ikke tilfældet. 8-13 % af erhvervsaktive danskere har en hørenedsættelse. Og husk på – tallene er baseret på selvrapporteret hørenedsættelse. Tallene er sandsynligvis langt højere. Samtidig ved vi, at 6 ud af 10 erhvervsaktive danskere med en hørenedsættelse, ikke har høreapparater.

Ubehandlet hørenedsættelse er dyrt for samfundet

Undersøgelsen, Uhørt, som blev lavet af Det Nationale Forsknings center for Velfærd, SFI, viser en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og hørenedsættelse. Her ser man, at kun 1/3 af de personer med en middelsvær hørenedsættelse tog en lang uddannelse i forhold til normalt hørende.
... personer med hørenedsættelse har en anden relation til ledelsen på deres arbejdsplads og er mere i tvivl om deres arbejdsopgaver end personer uden hørenedsættelse
Undersøgelsen viser også, at personer med en ubehandlet hørenedsættelse på arbejdsmarkedet i langt højere grad er psykisk udmattet efter en arbejdsdag. Studiet sammenlignede personer uden hørenedsættelse med personer med hørenedsættelse (mild – kraftig hørenedsættelse), og her fandt man, at dobbelt så mange med hørenedsættelse følte sig psykisk udmattet i forhold til personer uden hørenedsættelse. Analysen tyder desuden på, at personer med hørenedsættelse har en anden relation til ledelsen på deres arbejdsplads og er mere i tvivl om deres arbejdsopgaver end personer uden hørenedsættelse – derudover føler personer med en ubehandlet hørenedsættelse sig mere ensomme på arbejdspladsen. Disse oplevelser af arbejdslivet kan have afgørende betydning for den øgede andel af personer med nedsat arbejdstid blandt personer med hørenedsættelse i forhold til normalt hørende. Undersøgelsen konkluderer således, at hørelsen påvirker arbejdslivet og uddannelsesniveauet, og hæfter sig ved, at kun ganske få personer med hørenedsættelse har tekniske hjælpemidler til rådighed på deres arbejdsplads og uddannelsesinstitution. Endelig konkluderer undersøgelsen: ”Tager man højde for, at personer med nedsat hørelse har en lavere beskæftigelsesgrad og gennemsnitligt arbejder færre timer ugentligt, vurderer vi, at problemer med hørelsen koster samfundet ca. 2,7 milliarder kroner årligt. Og det vel at mærke, når der udelukkende ses på de 50-64- årige.”

Screening af danskere

I Danmark hørescreener vi nyfødte, men vi har ikke en systematiseret proces, hvor vi screener den danske befolkning i den aldersgruppe, hvor forekomsten af hørenedsættelse er stor. Som nævnt anslår flere undersøgelser, at mindst 550.000 danskere har en ubehandlet hørenedsættelse. Og da vi ofte ikke er klar over – eller har fokus på – at vi har en hørenedsættelse, vil det være hensigtsmæssigt, at vi indfører en systematisering, så vi årligt får taget en høreprøve.

Praktiserende læger mangler fokus på hørelse

Dette kunne foregå hos den praktiserende læge eller i samarbejde med en offentlig eller privat høreklinik. Desværre tyder noget på, at de praktiserende læger ikke har fokus på hørelsen i dag. EuroTrak 2016 viser, at 43 % af danskerne med hørenedsættelse har snakket med den praktiserende læge om hørelsen. Af de personer, som havde en ubehandlet hørenedsættelse, anbefalede lægen i 19 % af tilfældene, at der ikke skulle foretages yderligere undersøgelse! Med andre ord undlod den praktiserende læge i langt de fleste tilfælde, at sende patienten videre i systemet! HørNu har længe arbejdet for at komme i dialog med de praktiserende læger for at få en forklaring på, hvorfor de praktiserende læger ikke hjælper danskerne videre i forløbet. Desværre har vi endnu ikke formået at få denne forklaring fra de praktiserende læger, og konsekvensen af den manglende behandling er uheldigt, da undersøgelser viser, at risikoen for uønskede følgevirkninger øges, hvis hørenedsættelsen ikke er behandlet.

Demens

Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem en ubehandlet hørenedsættelse og demens. Frank Lin M.D, Ph. D. fra John Hopkins Universitetet forsker i denne sammenhæng. Han fortæller, at hjernen bliver sat på overarbejde, når man har en hørenedsættelse. Det kan medføre træthed, og at man opgiver det sociale samvær med efterfølgende risiko for at isolere sig selv. I 2011 publicerede Frank Lin et al deres studier, Hearing Loss and Incident Dementia, på Baltimore Longitudinal Study of Aging. Sammenlignede man normalt hørendes risiko for at udvikle demens med mennesker, der havde en mild ubehandlet hørenedsættelse, så var risikoen for at få demens dobbelt så stor, mens den var 3 gange så stor for mennesker med moderat ubehandlet hørenedsættelse og 5 gange så stor for mennesker med en kraftig ubehandlet hørenedsættelse. Frank Lins undersøgelse underbygges af et studie fra Macquarie Universitet i Australien. Her viste Stephen Crains studie, at høreapparater kan spille en vigtig rolle med hensyn til at ”udskyde” udviklingen af demens.

Behandling af hørenedsættelse reducerer kognitivt forfald

PAQUID er en omfattende fransk undersøgelse foretaget blandt 3.670 tilfældigt udvalgte personer i alderen 65 og ældre. Undersøgelsen begyndte i 1989-1990, og deltagerne er siden blevet evalueret regelmæssigt igennem 25 år. Undersøgelsen er blevet ledet af professor Hélène Amieva, Université Victor Segalen Bordeaux II, i Frankrig. Undersøgelsen viser, at hørenedsættelse accelererer kognitivt forfald hos seniorer, men brugen af høreapparater modvirker denne udvikling. Det viser et omfattende 25 år langt videnskabeligt studie fra Frankrig. Studiet dokumenterer således, at brugen af høreapparater næsten eliminerer dette kognitive forfald. Undersøgelsens resultater viser en sammenhæng mellem selvrapporteret hørenedsættelse og accelereret kognitivt forfald hos ældre voksne. Men samtidig viser studiet også den modsatte statistiske tendens blandt de deltagere, der bruger høreapparater. Det kognitive forfald blandt høreapparatbrugere, var således ikke signifikant forskellig fra kontrolgruppen (dem, der ikke rapporterede nogen hørenedsættelse). Brugere af høreapparater havde med andre ord nogenlunde samme kognitive niveau som dem uden hørenedsættelse. Studiet dokumenterer ikke, at hørenedsættelse direkte fører til kognitivt forfald, men at de mentale og sociale konsekvenser af en hørenedsættelse formentlig bidrager til forfaldet.

Diabetes

Risikoen for hørenedsættelse er langt større for mennesker med diabetes. Det viser en undersøgelse fra det amerikanske Institute of Health.21 % af diabetespatienterne havde en hørenedsættelse, mens det kun var 9 % af ikke-diabetikerne. 68 % af diabetikerne havde en hørenedsættelse i det højfrekvente område, hvor en stor del af taleforståelsen ligger. Der er således en betydelig overrepræsentation af patienter med diabetes, som har en hørenedsættelse. Årsagen menes delvist at være dårlig kontrol af blodsukkeret, som har tendens til at ødelægge blodkar og nerver i det indre øre.

Depression

Depression er nok den hyppigste følgesvend af en hørenedsættelse. Der er utallige undersøgelser og artikler, som underbygger dette. Måske er den væsentligste en undersøgelse fra 2011 som National Council of Aging fra USA foretog. Den viste, at mennesker med ubehandlet hørenedsættelse havde større tendens til depression, angst, vrede, frustration, følelses-ustabilitet, paranoia, og var generelt mindre socialt engagerede. Undersøgelsen viste også, at jo større hørenedsættelsen er, desto mere alvorlig er følgevirkningerne. Det bakkes op af et nyere studie, der viser, at antallet af mennesker med depression stiger fra 5 % hos normalthørende til 11 % hos personer med hørenedsættelse. Det omfattende studie, som involverede 18.000 personer over 18 år, er ikke overraskende. Mennesker, der har en hørenedsættelse, og som ikke anvender høreapparater har sværere ved at kommunikere med sin familie, i sociale sammenhænge eller på arbejdet, og har derfor en tendens til at trække sig tilbage.

Rygning

Omkring 17 % af den danske befolkning ryger dagligt, og ca. 6 % ryger engang i mellem (Kilde: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening).Undersøgelser viser, at sandsynligheden for en hørenedsættelse er mellem 1,69 – 2,1 gange større hos rygere. Forskningsresultater viser, at forskellige mekanismer spiller en rolle i forbindelse med en hørenedsættelse, når man udsættes for rygning. En af dem kan være relateret til vævshypoxi (iltmangel). Nikotin og kulilte kan nedbryde iltindholdet i høresneglen, og dermed opstår der væv i høresneglen. Den påvirkning rygning har på hørelse synes at være korreleret med mængden af cigaretter røget. I en undersøgelse foretaget i Japan så man, at der var en klar sammenhæng mellem mængden af cigaretter røget per dag og risikoen for en højfrekvent hørenedsættelse.

Parkinson Syge

Ved et studie fra Taiwan undersøgte man 5.000 personer over 65 år med en hørenedsættelse. Sammenlignet med de 20.000 personer man undersøgte uden hørenedsættelse var hyppigheden af hørenedsættelse 1,77 større, hvis man havde Parkinson Syge. Dopamin hjælper med at beskytte cochlea (høresneglen) for støj, og patienter med Parkinson har meget lidt dopamin, hvilket kan medvirke til at skade høresneglen.

Nyrelidelser

Seniorer med kroniske nyrelidelser har oftere høretab. Forekomsten af hørenedsættelse er ca dobbelt så stor. Ved nyresvigt kan ikke-filtrerede toxiner påvirke nervetråde blandt andet i det indre øre. Både nyresvigt og hørenedsættelse hænger sammen med andre risikofaktorer som diabetes, forhøjet blodtryk og aldring (Medical News Today, 2. oktober 2010).

Fald

En undersøgelse fra John Hopkins Universitetet viser, at personer med ubehandlet hørenedsættelse har 3 gange forøget risiko for at falde. Dette gælder selv for milde høretab (25 dB). For hver 10 dB’s hørenedsættelse øges risikoen med 1.4 gange. Dette skyldes, at balanceorganet er sammenkoblet med indre øre. Den kognitive belastning øges ved en ubehandlet hørenedsættelse, hvilket medfører mindre overskud til at orientere sig og dermed risiko for at falde.

Du bør få tjekket hørelsen en gang om året

De mange studier underbygger behovet for at tjekke sin hørelse regelmæssigt, og mindst en gang om året. Samtidig er det HørNu’s håb, at praktiserende læger vil have denne artikel i baghovedet, når næste patient skal undersøges. Derudover må du der sidder med magasinet i hånden tage ansvar for dit helbred. Det må være i din interesse at få hørelsen undersøgt, da det som beskrevet har konsekvenser for andre vigtige helbredsfunktioner. Og omvendt. Er du ramt af et eller flere af de forhold, som vi har nævnt her, så bør du få foretaget et høretjek. Det er således både i den enkeltes og i samfundets interesse at sørge for, at høretjek indgår som fast bestanddel af almene helbredstjek, og i alles interesse, at der anlægges en holistisk tilgang til sundhed. Når den praktiserende læge møder et menneske med eksempelvis diabetes, så bør lægen overveje at sende patienten videre til en høretest. Det er i alles interesse, at vores sundhedssystemøger tværfagligheden og tænker mindre i siloer. Det giver danskerne mere livskvalitet, og i sidste ende reducerer samfundet omkostninger ved at fastholde de personer, der har en hørenedsættelse, i arbejde. Og nok så vigtigt. Hvis vi ikke gør noget nu, så står Danmark overfor en uoverskuelig udfordring. Tager man i betragtning, at antallet af danskere, der ikke hører optimalt, er langt højere end man tidligere har troet, hvad vil konsekvensen så være på arbejdsmarkedet og i det danske sundhedsvæsen? Er den økonomiske byrde i virkelighed langt større end de 2,7 milliarder, som SFI konkluderer? Ventelisterne på de offentlige audiologiske afdelinger er allerede ekstremt lange. I nogle tilfælde over et år. Hvad sker der, hvis danskerne pludselig begynder at få screenet hørelsen hvert år? Hvem skal gøre det, og hvor skal dette foregå? Og endelig, hvem skal betale for de mange høreapparater? Det kan gå hen og blive en helt uoverskuelig bombe for det danske sundhedsvæsen!

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder